Sommerhilsen fra BFE – mens vi venter på…

BFEs nyhedsbrev går på sommerferie i dag, men det betyder ikke, at arbejdet i BFE ligger stille.

En af de vigtigste aktiviteter i øjeblikket er det udvalgsarbejde, som skal føre frem til anbefalinger til omlægning af den såkaldte blankmedieordning. Ordningen, der er fra 1993, sikrer kunstnere kompensation for forbrugernes lovlige kopier på f.eks. egne DVD-skiver.

Folketingets medieordførere er enige om, at ordningen skal lægges om, så den afspejler det faktum, at flere og flere forbrugere i dag streamer deres musik og film frem for at gemme underholdningen på DVD’er.

BFE er enige i, at kunstnere skal kompenseres for lovlig privatkopiering, og at ordningen skal justeres, men da der er tale om en kompensation, er det vigtigt at afdække omfanget af forbrugernes kopiering. BFE advarer mod, at blankmedieordningen ændrer sig til at blive en afgift på ny teknologi, der ikke længere hænger sammen med forbrugernes adfærd. Dette vil ske, hvis kompensationen ikke står mål med den faktuelle privatkopiering. BFE er særligt bekymret for, at det kan blive en ’giga-byte’-model, hvor forbrugerne skal betale en afgift i forhold til den hukommelseskapacitet, der er i f.eks. en smartphone.

Udspillet til en ny ordning er lige på trapperne, og BFE følger sagen.

Fremtidig finansiering
Og så byder efteråret på flere vigtige begivenheder i forhold til ikke mindst tv-markedet. Særligt det udvalg, der skal se på den fremtidige finansiering af dansk digital indholdsproduktion har betydning for BFEs medlemmer.

Udvalget skal komme med forslag til, hvordan man håndterer den udfordring, der ligger i, at forbruget af flow-tv går ned samtidig med, at forbruget af primært udenlandske streamingtjenester vokser. Den særlige retransmissionsafgift, som tv-distributørerne betaler til rettighedsorganisationer, risikerer at falde i de kommende år, fordi der ikke altid betales retransmissionsafgift af streaming. Som reglerne er i dag, er de efter BFEs opfattelse konkurrenceforvridende, fordi der ikke opkræves retransmissionsafgift, når DR lader forbrugerne streame DRs kanaler på f.eks. Apple TV.

Udvalget forventes at komme med sine anbefalinger i november.

Og så skal vi ikke glemme årets IFA-messe i Berlin, som i år finder den sted fra den 1. til 6. september. Med forventeligt 240.000 besøgende og 18.000 udstillere fra 70 forskellige lande er det uden konkurrence Europas vigtigste begivenhed inden for forbrugerelektronik. Vi vil som altid være på stede og rapportere fra messen.

God sommer.

MTG: Staten må skabe incitament til at udvikle og investere i dansk indhold

Kulturminister Mette Bock (LA) har efter aftale med medieordførerkredsen nedsat en række udvalg, som senest til efteråret skal komme med forslag til modeller for fremtidig finansiering af dansk indhold på film, tv, radio og net. Udvalgsarbejderne vil også danne grundlag for et nyt medieforlig, som skal være gældende fra udgangen af 2018.

I serien med interview med repræsentanter for medier og brancher er det denne gang adm. direktør Kim Poder, MTG Danmark. Han mener bl.a., at regeringen må overveje, om det er realistisk at få privatiseret TV 2 ‘…set i lyset af de igangværende retssager mod TV2 og den økonomiske usikkerhed, der er blevet væsentligt forøget efter Generaladvokatens forslag til afgørelse i EU-sagerne fra 30. maj i år.’

Hvad ser du som de største udfordringer på mediemarkedet i dag?

“Den største udfordring – som jeg ser som en spændende mulighed og vigtig opgave – er den digitale transformation, vi gennemgår i disse år. Vi skal sikre, at vi som branche og at vi som selskab forstår at tilpasse os de nye forbrugerbehov og konstant udvikle os.”

Er der behov for, at mediemarkedet er underlagt offentlig regulering, eller mener du, at det helt bør overlades til de fri markedskræfter?

“I min optik bør lovgiver give branchen de rette rammer, så vi sikres ens konkurrencevilkår og optimale udviklingsmuligheder. Detaljerede regler har det med hurtigt at blive forældet og dermed hæmme udvikling og mulighederne for omstilling. Vi oplever hver dag, at (for)brugeren er mere end nogensinde i centrum, og alle er optaget af at levere det bedste indhold på den bedste måde.”

Hvilke områder på mediemarkedet har særligt behov for mere eller mindre offentlig regulering i forhold til at skabe bedre finansiering af dansk indhold?

“Jeg mener, det er afgørende, at aktører på det danske marked behandles ens, og alle bidrager til det kreative økosystem, der sikrer, at vi har mulighed for at geninvestere i dansk indhold og hele tiden flytte og forny os.”

