Indlæg

DR og TV 2 vil flytte public service fra flow til on demand tv

De statsejede tv-stationer DR og TV 2 planlægger begge at udvide deres respektive on demand-tjenester med mere indhold og flere seere i de kommende år. Det betyder, at public service-tv i stort omfang vil flytte fra de traditionelle flow-kanaler til de digitale tjenester DRTV og TV 2 Play, hvor seerne selv skal opsøge indholdet med både tekniske og seermæssige udfordringer til følge.

Hvad det sidste angår har direktør for DR Medier, Henriette Marienlund, for nylig beskrevet det på denne måde i Mediawatch:

“Vores udfordring er, at brugen af det mere specialiserede stof, vi har inden for samfund og kultur, på DRTV ikke er særligt god. Det betyder ikke, at det hele er skidt, eller at alt skal gøres op i seertal. Men den digitale brug af det her stof er der bare ikke endnu. Derfor skal formidlingen og tilgangen ændres, for ellers mister vi brugerne under 40 eller 50 år, når det kommer til samfund og kultur.”

Også TV 2 har konstateret, at der er forskel på seervanerne. Populære udsendelser på hoved-kanalen som ’Vild med dans’ og ’Danmark har talent’ har langtfra samme udbredelse på TV 2 Play, mens udsendelser fra fx. TV 2 Zulu får forholdsmæssigt større seertal på streamingtjenesten.

Lavere gennemsnitsalder
Hos DR er erfaringen, at seerne primært anvender DRTV til at få set udsendelser eller serier, som tidligere har været sendt på flow kanaler. Det er således totredjedele af seertiden, der bruges til udsendelser i arkiv. Digital chef i DR, Michael Arreboe, siger, at det især er fiktionsformater og indhold fra DR3, der trækker, hvilket, mener han, kan forklares med en lidt lavere gennemsnitsalder på brugerne af DRTV.

“Generelt er streaming svagest på det aktuelle her og nu indhold, såsom nyheder og sport, for alt andet lige er det mindre attraktivt at se en fodboldkamp eller nyheder fra i går,” siger Michael Arreboe.

På TV 2 Play har forbruget i de senere år bevæget sig i retning af mere live-tv, og ifølge digital direktør Anders Blauenfeldt bruger Play-kunderne nu over halvdelen af tiden på at streame flow-tv.

Målt i seertal og minutforbrug ligger det digitale univers stadig langt efter forbruget på det traditionelle netværksbaserede tv. DRs Michael Arreboe siger, at det er ca. ti pct. af det samlede forbrug af DR-indhold i dag ligger på streamning. Samme vurdering kommer fra Anders Blauenfeldt i forhold til TV 2 Play. Begge siger, at tallet er stigende.

Herre i eget hus vs stabile indtægter
De tekniske – og økonomiske – udfordringer for tv-stationerne består for en stor del i, hvor stor kapacitet de selv skal investere i, og i hvilken grad de skal satse på fortsat samarbejde med tv-distributørerne. Selv om stationerne med egen streamingkapacitet så at sige bliver herre i eget hus og får et direkte kundeforhold og – for en kommerciel station som TV 2 – en højere andel af abonnementsindtægten, er valget ikke indlysende.

Over halvdelen af TV 2s indtægter stammer fra abonnementsbetalinger, og af dem kommer langt den største del også fra kunderne hos tv-distributørerne. TV 2s adm. direktør Merete Eldrup har i et interview med Mediawatch betegnet tv-distributørerne som en ’mere stabil indtægtskilde’ end stationens egne Play-kunder.

Anders Blauenfeldt, der har ansvaret for TV 2s digitale strategi og herunder også investeringerne i streaming-platformen, siger om TV 2s planer:

”Vores helt grundlæggende strategi er i al overskuelig fremtid en kombination af direkte kundeforhold med distribution via streaming og et indirekte kundeforhold via distributørerne. Vores mål er ikke at flytte kunder over til streaming på TV 2 Play, men derimod at bevare relationen til kunderne – og hvis de bliver hos distributørerne er vi også glade for det.”

Millioninvesteringer af distributører
Tv-distributørerne har i de senere år investeret et trecifret millionbeløb i at bygge streaming-kapacitet for at tilbyde kunderne produkter, der kombinerer f.eks. traditionelt kabel-tv med web-tv og on demand funktioner som catchup og StartForfra. Samtidig har de udviklet boksløsninger, som gør det muligt tilbyde streamingtjenster som Viaplay, TV 2 Play og Netflix som del af tv-pakken.

Imens har både DR og TV 2 selv investeret i at opbygge streamingkapacitet til deres respektive on demand-tjenester. DR indgik i oktober sidste år en aftale med den amerikanske serviceudbyder Akamai, som i en periode på op til fire år får godt 200 mio. kr. for at sørge for at streame indhold fra DRTV ud til seerne. Akamai står ifølge DR for mellem 15 og 30 pct. af den globale internettrafik.

