Indlæg

Medieforliget i fokus på TV2018

Det kommende medieforlig er i fokus på TV2018, BFEs årlige konference om tv-markedet. Konferencen i år er den 14. marts i København og har deltagelse af bl.a. kulturministeren og flere medieordførere.

”Tv-markedet er under forandring i disse år, og medieforliget får stor betydning for udbuddet af dansk indhold og ikke mindst beskæftigelse og omsætning i tv-branchen. Det er det, vi vil sætte fokus på med konferencen i år,” siger direktør Laila Kelp Rasmussen, Branchen ForbrugerElektronik (BFE).

Et af de store emner i det kommende forlig bliver finansieringen af dansk indhold. En rapport fra et udvalg under Kulturministeriet, ’Fremtidens danske indholdsproduktion’, har vist, at ændringer i seervaner og forbrug kan føre til et fald i finansieringsgrundlaget for dansk indhold på op mod 900 mio kr., fra ca. 6,3 til 5,4 mia. kr. årligt. I beregningen er det forudsat, at licensen er uforandret, og dvs., at nedgangen alene sker på det kommercielle marked.

”De kommercielle aktører bidrager i dag med ca. 4,6 mia. kr. årligt til dansk produktion, og dermed overgår det værdien af licensen.  Så markedsforhold og konkurrencevilkår mellem kommercielle danske og udenlandske aktører har afgørende betydning for udbuddet af dansk indhold i fremtiden,” siger Laila Kelp Rasmussen.

Rapporten fra Kulturministeriet har 13 forskellige forslag til, hvordan man kan styrke finansieringsgrundlaget for dansk indhold. Blandt forslagene er, at udenlandske streamingtjenester skal bidrage til dansk indhold med en særlig afgift, ligesom der er ideer om et styrket samarbejde mellem DR og de kommercielle aktører samt en revision af rettighedsbetalingen.

”Ingen tvivl om, at medieordførerne og partierne har en både vanskelig og vigtig opgave. Vi ser frem til at høre medieordførernes tanker om det kommende forlig,” siger Laila Kelp Rasmussen.

På TV2018 vil kulturminister Mette Bock (LA) kommentere regeringens forslag til medieforlig – hvis det ligger klart. Blandt oplægsholderne er også formanden for finansieringsudvalget Thomas Riis og Ole Højlund Olesen, Deloitte. BFEs formand Jørgen Stensgaard og DRs generaldirektør Marie Rørbye Rønn vil diskutere, hvordan offentligt støttet dansk indholdsproduktion kan virke som lokomotiv for dansk indholdsproduktion.

Blandet modtagelse af forslag om ny afgift på blankmedier

Forslaget til en ny afgift for privates kopiering af egen musik og film er stødt på modstand hos Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, mens det har støtte i regeringen, industrien og hos forbrugernes repræsentanter.

Cheføkonom Martin Salamon siger, at Forbrugerrådet TÆNK principielt foretrækker en ordning som på biblioteksområdet, hvor rettighedshaverne kompenseres via skatten. Forbrugerne har generelt svært ved at se det rimelige i at skulle betale en afgift for deres i øvrigt lovlige adfærd blot fordi, de køber f.eks. en mobiltelefon, mener han.

”Det vil være mere forståeligt for forbrugerne med en ordning i stil med det, der gælder i biblioteksloven. Men det ligger ikke i kortene, at der bliver ændret på ordningen, og i det lys synes jeg, at forslaget ser fornuftigt ud. Det er i hvert fald bedre end det, der blev talt om fra starten,” siger Martin Salamon.

EU-regler afgørende
Sagen handler om at finde en afløser for den eksisterende blankmedieafgift, fordi den nuværende afgift kun omfatter løse hukommelsesenheder som f.eks. DVD-skiver. Ifølge EU-reglerne skal en afgift være platformneutral, så derfor skal den også omfatte f.eks. tablet og smartphone med indbygget hukommelse, hvis ordningen skal videreføres.

En revision af afgiften er blevet yderligere aktualiseret af, at provenuet fra afgiften er faldet som følge af lavere DVD-salg. Samtidig er der stor stigning i brugen af streaming-tjenester, hvor der ikke sker en kopiering, eller hvor forbrugerne faktisk betaler for adgang til at downloade og gemme f.eks. musik og film.

Et udvalg under Kulturministeriet har på basis af en analyse af danskernes adfærd, foreslået en ændring, der lægger forskellige afgifter på hhv. løse enheder og enheder med indbygget hukommelse som f.eks. en smartphone. Det vil samlet give et provenu på ca. 44 mio. kr. om året.

 

Socialdemokratisk skepsis
Socialdemokratiets medieordfører Mogens Jensen undrer sig over, hvordan udvalget er nået frem til de foreslåede afgifter.

”Jeg har svært ved at forstå, hvordan man på den ene side kan opgøre værdien af de filer, danskerne har kopieret, til ca. 1 mia. kr. samtidig med, at man foreslår en afgift, der skal indbringe 44 mio. kr. om året. Derfor har vi bedt om et møde med udvalget, hvor de kan fremlægge deres regnestykke, så vi kan forstå, hvad der ligger bag,” siger Mogens Jensen.

Dansk Folkepartis ordfører Morten Marinus er også skeptisk.

”Det ser lidt mystisk ud, at man lige præcis når frem til en afgift, der giver det samme provenu, som den nuværende afgift gav i 2005,” siger Morten Marinus.

Hos regeringspartiet Venstre mener medieordfører Britt Bager ikke, at man kan se bort fra udvalgets forslag.

”Jeg kan ikke forestille mig, at kulturministeren først sætter dette arbejde i gang, og så bagefter afviser det. Jeg kan sagtens følge de indsigelser, der er kommet fra rettighedshavernes side, men det er svært at se bort fra de anbefalinger, som udvalget er kommet med,” siger Britt Bager.

Rimeligt forslag
BFEs direktør Laila Kelp Rasmussen mener, at den voksende brug af streaming-tjenester erstatter behovet for en afgift både på løse og integrerede hukommelsesenheder.