Hvad er dine forventninger til de udvalgsarbejder, der nu er sat i gang?

“Mit håb er, at der findes løsninger til gavn for (for)brugerne og branchen. Dansk indhold har utrolig høj værdi, og meningen med udvalgene er vel at fokusere på, hvordan vi skaber nogle rammebetingelser for alle, der sikrer et fortsat stærkt og mangfoldigt udbud af dansk indhold i en global verden. Det er helt klart mit håb.”

I hvilket omfang er der behov for, at staten med direkte økonomisk tilskud bidrager til at finansiere produktionen af dansk indhold?

“Jeg tror ikke, at den form for økonomisk støtte er den afgørende faktor. Dansk indhold er helt essentielt for os, der lever af at levere underholdning til danskerne og for vores eget vedkommende investerer vi massivt i disse år. Når det så er sagt, ser jeg flere gode grunde til, at staten er med til at skabe særlige incitamenter for at udvikle og investere i dansk indhold – Fx at øge udbuddet og originaliteten i danskproduceret indhold med mulighed for flere nicher.”

Medieproduktionen herhjemme bygger ifølge Slots- og Kulturstyrelsen på fire indtægtsområder: Reklamer/annoncering, licens, statsstøtte/0-moms og distribution/abonnement. Inden for hvilke af de fire områder er det vigtigst at få gennemført ændringer?

“Jeg mener, det er vigtigt at få afklaret DTT’s (digital tv-distributions) fremtid. Med udsigt til en ny ejer af Boxer TV og et forestående udbud af næste licensperiode vil der ske ændringer, som påvirker markedet.”

Hvad bør politikerne prioritere højst i et kommende medieforlig?

“Fra politisk hold bør man få afklaret, hvor stor DR skal være, og hvordan DR skal sameksistere med branchen i øvrigt. Derudover skal politikerne vurdere, om det giver rent faktisk er muligt med et salg af TV2 set i lyset af de igangværende retssager mod TV2 og den økonomiske usikkerhed, der er blevet væsentligt forøget efter Generaladvokatens forslag til afgørelse i EU-sagerne fra 30. maj i år.”

Fem debatter, det er værd at følge på Folkemødet

Med flere end 700 arrangører og 3185 begivenheder over de fire dage er det umuligt at nå det hele og ikke mindre svært at vælge det rigtige på dette års folkemøde på Bornholm. Branchen Forbruger Elektronik giver her sit bud på fem debatter, det er værd at bruge tid på.

1 Ny skat på hardware – skal teknologi finansiere kunsten?

Vores første forslag er en debat om en mulig kommende afgift på mobiler og computere. Medieordførerne i Folketinget vil have undersøgt, om den såkaldte blankbåndsafgift skal erstattes af en ny afgift påmobiltelefoner, TV og gadgets. Afgiften blev indført for at sikre kunstnerne betaling, når brugerne lovligt gemte kopier af musik og film på f.eks. bånd eller DVD’er. Nu overvejer man at indføre en tilsvarende afgift på hukommelseskort, selv om flere og flere foretrækker at streame musik og film frem for at gemme kopier. Teknologiekspert Nicolai Sonne fra DR giver sit bud på det fremtidige medieforbrug og i panelet deltager vicedirektør Vagn Jelsøe, Forbrugerrådet, adm. direktør Jacob Hedebrink, Copydan, direktør Laila Kelp Ramussen, BFE og direktør Mette Lundberg, ITB.

Torsdag 15/6, H12 IT-Paratskib, fra kl. 16.30 til 17.30. Arrangør: IT Branchen og BFE.

2 Medie-debat: Kampen om mediernes fremtid

Vores forslag nummer to handler om, hvilket indhold i medierne staten i fremtiden skal finansiere, og hvem der skal producere det? Traditionelt har det alene været radio og tv-stationer, der har produceret og sendt public service indhold, men kulturminister Mette Bock (LA) har erklæret sig åben for, at andre aktører, f.eks. dagblade, kan få en rolle som public service udbydere. Debatten kommer i forlængelse af public service udvalgets rapport i efteråret og som oplæg til efterårets forhandlinger om en nyt medieforlig. I debatten deltager foruden kulturministeren bl.a. Venstres medieordfører Britt Bager, Socialdemokratiets Mogens Jensen og Dansk Folkepartis Morten Marinus.

Fredag 16/7, F10 Primetime 2, fra kl. 14.00 til 14.45. Arrangør Egmont

3 Hvordan sikrer vi dansk indhold på TV?

Danmark er et af de lande i verden med flest nationale tv-kanaler i forhold til indbyggertal, men hvor længe endnu? Mange – især unge – fravælger i stigende grad traditionelt tv, og det kan i fremtiden betyde færre tv-kanaler og dermed også færre midler til at finansiere dansksproget indhold på tv. Branchen og mediepolitikerne skal i fællesskab forsøge at finde nye veje. Debatten står mellem generaldirektør Maria Rørbye Rønn, DR, direktør Merete Eldrup, TV 2, adm. direktør Ulf Lund, Boxer, og medieordførerne fra Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet.