Michael Arreboe siger, at DR har øget bitrate på on demand, så den nu svarer til billedkvaliteten på et flow DTT-signal.

“Omkostningerne til streaming-distribution er variabel, idet vi betaler for mængden af data, som streames. Så flere brugere betyder en større regning til DR. Vi har dog indbygget prisregulering, så vi kan løfte en stor forventet stigning i streaming de kommende år med stort set samme budget,” siger Michael Arreboe.

Hos TV 2 vil Anders Blauenfeldt vil ikke sætte beløb på selskabets investeringer i on demand-kapacitet, men siger, at stationen foretrækker at købe kapacitet hos service-udbyderne.

”Vi er helt sikkert ikke på vej til at bygge vores egen netværksstruktur,” siger han.

Ligesom DR er det hos TV 2 Akamai, der sørger for at streame datastrømmene ud til kunderne. TV 2 har desuden købt Amazons cloudservice til at drive den komplicerede proces med login og kundeverifikation, når abonnenterne kobler sig på for at streame.

”Det er jo ikke et stabilt load hen over dagen, vi taler om. I nogle situationer har vi måske 100.000 kunder, der alle vil i gang med at streame inden for 15 sekunder,” siger han.

Drevet af nedskæringer
DRs satsning på DRTV er en direkte konsekvens af de nedskæringer, der rammer DR i det nye medieforlig. DR3 og DR Ultra lukker som flowkanaler og indholdet flyttes over til DRTV. Samtidig lægges DR2 og DRK sammen og bliver suppleret med et digitalt univers kaldet DR2+.

Ved lanceringen af planen i september hed det, at DRTV i fremtiden vil bliver hovedindgangen til stationen tv-indhold på linje med DR1.

Hos TV 2 er det en konsekvens af en ny treårig strategiplan, at der skal oprustes på TV 2 Play. Stationen vil fortsat have seks flow-tv kanaler i de kommende år, men ledelsen har klart meldt ud, at det store indsatsområde bliver TV 2 Play.

Medieforliget i fokus på TV2018

Det kommende medieforlig er i fokus på TV2018, BFEs årlige konference om tv-markedet. Konferencen i år er den 14. marts i København og har deltagelse af bl.a. kulturministeren og flere medieordførere.

”Tv-markedet er under forandring i disse år, og medieforliget får stor betydning for udbuddet af dansk indhold og ikke mindst beskæftigelse og omsætning i tv-branchen. Det er det, vi vil sætte fokus på med konferencen i år,” siger direktør Laila Kelp Rasmussen, Branchen ForbrugerElektronik (BFE).

Et af de store emner i det kommende forlig bliver finansieringen af dansk indhold. En rapport fra et udvalg under Kulturministeriet, ’Fremtidens danske indholdsproduktion’, har vist, at ændringer i seervaner og forbrug kan føre til et fald i finansieringsgrundlaget for dansk indhold på op mod 900 mio kr., fra ca. 6,3 til 5,4 mia. kr. årligt. I beregningen er det forudsat, at licensen er uforandret, og dvs., at nedgangen alene sker på det kommercielle marked.

”De kommercielle aktører bidrager i dag med ca. 4,6 mia. kr. årligt til dansk produktion, og dermed overgår det værdien af licensen.  Så markedsforhold og konkurrencevilkår mellem kommercielle danske og udenlandske aktører har afgørende betydning for udbuddet af dansk indhold i fremtiden,” siger Laila Kelp Rasmussen.

Rapporten fra Kulturministeriet har 13 forskellige forslag til, hvordan man kan styrke finansieringsgrundlaget for dansk indhold. Blandt forslagene er, at udenlandske streamingtjenester skal bidrage til dansk indhold med en særlig afgift, ligesom der er ideer om et styrket samarbejde mellem DR og de kommercielle aktører samt en revision af rettighedsbetalingen.

”Ingen tvivl om, at medieordførerne og partierne har en både vanskelig og vigtig opgave. Vi ser frem til at høre medieordførernes tanker om det kommende forlig,” siger Laila Kelp Rasmussen.

På TV2018 vil kulturminister Mette Bock (LA) kommentere regeringens forslag til medieforlig – hvis det ligger klart. Blandt oplægsholderne er også formanden for finansieringsudvalget Thomas Riis og Ole Højlund Olesen, Deloitte. BFEs formand Jørgen Stensgaard og DRs generaldirektør Marie Rørbye Rønn vil diskutere, hvordan offentligt støttet dansk indholdsproduktion kan virke som lokomotiv for dansk indholdsproduktion.

Flere end 400.000 streamer tv dagligt

Hjemmets fladskærm er konge af danskernes tv-forbrug, men smartphone, iPad og computerskærme gnaver sig stille og roligt til større markedsandele. Flere end 400.000 danskere – eller rundt regnet hver 8. tv-seer – nupper i løbet af dagen nogle minutters tv på andre enheder end fladskærme, viser tal fra Kantar Gallup for uge 32.

