Voldsom vækst i interessen for ulovlige tv-abonnementer

Selv om der i de senere år er blevet lidt færre husstande med tv-abonnement, er der samtidig stor vækst på en del af tv-markedet, hvor der ikke burde være det. Tal fra Rettighedsalliancen viser, at der har været stor stigning i antallet af besøg på ulovlige internet-tjenster, der lokker med hele pakker af tv-kanaler eller livestreaming af sport til en brøkdel af, hvad de lovlige udbydere kan sælge dem til.

Ifølge Rettighedsalliancen steg antallet af besøg hos udbyderene af ulovlige tv-pakker med ikke mindre end 83 pct. i løbet af 2017. I samme periode steg besøgene hos tjenester, der ulovligt tilbyder livestreaming fra store sportsbegivenheder som f.eks. Champions League fodbold med 28 pct. i løbet af året.

Den stigende interesse for ulovlige tv-tjenester er en af årsagerne til, at Rettighedsalliancen i samarbejde med Kulturministeriet, Teleindustrien og Dansk Industri i tirsdags relancerede kampagnen Share With Care, som første gang så dagens lys i 2013. Det er en kampagne, der skal skabe øget opmærksomhed omkring ulovlighederne på nettet og hjælpe forbrugerne med at skelne mellem lovlige og ulovlige film- og tv-tilbud på nettet.

Ved lanceringen sagde kulturminister Mette Bock (LA), at der er en direkte sammenhæng mellem betaling til lovlige tjenester og udbuddet af dansk indhold på film og tv.

”Hvis ikke kunstnerne får deres andel af indtægterne, så vil der simpelthen ikke være noget at se i fremtiden. Derfor skal vi som samfund bakke op om den her kampagne, og det tror jeg, danskerne godt kan forstå,” sagde Mette Bock.

Ingen præcise tal
Der findes ingen præcise tal for omfanget af ulovlighederne på nettet. Rettighedshavere, teleselskaber m.fl. har gennem årene forsøgt sig med forskellige analysemetoder, men noget præcist tal for hvor mange, hvor ofte og hvor meget findes ikke.

På musikmarkedet har de prisbillige streamingtjenester ført til et markant fald i ulovlighederne, selv om det stadig forekommer i et vist omfang. Det er er også en udbredt antagelse, at den ulovlige kopiering og streaming af film og tv har været aftagende, men Rettighedsalliancens tal indikerer, at der sker det stik modsatte.

(teksten fortsætter grafen)


I alliancens årsrapport for 2017 hedder det, at det samlede antal besøg på ulovlige film- og serietjenester på nettet er vokset med 67 pct. på et år. Stigningen skyldes primært meget aktivitet i første halvdel af 2017, mens tallene for december 2017 faktisk er lavere end tallene for januar 2016. Lederen af Rettighedsalliancen, Maria Fredenslund, siger dog, at de foreløbige tal for 2018 bekræfter den stigning, der blev fundet i 2017.

Rettighedsalliancens data leveres af firmaerne SimilarWeb og MarkMonitor, der hhv. er specialister i ekstern måling af hjemmesidetrafik (dvs. uden adgang til logfiler) og beskyttelse af mærkevarerettigheder på nettet.

Men meget klare indikationer
Svindel på tv-markedet foregår på nettet både ved salg af abonnement og ved en slags pay-per-view.

Ved abonnement tapper de ulovlige tjenester tv-signaler fra lovlige udbydere og samler dem i store kanal-pakker, der sælges til en brøkdel af, hvad lovlige udbyder kan tilbyde dem til. Tv-seningen sker typisk ved, at køberen downloader et program eller en app, som giver adgang til de pågældende tv-kanaler.

Hvis det drejer sig om livestreaming fra store internationale sportsbegivenheder sker forbruget direkte fra den enkelte hjemmeside eller IP-adresse.

(teksten fortsætter efter graferne)

Som nævnt steg antallet af besøg på hjemmesider, der udbyder ulovlige tv-abonnementer med 83 pct. 2017, mens besøgene på sider med begivenhedsstreaming voksede med 28 pct. Og selv om besøgstallene ikke siger noget om det faktiske forbrug af ulovlige tv-produkter, mener Rettighedsalliancen, at tallet klart indikerer et stigende omfang.

Man behøver kun besøge en ulovlige tjenestes hjemmeside én gang for at downloade det nødvendige software for at få adgang til de berørte tv-kanaler, hedder det. Og hvad angår streaming, så afspejler et besøg på hjemmeside med streaming ofte også et faktisk forbrug.

Guide til forbrugerne
Et vigtigt element i arbejdet med at guide brugerne til de lovlige tjenester er, når teleselskaberne på baggrund af domstolskendelser blokerer for netadgang til de ulovlige tjenester. Erfaringerne viser ifølge Rettighedsalliancen, at trafikken til hjemmesider med ulovligt indhold hurtigt falder med op mod 75 pct., efter at en blokering er iværksat.

Som en yderligere hjælp til forbrugerne har aktørerne bag kampagnen indført en ny tjeneste, FilmFinder.dk, som er en praktisk guide til, hvor en given film eller tv-serie kan ses lovligt. Tjenesten omfatter indtil videre dog kun ikke-biografaktuelle film og tv-serier.

Ved lanceringen af Share With Care i tirsdags efterlyste marketingdirektør Liselotte Bauer Mols, SE/Stofa, at tjenesten blev udvidet til også at dække bl.a. tv-sport netop fordi forbruget af ulovlige streaming inden for dette område er voksende.

Antipirat-organisationen Nordic Content Protection anslog i 2017, at ca. 50.000 danske husstande abonnerer på en ulovlig tv-tjeneste.

DR-samarbejde bliver en nøgle til fremtidens tv-distribution

Den ny public service-kontrakt mellem kulturministeren og DR kan komme til et spille en vigtig rolle i udviklingen af fremtidens marked for dansk tv-indhold. En betydelig del af DRs tv-indhold vil i de kommende år udelukkende blive produceret til streamingtjenesten DRTV, og det er nu op til DR at udvikle det, der i kontrakten omtales som en ’sund model for distribution’, i samarbejde med rettighedshaverne og tv-distributørerne.

”Det er en utrolig spændende, men ikke nødvendigvis nem opgave, som vi ser frem til at medvirke til at løse. De rammer, vi i dag opererer med, stammer i stor udstrækning fra en tid, hvor flow-tv var det eneste, man kendte, og de er på mange punkter forældede. Reelt er opgaven at finde en bæredygtig model for dansk tv-indhold i konkurrence med de internationale streamingtjenster,” siger formanden for Danske Mediedistributører, adm. direktør Jørgen Stensgaard, Waoo.