Fredag 16/6, E5 Medieteltet, Kampeløkke Havn, kl. 17.45 til 18.30. Arrangør Teracom

4 Er streaming en tikkende bombe under dansk tv-produktion?

Det fjerde forslag er i samme boldgade og handler om, hvilken betydning streaming har for finansiering af dansk indhold. Debatten tager udgangspunkt i, at ikke alle udbydere betaler afgift til rettighedshaverne, når de tilbyder streaming til kunderne. Socialdemokratiets Mogens Jensen, adm. direktør Niels Duedahl, SE/Stofa, generaldirektør Maria Rørbye Rønn, DR, Alternativets Rasmus Nordqvist og direktør Claus Bülow Christensen (Copenhagen Future TV Conference) kommer med deres respektive bud på, hvordan streamingtjenesterne kan bidrage til at sikre produktion af dansk indhold fremover.

Lørdag 17/6, F23, Det lille Røgeri, kl 10.00 til 10.45. Arrangør SE/Stofa

5 Mads og Folkemødet

De færreste kan efterhånden gå ind i en elevator uden at hive mobilen frem og tjekke de seneste nyheder eller opdateringer på Facebook. Den digitale verden påvirker vores dagligdag i de mindste detaljer, og det kan ikke undgå at påvirke vores adfærd. Hvad dilemmaer det skaber for vores livsførelse vil journalist Mads Steffensen fra DRs Mads og Monopolet diskutere med Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen, Dansk Folkepartis formand Kristian Thuesen Dahl, kulturminister Mette Bock (LA), integrationsminister Inger Støjbjerg (V) og koncernchef Pernille Erenbjerg (TDC).

Lørdag 17/6, F8 Røgeriets Eventtelt 3, kl. 15.00 til 16.00. Arrangør: TDC

Ny mærkning skal sætte skub i energibesparelser igen

De fleste elapparater er i dag så energieffektive, at de klumper sig sammen oppe i den fine ende af karakterskalaen med A+’er. Det er i sig selv en succes, men det har også den bivirkning, at udviklingen i retning af stadigt lavere elforbrug er ved at gå i stå, fordi producenterne ikke kan opnå bedre vurdering end A+++.

Derfor vil EU-kommissionen have en revision af mærkningsordningen, så producenterne igen får et stærkt incitament til at udvikle mere energivenlige apparater inden for f.eks. forbrugerelektronik som tv. Den nye mærkning vil komme i butikkerne i slutningen af 2019.

“Producenterne har været dygtige til at promovere energivenlige produkter, og forbrugerne har taget mærkningsordningen til sig. Men vi kan ikke blive ved med at lægge +’er på ordningen, fordi forbrugerne i forvejen har vanskeligt ved at afkode forskellene mellem +’erne. Så mister mærkningen sin virkning,” siger fuldmægtig i Energistyrelsen, Bjarke Hansen om baggrunden for revisionen.

Tilbage til den gamle skala
Den nuværende skala fra D (det laveste niveau = mest energislugende apparater) til A+++ (højeste niveau) blev indført i 2010 i konsekvens af, at apparaterne dengang var begyndt at klumpe sig sammen i kategorien A. Og nu er det samme så sket med A+++, hvorfor kommissionen så at sige vil starte forfra og gå tilbage til den gamle skala.

Når den nye ordning træder i kraft, vil elapparaterne igen blive mærket på en skala fra A til G. Men denne gang risikerer man ikke igen at skulle fylde +’er på efter nogle år. I stedet vil man rekalibrere skalaen, når 30 pct. af produkterne på et marked er kommet op i kategori A, eller når mindst halvdelen af produkterne er nået op i A eller B.

På markedet sent 2019
Den nye mærkning indføres med en forordning, som ventes endelig vedtaget efter sommerferien 2017. Herefter har kommissionen 15 måneder til at kalibrere den nye skala fra A til G. Skalaen vil blive fastsat sådan, at der fra begyndelsen ikke vil være apparater i kategorierne A eller B. De mest energivenlige tv vil altså bære mærket C.

Når kalibreringen er på plads, har tv-producenterne yderligere 12 måneder til at indrette sig efter den nye skala. Forbrugerne vil derfor først møde de nye mærker i slutningen af 2019, hvor butikkerne får 14 dage til at udskifte de gamle mærker.

“Så er det op til producenterne at udvikle apparater, som kan klassificere til B eller A,” siger Bjarke Hansen.