Trods det store antal, udgør streaming dog kun beskedne 2,5 pct. af det samlede daglige tv-forbrug. Hjemmets fladskærm med signal fra de traditionelle kilder som kabel, DTT eller satellit er fortsat danskernes ubestridte tv-favorit, og dér langt det største tv-forbrug sker.

Ifølge Frank Klausen, direktør for TV Meter hos Kantar Gallup, er det DRs streaming app, der trækker det store læs. Indholdet på app’en er frit tilgængelig for alle, og eksempelvis mange af de yngste seere benytter app’en til f.eks. at se indhold fra DR Ramasjang on demand.

”Der er nok heller ikke så mange, der streamer, når DR sender en film, men det er lidt noget andet, når det handler om live sport. Det kan godt være, man ikke lige kan se alle detaljer på en smartphone, men man kan få stemningen med,” siger Frank Klausen

Det var formentlig også derfor, at der under kvindelandsholdets finalkamp ved EM blev sat rekord for fodbold i år med ca. 49.000 streamning-seere i gennemsnit under de to halvlege. Med samlet 1,4 mio. seere under kampen, der blev vist på både DR og TV 2, var fladskærmen igen den dominerende, men over tre pct. af seerne så altså kampen på nettet.

”Man siger populært, at den store skærm har fået børn, og de er stadig ret små målt i tv-sening. Men vi ved også, at dem på 55+ ikke ser ret meget tv på streaming, så andelen af streaming-brugere er en hel del højere i de yngre grupper, og forbruget vokser,” siger Frank Klausen.

De fire store broadcastere på det danske marked tilbyder alle streamingløsninger, ligesom abonnenterne hos de store tv-distributører også har adgang til at streame tv.

Kantar Gallup introducerede ved årsskiftet en ny målemetode, som samler tv-forbruget fra alle platforme. Det har umiddelbart ført til en stigning i det samlede tv-forbrug, men da der samtidig er kommet flere husstande uden traditionelt tv-apparat med i målingen, er der samtidig sket et fald i danskernes gennemsnitlige tv-forbrug.

MTG: Staten må skabe incitament til at udvikle og investere i dansk indhold

Kulturminister Mette Bock (LA) har efter aftale med medieordførerkredsen nedsat en række udvalg, som senest til efteråret skal komme med forslag til modeller for fremtidig finansiering af dansk indhold på film, tv, radio og net. Udvalgsarbejderne vil også danne grundlag for et nyt medieforlig, som skal være gældende fra udgangen af 2018.

I serien med interview med repræsentanter for medier og brancher er det denne gang adm. direktør Kim Poder, MTG Danmark. Han mener bl.a., at regeringen må overveje, om det er realistisk at få privatiseret TV 2 ‘…set i lyset af de igangværende retssager mod TV2 og den økonomiske usikkerhed, der er blevet væsentligt forøget efter Generaladvokatens forslag til afgørelse i EU-sagerne fra 30. maj i år.’

Hvad ser du som de største udfordringer på mediemarkedet i dag?

“Den største udfordring – som jeg ser som en spændende mulighed og vigtig opgave – er den digitale transformation, vi gennemgår i disse år. Vi skal sikre, at vi som branche og at vi som selskab forstår at tilpasse os de nye forbrugerbehov og konstant udvikle os.”

Er der behov for, at mediemarkedet er underlagt offentlig regulering, eller mener du, at det helt bør overlades til de fri markedskræfter?

“I min optik bør lovgiver give branchen de rette rammer, så vi sikres ens konkurrencevilkår og optimale udviklingsmuligheder. Detaljerede regler har det med hurtigt at blive forældet og dermed hæmme udvikling og mulighederne for omstilling. Vi oplever hver dag, at (for)brugeren er mere end nogensinde i centrum, og alle er optaget af at levere det bedste indhold på den bedste måde.”

Hvilke områder på mediemarkedet har særligt behov for mere eller mindre offentlig regulering i forhold til at skabe bedre finansiering af dansk indhold?

“Jeg mener, det er afgørende, at aktører på det danske marked behandles ens, og alle bidrager til det kreative økosystem, der sikrer, at vi har mulighed for at geninvestere i dansk indhold og hele tiden flytte og forny os.”

Hvad er dine forventninger til de udvalgsarbejder, der nu er sat i gang?

“Mit håb er, at der findes løsninger til gavn for (for)brugerne og branchen. Dansk indhold har utrolig høj værdi, og meningen med udvalgene er vel at fokusere på, hvordan vi skaber nogle rammebetingelser for alle, der sikrer et fortsat stærkt og mangfoldigt udbud af dansk indhold i en global verden. Det er helt klart mit håb.”

I hvilket omfang er der behov for, at staten med direkte økonomisk tilskud bidrager til at finansiere produktionen af dansk indhold?

“Jeg tror ikke, at den form for økonomisk støtte er den afgørende faktor. Dansk indhold er helt essentielt for os, der lever af at levere underholdning til danskerne og for vores eget vedkommende investerer vi massivt i disse år. Når det så er sagt, ser jeg flere gode grunde til, at staten er med til at skabe særlige incitamenter for at udvikle og investere i dansk indhold – Fx at øge udbuddet og originaliteten i danskproduceret indhold med mulighed for flere nicher.”