DRTV bliver indgangen til DR
Som konsekvens af nedskæringerne i DRs budgetter og public service kontrakten skal DR senest i 2020 nedlægge tre af de nuværende seks flowkanaler, DR3, DR Ultra, og DR K. Til gengæld sker der en markant oprustning på DRTV, som ifølge DR vil komme til at rangere på linje med hovedkanalen DR1:

’DRTV vil således sammen med DR1 være hovedindgangene til DR’s TV-tilbud, og DR3 og DR Ultra vil fra 2020 være rene digitale universer. Under navnet DR2+ bliver der desuden udviklet digitalt samfunds- og kulturstof til DRTV,’ hedder det fra DR.

Med DRs planer er der kommet fokus på en længerevarende diskussion om behovet for en modernisering af rettighedssystemet på tv-markedet. Som det er i dag, betaler distributørerne en retransmissionsafgift for at distribuere DRs flow-kanaler, samtidig med, at de betaler særskilt afgift for at tilbyde tv-kunderne streamingfunktioner som f.eks. start-forfra eller tv-arkiv, hvor tidligere udsendelser er tilgængelig on demand i kortere eller længere tid.

Rettighedsbetalingen er imidlertid forskellig afhængig af, om tv-seeren vælger at hente indholdet fra DRTV eller hos en streamingtjeneste fra en tv-distributør. Og der kan yderligere være forskel i rettighedsbetalingen, hvis der er tale om dansk indhold, der streames via f.eks. Apple TV.

”Det hjemlige system har helt klart sin styrke. Det var i kraft af det, at vi herhjemme var blandt de første i Europa til at indføre nye attraktive digitale tv-tjenester. Men systemet har også skævheder, og det skal vi have set på, hvis vi skal bevare et stabilt økosystem for dansk tv-indhold,” siger Jørgen Stensgaard.

Værdi i hele kæden
På en konference på Christiansborg i forrige uge arrangeret af Copydan var samarbejdet mellem DR og rettighedshavere og distributører et dominerende tema. DRs generaldirektør Marie Rørbye Rønn betegnede kravene i public service kontrakten mellem kulturministeren og DR som en opgave, der lægger op til samarbejde på mange nye områder.

”Det er en udviklingsopgave, hvor vi skal bringe kultur- og samfundsstoffet ind i streamingverdenen, og det er en opgave, som vi rigtigt gerne tager på os,” sagde hun.

YouSees mediedirektør Christian Morgan finder signalerne fra DR positive.

”Tv-markedet bevæger sig i retning af, at kunderne i større udstrækning efterspørger både flow-tv og on demand indhold, så det er helt klart positivt, at vi fremover skal se flow og on demand som en samlet pakke fra DR. Men det handler ikke kun om at sørge for, at DR kommer ud til på alle platforme Vi har behov for at modernisere systemet, så det sikrer hele værdikæden,” siger han.

Adm. direktør Ulf Lund, Boxer, mener, at kontrakten rummer flere positive elementer, og han hæfter sig særligt ved det tættere samarbejde mellem DR og de øvrige aktører på tv-markedet.

“DR spiller en utrolig vigtig opgave i forhold til at sikre en dansksproget modvægt til den udfordring, som vi står over for fra primært amerikanske underholdningsgiganter, og det er positivt, at DR nu klart og utvetydigt forpligter sig til at agere lokomotiv for den samlede danske indholdsbranche. Ordet ‘samarbejde’ er faktisk brugt hele otte gange i public service kontrakten, og vi glæder vi os til at tale åbent med DR om, hvordan vi får det ført ud i livet,” siger Ulf Lund.

CEO for Nordic Entertainment Group, Danmark, Kim Poder, lægger vægt på kravene om, at DR skal stille egenproduktioner, som DR ikke selv anvender, til rådighed for andre aktører på markedsvilkår. Særligt DRs børneunivers mener han kan være interessant for private aktører som NENT.

”Vi respekterer selvfølgelig, at vi ikke bare kan plukke de enkelte programmer titel for titel, men det er vil heller ikke være rimeligt, at man skal købe det hele,” siger han.

Den ny public kontrakt har ifølge kulturminister Mette Bock (LA) til formål at skabe et mere fokuseret DR og den vil ifølge ministeren ’cementere DRs rolle som kulturinstitution’.

”DR skal adressere den øgede digitalisering og danskernes forandrede medievaner ved distributionen af DR’s indhold – og samtidig vil samarbejdsrelationerne med både private aktører og kulturlivet blive styrket,” siger Mette Bock.

Public service kontrakten kan hentes her.

BFE fusionerer med Danske Mediedistributører

På mandag 1. oktober får tv-markedet en ny brancheorganisation med fokus på dansk tv-infrastruktur og indhold. Branchen ForbrugerElektronik, BFE, der hidtil har fungeret som fælles talerør for tv-distributører og hardwareleverandører, fusionerer med Danske Mediedistributører samtidig med, at hardwareleverandørerne udtræder af det formelle samarbejde i BFE. I forbindelse med ændringen fratræder BFEs hidtidige direktør.

”Vi ønsker et mere skærpet fokus på dansk infrastruktur og indhold, og det kan vi bedst gøre med en forening, som alene repræsenterer tv-distributørerne. Vores medlemmer er reelt rygraden i tv-markedet, og vores fokus bliver at sikre en dansk infrastruktur i topklasse, som kan tilgodese både kundernes ønsker og rettighedshaveres, producenters og broadcasteres behov for at kunne tilbyde attraktivt dansk tv-indhold,” siger foreningens formand, adm. direktør Jørgen Stensgaard, Waoo.

BFE har siden 1992 fungeret som paraplyorganisation for Danske Mediedistributører med medlemmer som YouSee, Stofa, Waoo m.fl. og Leverandørforeningen ForbrugerElektronik, LFE, med medlemmer som Samsung, LG m.fl. Leverandørforeningen udtræder på mandag af BFE, som samtidig fusioneres ind i Danske Mediedistributører.

”Vi har haft et særdeles godt samarbejde med hardwareleverandørerne, og vi kommer forsat til at arbejde sammen på en lang række områder inden for teknologi, standarder osv. Men som forening vil vi fremover primært fokusere på tv-distributørernes interesser,” siger Jørgen Stensgaard.

Claus Holm, der landechef for Samsung og formand for LFE, siger, at leverandørerne er i færd med at undersøge mulighederne for at etablere et bredere organisatorisk samarbejde, der afspejler, at fladskærme i stigende omfang knyttes sammen med anden forbrugerelektronik i hjemmet.

”Men vi har altid haft et fortrinligt samarbejde med distributørerne, og det vil fortsætte. Tv-indhold, teknologi og distribution hører naturligt sammen,” siger Claus Holm.

Omkring 90 pct. landets husstande er i dag kunder hos medlemmerne af Danske Mediedistributører. Tv-distributørerne betaler årligt omkring 4,6 mia. kr. til broadcastere og rettighedshavere i vederlag og afgifter, og det er dermed den største enkeltkilde til finansiering af dansk indhold på tv og radio.

