Indlæg

DR og TV 2 vil flytte public service fra flow til on demand tv

De statsejede tv-stationer DR og TV 2 planlægger begge at udvide deres respektive on demand-tjenester med mere indhold og flere seere i de kommende år. Det betyder, at public service-tv i stort omfang vil flytte fra de traditionelle flow-kanaler til de digitale tjenester DRTV og TV 2 Play, hvor seerne selv skal opsøge indholdet med både tekniske og seermæssige udfordringer til følge.

Hvad det sidste angår har direktør for DR Medier, Henriette Marienlund, for nylig beskrevet det på denne måde i Mediawatch:

“Vores udfordring er, at brugen af det mere specialiserede stof, vi har inden for samfund og kultur, på DRTV ikke er særligt god. Det betyder ikke, at det hele er skidt, eller at alt skal gøres op i seertal. Men den digitale brug af det her stof er der bare ikke endnu. Derfor skal formidlingen og tilgangen ændres, for ellers mister vi brugerne under 40 eller 50 år, når det kommer til samfund og kultur.”

Også TV 2 har konstateret, at der er forskel på seervanerne. Populære udsendelser på hoved-kanalen som ’Vild med dans’ og ’Danmark har talent’ har langtfra samme udbredelse på TV 2 Play, mens udsendelser fra fx. TV 2 Zulu får forholdsmæssigt større seertal på streamingtjenesten.

Lavere gennemsnitsalder
Hos DR er erfaringen, at seerne primært anvender DRTV til at få set udsendelser eller serier, som tidligere har været sendt på flow kanaler. Det er således totredjedele af seertiden, der bruges til udsendelser i arkiv. Digital chef i DR, Michael Arreboe, siger, at det især er fiktionsformater og indhold fra DR3, der trækker, hvilket, mener han, kan forklares med en lidt lavere gennemsnitsalder på brugerne af DRTV.

“Generelt er streaming svagest på det aktuelle her og nu indhold, såsom nyheder og sport, for alt andet lige er det mindre attraktivt at se en fodboldkamp eller nyheder fra i går,” siger Michael Arreboe.

På TV 2 Play har forbruget i de senere år bevæget sig i retning af mere live-tv, og ifølge digital direktør Anders Blauenfeldt bruger Play-kunderne nu over halvdelen af tiden på at streame flow-tv.

Målt i seertal og minutforbrug ligger det digitale univers stadig langt efter forbruget på det traditionelle netværksbaserede tv. DRs Michael Arreboe siger, at det er ca. ti pct. af det samlede forbrug af DR-indhold i dag ligger på streamning. Samme vurdering kommer fra Anders Blauenfeldt i forhold til TV 2 Play. Begge siger, at tallet er stigende.

Herre i eget hus vs stabile indtægter
De tekniske – og økonomiske – udfordringer for tv-stationerne består for en stor del i, hvor stor kapacitet de selv skal investere i, og i hvilken grad de skal satse på fortsat samarbejde med tv-distributørerne. Selv om stationerne med egen streamingkapacitet så at sige bliver herre i eget hus og får et direkte kundeforhold og – for en kommerciel station som TV 2 – en højere andel af abonnementsindtægten, er valget ikke indlysende.

Over halvdelen af TV 2s indtægter stammer fra abonnementsbetalinger, og af dem kommer langt den største del også fra kunderne hos tv-distributørerne. TV 2s adm. direktør Merete Eldrup har i et interview med Mediawatch betegnet tv-distributørerne som en ’mere stabil indtægtskilde’ end stationens egne Play-kunder.

Anders Blauenfeldt, der har ansvaret for TV 2s digitale strategi og herunder også investeringerne i streaming-platformen, siger om TV 2s planer:

”Vores helt grundlæggende strategi er i al overskuelig fremtid en kombination af direkte kundeforhold med distribution via streaming og et indirekte kundeforhold via distributørerne. Vores mål er ikke at flytte kunder over til streaming på TV 2 Play, men derimod at bevare relationen til kunderne – og hvis de bliver hos distributørerne er vi også glade for det.”