YouSee: Hækken ind til DR er blevet lidt høj

Kulturminister Mette Bock (LA) har efter aftale med medieordførerkredsen nedsat en række udvalg, som senest til efteråret skal komme med forslag til modeller for fremtidig finansiering af dansk indhold på film, tv, radio og net. Udvalgsarbejderne vil også danne grundlag for et nyt medieforlig, som skal være gældende fra udgangen af 2018.

I serien med interview med repræsentanter for medier og brancher er det denne gang mediedirektør Christian Morgan, TDC Group. Han mener bl.a., at ‘hækken nok er blevet lidt høj ind til vore gode naboer i DR’. Der er brug for, at de statsstøttede spillere bliver medspillere i tv-økosystemet.

Hvad ser du som de største udfordringer på mediemarkedet i dag?

“Danskernes forbrugsvaner ændrer sig meget hurtigt. Flere og flere vælger nye digitale tilbud til – i mange tilfælde som supplement, men for nogle også på bekostning af tilbuddene fra de traditionelle distributører. Hos YouSee fokuserer vi på at give danskerne mulighed for at samle alle de mest efterspurgte indholdsprodukter i en nem og intuitiv løsning. Det er ikke nemt, og det kræver mange investeringer at blive tilstrækkelig indholds- og platformsmæssig agil til at kunne skabe en simpel og intuitiv oplevelse. Men vi er på rette vej.”

Er der behov for, at mediemarkedet er underlagt offentlig regulering, eller mener du, at det helt bør overlades til de fri markedskræfter?

“Med et meget lille sprogområde er der helt sikkert brug for støtte og regulering for at sikre kvaliteten af dansk indhold. Problemet i dag er dog, at markedet er asymmetrisk reguleret, hvor i særdeleshed de danske traditionelle spillere bliver ramt af en rigid og gammeldags regulering, eksempelvis på ophavsretsområdet, mens de internationale spillere går fri.”

Hvilke områder på mediemarkedet har særligt behov for mere eller mindre offentlig regulering i forhold til at skabe bedre finansiering af dansk indhold?

“Ophavsrettigheder og hvordan disse klareres er som altid et vigtigt emne. Vi skal selvfølgelig sikre rimelig betaling til rettighedshaverne, men vi skal også sikre lige og transparent regulering for alle. Og vi skal sikre, at der tilstræbes samme fleksibilitet og agilitet i reguleringen, som vi som distributører ønsker at kunne levere til vores kunder. Vi må ikke prøve at fastholde en analog regulering i en digital verden.

Hvad er dine forventninger til de udvalgsarbejder, der nu er sat i gang?

“Hos TDC Group håber vi, at der tages et lidt bredere perspektiv, hvor der tages hensyn til hele tv-økosystemet, ikke blot rettighedshaverne og DR. Vi er alle uløseligt forbundet, og vi får brug for at styrke vores fælles tilbud på en bæredygtig og langsigtet måde.”

I hvilket omfang er der behov for, at staten med direkte økonomisk tilskud bidrager til at finansiere produktionen af dansk indhold?

“Der er helt sikkert betalingsvillighed for dansk indhold, men det er klart, at hvis der ingen statsstøtte var, ville vi have meget mindre dansk indhold. Vi tror med fordel, man kunne gøre alt statsstøttet indhold tilgængeligt for alle danskere. Man kunne f.eks. forestille sig, at alt statsstøttet indhold altid kunne tilgås fra distributørernes platform og på den måde være med til at styrke det danske tv-økosystem.

Medieproduktionen herhjemme bygger ifølge Slots- og Kulturstyrelsen på fire indtægtsområder: Reklamer/annoncering, licens, statsstøtte/0-moms og distribution/abonnement. Inden for hvilke af de fire områder er det vigtigst at få gennemført ændringer?

“For os i TDC Group er det afgørende at skabe et bæredygtigt kommercielt marked for produktion af dansk indhold, dvs. produktion af dansk indhold udenfor DR. Den primære finansieringskilde af kommercielt dansk indhold er de danske tv-distributører – enten direkte via betalinger til Copydan, Koda m.fl. eller mere indirekte via betaling til broadcasterne. Hvis vi lægger betalingen for kanaler, reklameindtægter på YouSees kunder og betaling til rettighedshaverne sammen, bidrager YouSee med mere end 3 mia. kr. til broadcastere og rettighedshavere.

De danske tv-distributører oplever i disse år faldende efterspørgsel – i særdeleshed efter større pakker. Det er ikke kun et problem for os, det er et problem for finansieringen af dansk indhold.

Vi bliver naturligvis nødt til at skabe nogle bedre produkter med mere fleksibilitet og mindre rigide rettighedsmodeller, der ikke hæmmer innovation. Vi bør finde ind til et samarbejde på tværs af den danske tv-værdikæde, hvor vi arbejder sammen om at sikre fremtiden for det danske kvalitetsindhold.”

Hvad bør politikerne prioritere højst i et kommende medieforlig?