”En af vores store opgaver bliver at arbejde for en modernisering af rettighedsbetalingen, så vi får lige vilkår mellem udenlandske og danske aktører, og mulighed for at udvikle nye digitale indholdsprodukter med fokus på dansk indhold. Vi får en anden vigtig opgave med at bidrage til at udvikle nye modeller for distribution af public service indhold, som det er lagt op til i den nye public servicekontrakt for DR,” siger Jørgen Stensgaard.

Laila Kelp Rasmussen fratræder
I forbindelse med ændringerne fratræder direktør for BFE, cand. polit. Laila Kelp Rasmussen. Hun har stået i spidsen for BFE siden efteråret 2012, og har før det været ansat i Viasat og TV 2.

”Jeg blev ansat for at være med til at skabe en ny retning for BFE, og jeg er stolt af, hvordan vi fik ændret fokus fra distributionsplatforme og ny teknik til at handle om dansk indhold og om at skabe en bedre hverdag via teknologi. Det har været en særdeles spændende tid, men jeg synes også, at det er det rette tidspunkt at stoppe nu, hvor organisationen ændres, og der skal rulles en ny strategi ud,” siger hun.

Fratrædelsen sker ifølge Jørgen Stensgaard efter gensidig aftale.

”Laila har gjort en stor indsats for BFE både udadtil og indadtil i forhold til at få de to brancheorganisationer til at arbejde sammen om fælles mål. Hun har spillet en stor rolle i at få sat fokus på den betydning, som tv-distributørerne har for det danske tv-marked i form af finansiering og tv-udbud,” siger Jørgen Stensgaard

I forbindelse med fusionen mellem BFE og Danske Mediedistributører indtræder Nordic Entertainment Group og Altibox i medlemskredsen. Danske Mediedistributører vil herefter have følgende medlemmer: YouSee, Stofa, Boxer, Waoo, Canal Digital, Nordic Entertainment Group og Altibox.

Den formelle fusion mellem BFE og Danske Mediedistributører gennemføres i løbet af året. Foreningerne tegnes af formanden, adm.direktør Jørgen Stensgaard, Waoo.

Kontaktperson for BFE og Danske Mediedistributører er konsulent Ib Konrad Jensen, tlf. 40741310 eller ikj@bfe.dk.

Fed lyd og nye kæmpefladskærme – IFA leverede igen overraskelser

Fladskærme kan tilsyneladende ikke blive for store. Forbrugerne køber stadigt større skærme, og skal man tro de sydkoreanske elektronikgiganter LG og Samsung har vi slet ikke nået grænsen endnu.

På den netop overståede IFA-messe i Berlin toppede LG skalaen ved at præsentere en mikroLED-skærm på 173” svarende til næsten 4,5 meter i diagonalen. Dermed overgik LG ærkerivalen Samsung, som på CES i januar præsenterede en modulopbygget skærm, The Wall, på 146”.

Hverken LG eller Samsung har været flittige til at fortælle om priser på disse giganter, eller hvornår de bliver tilgængelige for almindelige forbrugerne. Men at prisen bliver 6-cifret, er der ingen tvivl om.

8K-fladskærme på markedet
Man skal også have seks cifre på bankkontoen, hvis man vil have fingrene i den største af de nye 8K-fladskærme, som Samsung sender på markedet i denne måned, efter de har haft debut på IFA. Der findes ganske vist ikke hverken flowtv-kanaler eller streaming-tjenester i den ekstremt høje opløsning på nuværende tidspunkt, men det er ikke afgørende, mener Samsung.

4K-skærmen til venstre viser det originale SD-signal, mens skærmen til højre viser signalet opskaleret til 8K.

Selskabets 8K-skærme er takket være sine avancerede processorer og kunstig intelligens i stand til at opskalere f.eks. 4K-signaler til fuldgode 8K-billeder. Det blev illustreret med en opstilling på messen, hvor man på den ene skærm kunne se et billede i SD, HD eller 4K – og på den anden det samme signal udsat for en 8K-opskalering. Der var tale om en mærkbar forbedring for selv det noget gnidrede SD-billede, mens effekten ikke overraskende var klart bedst, når der var tale om et 4K-billede opskaleret til 8K.

Et 8K billede indeholder ca. fire gange så mange informationer som 4K og hele 16 gange mere end det HD-billede, vi kender fra de fleste flowtv-kanaler i dag. Selve opskaleringen sker kort fortalt ved den indbyggede processor løbende sammenligner billedsignalet med informationer om former og objekter i en stor billeddatabase, hvorefter den danner et nyt billede i 8K-opløsning.

Et 4K-tvsignal kræver en bitrate på 20-25 Mbit/s. Skal man have en god billedkvalitet med 8K, lyder nogle vurderinger, at man skal op i nærheden af 80 Mbit/s, når det handler om actionfyldte billeder, f.eks. live sport.

Samsungs 8K-fladskærm kommer i tre størrelser, 65, 75 og 85 tommer, og prisen går fra knap 40.000 kr. for 65” til 115.000 kr. 85” udgaven. Eventuelle købere kan så håbe, at de planlagte 8K-signaler fra OL i Tokyo 2020 vil blive tilbudt danske husstande.

Kæmpestore, bølgende vægge beklædt med OLED-skærme har afløst LGs tunnel på IFA-messen.

OLED vinder fortsat marked
LG havde også en 8K OLED skærm med på IFA, men det var uden pris eller leveringstidspunkt. Til gengæld har selskabet fuld tryk på produktionen af sine 4K OLED skærme, og kan her lune sig ved visheden om, at satsningen på OLED i det såkaldte premium-segment ser ud til at lønne sig.

Salget af OLED-skærme er målt i antal mere end fordoblet fra 1. halvår 2017 til samme periode i år. I kroner og øre er stigningen på hele 80 pct. i perioden samtidig med, at gennemsnitsprisen på disse skærme faktisk er faldet med ca. 17 pct. OLED-skærmene står nu for 12 pct. af den samlede omsætning på fladskærmsmarkedet.

Stiller man sig op ved udgangsdøren og kigger på de store papkasser med fladskærme, som kunderne bærer ud, vil der stå LG på hver femte kasse. Men kigger man på butikkernes omsætning, står LG for en fjerdedel.

Store skærme sælger
Ifølge markedsanalytiker Christian Pagmert fra GfK er næsten 3 ud af 4 nye skærme af typen 4K, og målt i kroner sad 4K-skærmene på 88 pct. af markedet i årets første halvdel.

Statistikken fortæller også, at de hjemlige forbrugere er mere end villige til at bruge penge på store fladskærme. Godt 37 pct. af de skærme, der blev kørt hjem fra elektronik-butikkerne i årets første halvdel, var over 55”, men de udgjorde op mod 60 pct. af omsætningen på fladskærmsmarkedet.