Medieproduktionen herhjemme bygger ifølge Slots- og Kulturstyrelsen på fire indtægtsområder: Reklamer/annoncering, licens, statsstøtte/0-moms og distribution/abonnement. Inden for hvilke af de fire områder er det vigtigst at få gennemført ændringer?

“Jeg mener, det er vigtigt at få afklaret DTT’s (digital tv-distributions) fremtid. Med udsigt til en ny ejer af Boxer TV og et forestående udbud af næste licensperiode vil der ske ændringer, som påvirker markedet.”

Hvad bør politikerne prioritere højst i et kommende medieforlig?

“Fra politisk hold bør man få afklaret, hvor stor DR skal være, og hvordan DR skal sameksistere med branchen i øvrigt. Derudover skal politikerne vurdere, om det giver rent faktisk er muligt med et salg af TV2 set i lyset af de igangværende retssager mod TV2 og den økonomiske usikkerhed, der er blevet væsentligt forøget efter Generaladvokatens forslag til afgørelse i EU-sagerne fra 30. maj i år.”

Waoo: Tv-markedet har brug for modernisering af rettighedssystemet

Kulturminister Mette Bock (LA) har efter aftale med medieordførerkredsen nedsat en række udvalg, som senest til efteråret skal fremlægge deres analyser af konkurrencesituationen på mediemarkedet og komme med forslag til modeller for fremtidig finansiering af dansk indhold på film, tv, radio og net. Udvalgsarbejderne vil også danne grundlag for et nyt medieforlig, som skal være gældende fra udgangen af 2018.

BFE har inviteret en række repræsentanter for medier og brancher til at give deres bud på de udfordringer som mediemarkedet står over for, og hvor der i særlig grad er behov for, at politikerne gennemfører reformer. Her er det Waoos adm. direktør Jørgen Steensgaard, som bl.a. efterlyser en modernisering af rettighedssystemet.

Hvad ser du som de største udfordringer på mediemarkedet i dag?

“TV-mediets berettigelse i dag står og falder med branchens evne til i fællesskab at imødekomme kundernes forventning til fleksibilitet, funktionalitet og pris. Og her har vi som branche nogle ret tydelige udfordringer – vi kæmper stadig med rent faktisk at kunne levere et produkt, som en stigende andel af kunderne efterspørger.

For at vi rent faktisk kan sikre den fortsatte relevans for og udbredelse af dansk indhold, må det tilsikres, at de danske og udenlandske aktører ligestilles i konkurrencen om kunderne. Det forudsætter, at systemet for rettighedsbetaling moderniseres – det kan ikke være rigtigt, at der forskel på de enkelte aktører, der bringer indholdet ud til kunderne, udelukkende baseret på, om man benytter den ene eller anden teknologi.

En anden udfordring set fra distributørernes position i markedet er den store diskrepans, der er mellem kundernes ønske om at have adgang til frit at vælge kanaler og indhold og rettighedshavernes modvillighed mod at gøre dette muligt.

Endelig er det i min optik også et stort problem, at digital funktionalitet er så højt prissat, som tilfældet er. Den voldsomme betaling, som i dag pålægges de digitale tjenester, er med til at hæmme innovationen og udviklingen af de funktioner, som er essentiel for at sikre, at der fortsat er TV-kanaler, som det danske indhold kan vises på! Hvorfor er der overhovedet denne interessemodsætning – vi burde vel som branche have fælles interesse i at levere godt, relevant indhold til kunderne?”

Er der behov for, at mediemarkedet er underlagt offentlig regulering, eller mener du, at det helt bør overlades til de fri markedskræfter?

“I forhold til det evigt tilbagevendende spørgsmål, om det danske indhold vil kunne klare sig uden politisk beskyttelse, er jeg ikke så bekymret. Hvis blot indholdet er relevant nok og nemt tilgængeligt for kunderne, så skal det nok kunne klare sig i konkurrencen med det udenlandske indhold.

Jeg er tilhænger af at lade fri efterspørgsel drive udviklingen, hvis det på nogen måde er muligt, men der er nogle udfordringer i den danske mediebranche, som nødvendiggør regulering. Det vigtigste for branchen er at sikre, at vi har stærk, fair konkurrence i alle led i værdikæden. Det sikrer i sidste ende indhold af høj kvalitet, det sikrer innovation og det sikrer de bedste priser for forbrugerne. Hvis den konkurrence kun kan skabes ved hjælp af forskellige former for regulering, så må det være sådan.”

Hvilke områder på mediemarkedet har særligt behov for mere eller mindre offentlig regulering i forhold til at skabe bedre finansiering af dansk indhold?

“Først og fremmest skal vi forholde os til, om vi ønsker bedre eller blot mere finansiering? Politikere og branche bliver nemt fanget i en diskurs, hvor mere er bedre. Måske det ville være mere frugtbart at forholde sig til, om vi gør tingene på den rigtige måde?