“Der er mange, der taler om at finde den rigtige balance mellem public service og kommercielle aktører. Og vi kan sagtens se, at det er en meget relevant samtale. Vi mener også, at hækken nok er blevet lidt for høj hos vores gode naboer hos DR. Ligesom vi selvfølgelig også mener, at reguleringen på ophavsretsområdet skal være lige for alle markedsaktører. Men det er også vigtigt, at man i et land som Danmark, hvor vi formodentlig de næste mange år forsat vil have størstedelen af al sening på DR og TV2, anerkender, at der er behov for, at de store statsstøttede spillere er medspillere i tv-økosystemet for at sikre en bæredygtig sameksistens. Vi skal sammen skabe den bedst mulige platform for fantastisk dansk public service og kommercielt indhold.”

Stofa: Hele værdikæden må i spil for at sikre fremtiden for dansk tv

Kulturminister Mette Bock (LA) har efter aftale med medieordførerkredsen nedsat en række udvalg, som senest til efteråret skal fremlægge deres analyser af konkurrencesituationen på mediemarkedet og komme med forslag til modeller for fremtidig finansiering af dansk indhold på film, tv, radio og net. Udvalgsarbejderne vil også danne grundlag for et nyt medieforlig, som skal være gældende fra udgangen af 2018.

I serien med interview med repræsentanter for medier og brancher er det denne gang adm. direktør Ole Fruekilde Madsen fra Stofa, landets næststørste tv-distributør. Han opfordrer til, at ‘hele værdikæden’ arbejder sammen om den omstilling, der er nødvendig for at sikre et stærkt dansk tv-marked i fremtiden.

Hvad ser du som de største udfordringer på mediemarkedet i dag?

“Tv-markedet er jo under en voldsom transformation i disse år, hvor det primært handler om at være i stand til at omstille sine produkter og tjenester til dét, som forbrugerne efterspørger. Det er lykkedes i mange brancher at lave en digital omstilling, som den vi ser nu, så det kan lade sig gøre. Men det forudsætter, at hele værdikæden er indstillet på at være med til omstillingen. Vi kan i distributørleddet ikke blot beslutte os for at lave nye tjenester – vi er nødt til at have rettighedshaverne med, hvis det skal lade sig gøre. Her er det desværre vores oplevelse, at det nuværende rettighedssystem er temmelig stift, som et resultat af både offentlig regulering og markedsfejl. Det mener vi, at vi skal have gjort noget ved nu.

Et godt eksempel er skævvridningen af konkurrencen, hvor internationale giganter, der viser dansk indhold, slipper for at kompensere og betale indholdsproducenterne. Mens vores kunder omvendt skal betale for det samme. Her skal systemet laves om, så det ikke hæmmer konkurrencen eller produktionen af dansk kvalitetsindhold.

Et andet eksempel er, at politikerne har anmodet om en øget grad af frit kanalvalg. Men når vi som tv-distributører forsøger at give forbrugerne det frit valg, bliver vi bremset af rettighedshaverne, som vi har en oplevelse af hellere vil fastholde markedet, som det var engang.”

Er der behov for, at mediemarkedet er underlagt offentlig regulering, eller mener du, at det helt bør overlades til de fri markedskræfter?

“Mediemarkedet er allerede omfattet af en masse offentlig regulering, bl.a. enerettigheder, licensregler, mv. Et af de problemer, vi oplever, er, at markedskræfterne er blevet hæmmet. Der er skabt monopoltilstande, hvor det europæiske marked er opdelt i nationale markeder, og hvor der er sket en enorm koncentration af en række rettigheder mv. Priserne for indhold er steget og steget samtidig med, at flere og flere forbrugere fravælger traditionelt tv – og herunder også kommercielt tv.

Det er her vores synspunkt, at markedet for rettigheder er for koncentreret, og dér, hvor markedet ikke fungerer, kan man overveje, om regulering fremover er den rigtige løsning. Sagen er, at man ikke fra politisk side kan lave regler, der skaber en høj koncentration og markedsfejl for derefter at vende det blinde øje til, når markedsproblemerne så melder sig. Men det er for tidligt at lægge sig fast på en løsning nu.”

Hvilke områder på mediemarkedet har særligt behov for mere eller mindre offentlig regulering i forhold til at skabe bedre finansiering af dansk indhold?

“For et lille sprogområde som Danmark er det helt essentielt, at vi sikrer gode vilkår for produktion af dansk kvalitetsindhold. Det er derfor helt uforståeligt, når store internationale giganter kan vise dansk tv-indhold uden at betale for det, mens vores kunder skal betale for det samme indhold.

Der bør derfor kigges på at skabe bedre muligheder for digital distribution, så dansk indhold distribueres så bredt som muligt. Det er essentielt at stille krav om åbenhed, transparens og ikke-diskrimination i forhold til den måde rettigheder til indhold bliver solgt på. Der er derfor ikke bare en lille detalje, der kan reguleres – det er hele systemet med rettigheder til distribution, som skal kigges efter i sømmene. Systemet er for stift og skal gøres mere fleksibelt.”