Fed lyd fra B&O
Hjemlige B&O var også på IFA, hvor produktchef Heidi Hausted Fredberg præsenterede Beosound Edge, en nyudviklet og temmelig anderledes designet højttalerenhed. Edge – der som bekendt betyder kant – skal skabe associationer til en mønt, der står på højkant. Eller et stations-ur på en banegård.

Beosound Edge kan begge dele; stå på højtkant på gulvet eller hænge ud fra væggen som et ur.

Produktchef Heidi Hausted Fredberg, B&O, ved præsentationen af Beosound Edge.

Højttaleren er designet, så den kan fungere som en lydmæssig rumdeler. Som udgangspunkt er den sat op til at afgive lyd 360 grader rundt, men brugeren kan vælge, at lyden primært skal sendes til den ene eller anden side, eksempelvis til køkken eller stue i det moderne køkkenalrum. Man kan skrue op og ned for lyden ved at puffe højttaleren til højre eller venstre – op eller ned, hvis den hænger på væggen. Pris 23.000 kr.

Aibo blev modtaget som en stjerne under topchefen Kenichiro Yoshidas præsentation.

Det første bjæf i Europa
Hvis nuttethedsfaktoren var det afgørende, var det nok Sonys lille robothund Aibo der ville stå som stjernen over alle produktnyheder på dette års IFA-messe i Berlin. Det lille charmerende stykke legetøj blev genintroduceret på CES Las Vegas i januar og bjæffede for første gang på europæisk jord under IFA.

Ved lanceringen på CES antydede Sony en pris på omkring 2000 dollar, men når den endelig kommer på markedet her i september ligger prisen på ca. 2900 dollar (små 20.000 kr.). Det inkluderer tre års abonnement på en cloud-service, en slags digital hundeskole, der med tiden bl.a. vil gøre den ’klogere’ og bedre til at identificere og genkende ting.

LG præsenterede tidligere i år sin digitale husalf, CLOi, som kan hjælpe med at holde snor i hjemmets maskinpark, indholdet i køleskabet, status på vaskemaskine og i øvrigt fungere som knudepunkt for kommunikation mellem familiemedlemmerne.

Lille CLOi var der igen på IFA, men den havde også selskab af de noget større industriversioner, der kan fungere som lufthavns-guide eller medhjælper ved indkøb. Den store nyhed var SuitBot, som vel bedst kan betegnes som en slags exoskelet. Teknologien er velkendt inden for sundhedssektoren, hvor exoskeletter kan anvendes til at hjælpe bevægelseshandicappede. Men LGs SuitBot er designet til at hjælpe f.eks. lagerarbejdere med tunge løft.

LG gav ingen indikationer på priser eller leveringsdatoer.

YouSee og Waoo i offensiven med underholdning og streaming

To af landets store tv-distributører benyttede dette års IFA-messe i Berlin til at lancere nye initiativer på tv-markedet. Det TDC-ejede YouSee skruer yderligere op for den satsning på eget tv- og streaming-indhold, som selskabet indledte sidste efterår, mens det elværksejede fiberselskab Waoo er på markedet med det første rent streamingbaserede tv-produkt.

Begge tv-udbydere pegede på de langsigtede tendenser på tv-markedet som grundlag for deres offensiv. Det samlede marked for tv-underholdning er vokset markant de senere år, men væksten er sket inden for streaming, mens forbruget af flow-tv falder. Og mens streaming tidligere især var populært blandt de yngste kundegrupper, er væksten nu størst blandt de ældste.

Aldrig mere end 30 sek. væk
YouSee er med 1,3 mio. tv-kunder landets største udbyder. Her har man valgt en strategi, hvor man kombinerer det traditionelle tv-udbud med streaming-tjenester som HBO Nordic og Viasat Film samtidig med, at selskabet opbygger en portefølje af originalt dansk indhold og udenlandske serier, som YouSee har eksklusive rettigheder til.

Det hele samlet og serveret i samme applikation.

”Vores mål er, at du aldrig skal være mere end 30 sekunder fra det indhold, du gerne vil se,” som den nyudnævnte YouSee-direktør Jacob Mortensen udtrykte det ved præsentationen i Berlin.

Introduktionen af streamingtjenester i Bland Selv pakkerne, fik efterspørgslen til at skyde i vejret.

Da YouSee i februar i år åbnede for, at kunderne kunne vælge bl.a. HBO Nordic i selskabets Bland Selv pakker førte det til en stigning i antallet af kunder med denne løsning. Interessen var størst blandt kunder med Mellem- og Fuldpakke; over halvdelen af dem, der skifter i dag, vælger den store Bland Selv pakke med op til 36 fritvalgskanaler. Samlet har YouSee i dag ca. 175.000 kunder med Bland Selv-løsningen, svarende til knap 14 pct. af alle tv-kunder.

Egen tv-kanal fra årsskiftet
På pressemødet afslørede YouSees mediedirektør, Christian Morgan, at YouSee fra årsskiftet lancerer en egen tv-kanal med blandet indhold af dansk og udenlandsk underholdning primært rettet mod yngre målgrupper. Kanalen får egen programflade og reklamer som traditionelle flowkanaler men bliver suppleret af et ondemand-univers med op mod 600 titler.

YouSee tog hul på strategien med originalt dansk indhold med lanceringen af ChriChriTV i efteråret 2017, og det fik yderligere en dimension med introduktionen af YouSee Comedy i maj. Begge bliver del af den kommende tv-kanal, som også vil byde på indhold fra 20th Century Fox, et af verdens største filmselskaber, samt serier som Suits og Good Doctor, som YouSee har rettigheder til på det danske marked.

”Selvom mange af vores kunder streamer på livet løs, foretrækker mange fortsat at se med via traditionelt tv, og den nye kanal bliver tilgængelig for alle vores tv-kunder,” sagde Christian Morgan.

Afløser for gammeldags tv
Strategien hos fiberselskabet Waoo er også at bygge bro mellem det traditionelle flow-tv-univers og de populære streamingtjenester. Indtil nu med fokus på at flytte streaming-tjenesterne ind på tv-platformen og integrere dem i den samme brugerflade som flow-kanalerne, som da Waoo i 2013 var den første udbyder til at tilbyde Netflix direkte på selskabets tv-boks.

På sit pressemøde i Berlin fortalte adm. direktør Jørgen Stensgaard, at Waoo tager endnu et skridt og vil tilbyde kunderne tv-abonnementer via internettet, dvs. uden behov for fx. antenne, boks eller indlagt kabel-tv. Ønsker man adgang til en tv-pakke fra en dansk distributør, har man i fremtiden blot brug for en computer og en god bredbåndsforbindelse.