Målet bør være at skabe de bedste vilkår for hele den danske mediebranche – nogle steder vil det betyde deregulering, mens det på andre områder er gavnligt med ny regulering. Jeg håber, at det igangværende finansieringsudvalg tør kigge på, om de nuværende finansieringsmodeller er de rigtige, og ikke blot bevidstløst tilstræbe at udvide den nuværende regulering. Jeg håber, vi får benyttet lejligheden til at gennemtænke hele finansieringsmodellen, så vi får en model, der er gearet til fremtiden.”

Hvad er dine forventninger til de udvalgsarbejder, der nu er sat i gang?

“Desværre, jeg nærer ikke synderligt store forhåbninger. Jeg savner fremdrift og politisk mod. De eksisterende kommissorier og politiske udmeldinger indikerer, at vi ender med at bevare status quo, eller i hvert fald en variant heraf. Bare den tid, det tog at nedsætte udvalg til finansiering af dansk indhold, var nedslående.”

I hvilket omfang er der behov for, at staten med direkte økonomisk tilskud bidrager til at finansiere produktionen af dansk indhold?

“Hvis spørgsmålet går på, om vi skal satse på mere statsfinansieret TV-indhold, er der set fra min stol ikke noget behov. Der findes i forvejen licensmidler, fonde og puljer, så udfordringen er nærmere, at disse er underlagt begrænsninger. Man kunne med fordel gøre det nemmere for flere at få fat i de midler. At sætte produktion af indhold på finansloven vil være den helt forkerte vej at gå – selvom det selvfølgelig kan blive en konsekvens for DR, hvis man ikke kan finde en levedygtig erstatning for licensen.”

Medieproduktionen herhjemme bygger ifølge Slots- og Kulturstyrelsen på fire indtægtsområder: Reklamer/annoncering, licens, statsstøtte/0-moms og distribution/abonnement. Inden for hvilke af de fire områder er det vigtigst at få gennemført ændringer?

“Hvilken finansieringsmodel, der fylder mest, afhænger i høj grad af, hvor i branchen man sidder. For os i distributionsleddet er der stort behov for at få etableret bedre vilkår for levering af danske indhold til kunderne. Og her er der bestemt nogle helt klare forbedringsmuligheder, eksempelvis en reform af retransmissionsmodellen.”

Hvad bør politikerne prioritere højst i et kommende medieforlig?

“Jeg mener ikke DRs rolle i det danske medielandskab er til at komme uden om. Politikerne bør tage fløjlshandskerne af og give DRs størrelse og dominans af hele branchen et grundigt forårseftersyn.

Desuden er det vigtigt, at der sker en modernisering af systemet for rettighedsbetaling og retransmisson, så vi får gjort op med den utidssvarende teknologidiskrimination og modstand mod innovation, som begrænser vores mulighed for at møde kundernes ønsker og den internationale konkurrence.”

BFEs konference TV2017 sætter den 27. april fokus på diskussionen om fremtidig finansiering af dansk indhold. Læs mere om tilmelding og program.

De aktuelle udvalgsarbejder har tidligere været omtalt i BFEs nyhedsbrev.

Afgørelsens år for dansk film og tv

Efter flere års tilløb er der for alvor kommet gang i at analysere og finde modeller for at sikre grundlaget for produktion af dansk indhold i tv, film og radio. Ikke færre end fire analyser og udvalgsarbejder er sat i gang, og resultaterne heraf vil dryppe henover, hvad der ligner et afgørende år for hele økosystemet omkring dansk indholdsproduktion ikke blot på tv, men også på print, web og i biografer.

Det fjerde og sidste udvalg – Udvalg om den fremtidige finansiering af dansk, digital indholdsproduktion – er netop skudt i gang og skal på meget kort tid komme med forslag til modeller, der kan afløse eller videreføre bl.a. retransmissionsafgiften, som er en af de store finansieringskilder i produktionsmiljøet.

Hele denne analysefeber er udløst af en bredt funderet bekymring for, hvad der vil ske med bl.a. den model, som i tre årtier har forenet producenter, broadcastere og distributører i et økonomisk skæbnefællesskab. Producenterne har leveret indholdet, broadcasterne segmenteret det i tv-kanaler og distributørerne leveret det i pakker til forbrugerne.

Udvikling i streamingteknologien rokker ved dette fundament for finansieringen af dansk indhold. Ikke alene fordi udenlandske konkurrenter som Apple, Netflix og HBO ikke skal betale retransmissionsafgift, som med et provenu på over 800 mio. kr. om året fra de traditionelle tv-distributører er en af de vigtigste finansieringskilder. Også fordi nettet åbner for distribution fra broadcastere til forbrugere eller sågar fra producenter og rettighedshavere uden om broadcastere eller distributører.