Hvad er dine forventninger til de udvalgsarbejder, der nu er sat i gang?

“Vi har meget store forventninger til udvalgsarbejdet. Mulighederne for at lave den helt store ændring af systemet er i spil, idet kommissoriet er ret bredt, og kan se på alt fra indholdsproduktion til distribution mv. Udvalget er samtidig sammensat af kvalificeret bemanding. Så der er tale om stort politisk mod og velvilje til at sikre et nødvendigt servicetjek af systemet. Det vil vi gerne kvittere for.”

I hvilket omfang er der behov for, at staten med direkte økonomisk tilskud bidrager til at finansiere produktionen af dansk indhold?

“Jeg tror ikke, man kommer helt uden om at give direkte støtte til dansk indhold, specielt ikke når det har en public service-karakter. Men jeg tror også, man kan komme langt ved at hjælpe markedet på vej og åbne op for flere digitale modeller og en større regulering af koncentrationen i salget af rettigheder.”

Medieproduktionen herhjemme bygger ifølge Slots- og Kulturstyrelsen på fire indtægtsområder: Reklamer/annoncering, licens, statsstøtte/0-moms og distribution/abonnement. Inden for hvilke af de fire områder er det vigtigst at få gennemført ændringer?

“Jeg tror det er relevant at se på alle områder. Og det er netop den mulighed, vi har nu, fordi hele systemet er i spil. Derfor handler det ikke om at indsnævre fokusområdet, men tværtimod om at få det hele i spil. Når det er sagt, så handler vores primære indvendinger om distribution og abonnements-siden, hvor vi jo har vores ekspertise.”

Hvad bør politikerne prioritere højst i et kommende medieforlig?

“Det bør sikres, at der ikke sker en konkurrencemæssig skævvridning på distributionsmarkedet – lige konkurrencevilkår bør være et ret ydmygt ønske. Herudover skal man sikre, at den koncentration af økonomisk magt, der sker på rettighedssiden bliver mødt af krav om åbenhed, transparens og ikke-diskrimination. Så hele systemet bliver mindre stift og i endnu bedre grad kan tjene forbrugernes efterspørgsel på tv-markedet, som i denne tid forandrer sig voldsomt og med stor hast. Distributørerne har her brug for mere frihed til at kunne tilgodese kundernes ønsker.”

Salget af OLED-skærme på vej op

Prisforskellene mellem LED- og OLED-fladskærme er indsnævret betragteligt de senere år, og nu begynder man at kunne spore det i salget herhjemme. Fra 2015 til 2016 fordobledes salget af OLED-skærme på det hjemlige marked, og det har taget endnu mere fart i første kvartal i år, hvor salget ligger ca. 230 pct. over niveauet i samme kvartal sidste år.

Hos LG, der er verdens største producent af OLED-skærme, mener man, at væksten bl.a. skyldes en kombination af design, billedkvalitet og brugervenlighed.

”OLED har bedre design og billedkvalitet sammenlignet med LCD/LED skærme, og det er en af årsagerne. Den anden er, at vi er lykkedes med en god markedsføring i Norden både gennem effektiv markedsføring og godt samarbejde med vores kunder,” siger go-to-market manager hos LG i Norden, Erik Åhsgren.

Analog sluk i 2016
Væksten i OLED-salget skal ses i lyset af, at det samlede salg af fladskærme i første kvartal 2017 ligger betragteligt under tallet for samme periode sidste år. I februar 2016 slukkede landets største tv-udbyder, YouSee, for det analoge tv-signal, og det fik ekstraordinært mange til at købe nyt digitalt tv i begyndelsen af 2016.

Det samlede salg af fladskærme i første kvartal i år var således ca. 45 pct. under niveauet sidste år og endte på i alt 106.000 stk., viser tal fra analysevirksomheden GFK, der følger udviklingen på det nordiske marked. OLED-skærmene udgør fortsat en beskeden del af det samlede marked, og selv en stigning på nogle få tusinde styk giver en forholdsmæssig stor vækst.

Fortsat prisfald i vente
Selv om OLED er blevet billigere i de senere år, er de generelt stadig dyrere end LED-skærme, og ’tiden må vise’, om prisforskellen mindskes yderligere eller helt forsvinder, mener Erik Åhsgren.

”Det har at gøre med economics of scale. Vi vokser pt, og det samme gør vores produktion. OLED skærme har færre componenter end LCD og en mere enkel produktionsproces, så alt taler for en fortsat indsnævring af prisforskellen, men det er meget svært at forudse, om og hvornår OLED evt. biver lige så billig som LED,” siger Erik Åhsgren.