”Vi er kommet til et punkt, hvor man ikke længere er bundet af at have f.eks. kabel tv eller satellitmodtager for at kunne abonnere på en tv-pakke. Streaming-teknologien er blevet så veludviklet og robust, at den nu er blevet et alternativt på lige fod med de gammeldags tv-løsninger,” sagde adm. direktør Jørgen Stensgaard, Waoo.

Streamingabonnementet Waoo TV Go kræver ingen form for installation og skal blot bestilles og aktiveres på nettet. Kunderne kan streame til computere, tablet og smartphone, men foretrækker man en fladskærm, kan det ske med f.eks. ChromeCast.

Kunderne kan vælge mellem 100 kanaler i Waoo Flex. Priserne går fra 0 kr/mdl (bl.a. DR-kanalerne) til 90 kr/mdl for bl.a. 3+.

Waoo TV Go kan kombineres med en af Waoos eksisterende tv-pakker eller med det nye Waoo Flex, som også blev lanceret i Berlin. Waoo Flex er et produkt, hvor kunden selv vælger indholdet og antallet af tv-kanaler; der er 100 kanaler at vælge mellem, men man kan nøjes men én enkelt kanal, hvis det er det, man vil.

”En moderne tv-forbruger forventer maksimal fleksibilitet og fuld valgfrihed. Det er det, vi gerne vil tilbyde. Det her er fremtidens TV-løsning,” siger Jørgen Stensgaard.

Fokus på kunder uden tv
Med TV Go og Flex vil Waoo forsøge at ramme de kunder, der har fravalgt den traditionelle tv-løsning. De nyeste statistikker fra Kulturministeriet viser, at det efterhånden er over 11 pct. af landets husstande, der ikke har tv i hjemmet. Blandt ’Unge enlige og par uden børn’ er det ifølge Slots-og kulturstyrelsen helt op til 37 pct.

Waoo er primært fiberudbyder men tilbyder også tv via fiber. Af selskabets i alt ca. 325.000 fiberkunder har ca. halvdelen også valgt at købe Waoos nuværende tv-produkt. Det er den anden halvdel, der kun abonnerer på bredbånd, som Waoo har i kikkerten med det nye streamingbaserede tv-produkt.

Waoo TV Go vil i første omgang kun blive tilbudt Waoos egne fiberkunder, selv om der teknisk set ikke ville være noget i vejen for at tilbyde det til kunder med bredbånd fra andre udbydere. Det handler først og fremmest om stabilitet og kvalitet.

”Hvis vi kommer til at se garantier for hastigheder og stabilitet, kan vi ikke afvise, at vi på et senere tidspunkt tilbyder det til kunder med bredbånd fra andre udbydere – men vi vil ikke gå på kompromis med kvaliteten,” sagde Jørgen Stensgaard.

Robotterne vil vrimle på IFA 2018

Den kommende IFA-messe i Berlin fortsætter, hvor CES i Las Vegas slap i januar; i robotternes tegn. Ikke kun ved at præsentere flere af de nuttede digitale husassistenter, der forbinder bl.a. fladskærm, lydanlæg og køleskab, men også med et stærkt fokus på de udfordringer, der følger med stadigt mere avanceret kunstig intelligens og autonome robotter.

De besøgende på messen kan komme lidt tættere på robotdilemmaerne på IFA+, en teknologikonference der finder sted parallelt med den store hardware-udstilling. Med temaer som superintelligens, moralske maskiner og hyperrealitet sætter konferencen i år særligt fokus på forholdet mellem mennesker og maskiner, eller som det hedder i et af indlæggene: ’mellem biologisk og ikke biologisk intelligens’.

Blandt dem, man kan møde, er den spanske kunster Moon Ribas, der har en seismisk sensor indopereret i den ene fod. Sensoren sætter hende i stand til at fornemme jordskælv, uanset hvor på jorden de finder sted.

En anden af deltagerne er Poppy Crum, seniorforsker ved Dolby Laboratories, hvor hun eksperimenterer med at udvikle maskiner, der bedre er i stand til at forstå mennesker.

Poppy Crum mener, at man bør begynde at tale om ’empatisk teknologi’, hvor det naturlige kognitive og følelsesmæssige skel mellem mennesker og maskiner udviskes. Menneskelige reaktioner udtrykt gennem mimik, åndedræt, kropsvarme, gestik osv. kan i dag aflæses af sensorer og dermed også tolkes af maskiner, så de kan forstå mere diskrete menneskelige signaler. ’Post-poker fjæs æraen’, som hun kalder det.

Er man til mere dagligdags teknologi, er IFAs hovedattraktion som altid hardware-udstillingen med dens fascinerende præsentation af det absolut nyeste inden for hjemmets elektronik. Modsat CES, der også byder på ideer og prototyper, der aldrig kommer længere end til udstillingshallerne, kan man på IFA være nogenlunde sikker på, at det man kan se, også vil være til at finde i europæiske butikker inden for overskuelig fremtid.

På nettet florerer der som altid op til IFA masser af rygter om de nye fladskærme, mobiler eller wearables fra internationale elektronikgiganter som Samsung, LG, Sony, Philips osv.

Ligesom i tidligere år arrangerer BFE et dansk pressemøde i forbindelse med IFA. Det er i år fredag 31. august kl. 9 på Hotel Bristol i Salon Cecilienhof. Tilmelding til bfe@bfe.dk

IFA åbner for publikum fredag 31. august og varer frem til og med den 5. september .

Medieforlig med lyspunkter

Den nye medieaftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti indeholder flere gode elementer, lyder vurderingen fra Branchen ForbrugerElektronik, BFE. Organisationen fremhæver især ønsket om at skærpe DRs public service profil og muligheden for en bredere udnyttelse af DR-indhold på andre medieplatforme.

”DR har en enorm betydning i det samlede danske medieudbud, og det er positivt, at medieaftalen lægger op til en klarere og mere veldefineret public service-profil for DR. Vi kan ikke undvære DR, men vi har brug for et DR med en skarpere dansk indholdsprofil, og det er der lagt op til,” siger Laila Kelp Rasmussen, direktør i BFE.

Hun fremhæver også, at DR vil blive pålagt at sikre, at tv-distributører får mulighed for at videresende hele DRs on demand-indhold som et samlet tilbud. I dag er det alene udsendelser fra DRs seks tv-kanaler, som i en kort periode kan findes som on-demand hos fx YouSee, Stofa og Waoo.

”Det er et godt eksempel på, at DR får en mere samarbejdende rolle, som er noget af det, vi har efterlyst. Det er godt for danskerne, at det bliver nemmere at få adgang til DRs indhold,” siger Laila Kelp Rasmussen.

Større public service pulje
Ifølge aftalen skal public service puljen vokse fra de nuværende 35 mio. kr. årligt til ca. 100 mio. kr. i 2023. Det er udtryk for et ønske om at øge udbuddet af ’dansk kvalitetsindhold’ med vægt på ’saglighed, væsentlighed og troværdighed’.