”Kunsterne skal selvfølgelig kompenseres for den kopiering af film og musik, der skader deres omsætning. Undersøgelsen har imidlertid slået fast, at kopiering sker i et meget lille omfang, og det er få forbrugere, der står for hovedparten af den kopierede musik og film. Det er på ingen måde et overraskende eller mystisk resultat, at vi hellere vil streame, og det gode ved streaming er, at alle rettigheder betales direkte til kunsterne.” siger Laila Kelp Rasmussen. Hun fortsætter:

”Man skal overveje, om det er fornuftigt brug af ressourcer at opbygge et nyt afgiftssystem, der bliver dyrt og tungt at administrere – for en adfærd, der er uddøende. Der er jo kun forbrugerne til at betale. Vores forslag er, at man i en periode kompenserer kunstnerne over licensen eller finansloven – ligesom i Finland,”

Blankmedieafgiften blev indført i 1992 for at kompensere kunsterne for den indtægt, som de gik glip af ved, at forbrugerne tog kopier af f.eks. egne musik-CD’er frem for at købe en ekstra CD. Provenuet fra ordningen toppede med over 75 mio. kr. i 1996, og har med undtagelsen af enkelte år siden været faldende.

I 2008 var provenuet faldet så meget, at Folketinget besluttede at indføre en særlig DVD-garanti, så staten skulle betale forskellen mellem provenuet i 2005 (ca. 47 mio. kr.) og den samlede afgift i et givent år. Ifølge udvalgets rapport udgjorde statsgarantien i 2014 således 62 pct. af det beløb på ca. 27 mio. kr., der blev udbetalt til rettighedshaverne i året.

 

Fakta

Udvalgets forslag er evidens-baseret, dvs. det bygger på en undersøgelse af forbrugernes faktiske adfærd. Et konsulentfirma har således beregnet, at forbrugerne i dag ligger inde med kopier af musik- og film til en værdi på omkring fire mia. kr., hvis det hele skulle købes fra ny som CD’er eller DVD’er. Hvis man i stedet skulle købe sig adgang til det samme indhold på moderne streamingtjenester ville det imidlertid kun koste omkring en mia. kr.

Ifølge udvalget er den store mængde musik og film samlet og kopieret over en meget lang årrække, og på tidspunkter hvor forbrugernes adfærd var en anden. Derfor kan tallet ikke bruges til at beregne, hvad rettighedshaverne i dag går glip af ved forbrugernes private kopiering.

Ifølge udvalget er det kun ca. 17 pct. af forbrugerne som inden for de seneste halve år har kopieret musik eller film, og de fleste kun i beskedent omfang. Det er på den baggrund, at udvalget er nået frem til sit forslag om en afgift på 1,49 kr. på løse enheder og 15,42 kr. på integrerede enheder. Disse afgifter vil have et samlet provenu på ca. 44 mio. kr. De nuværende afgifter indbragte i 2016 et provenu på ca. 7,5 mio. kr (ekskl. den statslige DVD-garanti).

“Rapport fra Blankmedieudvalget”, september 2017, kan downloades fra Kulturministeriets hjemmeside.

Sommerhilsen fra BFE – mens vi venter på…

BFEs nyhedsbrev går på sommerferie i dag, men det betyder ikke, at arbejdet i BFE ligger stille.

En af de vigtigste aktiviteter i øjeblikket er det udvalgsarbejde, som skal føre frem til anbefalinger til omlægning af den såkaldte blankmedieordning. Ordningen, der er fra 1993, sikrer kunstnere kompensation for forbrugernes lovlige kopier på f.eks. egne DVD-skiver.

Folketingets medieordførere er enige om, at ordningen skal lægges om, så den afspejler det faktum, at flere og flere forbrugere i dag streamer deres musik og film frem for at gemme underholdningen på DVD’er.

BFE er enige i, at kunstnere skal kompenseres for lovlig privatkopiering, og at ordningen skal justeres, men da der er tale om en kompensation, er det vigtigt at afdække omfanget af forbrugernes kopiering. BFE advarer mod, at blankmedieordningen ændrer sig til at blive en afgift på ny teknologi, der ikke længere hænger sammen med forbrugernes adfærd. Dette vil ske, hvis kompensationen ikke står mål med den faktuelle privatkopiering. BFE er særligt bekymret for, at det kan blive en ’giga-byte’-model, hvor forbrugerne skal betale en afgift i forhold til den hukommelseskapacitet, der er i f.eks. en smartphone.

Udspillet til en ny ordning er lige på trapperne, og BFE følger sagen.

Fremtidig finansiering
Og så byder efteråret på flere vigtige begivenheder i forhold til ikke mindst tv-markedet. Særligt det udvalg, der skal se på den fremtidige finansiering af dansk digital indholdsproduktion har betydning for BFEs medlemmer.

Udvalget skal komme med forslag til, hvordan man håndterer den udfordring, der ligger i, at forbruget af flow-tv går ned samtidig med, at forbruget af primært udenlandske streamingtjenester vokser. Den særlige retransmissionsafgift, som tv-distributørerne betaler til rettighedsorganisationer, risikerer at falde i de kommende år, fordi der ikke altid betales retransmissionsafgift af streaming. Som reglerne er i dag, er de efter BFEs opfattelse konkurrenceforvridende, fordi der ikke opkræves retransmissionsafgift, når DR lader forbrugerne streame DRs kanaler på f.eks. Apple TV.

Udvalget forventes at komme med sine anbefalinger i november.

Og så skal vi ikke glemme årets IFA-messe i Berlin, som i år finder den sted fra den 1. til 6. september. Med forventeligt 240.000 besøgende og 18.000 udstillere fra 70 forskellige lande er det uden konkurrence Europas vigtigste begivenhed inden for forbrugerelektronik. Vi vil som altid være på stede og rapportere fra messen.

God sommer.

MTG: Staten må skabe incitament til at udvikle og investere i dansk indhold

Kulturminister Mette Bock (LA) har efter aftale med medieordførerkredsen nedsat en række udvalg, som senest til efteråret skal komme med forslag til modeller for fremtidig finansiering af dansk indhold på film, tv, radio og net. Udvalgsarbejderne vil også danne grundlag for et nyt medieforlig, som skal være gældende fra udgangen af 2018.

I serien med interview med repræsentanter for medier og brancher er det denne gang adm. direktør Kim Poder, MTG Danmark. Han mener bl.a., at regeringen må overveje, om det er realistisk at få privatiseret TV 2 ‘…set i lyset af de igangværende retssager mod TV2 og den økonomiske usikkerhed, der er blevet væsentligt forøget efter Generaladvokatens forslag til afgørelse i EU-sagerne fra 30. maj i år.’