Dertil kommer diskussionen mellem dagbladene og DR om nyhedsudbuddet på web. Dagbladene har set deres annonceindtægter forsvinde til aktører som Google og Facebook, og slås nu for at holde på læserne på deres digitale platforme bl.a. ved at anklage DR for at snylte på deres nyhedsproduktion

På sidelinjen står filmindustrien. Den nuværende filmstøtteordning udløber i 2018, og filminstituttet er blevet bedt om at komme op med forslag til nye forretningsmodeller, der kan skabe et ‘bæredygtigt fundament for produktion af danske film’ i den digitale virkelighed. Og imens presser produktionsmiljøet på for at få indført modeller, der skal lokke udenlandske tv- og filmproduktioner til landet ved hjælp af statsfinansierede rabatordninger.

For politikerne er udfordringen, at de reelt skal finde en løsning på, hvordan man bevarer en stærk dansksproget stemme inden for en medie- og kulturverden, der bliver stadigt mere globaliseret. Det er ikke kun et ideologisk slagsmål om størrelsen på DRs budgetter.

Eller som det er formuleret i kommissoriet til det senest nedsatte udvalg:

‘Originalt dansk produceret indhold (tv, film, musik, nyhedsproduktion osv.) er en afgørende faktor for at opretholde dansk kultur og sprog.’

Direktør Laila Kelp Rasmussen, BFE, opfordrer mediepolitikere og brancher til at arbejde tæt sammen om at finde løsningerne.

“Det er en stor opgave, som politikerne og brancherne står over for. Vi har brug for nogle bæredygtige løsninger, som holder en god balance mellem det offentlige og det private. Det offentlige kan ikke klare det alene. Tænk på, at alene tv-distributørerne hvert køber ind for over fire mia kr. om året hos de dansksprogede betalingskanaler og oven i det modtager Copydan omkring milliard kroner. Vi har brug for løsninger, som sikrer konkurrencedygtige kommercielle aktører,” siger hun.

Det første udvalgsarbejde, der skal ligge klart, er analysearbejdet under Filminstituttet. Det var oprindeligt aftalt, at instituttet skulle fremlægge sine overvejelser før jul, men fristen blev udsat, og nu forventes resultatet at være klar i løbet af maj.

Næste resultat er en ekspertanalyse, som reelt er en del af det nye udvalg om finansiering af dansk indhold. Eksperterne skal samle al viden om, hvordan vores tv-vaner ændrer sig i disse år, så det kan bruges til at beregne, hvordan indtægterne fra f.eks. retransmission vil udvikle sig.

I sommeren 2017 barsler det tredje udvalg med sin rapport, der skal gøre os klogere på, hvilken indflydelse om udenlandske aktører har på produktionen af dansk indhold. Det er så bredt formuleret, at det både omfatter skrevne medier – hvis annoncer i stigende grad siver over til Facebook og Google – og tv, hvis kunder dropper pakkerne og Vild med Dans til fordel for bl.a. HBOs syv sæsoner af Game of Thrones.

Og endelig til november  kommer så vurderingen af, hvordan vi finansierer dansk digitalt indhold på tv og film.

BFEs konference TV2017 sætter den 27. april fokus på diskussionen om fremtidig finansiering af dansk indhold. Læs mere om tilmelding og program.

Statslig tv-dominans kvæler private medieinitiativer

Den statslige indflydelse på mediemarkedet er så massiv, at det hæmmer ideudvikling og bremser en bæredygtig udvikling af f.eks. nye digitale medier, mener medieforskeren Nils G. Indahl, ekstern lektor ved Københavns Universitet. Han er medforfatter til en ny rapport om danske medier, der er udgivet af den liberale tænketank Cepos.

Ifølge Nils G. Indahl indtager Danmark en særstilling, når det gælder statslig mediedominans sammenlignet med lande som Norge, Sverige og Tyskland. I alle tre lande, fylder de statslige tv-medier langt mindre i det samlede mediebillede, og i alle tre lande er der større fokus på at fremme private medieproducenter for at opnå et mere mangfoldigt mediebillede.

Rapporten konkluderer, at ’Statsstøtten til DR er [..] med til at hæmme den markedsdrevne innovation’, bl.a. fordi man fra politisk hold har accepteret, at DR lancerer medietjenester på områder, hvor private medier ellers kunne udvikle en forretning.

Et konkret eksempel er EUs krav om, at der skal ske en såkaldt ex ante evaluering af nye medietjenesters samfundsmæssige værdi, altså at man skal vurdere om et nyt initiativ kan påvirke eller kvæle lignende ideer fra private medier, inden de går i luften. Kravet blev indført i 2007, men i de første fire år lod man i realiteten DR kontrollere sig selv, og selv om reglerne blev strammet i 2011 er der fortsat ikke tale om en fuldstændig uafhængig vurdering, mener Nils G. Indahl.