”Public service puljen skaber stor mangfoldighed i udbuddet af dansk indhold, og det er godt og vigtigt signal at øge puljen,” siger Laila Kelp Rasmussen.

Netflix skal til lommerne
Efter krav fra Dansk Folkeparti bliver internationale aktører som f.eks. Netflix og HBO Nordic pålagt at bruge to pct. af deres omsætning herhjemme på direkte investeringer i nyt dansksproget indhold.

”Det er naturligvis positivt, at der bliver flere om at bidrage til dansk indholdsproduktion, men der er forsat stor forskel på danske og udenlandske aktøres rettighedsbetalingerne, og den udfordring er ikke blevet løst med denne aftale. To pct. af Netflix’ danske omsætning kan næppe matche de 4,6 mia. kr. som danske tv-distributører bidrager med til dansk indhold hvert år,” siger Laila Kelp Rasmussen.

Provinsen bliver styrket
Et gennemgående træk i aftalen er, at der flyttes arbejdspladser og støttemidler til provinsen. Således skal halvdelen af medarbejderne og hele administrationen af Radio 247 flyttes ’vest for Storebælt’. Det samme gælder for en ny statslig finansieret tv-kanal med ’kulturindhold og folkeoplysning’, der også skal have hjemsted i den vestlige del af landet. Et nyt nævn, der skal fordele pengene fra public service puljen, skal ligeledes placeres i ’Vestdanmark’.

TV 2 regionerne får hver en million kroner mere i 2021 til dækning af kommunalvalg.

Regeringens forslag om en fremskyndet lukning af FM-båndet blev ikke til noget, og aftalen fastslår blot, at man nu følger den oprindelige hensigt. Lukning af FM-båndet kan tidligst komme på tale, når 50 pct. at radiolytningen, herunder også i biler, er flyttet til DAB, og tidligst to år derefter.

Behov for ensartede vilkår
Efter flere måneders forhandlinger er det endt med, at det kun er regeringen og Dansk Folkeparti, der står bag det nye medieforlig. Socialdemokratiets ordfører har i en første kommentar sagt, at partiet forbeholder sig ret til at rulle ’dele’ af forliget tilbage, såfremt partiet får mulighed for det efter et kommende valg.

”Det her er måske et af de mest afgørende medieforlig i mange år, og det havde været rart med et bredt forlig. Vi håber, der nu kan komme ro på området, så vi kan få de lige vilkår, som branchen har brug for,” siger Laila Kelp Rasmussen.

Mere om medieaftalen på Kulturministeriets hjemmeside.

BFE ønsker god sommer til alle. Nyhedsbrevet er tilbage efter sommerferien.

Danske film og serier slår amerikansk streaming

Trods stor succes for amerikanske tjenester som Netflix og HBO Nordic, klarer danske serier og film sig fortsat godt i konkurrencen. Så godt at det ifølge Det Danske Filminstitut, DFI, må feje alle påstande til side om, at danskerne hellere vil se Game of Thrones end Fasandræberne.

Instituttet har netop offentliggjort en større undersøgelse af danskernes forbrug og holdninger til film og serier. Resultaterne afliver mange myter om danskerne og deres forbrug af film og serie.

Ifølge specialkonsulent Sanne Juncker Pedersen, DFI, viser tallene, at interessen for spillefilm fortsat er meget høj trods den store succes for streamingtjenesterne og deres udbud af serier.

”Der har bredt sig en opfattelse af, at vi hellere vil se serier end film, men 99 pct. af danskerne ser fortsat film. Film og serier er ikke et enten eller forbrug, men et både og. Det samlede forbrug er vokset, og en tredjedel ville se flere film eller serier, hvis de havde bedre tid,” siger Sanne Juncker Pedersen.

Danske film på niveau
Mens der for tv og biograf regelmæssigt offentliggøres statistikker for antal seere og billetsalg, er streamingtjenesterne notorisk hemmelighedsfulde med deres visningstal. DFIs undersøgelse er den første, hvor man er i stand til at sætte tal på udbredelsen af film og serier på tværs af platforme.

Undersøgelsen piller noget af glansen af mange af de mest hypede og medieomtalte tv-serier som f.eks. House of Cards på Netflix. Serien er trods sine fem sæsoner og massiv omtale i medier og blandt bloggere aldrig nået længere ud end til ca. 20 pct. af danskerne. Filminstruktøren Thomas Vinterbergs Kollektivet, der fik premiere i januar 2016, er faktisk set af lige så stor andel.

Det samme billede tegner sig for HBO-serien Game of Thrones, som ved hver ny sæson kommenteres og hyldes af alle fra teenagere på Snapchat til erhvervskommentatorer i Børsen. Blot 24 pct. har faktisk set serien. Blandt de unge mellem 15 og 25 år er tallet 34 pct., men samme andel af de unge har set Mads Mikkelsen, Ole Thestrup, Nicolaj Lie Kaas m.fl. i filmen ’Mænd og Høns’. Fasandræberne baseret på en roman af Jussi Adler Olsen overgår den amerikanske serie og er set af 38 pct. af de unge.

Ekkokamre styrer medierne
Sanne Juncker Pedersen mener, at den generelle opfattelse af forbruget af serier og film bliver skævvredet i det, hun betegner som digitale nicheprægede ’ekkokamre’, hvor anmeldere, meningsdannere og læsere sætter uforholdsmæssig stor fokus på de udenlandske serier. Det skaber indtryk af, at de er mere set, end der reelt er tale om.

Hun nævner som eksempel HBO-serien The Handmaid’s Tale. I et filmmedie blev den i forbindelse med premieren på anden sæson fremhævet som en ’hitserie’ og ’en af de mest sete’ på HBO. Faktum er, at herhjemme har blot seks pct. over 15 år set serien.

Misforholdet mellem hype og faktisk udbredelse er særligt udtalt for tv-serier. DFI har undersøgt, hvor mange danskere der har set 100 forskellige serier, både danske og udenlandske. De ti mest populære er alle danske og med Matador, Badehotellet og Forbrydelsen på de tre første pladser. Først på 11. plads finder man en udenlandsk serie – førnævnte Game of Thrones

”Vi må konstatere, at dansk indhold i høj grad er i stand til at samle befolkningen på tværs af alle segmenter uanset, om vi taler om alder, køn eller uddannelse,” siger Sanne Juncker Pedersen.

Biografen er en social oplevelse
DFIs undersøgelse påviser en række forskelle i præferencer og adfærd, når det gælder film og serier og ikke mindst valg af platforme. For unge (15-25 år) er biografturen i høj grad en social oplevelse, hvor man ser film i selskab med kærester eller venner, mens serier oftere er et individuelt tidsfordriv for de unge.

Når de unge ser film på tv, er det gerne som del af en familieoplevelse. Faktisk foretrækker de fleste unge at se film på en fladskærm, mens det for serier lige så ofte sker på en computerskærm.