Hvad ser du som de største udfordringer på mediemarkedet i dag?

“Den største udfordring – som jeg ser som en spændende mulighed og vigtig opgave – er den digitale transformation, vi gennemgår i disse år. Vi skal sikre, at vi som branche og at vi som selskab forstår at tilpasse os de nye forbrugerbehov og konstant udvikle os.”

Er der behov for, at mediemarkedet er underlagt offentlig regulering, eller mener du, at det helt bør overlades til de fri markedskræfter?

“I min optik bør lovgiver give branchen de rette rammer, så vi sikres ens konkurrencevilkår og optimale udviklingsmuligheder. Detaljerede regler har det med hurtigt at blive forældet og dermed hæmme udvikling og mulighederne for omstilling. Vi oplever hver dag, at (for)brugeren er mere end nogensinde i centrum, og alle er optaget af at levere det bedste indhold på den bedste måde.”

Hvilke områder på mediemarkedet har særligt behov for mere eller mindre offentlig regulering i forhold til at skabe bedre finansiering af dansk indhold?

“Jeg mener, det er afgørende, at aktører på det danske marked behandles ens, og alle bidrager til det kreative økosystem, der sikrer, at vi har mulighed for at geninvestere i dansk indhold og hele tiden flytte og forny os.”

Hvad er dine forventninger til de udvalgsarbejder, der nu er sat i gang?

“Mit håb er, at der findes løsninger til gavn for (for)brugerne og branchen. Dansk indhold har utrolig høj værdi, og meningen med udvalgene er vel at fokusere på, hvordan vi skaber nogle rammebetingelser for alle, der sikrer et fortsat stærkt og mangfoldigt udbud af dansk indhold i en global verden. Det er helt klart mit håb.”

I hvilket omfang er der behov for, at staten med direkte økonomisk tilskud bidrager til at finansiere produktionen af dansk indhold?

“Jeg tror ikke, at den form for økonomisk støtte er den afgørende faktor. Dansk indhold er helt essentielt for os, der lever af at levere underholdning til danskerne og for vores eget vedkommende investerer vi massivt i disse år. Når det så er sagt, ser jeg flere gode grunde til, at staten er med til at skabe særlige incitamenter for at udvikle og investere i dansk indhold – Fx at øge udbuddet og originaliteten i danskproduceret indhold med mulighed for flere nicher.”

Medieproduktionen herhjemme bygger ifølge Slots- og Kulturstyrelsen på fire indtægtsområder: Reklamer/annoncering, licens, statsstøtte/0-moms og distribution/abonnement. Inden for hvilke af de fire områder er det vigtigst at få gennemført ændringer?

“Jeg mener, det er vigtigt at få afklaret DTT’s (digital tv-distributions) fremtid. Med udsigt til en ny ejer af Boxer TV og et forestående udbud af næste licensperiode vil der ske ændringer, som påvirker markedet.”

Hvad bør politikerne prioritere højst i et kommende medieforlig?

“Fra politisk hold bør man få afklaret, hvor stor DR skal være, og hvordan DR skal sameksistere med branchen i øvrigt. Derudover skal politikerne vurdere, om det giver rent faktisk er muligt med et salg af TV2 set i lyset af de igangværende retssager mod TV2 og den økonomiske usikkerhed, der er blevet væsentligt forøget efter Generaladvokatens forslag til afgørelse i EU-sagerne fra 30. maj i år.”

Stofa: Hele værdikæden må i spil for at sikre fremtiden for dansk tv

Kulturminister Mette Bock (LA) har efter aftale med medieordførerkredsen nedsat en række udvalg, som senest til efteråret skal fremlægge deres analyser af konkurrencesituationen på mediemarkedet og komme med forslag til modeller for fremtidig finansiering af dansk indhold på film, tv, radio og net. Udvalgsarbejderne vil også danne grundlag for et nyt medieforlig, som skal være gældende fra udgangen af 2018.

I serien med interview med repræsentanter for medier og brancher er det denne gang adm. direktør Ole Fruekilde Madsen fra Stofa, landets næststørste tv-distributør. Han opfordrer til, at ‘hele værdikæden’ arbejder sammen om den omstilling, der er nødvendig for at sikre et stærkt dansk tv-marked i fremtiden.

Hvad ser du som de største udfordringer på mediemarkedet i dag?

“Tv-markedet er jo under en voldsom transformation i disse år, hvor det primært handler om at være i stand til at omstille sine produkter og tjenester til dét, som forbrugerne efterspørger. Det er lykkedes i mange brancher at lave en digital omstilling, som den vi ser nu, så det kan lade sig gøre. Men det forudsætter, at hele værdikæden er indstillet på at være med til omstillingen. Vi kan i distributørleddet ikke blot beslutte os for at lave nye tjenester – vi er nødt til at have rettighedshaverne med, hvis det skal lade sig gøre. Her er det desværre vores oplevelse, at det nuværende rettighedssystem er temmelig stift, som et resultat af både offentlig regulering og markedsfejl. Det mener vi, at vi skal have gjort noget ved nu.

Et godt eksempel er skævvridningen af konkurrencen, hvor internationale giganter, der viser dansk indhold, slipper for at kompensere og betale indholdsproducenterne. Mens vores kunder omvendt skal betale for det samme. Her skal systemet laves om, så det ikke hæmmer konkurrencen eller produktionen af dansk kvalitetsindhold.

Et andet eksempel er, at politikerne har anmodet om en øget grad af frit kanalvalg. Men når vi som tv-distributører forsøger at give forbrugerne det frit valg, bliver vi bremset af rettighedshaverne, som vi har en oplevelse af hellere vil fastholde markedet, som det var engang.”

Er der behov for, at mediemarkedet er underlagt offentlig regulering, eller mener du, at det helt bør overlades til de fri markedskræfter?

“Mediemarkedet er allerede omfattet af en masse offentlig regulering, bl.a. enerettigheder, licensregler, mv. Et af de problemer, vi oplever, er, at markedskræfterne er blevet hæmmet. Der er skabt monopoltilstande, hvor det europæiske marked er opdelt i nationale markeder, og hvor der er sket en enorm koncentration af en række rettigheder mv. Priserne for indhold er steget og steget samtidig med, at flere og flere forbrugere fravælger traditionelt tv – og herunder også kommercielt tv.