Millioninvesteringer af distributører
Tv-distributørerne har i de senere år investeret et trecifret millionbeløb i at bygge streaming-kapacitet for at tilbyde kunderne produkter, der kombinerer f.eks. traditionelt kabel-tv med web-tv og on demand funktioner som catchup og StartForfra. Samtidig har de udviklet boksløsninger, som gør det muligt tilbyde streamingtjenster som Viaplay, TV 2 Play og Netflix som del af tv-pakken.

Imens har både DR og TV 2 selv investeret i at opbygge streamingkapacitet til deres respektive on demand-tjenester. DR indgik i oktober sidste år en aftale med den amerikanske serviceudbyder Akamai, som i en periode på op til fire år får godt 200 mio. kr. for at sørge for at streame indhold fra DRTV ud til seerne. Akamai står ifølge DR for mellem 15 og 30 pct. af den globale internettrafik.

Michael Arreboe siger, at DR har øget bitrate på on demand, så den nu svarer til billedkvaliteten på et flow DTT-signal.

“Omkostningerne til streaming-distribution er variabel, idet vi betaler for mængden af data, som streames. Så flere brugere betyder en større regning til DR. Vi har dog indbygget prisregulering, så vi kan løfte en stor forventet stigning i streaming de kommende år med stort set samme budget,” siger Michael Arreboe.

Hos TV 2 vil Anders Blauenfeldt vil ikke sætte beløb på selskabets investeringer i on demand-kapacitet, men siger, at stationen foretrækker at købe kapacitet hos service-udbyderne.

”Vi er helt sikkert ikke på vej til at bygge vores egen netværksstruktur,” siger han.

Ligesom DR er det hos TV 2 Akamai, der sørger for at streame datastrømmene ud til kunderne. TV 2 har desuden købt Amazons cloudservice til at drive den komplicerede proces med login og kundeverifikation, når abonnenterne kobler sig på for at streame.

”Det er jo ikke et stabilt load hen over dagen, vi taler om. I nogle situationer har vi måske 100.000 kunder, der alle vil i gang med at streame inden for 15 sekunder,” siger han.

Drevet af nedskæringer
DRs satsning på DRTV er en direkte konsekvens af de nedskæringer, der rammer DR i det nye medieforlig. DR3 og DR Ultra lukker som flowkanaler og indholdet flyttes over til DRTV. Samtidig lægges DR2 og DRK sammen og bliver suppleret med et digitalt univers kaldet DR2+.

Ved lanceringen af planen i september hed det, at DRTV i fremtiden vil bliver hovedindgangen til stationen tv-indhold på linje med DR1.

Hos TV 2 er det en konsekvens af en ny treårig strategiplan, at der skal oprustes på TV 2 Play. Stationen vil fortsat have seks flow-tv kanaler i de kommende år, men ledelsen har klart meldt ud, at det store indsatsområde bliver TV 2 Play.

Fem debatter, det er værd at følge på Folkemødet

Med flere end 700 arrangører og 3185 begivenheder over de fire dage er det umuligt at nå det hele og ikke mindre svært at vælge det rigtige på dette års folkemøde på Bornholm. Branchen Forbruger Elektronik giver her sit bud på fem debatter, det er værd at bruge tid på.