Undersøgelsen synes også endegyldigt at bekræfte påstanden om, at det for mange er ligegyldigt, om de ser film hjemme på fladskærmen eller i biografen. I hvert fald svarer 47 pct., at de foretrækker at se film hjemme, mens 36 pct. svarer, at de foretrækker biografen.

Flow-tv på niveau med YouTube
Biografen vinder dog klart, når man spørger til, hvilken platform der tilbyder det bedste udbud og kvalitet. Mellem 70 og 90 pct. mener, at biograferne både har det bedste udbud og den bedste kvalitet. Streamingtjenester som Netflix og HBO Nordic ligger som nummer to og tre, mens tv-stationernes flow-kanaler må se sig henvist til en fjerdeplads.

Faktisk vurderes tv-kanalerne til kun at ligge lige over eller på niveau med udbuddet på YouTube: 23 pct. af danskerne mener, at udbuddet på flow-tv er ’dårligt’ eller ’meget dårligt’ – samme andel som gælder bedømmelsen af udbuddet på YouTube. Til gengæld scorer tv-kanalerne noget bedre end YouTube i vurderingen af kvaliteten af indholdet.

DFIs undersøgelse er gennemført som en web-baseret spørgeskemaundersøgelse blandt 2560 danskere over 15 år. En præsentation af undersøgelsen kan ses på DFIs hjemmeside:

https://www.dfi.dk/nyheder/sadan-bruges-film-og-serier

Udsigten fra filmvinduerne bliver stadigt mere tåget

Visningsvinduerne – guldåren i filmbranchens traditionelle forretningsmodel – er under pres, og for nylig fik klemskruen et ekstra vrid, da Netflix købte rettigheder til to af vinderfilmene fra dette års Cannes-festival. De to film, Happy as Lazzaro og Girl, går nu direkte til streaming og kommer formentlig aldrig i biograferne på de Nord- og Sydamerikanske markeder.

Netop biografvisning er traditionelt filmbranchens vigtigste indtægtskilde. Her henter producenterne (herhjemme) 60-70 pct. af filmens indtægter, og det er dermed også en af de vigtigste knaster i diskussionen af fremtidens modeller for finansiering af dansk tv og film.

Casper Hald, direktør i den TDC-ejede streamingtjeneste Blockbuster, mener, at Netflix-handlen understreger behovet for at udvikle nye salgsmodeller.

”Vi har at gøre med globale spillere, som har musklerne til både selv at producere originalt indhold og til at købe alle rettigheder til nye film. Det skubber til en udvikling, hvor forbrugerne i højere grad forventer adgang til det nyeste indhold på streaming,” siger Casper Hald.

De hjemlige tv-udbydere tilbyder deres kunder at leje premierefilm via streamingstjenester, men ligesom i tilfældet med Blockbuster må de vente på, at filmen er spillet færdig i biografen. Casper Hald efterlyser en lanceringsstrategi for film, hvor billetsalget i højere grad går på to ben dels digitalt i hjemmet, dels fysisk i biografen, og at markedsføringen kombineres. I den traditionelle forretningsmodel har biografsalget ubetinget førsteret, og først efter fire måneders holdback kommer nye film til salg eller leje digitalt.

”Ligesom vi har brug for et jævnt flow af nye film og serier for at skabe en forretning, har biograferne det jo også. Eksemplet fra Cannes viser, at det kan vi ikke nødvendigvis være sikre på fremover, hvis ikke vi bliver i stand til at udvikle en ny lanceringsstrategi,” siger han.

Diskussionen om en ligestilling mellem biografer og den digitale distribution har stået på i flere år, og trods enkelte forsøg med tidlig digital lancering af ’mindre’ film er der ikke for alvor sket ændringer i forretningsmodellen herhjemme. Biograferne mener, at en ligestilling med digital distribution vil føre til ’nedgang i både kvalitet, diversitet og volumen’ for dansk film, og producenter og distributører er yderst forsigtige med at vælge side.

I USA har det være ventet, at der i 2018 ville ske et gennembrud, og at premieredatoen på nettet vil rykke helt frem til blot 14 dage efter biografpremiere. De store filmselskaber tøver dog stadig, og nu lyder det, at gennembruddet nok først kommer inden for 12 til 18 måneder. Paramount, verdens næstældste filmselskab, tog forskud på begivenhederne, da selskabet i februar solgte de globale rettigheder til ’The Cloverfield Paradox’ til Netflix, så filmen fik amerikansk (og bl.a. også dansk) premiere direkte på Netflix. Den film ser formentlig aldrig et biograflærred.

Biografvinduet er afgørende
Lederen af juridisk afdeling hos Nordisk Film Distribution, Mads Kierkegaard Jørgensen, mener visningsvinduerne også i fremtiden vil være den bærende forretningsmodel.

”Vi tror fortsat på en vinduesstruktur, men sådan at den kan blive tilpasset de enkelte film. Det kan f.eks. være, at smalle film eller film, der klarer sig dårligt i biografen, hurtigere kan komme ud digitalt. Men for de fleste film vil biografvinduet være helt essentielt i forhold til at tjene pengene hjem, siger han.

Ifølge Mads Kierkegaard Jørgensen er den måde, man finansierer danske film med til at fastholde vinduesstrukturen. De fleste danske film hviler på et finansielt kludetæppe, hvor distributionsselskabet med en minimumsgaranti spiller en fremtrædende rolle i finansieringen. Af samme grund står distributøren ofte forrest i køen til at modtage penge fra billetindtægterne.

”Det kan blive svært at finansiere danske film, hvis man skal gøre det uden de massive indtægter fra biografvinduetne” siger Mads Kierkegaard Jørgensen.

Pengene tjent på seks uger
Biografernes førsteret bygger på en aftale mellem Danske Biografer og FAFID (foreningen af filmudlejere i Danmark) som senest blev revideret i 2011. Aftalen fastslår, at danske og udenlandske film har en holdback-periode på minimum 122 dage (fire måneder) fra premieredagen, hvor biograferne har eneret til visning af en film.

Filminstituttet har i ’Medie- og Filmpolitisk oplæg 2019-2022’ fra februar i år efterlyst en mere fleksibel struktur. Ifølge instituttet går der gennemsnitligt 4,5 måneder før danske film er tilgængeligt digitalt til trods for, at 93 pct. af billetindtægterne falder inden for de første 6 uger efter premieren. Dertil kommer, at de såkaldt smalle danske film ofte kun går i biografen 2-4 uger.

”En ventetid på op til 4 måneder er lang tid for en moderne filmforbruger, og markedsføring hen over den periode, hvor filmen ikke er tilgængelig, er både vanskelig og dyr,” hedder det bl.a. i oplægget.