Det er her vores synspunkt, at markedet for rettigheder er for koncentreret, og dér, hvor markedet ikke fungerer, kan man overveje, om regulering fremover er den rigtige løsning. Sagen er, at man ikke fra politisk side kan lave regler, der skaber en høj koncentration og markedsfejl for derefter at vende det blinde øje til, når markedsproblemerne så melder sig. Men det er for tidligt at lægge sig fast på en løsning nu.”

Hvilke områder på mediemarkedet har særligt behov for mere eller mindre offentlig regulering i forhold til at skabe bedre finansiering af dansk indhold?

“For et lille sprogområde som Danmark er det helt essentielt, at vi sikrer gode vilkår for produktion af dansk kvalitetsindhold. Det er derfor helt uforståeligt, når store internationale giganter kan vise dansk tv-indhold uden at betale for det, mens vores kunder skal betale for det samme indhold.

Der bør derfor kigges på at skabe bedre muligheder for digital distribution, så dansk indhold distribueres så bredt som muligt. Det er essentielt at stille krav om åbenhed, transparens og ikke-diskrimination i forhold til den måde rettigheder til indhold bliver solgt på. Der er derfor ikke bare en lille detalje, der kan reguleres – det er hele systemet med rettigheder til distribution, som skal kigges efter i sømmene. Systemet er for stift og skal gøres mere fleksibelt.”

Hvad er dine forventninger til de udvalgsarbejder, der nu er sat i gang?

“Vi har meget store forventninger til udvalgsarbejdet. Mulighederne for at lave den helt store ændring af systemet er i spil, idet kommissoriet er ret bredt, og kan se på alt fra indholdsproduktion til distribution mv. Udvalget er samtidig sammensat af kvalificeret bemanding. Så der er tale om stort politisk mod og velvilje til at sikre et nødvendigt servicetjek af systemet. Det vil vi gerne kvittere for.”

I hvilket omfang er der behov for, at staten med direkte økonomisk tilskud bidrager til at finansiere produktionen af dansk indhold?

“Jeg tror ikke, man kommer helt uden om at give direkte støtte til dansk indhold, specielt ikke når det har en public service-karakter. Men jeg tror også, man kan komme langt ved at hjælpe markedet på vej og åbne op for flere digitale modeller og en større regulering af koncentrationen i salget af rettigheder.”

Medieproduktionen herhjemme bygger ifølge Slots- og Kulturstyrelsen på fire indtægtsområder: Reklamer/annoncering, licens, statsstøtte/0-moms og distribution/abonnement. Inden for hvilke af de fire områder er det vigtigst at få gennemført ændringer?

“Jeg tror det er relevant at se på alle områder. Og det er netop den mulighed, vi har nu, fordi hele systemet er i spil. Derfor handler det ikke om at indsnævre fokusområdet, men tværtimod om at få det hele i spil. Når det er sagt, så handler vores primære indvendinger om distribution og abonnements-siden, hvor vi jo har vores ekspertise.”

Hvad bør politikerne prioritere højst i et kommende medieforlig?

“Det bør sikres, at der ikke sker en konkurrencemæssig skævvridning på distributionsmarkedet – lige konkurrencevilkår bør være et ret ydmygt ønske. Herudover skal man sikre, at den koncentration af økonomisk magt, der sker på rettighedssiden bliver mødt af krav om åbenhed, transparens og ikke-diskrimination. Så hele systemet bliver mindre stift og i endnu bedre grad kan tjene forbrugernes efterspørgsel på tv-markedet, som i denne tid forandrer sig voldsomt og med stor hast. Distributørerne har her brug for mere frihed til at kunne tilgodese kundernes ønsker.”

Boxer: Reguleringen af medie-markedet må rulles tilbage

Kulturminister Mette Bock (LA) har efter aftale med medieordførerkredsen nedsat en række udvalg, som senest til efteråret skal fremlægge deres analyser af konkurrencesituationen på mediemarkedet og komme med forslag til modeller for fremtidig finansiering af dansk indhold på film, tv, radio og net. Udvalgsarbejderne vil også danne grundlag for et nyt medieforlig, som skal være gældende fra udgangen af 2018.

BFE har inviteret en række repræsentanter for medier og brancher til at give deres bud på de udfordringer som mediemarkedet står over for, og hvor der i særlig grad er behov for, at politikerne gennemfører reformer. Her er det Boxers administrerende direktør Ulf Lund, som mener, at det væsentligste mål må være at styrke især de private medievirksomheders og indholdsproducenters evner til at tjene deres egne penge:

Hvad ser du som de største udfordringer på mediemarkedet i dag?

“Situationen er velbeskrevet: Det danske indhold er under pres, fordi danskerne i stigende grad bruger deres tid og penge hos de globale tech-giganter med Google, Apple, Amazon og Netflix i spidsen. Samtidig er det blandt de danske aktører i stigende grad ‘winner takes all’, hvor det kun er markedslederne, der klarer sig godt. Det går ud over den mangfoldighed, som vi altid hylder så højt i det kultur- og mediepolitiske.”

Er der behov for, at mediemarkedet er underlagt offentlig regulering, eller mener du, at det helt bør overlades til de fri markedskræfter?

“Markedet kan ikke klare opgaven alene. Dertil er Danmark for lille og produktion af kvalitets-tv for dyrt. Samtidig har vi som samfund – måske mere end nogensinde – brug for et stærkt udbud af public service indhold, som ikke kan finansieres på markedsvilkår. Globalisering, fragmentering, Trumpisme og fake news er virkelig vand på møllen for hele public service tankegangen. Så Trump er måske i virkeligheden den bedste gave, de seriøse danske medier med DR i spidsen kunne ønske sig.”

Hvilke områder på mediemarkedet har særligt behov for mere eller mindre offentlig regulering i forhold til at skabe bedre finansiering af dansk indhold?

“Jeg tror, man kan hjælpe de private medier ved at rulle en del regulering tilbage, fx på reklameområdet. Det nytter ikke noget, at vi holder den moralsk-etiske fane ekstra højt i Danmark, hvis det bare betyder, at vi flytter penge og arbejdspladser ud af landet og i øvrigt giver de udenlandske spillere en kæmpe udebanefordel. De store private tv-stationer rejste jo til England for mange år siden, men jeg synes, vi skal prøve at lokke dem hjem igen.”