Kort snor i Tyskland
“Det er bemærkelsesværdigt, at dr.dk og tv2.dk har en så dominerende position herhjemme, som tilfældet er. Hvis man i Danmark havde taget ex ante-testen lige så alvorligt som f.eks. i Tyskland, kunne man godt forestille sig, at begge statslige tv-stationer havde fået forbud mod at drive generelle nyhedstjenester på nettet, fordi det sker i direkte konkurrence med private nyhedstjenester,” siger Nils G. Indahl.

Ifølge rapporten er dr.dk og tv2.dk hhv. nummer 1 og 2 på listen over de mest benyttede webtjenester herhjemme, mens ingen af de statslige tv-stationer at finde blandt de 15 mest besøgte nyhedstjenester i Tyskland.

I Tyskland er de statslige tv-stationer begrænset til kun at omtale egne nyhedshistorier og programmer på nettet.

Norden som ét mediemarked
Ud af den samlede danske mediestøtte på 5,2 mia. kr. går alene 3,7 mia. kr. til DR i form af licens. På tv-markedet er statens medier ifølge rapporten dominerende med 66 pct. af seertiden, men det er også tilfældet på det generelle nyhedsmarked, selv om de faktisk sakser de fleste af deres topnyheder fra private. Samlet er 47 pct. af alle nyhedsjournalister i dag ansat på statslige medier, og fortsætter udviklingen som hidtil, vil et flertal af alle journalister om få år være statsansat.

Regeringen har bebudet, at TV 2 skal privatiseres, og samtidig er der lagt op til en beskæring af DRs budgetter. Sker det, vil det nærme sig situationen i Norge, hvor TV 2 er ejet af den danske mediekoncern Egmont. Det er det rigtige at gøre, mener Nils G. Indahl, men skal man skabe et bæredygtigt grundlag for et privat mediemarked er det samtidig nødvendig at se på det nordiske marked i sin helhed.

“Med en privatisering af TV 2 vil vi stadig have samme dilemma som i Norge, nemlig hvordan sikrer vi grundlaget for innovation og udvikling af nye privatdrevne medieformer. Vi er nødt til i større grad at betragte Norden som ét marked, fordi det er sådan f.eks. de store udenlandske spillere som Apple og Netflix ser på os. Det kan være en god idé at privatisere TV 2 og at beskære DR og i den sammenhæng lægge flere opgaver ud til private producenter. Men det er en fejl at se det som et isoleret dansk marked med danske producenter. Vi skal se det i en nordisk sammenhæng,” siger Nils G. Indahl.

Foto: TV 2

DR skal levere det, de private ikke kan

2017 bliver et vigtigt år for de hjemlige medier. Regeringen vil privatisere TV 2, og DR skal ‘fokuseres’, mens dagblade og tv-distributører hver især kæmper for at få sat rammer for DRs digitale aktiviteter – det hele skal falde på plads med en ny medieaftale i 2018. Her kommenterer kulturminister Mette Bock (LA) i et skriftligt interview nogle af de aktuelle spørgsmål på mediemarkedet.

Hvorfor er det nødvendigt at have offentligt ejerskab af elektroniske medier, når det samme ikke gør sig gældende for hverken trykte eller digitale medier?

”Opdelingen i spørgsmålet af medierne i elektroniske, trykte og digitale forekommer mig noget kunstig. Hovedparten af de elektroniske medier – som i Danmark både kan være offentligt og privat ejede – er jo efterhånden digitale. Måske sigtes der med spørgsmålet til, hvorfor DR og TV 2 er offentligt ejede. Når det gælder DR, går opgaven bl.a. på at levere programmer og tjenester, som markedet i sig selv ikke ville kunne tilbyde den danske befolkning. For så vidt angår TV 2, så fremgår det som bekendt af regeringsgrundlaget, at regeringen har en ambition om at privatisere TV 2.”

12 ud af 22 landsdækkende nationale tv-kanaler er ejet af staten og står for ca. 2/3 af danskernes tv-forbrug.  Hvis du skal finde den rigtige balance mellem offentlig og privat eje/drift af tv-udbuddet herhjemme, hvad vil så være den rigtige fordeling opgjort i f.eks. udbud af kanaler eller seertid?

”Jeg mener ikke, det er muligt på forhånd at lægge sig fast på en bestemt andel hverken i forhold til antallet af kanaler eller seertid. For mig er det vigtigste at få defineret, hvilket indhold vi vil tilbyde danskerne. Så må vi efterfølgende tage stilling til, om det er offentlige eller private medier, der skal udbyde indholdet.”

Hvad er det, at en statslig ejet tv-station er særlig god til, og som vi skal bevare? 

”Det er vigtigt, vi har et nyhedsmedie som DR, der er helt uafhængig af kommercielle og politiske særinteresser. Men det er vanskeligt at definere, hvad der helt præcist skal til. Først og fremmest skal vi beskrive, hvilket indhold, vi i et lille land og et lille sprogområde som Danmark ønsker. Dernæst skal vi se på, hvem der kan og vil levere. Der leveres allerede i dag masser af god public service fra private medier, men det er ikke sikkert, de kan klare alt.”