Udviklingen i første kvartal bekræfter en tendens i retning af, at de større og dyrere skærme fylder mere i markedet. 4k-skærme, der har en langt bedre billedopløsning end de nu traditionelle HD-skærme, udgør således ca. 55 pct. af nysalget målt i styk og hele 75 pct. af salgsværdien.

Det første kommercielle OLED-tv kom på markedet for blot otte år siden, og det forholdsvis høje prisniveau har indtil videre lagt en dæmper på salget herhjemme. Ud over LG, tilbyder bl.a. også SONY, Philips, Loewe og Panasonic tv baseret på OLED-teknologien. Samsung, der er største producent af skærme, har valgt at satse på en konkurrerende teknologi kaldet QLED.

I 2016 blev der samlet solgt ca. 540.000 fladskærme herhjemme mod ca. 539.000 i 2015.

 

Boxer: Reguleringen af medie-markedet må rulles tilbage

Kulturminister Mette Bock (LA) har efter aftale med medieordførerkredsen nedsat en række udvalg, som senest til efteråret skal fremlægge deres analyser af konkurrencesituationen på mediemarkedet og komme med forslag til modeller for fremtidig finansiering af dansk indhold på film, tv, radio og net. Udvalgsarbejderne vil også danne grundlag for et nyt medieforlig, som skal være gældende fra udgangen af 2018.

BFE har inviteret en række repræsentanter for medier og brancher til at give deres bud på de udfordringer som mediemarkedet står over for, og hvor der i særlig grad er behov for, at politikerne gennemfører reformer. Her er det Boxers administrerende direktør Ulf Lund, som mener, at det væsentligste mål må være at styrke især de private medievirksomheders og indholdsproducenters evner til at tjene deres egne penge:

Hvad ser du som de største udfordringer på mediemarkedet i dag?

“Situationen er velbeskrevet: Det danske indhold er under pres, fordi danskerne i stigende grad bruger deres tid og penge hos de globale tech-giganter med Google, Apple, Amazon og Netflix i spidsen. Samtidig er det blandt de danske aktører i stigende grad ‘winner takes all’, hvor det kun er markedslederne, der klarer sig godt. Det går ud over den mangfoldighed, som vi altid hylder så højt i det kultur- og mediepolitiske.”

Er der behov for, at mediemarkedet er underlagt offentlig regulering, eller mener du, at det helt bør overlades til de fri markedskræfter?

“Markedet kan ikke klare opgaven alene. Dertil er Danmark for lille og produktion af kvalitets-tv for dyrt. Samtidig har vi som samfund – måske mere end nogensinde – brug for et stærkt udbud af public service indhold, som ikke kan finansieres på markedsvilkår. Globalisering, fragmentering, Trumpisme og fake news er virkelig vand på møllen for hele public service tankegangen. Så Trump er måske i virkeligheden den bedste gave, de seriøse danske medier med DR i spidsen kunne ønske sig.”

Hvilke områder på mediemarkedet har særligt behov for mere eller mindre offentlig regulering i forhold til at skabe bedre finansiering af dansk indhold?

“Jeg tror, man kan hjælpe de private medier ved at rulle en del regulering tilbage, fx på reklameområdet. Det nytter ikke noget, at vi holder den moralsk-etiske fane ekstra højt i Danmark, hvis det bare betyder, at vi flytter penge og arbejdspladser ud af landet og i øvrigt giver de udenlandske spillere en kæmpe udebanefordel. De store private tv-stationer rejste jo til England for mange år siden, men jeg synes, vi skal prøve at lokke dem hjem igen.”

Hvad er dine forventninger til de udvalgsarbejder, der nu er sat i gang?

“De letteste svar handler om en omfordeling af de statslige støttekroner, mens der indtil videre har været få reelle bud på, hvordan vi kan gøre kagen større. Hvis vi bare forlænger verden med brædder, kommer vi simpelthen ikke langt nok. Jeg gav det selv et skud i Politiken i lørdags, hvor jeg foreslog, at Danmark målrettet forsøger at overtage rollen som Europas tv-hub fra London efter Brexit. De forskellige udvalg bør også komme op i helikopteren og være klar til at slagte nogle hellige køer.”

I hvilket omfang er der behov for, at staten med direkte økonomisk tilskud bidrager til at finansiere produktionen af dansk indhold?

“Personligt mener jeg, at mine licenskroner er givet godt ud, men jeg er heller ikke blind for, at en større del af opgaven sagtens kan løftes af andre end DR. En mulig model kunne være at udvide public service puljen (evt. omdøbt til puljen for dansk indhold) med et par hundrede millioner kroner årligt og så gøre det muligt for alle tv-producenter at søge om støtte på lige vilkår. Det vil styrke mangfoldigheden at lade andre komme til truget, når det ikke er den største hest i stalden, som automatisk spiser det hele.”

Medieproduktionen herhjemme bygger ifølge Slots- og Kulturstyrelsen på fire indtægtsområder: Reklamer/annoncering, licens, statsstøtte/0-moms og distribution/abonnement. Inden for hvilke af de fire områder er det vigtigst at få gennemført ændringer?