Hvad er dine forventninger til de udvalgsarbejder, der nu er sat i gang?

“De letteste svar handler om en omfordeling af de statslige støttekroner, mens der indtil videre har været få reelle bud på, hvordan vi kan gøre kagen større. Hvis vi bare forlænger verden med brædder, kommer vi simpelthen ikke langt nok. Jeg gav det selv et skud i Politiken i lørdags, hvor jeg foreslog, at Danmark målrettet forsøger at overtage rollen som Europas tv-hub fra London efter Brexit. De forskellige udvalg bør også komme op i helikopteren og være klar til at slagte nogle hellige køer.”

I hvilket omfang er der behov for, at staten med direkte økonomisk tilskud bidrager til at finansiere produktionen af dansk indhold?

“Personligt mener jeg, at mine licenskroner er givet godt ud, men jeg er heller ikke blind for, at en større del af opgaven sagtens kan løftes af andre end DR. En mulig model kunne være at udvide public service puljen (evt. omdøbt til puljen for dansk indhold) med et par hundrede millioner kroner årligt og så gøre det muligt for alle tv-producenter at søge om støtte på lige vilkår. Det vil styrke mangfoldigheden at lade andre komme til truget, når det ikke er den største hest i stalden, som automatisk spiser det hele.”

Medieproduktionen herhjemme bygger ifølge Slots- og Kulturstyrelsen på fire indtægtsområder: Reklamer/annoncering, licens, statsstøtte/0-moms og distribution/abonnement. Inden for hvilke af de fire områder er det vigtigst at få gennemført ændringer?

“Hvorfor ikke arbejde på alle fire fronter: Lad os få liberaliseret reklamereglerne, fremtidssikret licens-systemet, udvidet 0-momsen til digitale medier og moderniseret reglerne om retransmissionsafgift, så de amerikanske free riders kommer til at betale på lige fod med de danske. De danske aktører kan så til gengæld passende få nedsat deres betaling for digitale rettigheder, så vi tilskynder til endnu mere innovation på det område.

Men opsummeret synes jeg, at det væsentligste må være at styrke især de private medievirksomheders og indholdsproducenters evne til at tjene deres egne penge, først og fremmest ved at ophæve regulatoriske konkurrenceforvridninger, der i dag sætter dansk indhold væsentligt på bagkant af udenlandsk indhold. Hvis de private klarer sig godt, bliver DR også en langt mindre sten i skoen, og det vil givetvis være sundt for debatten.”

Hvad bør politikerne prioritere højst i et kommende medieforlig?

“Se ovenfor. Men hellere i dag end i går.”

Copydan: Skrappe reklameregler på tv hæmmer finansiering af dansk indhold

Kulturminister Mette Bock (LA) har efter aftale med medieordførerkredsen nedsat en række udvalg, som senest til efteråret skal fremlægge deres analyser af konkurrencesituationen på mediemarkedet og komme med forslag til modeller for fremtidig finansiering af dansk indhold på film, tv, radio og net. Udvalgsarbejderne vil også danne grundlag for et nyt medieforlig, som skal være gældende fra udgangen af 2018.

BFE har inviteret en række repræsentanter for medier og brancher til at give deres bud på de udfordringer som mediemarkedet står over for, og hvor der i særlig grad er behov for, at politikerne gennemfører reformer. Her er det Copydans direktør Jacob Hedebrink, som bl.a. mener, at de skrappe danske reklame-regler på tv reelt ikke beskytter udsatte seere og samtidig begrænser tv-stationernes indtægter:

Hvad ser du som de største udfordringer på mediemarkedet i dag?

“Det går nok lidt bedre i den danske medie- og kulturindustri, end kommercielle aktører og interesseorganisationer giver udtryk for. Både kommercielle tv-stationer og tv-distributører har samlet set pæne overskud, og for rettighedshaverne har indtægterne også fuldt med udviklingen på betalings tv-markedet. Men på den længere bane er det bekymrende, at der kommer udenlandske tjenester, der kun har begrænset dansk indhold, og som tager forbrugernes tid og penge (reklamer og abonnementer). Pengene forlader landet. Det er også bekymrende, at der er flere, der fravælger betalings-tv, fordi økosystemet i betalings-tv har en kæmpe betydning for finansieringen af dansk indhold.”

Er der behov for, at mediemarkedet er underlagt offentlig regulering, eller mener du, at det helt bør overlades til de fri markedskræfter?

“Mediemarkedet har gennem mange år været meget reguleret og realpolitisk vil det nok også være tilfældet fremover. Men det virker påfaldende, at der gennem årtier er opbygget restriktioner for både danske kommercielt finansierede tv-stationer og danske tv-distributører, der begrænser mulighederne for indtjening, når udenlandske aktører samtidig i langt højere grad har fri bane. Hvad gavner eksempelvis den stramme reklameregulering af aktører, som er forankret i Danmark, når børn og unge alligevel er på YouTube, hvor det vælter rundt med reklamer, sponsering og product placement? Måske situationen i dag er den, at reguleringen reelt giver en meget begrænset beskyttelse af de udsatte seergrupper, og samtidigt markant hæmmer mulighederne for at skaffe finansiering af dansk indhold.

Det er vigtigt, at lovgivningen følger med den digitale og globale udvikling, og skaber lige vilkår for alle aktører på markedet. På rettighedsområdet har vi i Danmark opbygget et unikt og robust system, der sikrer et godt økonomisk fundament for både de danske indholdsproducenter, tv-stationer og tv-distributører, samt at nye indholdsprodukter kan udvikles og lanceres løbende. Den danske model sikrer finansiering af nyt danskproduceret kvalitetsindhold, men i lyset af de globale aktørers indtog på det danske marked, kan der være et behov for at fremtidssikre systemet. Det er vigtigt at se på, hvordan der kan etableres modeller, der hindrer, at de udenlandske aktører kan cherry-picke dansk indhold uden at bidrage på lige fod med danske aktører, i hvert fald hvis der er tale om indhold med offentlig finansiering.”