Foto: Nordisk Film Biografer

Medieforhandlinger under tidspres – distributører advarer mod ensidige nedskæringer i DR

Det går trægt med forhandlingerne om et nyt, flerårigt medieforlig. Oprindeligt var der blandt politikere og embedsmænd håb om, at et forlig kunne være på plads inden den 14. juni, hvor Folkemødet på Bornholm begynder, men nu begynder forhandlerne at tvivle på, om partierne overhovedet kan lukke en aftale inden sommerferien.

DFs medieordfører Morten Marinus er skeptisk.

”De første tre møder gik alene med at gennemgå regeringens oplæg, og først i sidste uge (uge 19, red.) kom vi i gang med at tale om DR, men det var om småting efter min opfattelse. Vi skal være meget heldige, hvis vi når et forlig inden Sankthans. Jeg har foreslået ministeren, at vi udskyder forhandlingerne om mediestøtten til efteråret, for det er ikke så tidskritisk, og så koncentrerer os om de vigtige ting i forliget,” siger han.

Socialdemokratiets ordfører, Mogens Jensen, siger, at han ’selvfølgelig fortsat’ håber og forventer, at der kan indgås et bredt forlig, men at det i sidste ende er op til regeringen.

”Regeringen må gøre op med sig selv, om man vil stå fast på de ultimative krav, vi har hørt i forhold til f.eks. DR og TV 2 regionerne. Gør den det, bliver det ikke et bredt forlig,” siger han.

Både DF og S har lagt op til, at medieforliget skal indeholde et element, der sikrer, at udenlandske streamingtjenester som Netflix og HBO Nordic kommer til at bidrage til finansieringen af dansk indhold. Emnet blev end ikke nævnt i regeringens oplæg til medieforhandlingerne, og på forhånd har den afvist al snak om skat eller afgift på de udenlandske aktørers danske omsætning. Det er heller ikke det afgørende, mener de to partier.

”Det vigtige er, at de udenlandske aktører skal involveres i finansiering af dansk indholdsproduktion,” siger Morten Marinus.

Mogens Jensen mener, at det vil være ’at sparke en åben dør ind’.

”Thomas Riis-rapporten viste, at der i dansk lovgivning ikke noget til hinder for et pålæg til de internationale mediegiganter, og man har allerede gjort det i en række andre EU-lande. Vi skal have en løsning, så de kommer til at bidrage til finansiering af dansk indhold. Når vi ikke frem til en præcis aftale nu, skal der som et minimum være en formulering om det i forliget,” siger Mogens Jensen.

Blandt BFEs medlemmer er det et udbredt ønske, at medieforliget ender med, hvad der betegnes som et ’mere fokuseret’ og ’samarbejdende’ DR. Og så mener de, at det beløb man evt. vil skære i DR bør føres tilbage til økosytemet i form af støtte til produktion af dansk indhold, f.eks. gennem en større public service pulje. Vi har samlet ønsker fra nogle af hjemlige mediedistributører:

Direktør Ulf Lund, SE/Stofa:

Vi håber på nogle mere konkrete anvisninger om DRs rolle som lokomotiv for den samlede danske mediebranche – producenter, distributører og broadcastere – gerne under overskriften ’Et fokuseret, åbent og samarbejdende DR’. Vi tror på, at 1 + 1 kan blive til 3, hvis DR deler mere gavmildt ud af sin statsfinansierede styrkeposition, og stopper med at se de private aktører som konkurrenter.

Af samme grund håber vi på, at en større del af DR-besparelsen vil blive brugt på at stimulere den danske indholdsproduktion uden for DR. Gerne i form af en endnu større Public Service Pulje, for med kravet om, at den private ansøger bidrager med mindst halvdelen af finansieringen, er synergierne helt oplagte.

Og så savner vi nogle konkrete tiltag, der modvirker, at de amerikanske tech-giganter med Google og Facebook i spidsen stjæler hele annoncekagen, uden at bidrage nævneværdigt til det danske samfund, hverken økonomisk eller kulturelt. Det handler ikke om at straffe Google og co., men alene at skabe fair og lige konkurrencevilkår, uden alt for mange udebanefordele.

 

Adm. direktør Jørgen Stensgaard, Waoo:

Vi er ikke uenige i, at man bør kigge på størrelsen og finansieringen af DR, men desværre synes den offentlig debat fuldstændig at være opslugt af dette emne. Der er mange andre emner, som kan være med til at farve det danske mediebillede i den kommende forligsperiode, som også kunne være interessante at få diskuteret i offentligheden. Branchens udfordringer med DR handler ikke udelukkende om finansieringen, men lige så meget samarbejdet og den generelle kultur i DR. DR og distributørerne er afhængige af hinanden, og det skal DR også forstå.

Det er vigtigt, at drøftelserne på Christiansborg også kigger på rammevilkårene for hele branchen (og ikke kun fokuserer på DR). Særligt skal der være lige vilkår og teknologineutralitet. Derudover er retransmissonsafgiften også stadig et emne, der bør drøftes, da den er stærkt konkurrenceforvridende. Mediedistributørerne er den største bidragyder til dansk indholdsproduktion, og det er i længden ikke holdbart, at retransmissionsafgiften i praksis kun rammer dem, mens der ikke er tilsvarende afgifter på primært udenlandske streamingtjenester.

Endelig mener vi, at det er vigtigt at holde sig for øje, at man ikke gennem beskæringen af DR tager penge ud af økosystemet. Der skal stadig tilflyde midler til dansk indholdsproduktion, så regeringens tanker omkring at styrke public service-puljen giver i det lys rigtig god mening. Vi er godt tilfreds med at Public service puljen bliver større og den må gerne blive endnu større men i overensstemmelse med besparelserne i DR.
Adm. direktør Martin Løbel, Teracom:

Det er virkelig glædeligt, at regeringen ønsker at understøtte radiomarkedet, gennem et udbud af en ny landsdækkende radiokanal på DAB, og at man påtænker igen at åbne for støtte fra Public Service Puljen til radio generelt. Vi får mere indhold ved at slippe kreativiteten fri på tværs af aktører.

Udbuddet af radiokanaler bygger på de gode erfaringer fra Radio24Syv og et ønske kunne være at man udbød endnu flere radiokanaler. Der er flere muligheder; en Danmarkskanal der styrker det lokale indhold og som fx TV 2 regionerne kunne drive, en klassisk musikkanal, som landsdelsorkestrene og museerne kunne drive, en sportskanal som kunne sendes i udbud.

Ideen om at slukke for FM i nær fremtid vil svække radioen som medieplatform generelt i Danmark. Frem for at svække FM, så skal vi meget hellere styrke indholdet på DAB+, så der kommer flere lyttere til på denne medieplatform og flere dansksprogede radiokanaler kan blive levedygtige. Der intet til hinder for at FM og DAB kan sameksistere til glæde for markedet og lytteres valgmuligheder.