Der kan være flere modeller for en privatisering af TV 2, fra en børsnotering til et begrænset udbud til potentielle købere med publicistisk baggrund. Hvad vil ejermæssigt være den ideelle privatisering af TV 2 for dig? 

”Det har regeringen ikke taget stilling til på nuværende tidspunkt.”

Retransmissionsafgiften blev indført i 1985 med åbningen af hybridnettet for at sikre rettighedshaverne indtægter fra distribution af tv gennem kabel-tv-net. Hvorfor skal distributørerne stadig betale afgiften, mens tv-stationerne kan omgå den ved at streame deres kanaler over det åbne internet? 

”Der er tale om to forskellige former for udsendelse af tv-programmer. I det ene tilfælde handler det om andre foretagenders videreudsendelse af tv-programmet, mens det i det andet tilfælde er tv-stationers egen tilrådighedsstillelse af tv-programmer på internettet. Juridisk set er tilfældene derfor ikke ens. Der skal naturligvis kun betales det såkaldte videreudsendelsesvederlag, hvis der er tale om videreudsendelse.”

Dagbladene har et historisk lavt oplag samtidig med, at de arbejder på at udvikle nye digitale indtægtsområder med f.eks. web-tv. Ser du mulighed for at definere public service opgaver, som kan udbydes til og løses af dagbladene?

”Ja, jeg er overbevist om, at dagbladene kan løse public service-opgaver. Det har Public service-udvalget også gjort opmærksom på. Hvordan fordelingen og udbuddet skal ske, det må vi se på, når vi har drøftet, hvad der er for noget indhold, vi vil tilbyde danskerne.”

 

Direktør for BFE, Laila Kelp Rasmussen

DR og TV2 er kun en del af opgaven for ny minister

Udnævnelsen af Mette Bock (LA) til kulturminister bliver modtaget med stor tilfredshed i tv-branchen. Den ny minister er et godt valg til at stå i spidsen for regeringens planer om at privatisere TV 2 og skabe et mere public service-fokuseret DR, mener BFE, Brancheforeningen Forbruger Elektronik.

“Mette Bock har både faglig indsigt og forståelse for dansk kulturliv, så hun burde have de bedste forudsætninger for at gennemføre de nødvendige reformer på tv-markedet. Men et salg af TV 2 og fokusering af DR er kun en del af opgaven. Den helt store udfordring i disse år er at finde en bæredygtig model for, hvordan vi finansierer og sikrer godt dansk indhold fremover,” siger Laila Kelp Rasmussen, adm. direktør i BFE.

I forbindelse med sin tiltræden gav Mette Bock udtryk for, at hun vil reducere statens engagement på tv-markedet.

“Når man har et marked, som kan levere meget, er der ikke grund til, at staten går ind. Det er en vigtig præmis for mig,” sagde hun til Ritzau.

Ifølge BFEs direktør er det privatejede TV2 i Norge et godt eksempel på, at kommercielle aktører sagtens kan producere solid og interessant public service tv.

“Erfaringerne fra bl.a. Norge viser, at det burde være uproblematisk at privatisere TV 2. Det vil give et kvalitetsløft til hele det kommercielle marked,” siger Laila Kelp Rasmussen.

I forhold til DR har kulturministeren i programmet Mennesker og Medier på P1 sagt, at hun konkret ønsker at sænke licensen – og dermed DRs budget – med fem pct. om året over en fem år periode, når den nuværende medieaftale udløber i 2018.

“Hvor stort DRs budget skal være, er der mange meninger om, men hvis DR skal forestille at være et flagskib inden for dansk tv-produktion, er det åbenlyst, at der er brug for politisk fastsatte rammer, når kun 32 pct. af indholdet på DR1 i dag er dansk produceret,” siger Laila Kelp Rasmussen.

BFEs direktør mener dog, at reformerne af DR og salget af TV 2 kun er en del af opgaven for den nye kulturminister.

“Det er ikke holdbart, at finansieringen af dansk indhold bl.a. hviler på en afgift på tv-transmission, der blev indført for mere end 40 år siden, da der kun fandtes én dansk national tv-kanal. Den såkaldte retransmissionsafgift er tre-doblet de seneste ti år og koster i dag de hjemlige tv-distributører mere end 800 mio. kr. om året,” siger Laila Kelp Rasmussen.

Afgiften er direkte konkurrenceforvridende, fordi den giver tv-distributørerne en ekstra udgift, hvis de vil tilbyde deres kunder at streame f.eks. DRs kanaler via internettet. Når DR selv lader sine kanaler streame via Apple TV, skal der ikke betales afgift, påpeger Laila Kelp Rasmussen.

“Vi bidrager meget gerne, og vi ser os selv som en del af løsningen. Men det er bydende nødvendigt at finde modeller, der stiller alle parter, både danske og udenlandske, lige. Og det nytter ikke at opfinde nye afgifter på hardware som smart-tv eller smartphone, som det også rumler med for tiden. Det vil bare få danskerne til at købe deres elektronik syd for grænsen,” siger Laila Kelp Rasmussen.