Hvilke områder på mediemarkedet har særligt behov for mere eller mindre offentlig regulering i forhold til at skabe bedre finansiering af dansk indhold?

“Der er et markant behov for at få gjort noget ved, at YouTube kan drage fordel af en særregel, der begunstiger YouTube i forhold andre aktører, fordi YouTube i modsætning til andre ikke behøver at indgå aftaler med rettighedshaverne, men blot skal fjerne indhold på begæring. Det er tosset, at vi giver udenlandske medievirksomheder bedre vilkår end de danske. Det er muligt, YouTubes reklamemodel kan skabe tilstrækkelig finansiering for noget indhold i enkelte store lande. Men i et lille land som Danmark er abonnementsfinansiering et must, og derfor bør det være sådan, at YouTube kun kan have indhold på, hvis rettighedshaverne har sagt ja til det. Det ser sort ud i fremtiden for produktionen af nyt dansk indhold, hvis man ikke fra politisk side tager situationen alvorligt og skaber lige vilkår for alle parter på markedet.”

Hvad er dine forventninger til de udvalgsarbejder, der nu er sat i gang?

“Det glæder mig meget, at udvalget endelig er kommet i gang. I Danmark er der gode forudsætninger for at finde løsninger, fordi der i Danmark har været meget innovation – både på de kreative områder og på udvikling af betalings-tv produktet med fx StartForfra og 48 timers catch up. Men det er også nødvendigt, fordi Danmark hurtigere bliver påvirket af teknologisk udvikling end andre lande, bl.a. fordi der i Danmark er en meget høj udbredelse af bredbånd, og fordi danskerne i europæisk sammenhæng er ‘early movers’. Derfor er det vigtigt arbejde. Det er også en svær opgave, fordi de lette løsninger i form af fx mere offentlig støtte ikke er en del af kommissoriet. Det er vigtigt at få kortlagt, hvad der er af modeller i andre lande i forhold til de amerikanske tjenester. Kan de modeller bruges i Danmark? Og hvis ikke, hvad er der så af muligheder?

I hvilket omfang er der behov for, at staten med direkte økonomisk tilskud bidrager til at finansiere produktionen af dansk indhold?

“Sagens kerne er, at det kun er danskerne, der bekymrer sig om at producere dansk indhold. Derfor er det nødvendigt, at staten gør meget for at få skabt en så stor diversitet i den danske produktion som muligt. Der er flere gode ordninger i Danmark, der med fordel kan udvikles yderligere.”

Medieproduktionen herhjemme bygger ifølge Slots- og Kulturstyrelsen på fire indtægtsområder: Reklamer/annoncering, licens, statsstøtte/0-moms og distribution/abonnement. Inden for hvilke af de fire områder er det vigtigst at få gennemført ændringer?

“At få gjort noget ved den positive særbehandling af YouTube, vil i høj grad gavne den danske indholdsproduktion, fordi det vil give danske aktører mulighed for at få en større del af omsætningen, og derved også give mulighed for at finansiere mere dansk indhold. Det vil gavne konkurrencesituationen markant samt gavne danske producenter og kunstnere, når YouTube rent faktisk kommer til at betale på lige fod med andre aktører. Det er vigtigt at holde sig for øje, at ophavsretsindtægter til kunstnerne alt andet lige giver lavere løn- og honorarkrav, hvad der resulterer i mere dansk indhold – og i at tv-stationer, tv-producenter og filmproducenter i højere grad tør satse på at gå nye veje, når der er en risikodeling.”

“Hvad bør politikerne prioritere højst i et kommende medieforlig?”

Helt grundlæggende at sikre en stor, mangfoldig og levedygtig dansk indholdsproduktion. Det er der et særligt behov for i lyset af, at de udenlandske tjenester med begrænset dansk indhold vinder frem. Spørgsmålet om YouTube er også vigtigt, men det er et EU-reguleret område, og derfor er det vigtigste at få en håndfast dansk holdning i EU til spørgsmålet.

BFEs konference TV2017 sætter den 27. april fokus på diskussionen om fremtidig finansiering af dansk indhold. Læs mere om tilmelding og program.

De aktuelle udvalgsarbejder har tidligere været omtalt i BFEs nyhedsbrev.

Waoo: Tv-markedet har brug for modernisering af rettighedssystemet

Kulturminister Mette Bock (LA) har efter aftale med medieordførerkredsen nedsat en række udvalg, som senest til efteråret skal fremlægge deres analyser af konkurrencesituationen på mediemarkedet og komme med forslag til modeller for fremtidig finansiering af dansk indhold på film, tv, radio og net. Udvalgsarbejderne vil også danne grundlag for et nyt medieforlig, som skal være gældende fra udgangen af 2018.

BFE har inviteret en række repræsentanter for medier og brancher til at give deres bud på de udfordringer som mediemarkedet står over for, og hvor der i særlig grad er behov for, at politikerne gennemfører reformer. Her er det Waoos adm. direktør Jørgen Steensgaard, som bl.a. efterlyser en modernisering af rettighedssystemet.

Hvad ser du som de største udfordringer på mediemarkedet i dag?

“TV-mediets berettigelse i dag står og falder med branchens evne til i fællesskab at imødekomme kundernes forventning til fleksibilitet, funktionalitet og pris. Og her har vi som branche nogle ret tydelige udfordringer – vi kæmper stadig med rent faktisk at kunne levere et produkt, som en stigende andel af kunderne efterspørger.

For at vi rent faktisk kan sikre den fortsatte relevans for og udbredelse af dansk indhold, må det tilsikres, at de danske og udenlandske aktører ligestilles i konkurrencen om kunderne. Det forudsætter, at systemet for rettighedsbetaling moderniseres – det kan ikke være rigtigt, at der forskel på de enkelte aktører, der bringer indholdet ud til kunderne, udelukkende baseret på, om man benytter den ene eller anden teknologi.

En anden udfordring set fra distributørernes position i markedet er den store diskrepans, der er mellem kundernes ønske om at have adgang til frit at vælge kanaler og indhold og rettighedshavernes modvillighed mod at gøre dette muligt.