1 Ny skat på hardware – skal teknologi finansiere kunsten?

Vores første forslag er en debat om en mulig kommende afgift på mobiler og computere. Medieordførerne i Folketinget vil have undersøgt, om den såkaldte blankbåndsafgift skal erstattes af en ny afgift påmobiltelefoner, TV og gadgets. Afgiften blev indført for at sikre kunstnerne betaling, når brugerne lovligt gemte kopier af musik og film på f.eks. bånd eller DVD’er. Nu overvejer man at indføre en tilsvarende afgift på hukommelseskort, selv om flere og flere foretrækker at streame musik og film frem for at gemme kopier. Teknologiekspert Nicolai Sonne fra DR giver sit bud på det fremtidige medieforbrug og i panelet deltager vicedirektør Vagn Jelsøe, Forbrugerrådet, adm. direktør Jacob Hedebrink, Copydan, direktør Laila Kelp Ramussen, BFE og direktør Mette Lundberg, ITB.

Torsdag 15/6, H12 IT-Paratskib, fra kl. 16.30 til 17.30. Arrangør: IT Branchen og BFE.

2 Medie-debat: Kampen om mediernes fremtid

Vores forslag nummer to handler om, hvilket indhold i medierne staten i fremtiden skal finansiere, og hvem der skal producere det? Traditionelt har det alene været radio og tv-stationer, der har produceret og sendt public service indhold, men kulturminister Mette Bock (LA) har erklæret sig åben for, at andre aktører, f.eks. dagblade, kan få en rolle som public service udbydere. Debatten kommer i forlængelse af public service udvalgets rapport i efteråret og som oplæg til efterårets forhandlinger om en nyt medieforlig. I debatten deltager foruden kulturministeren bl.a. Venstres medieordfører Britt Bager, Socialdemokratiets Mogens Jensen og Dansk Folkepartis Morten Marinus.

Fredag 16/7, F10 Primetime 2, fra kl. 14.00 til 14.45. Arrangør Egmont

3 Hvordan sikrer vi dansk indhold på TV?

Danmark er et af de lande i verden med flest nationale tv-kanaler i forhold til indbyggertal, men hvor længe endnu? Mange – især unge – fravælger i stigende grad traditionelt tv, og det kan i fremtiden betyde færre tv-kanaler og dermed også færre midler til at finansiere dansksproget indhold på tv. Branchen og mediepolitikerne skal i fællesskab forsøge at finde nye veje. Debatten står mellem generaldirektør Maria Rørbye Rønn, DR, direktør Merete Eldrup, TV 2, adm. direktør Ulf Lund, Boxer, og medieordførerne fra Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet.

Fredag 16/6, E5 Medieteltet, Kampeløkke Havn, kl. 17.45 til 18.30. Arrangør Teracom

4 Er streaming en tikkende bombe under dansk tv-produktion?

Det fjerde forslag er i samme boldgade og handler om, hvilken betydning streaming har for finansiering af dansk indhold. Debatten tager udgangspunkt i, at ikke alle udbydere betaler afgift til rettighedshaverne, når de tilbyder streaming til kunderne. Socialdemokratiets Mogens Jensen, adm. direktør Niels Duedahl, SE/Stofa, generaldirektør Maria Rørbye Rønn, DR, Alternativets Rasmus Nordqvist og direktør Claus Bülow Christensen (Copenhagen Future TV Conference) kommer med deres respektive bud på, hvordan streamingtjenesterne kan bidrage til at sikre produktion af dansk indhold fremover.

Lørdag 17/6, F23, Det lille Røgeri, kl 10.00 til 10.45. Arrangør SE/Stofa

5 Mads og Folkemødet

De færreste kan efterhånden gå ind i en elevator uden at hive mobilen frem og tjekke de seneste nyheder eller opdateringer på Facebook. Den digitale verden påvirker vores dagligdag i de mindste detaljer, og det kan ikke undgå at påvirke vores adfærd. Hvad dilemmaer det skaber for vores livsførelse vil journalist Mads Steffensen fra DRs Mads og Monopolet diskutere med Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen, Dansk Folkepartis formand Kristian Thuesen Dahl, kulturminister Mette Bock (LA), integrationsminister Inger Støjbjerg (V) og koncernchef Pernille Erenbjerg (TDC).