Endelig er det i min optik også et stort problem, at digital funktionalitet er så højt prissat, som tilfældet er. Den voldsomme betaling, som i dag pålægges de digitale tjenester, er med til at hæmme innovationen og udviklingen af de funktioner, som er essentiel for at sikre, at der fortsat er TV-kanaler, som det danske indhold kan vises på! Hvorfor er der overhovedet denne interessemodsætning – vi burde vel som branche have fælles interesse i at levere godt, relevant indhold til kunderne?”

Er der behov for, at mediemarkedet er underlagt offentlig regulering, eller mener du, at det helt bør overlades til de fri markedskræfter?

“I forhold til det evigt tilbagevendende spørgsmål, om det danske indhold vil kunne klare sig uden politisk beskyttelse, er jeg ikke så bekymret. Hvis blot indholdet er relevant nok og nemt tilgængeligt for kunderne, så skal det nok kunne klare sig i konkurrencen med det udenlandske indhold.

Jeg er tilhænger af at lade fri efterspørgsel drive udviklingen, hvis det på nogen måde er muligt, men der er nogle udfordringer i den danske mediebranche, som nødvendiggør regulering. Det vigtigste for branchen er at sikre, at vi har stærk, fair konkurrence i alle led i værdikæden. Det sikrer i sidste ende indhold af høj kvalitet, det sikrer innovation og det sikrer de bedste priser for forbrugerne. Hvis den konkurrence kun kan skabes ved hjælp af forskellige former for regulering, så må det være sådan.”

Hvilke områder på mediemarkedet har særligt behov for mere eller mindre offentlig regulering i forhold til at skabe bedre finansiering af dansk indhold?

“Først og fremmest skal vi forholde os til, om vi ønsker bedre eller blot mere finansiering? Politikere og branche bliver nemt fanget i en diskurs, hvor mere er bedre. Måske det ville være mere frugtbart at forholde sig til, om vi gør tingene på den rigtige måde?

Målet bør være at skabe de bedste vilkår for hele den danske mediebranche – nogle steder vil det betyde deregulering, mens det på andre områder er gavnligt med ny regulering. Jeg håber, at det igangværende finansieringsudvalg tør kigge på, om de nuværende finansieringsmodeller er de rigtige, og ikke blot bevidstløst tilstræbe at udvide den nuværende regulering. Jeg håber, vi får benyttet lejligheden til at gennemtænke hele finansieringsmodellen, så vi får en model, der er gearet til fremtiden.”

Hvad er dine forventninger til de udvalgsarbejder, der nu er sat i gang?

“Desværre, jeg nærer ikke synderligt store forhåbninger. Jeg savner fremdrift og politisk mod. De eksisterende kommissorier og politiske udmeldinger indikerer, at vi ender med at bevare status quo, eller i hvert fald en variant heraf. Bare den tid, det tog at nedsætte udvalg til finansiering af dansk indhold, var nedslående.”

I hvilket omfang er der behov for, at staten med direkte økonomisk tilskud bidrager til at finansiere produktionen af dansk indhold?

“Hvis spørgsmålet går på, om vi skal satse på mere statsfinansieret TV-indhold, er der set fra min stol ikke noget behov. Der findes i forvejen licensmidler, fonde og puljer, så udfordringen er nærmere, at disse er underlagt begrænsninger. Man kunne med fordel gøre det nemmere for flere at få fat i de midler. At sætte produktion af indhold på finansloven vil være den helt forkerte vej at gå – selvom det selvfølgelig kan blive en konsekvens for DR, hvis man ikke kan finde en levedygtig erstatning for licensen.”

Medieproduktionen herhjemme bygger ifølge Slots- og Kulturstyrelsen på fire indtægtsområder: Reklamer/annoncering, licens, statsstøtte/0-moms og distribution/abonnement. Inden for hvilke af de fire områder er det vigtigst at få gennemført ændringer?

“Hvilken finansieringsmodel, der fylder mest, afhænger i høj grad af, hvor i branchen man sidder. For os i distributionsleddet er der stort behov for at få etableret bedre vilkår for levering af danske indhold til kunderne. Og her er der bestemt nogle helt klare forbedringsmuligheder, eksempelvis en reform af retransmissionsmodellen.”

Hvad bør politikerne prioritere højst i et kommende medieforlig?

“Jeg mener ikke DRs rolle i det danske medielandskab er til at komme uden om. Politikerne bør tage fløjlshandskerne af og give DRs størrelse og dominans af hele branchen et grundigt forårseftersyn.

Desuden er det vigtigt, at der sker en modernisering af systemet for rettighedsbetaling og retransmisson, så vi får gjort op med den utidssvarende teknologidiskrimination og modstand mod innovation, som begrænser vores mulighed for at møde kundernes ønsker og den internationale konkurrence.”

BFEs konference TV2017 sætter den 27. april fokus på diskussionen om fremtidig finansiering af dansk indhold. Læs mere om tilmelding og program.

De aktuelle udvalgsarbejder har tidligere været omtalt i BFEs nyhedsbrev.

Afgørelsens år for dansk film og tv

Efter flere års tilløb er der for alvor kommet gang i at analysere og finde modeller for at sikre grundlaget for produktion af dansk indhold i tv, film og radio. Ikke færre end fire analyser og udvalgsarbejder er sat i gang, og resultaterne heraf vil dryppe henover, hvad der ligner et afgørende år for hele økosystemet omkring dansk indholdsproduktion ikke blot på tv, men også på print, web og i biografer.

Det fjerde og sidste udvalg – Udvalg om den fremtidige finansiering af dansk, digital indholdsproduktion – er netop skudt i gang og skal på meget kort tid komme med forslag til modeller, der kan afløse eller videreføre bl.a. retransmissionsafgiften, som er en af de store finansieringskilder i produktionsmiljøet.

Hele denne analysefeber er udløst af en bredt funderet bekymring for, hvad der vil ske med bl.a. den model, som i tre årtier har forenet producenter, broadcastere og distributører i et økonomisk skæbnefællesskab. Producenterne har leveret indholdet, broadcasterne segmenteret det i tv-kanaler og distributørerne leveret det i pakker til forbrugerne.

Udvikling i streamingteknologien rokker ved dette fundament for finansieringen af dansk indhold. Ikke alene fordi udenlandske konkurrenter som Apple, Netflix og HBO ikke skal betale retransmissionsafgift, som med et provenu på over 800 mio. kr. om året fra de traditionelle tv-distributører er en af de vigtigste finansieringskilder. Også fordi nettet åbner for distribution fra broadcastere til forbrugere eller sågar fra producenter og rettighedshavere uden om broadcastere eller distributører.

Dertil kommer diskussionen mellem dagbladene og DR om nyhedsudbuddet på web. Dagbladene har set deres annonceindtægter forsvinde til aktører som Google og Facebook, og slås nu for at holde på læserne på deres digitale platforme bl.a. ved at anklage DR for at snylte på deres nyhedsproduktion

På sidelinjen står filmindustrien. Den nuværende filmstøtteordning udløber i 2018, og filminstituttet er blevet bedt om at komme op med forslag til nye forretningsmodeller, der kan skabe et ‘bæredygtigt fundament for produktion af danske film’ i den digitale virkelighed. Og imens presser produktionsmiljøet på for at få indført modeller, der skal lokke udenlandske tv- og filmproduktioner til landet ved hjælp af statsfinansierede rabatordninger.

For politikerne er udfordringen, at de reelt skal finde en løsning på, hvordan man bevarer en stærk dansksproget stemme inden for en medie- og kulturverden, der bliver stadigt mere globaliseret. Det er ikke kun et ideologisk slagsmål om størrelsen på DRs budgetter.

Eller som det er formuleret i kommissoriet til det senest nedsatte udvalg:

‘Originalt dansk produceret indhold (tv, film, musik, nyhedsproduktion osv.) er en afgørende faktor for at opretholde dansk kultur og sprog.’

Direktør Laila Kelp Rasmussen, BFE, opfordrer mediepolitikere og brancher til at arbejde tæt sammen om at finde løsningerne.

“Det er en stor opgave, som politikerne og brancherne står over for. Vi har brug for nogle bæredygtige løsninger, som holder en god balance mellem det offentlige og det private. Det offentlige kan ikke klare det alene. Tænk på, at alene tv-distributørerne hvert køber ind for over fire mia kr. om året hos de dansksprogede betalingskanaler og oven i det modtager Copydan omkring milliard kroner. Vi har brug for løsninger, som sikrer konkurrencedygtige kommercielle aktører,” siger hun.

Det første udvalgsarbejde, der skal ligge klart, er analysearbejdet under Filminstituttet. Det var oprindeligt aftalt, at instituttet skulle fremlægge sine overvejelser før jul, men fristen blev udsat, og nu forventes resultatet at være klar i løbet af maj.

Næste resultat er en ekspertanalyse, som reelt er en del af det nye udvalg om finansiering af dansk indhold. Eksperterne skal samle al viden om, hvordan vores tv-vaner ændrer sig i disse år, så det kan bruges til at beregne, hvordan indtægterne fra f.eks. retransmission vil udvikle sig.

I sommeren 2017 barsler det tredje udvalg med sin rapport, der skal gøre os klogere på, hvilken indflydelse om udenlandske aktører har på produktionen af dansk indhold. Det er så bredt formuleret, at det både omfatter skrevne medier – hvis annoncer i stigende grad siver over til Facebook og Google – og tv, hvis kunder dropper pakkerne og Vild med Dans til fordel for bl.a. HBOs syv sæsoner af Game of Thrones.

Og endelig til november  kommer så vurderingen af, hvordan vi finansierer dansk digitalt indhold på tv og film.

BFEs konference TV2017 sætter den 27. april fokus på diskussionen om fremtidig finansiering af dansk indhold. Læs mere om tilmelding og program.

Udvalg på 9 skal finde fremtidens finansiering af dansk tv-indhold

Kulturminister Mette Bock (LA) har udpeget et udvalg på ni medlemmer, som inden for knap otte måneder skal løse en af mediebranchens helt store udfordringer; hvordan skal man i fremtiden finansierer produktionen af dansk indhold på bl.a. radio, tv og film.

Udvalget skulle ellers have været på plads og i gang med arbejdet i november 2016, men regeringsomdannelsen kom på tværs. Nu har den nye kulturminister så fået sat navne på de ni udvalgsmedlemmer, og den oprindelige deadline er rykket fra udgangen af sommeren til november.

Formaden, professor Thomas Riis fra Københavns Universitet, er en anelse betænkelig ved den korte tidshorisont og det potentielt meget store emnefelt. Han siger, at opgaven er forholdsvis bredt formuleret, og at det vil være nødvendigt for udvalget at begrænse sig.

”Vi vil nok mere tænke i løsningsmodeller frem for at forsøge at gennemføre en detaljeret analyse af hele området. Derfor er der måske risiko for, at nogle af mediepolitikerne kan blive skuffet, hvis de har en forventning om, at vi afdække alle aspekter i detaljer,” siger Thomas Riis.

Ifølge kommissoriet skal udvalget da også netop komme med forslag til modeller for, hvordan man løser udfordringen med at sikre dansk indhold i et mere og mere internationalt marked. I dag bidrager det såkaldte retransmissionsvederlag med omkring 800 mio. kr. om året til rettighedshaverne, og der en klar forventning om, at beløbet vil være faldende i takt med, at forbruget af bl.a. amerikanske on demand tjenester vokser på bekostning af traditionelt tv-forbrug.

’Originalt dansk produceret indhold (tv, film, musik, nyhedsproduktion osv.) er en afgørende faktor for at opretholde dansk kultur og sprog,’ hedder det bl.a. i kommissoriet.

Kommissoriet bemærker også, at mange annoncekroner bliver brugt på andre medietyper end tidligere, hvilket bl.a. rammer de kommercielle tv-stationer, som traditionelt henter omkring halvdelen af finansieringen fra reklamer.

”Vi kommer nok heller ikke bort fra, at vi også kommer til at se på annonceområdet,” siger Thomas Riis.

Ud over Thomas Riis består udvalget af yderligere tre professorer. Det er
Søren Sandfeld Jacobsen, Aalborg Universitet og Anker Brink Lund og Mark Lorenzen begge fra CBS. De øvrige medlemmer er advokaterne Katrine Schlüter Schierbeck og Peter Schønning, samt Martin Gormsen tidligere direktør i KODA og Copydan, Niels Breining tidligere direktør i YouSee og endelig bestyrelseskvinden Caroline Søeborg Ahlefeldt-Laurvig-Bille, som i sin tid stod bag IT-uddannelsen Space Invaders.

 

Foto: Rolf Konow