Lørdag 17/6, F8 Røgeriets Eventtelt 3, kl. 15.00 til 16.00. Arrangør: TDC

elektroniske enheder

BFE advarer mod ny afgiftsmodel på smartphones og IT udstyr

Medieordførerne og Ministeren blev i torsdags enige om at nedsætte et udvalg, der medio 2017 skal afgive anbefalinger til omlægningen af den såkaldte blankmedieordning.

Blankmedieordningen sikrer kunstnere kompensation for forbrugeres lovlige private kopier. Ordningen blev indført i 1993 og revideret i 2006, hvor taksterne i gennem en periode havde udgjort en stigende andel af produkternes værdi og havde resulteret i omfattende grænsehandel.

I 2016 fremsatte Liberal Alliance et forslag om at få ordningen afskaffet, fordi lagringen af musik og film erstattes af streaming-tjenester, men medieordførerne blev i stedet enige om at omlægge ordningen. Første skridt er at få et blankmedieudvalg til at undersøge, hvilke løse og integrerede lagringsmedier, der er egnede til privatkopiering af ophavsretligt beskyttet materiale, og i hvor stor udstrækning, der foretages lovlig privatkopiering på disse medier.

BFE er enige i, at kunstnere skal kompenseres for lovlig privatkopiering og at ordningen skal justeres, men da der er tale om en kompensation, er det vigtigt at afdække omfanget af forbrugernes kopiering. I dag afspiller forbrugerne hovedsageligt musik og film fra streaming-tjenester, hvor udbyderne har betalt kunsterne for retten til streaming og at give forbrugerne adgang til indholdet i off-line tilstand. Derfor er det efter BFEs opfattelse mere relevant at se på omfanget af kopieringen fremfor, hvilke elektroniske enheder, der kan bruges til formålet.

Debatten om en revision af blankmedieordningen sker over hele Europa, og der er valgt mange forskellige løsninger fra en statsfinansieret model i Finland og Island til England, hvor man har annulleret ordningen til Sverige, hvor CopySwede vil kræve 3,50 svenske kroner per GB (gigabyte) på en mobiltelefon.

BFE advarer imod, at blankmedieordningen ændrer sig til at blive en afgift på ny teknologi, der ikke længere hænger sammen med forbrugernes adfærd. Dette vil ske, hvis kompensationen ikke står mål med den faktuelle privatkopiering.

Det er efter BFEs opfattelse særligt bekymrende at gennemføre en ”gigabyte-model”, da taksterne ikke afspejler forbrugernes adfærd, fordi en fordobling af kapaciteten ikke medfører en fordobling af den lovlige privatkopiering. Derudover skal man passe på med kompensationens størrelse. For et år siden blev en iPhone 6 solgt med en lagerkapacitet fra 8 til 128 GB mens en iPhone 7 i dag sælges fra 32 til 256 GB. De svenske forbrugere skal derfor betale op mod 1,000 svenske kroner i afgift for en mobiltelefon og afgiftsniveauet er sat betragteligt i vejret på bare ét år.

”Det er positivt, at politikerne beder om en markedsundersøgelse, men jeg kan være bekymret for, om der er mere fokus på at fastslå hvilke enheder, der kan bruges til privatkopiering fremfor, om det overhovedet finder sted på elektroniske enheder, udtaler Laila Kelp Rasmussen og fortsætter ”Jeg vil især gerne advare mod, at man ender med en gigabyte-model, som på ingen tid får afgiften til at eksplodere på grund af den hastige teknologiske udvikling. Og det er jo temmelig absurd, hvis forbrugerne skal betale skyhøje afgifter for en adfærd, de ikke har.”

BFE er gået sammen med IT-Branchen i et fælles arbejder for at få en model, der tager afsæt i virkeligheden. Parterne vil sammen give indspil til en fair revision af blankmedievederlaget, der sikrer, at forbrugerne ikke skal betale flere gange for det samme indhold.