“Hvorfor ikke arbejde på alle fire fronter: Lad os få liberaliseret reklamereglerne, fremtidssikret licens-systemet, udvidet 0-momsen til digitale medier og moderniseret reglerne om retransmissionsafgift, så de amerikanske free riders kommer til at betale på lige fod med de danske. De danske aktører kan så til gengæld passende få nedsat deres betaling for digitale rettigheder, så vi tilskynder til endnu mere innovation på det område.

Men opsummeret synes jeg, at det væsentligste må være at styrke især de private medievirksomheders og indholdsproducenters evne til at tjene deres egne penge, først og fremmest ved at ophæve regulatoriske konkurrenceforvridninger, der i dag sætter dansk indhold væsentligt på bagkant af udenlandsk indhold. Hvis de private klarer sig godt, bliver DR også en langt mindre sten i skoen, og det vil givetvis være sundt for debatten.”

Hvad bør politikerne prioritere højst i et kommende medieforlig?

“Se ovenfor. Men hellere i dag end i går.”

Copydan: Skrappe reklameregler på tv hæmmer finansiering af dansk indhold

Kulturminister Mette Bock (LA) har efter aftale med medieordførerkredsen nedsat en række udvalg, som senest til efteråret skal fremlægge deres analyser af konkurrencesituationen på mediemarkedet og komme med forslag til modeller for fremtidig finansiering af dansk indhold på film, tv, radio og net. Udvalgsarbejderne vil også danne grundlag for et nyt medieforlig, som skal være gældende fra udgangen af 2018.

BFE har inviteret en række repræsentanter for medier og brancher til at give deres bud på de udfordringer som mediemarkedet står over for, og hvor der i særlig grad er behov for, at politikerne gennemfører reformer. Her er det Copydans direktør Jacob Hedebrink, som bl.a. mener, at de skrappe danske reklame-regler på tv reelt ikke beskytter udsatte seere og samtidig begrænser tv-stationernes indtægter:

Hvad ser du som de største udfordringer på mediemarkedet i dag?

“Det går nok lidt bedre i den danske medie- og kulturindustri, end kommercielle aktører og interesseorganisationer giver udtryk for. Både kommercielle tv-stationer og tv-distributører har samlet set pæne overskud, og for rettighedshaverne har indtægterne også fuldt med udviklingen på betalings tv-markedet. Men på den længere bane er det bekymrende, at der kommer udenlandske tjenester, der kun har begrænset dansk indhold, og som tager forbrugernes tid og penge (reklamer og abonnementer). Pengene forlader landet. Det er også bekymrende, at der er flere, der fravælger betalings-tv, fordi økosystemet i betalings-tv har en kæmpe betydning for finansieringen af dansk indhold.”

Er der behov for, at mediemarkedet er underlagt offentlig regulering, eller mener du, at det helt bør overlades til de fri markedskræfter?

“Mediemarkedet har gennem mange år været meget reguleret og realpolitisk vil det nok også være tilfældet fremover. Men det virker påfaldende, at der gennem årtier er opbygget restriktioner for både danske kommercielt finansierede tv-stationer og danske tv-distributører, der begrænser mulighederne for indtjening, når udenlandske aktører samtidig i langt højere grad har fri bane. Hvad gavner eksempelvis den stramme reklameregulering af aktører, som er forankret i Danmark, når børn og unge alligevel er på YouTube, hvor det vælter rundt med reklamer, sponsering og product placement? Måske situationen i dag er den, at reguleringen reelt giver en meget begrænset beskyttelse af de udsatte seergrupper, og samtidigt markant hæmmer mulighederne for at skaffe finansiering af dansk indhold.

Det er vigtigt, at lovgivningen følger med den digitale og globale udvikling, og skaber lige vilkår for alle aktører på markedet. På rettighedsområdet har vi i Danmark opbygget et unikt og robust system, der sikrer et godt økonomisk fundament for både de danske indholdsproducenter, tv-stationer og tv-distributører, samt at nye indholdsprodukter kan udvikles og lanceres løbende. Den danske model sikrer finansiering af nyt danskproduceret kvalitetsindhold, men i lyset af de globale aktørers indtog på det danske marked, kan der være et behov for at fremtidssikre systemet. Det er vigtigt at se på, hvordan der kan etableres modeller, der hindrer, at de udenlandske aktører kan cherry-picke dansk indhold uden at bidrage på lige fod med danske aktører, i hvert fald hvis der er tale om indhold med offentlig finansiering.”

Hvilke områder på mediemarkedet har særligt behov for mere eller mindre offentlig regulering i forhold til at skabe bedre finansiering af dansk indhold?

“Der er et markant behov for at få gjort noget ved, at YouTube kan drage fordel af en særregel, der begunstiger YouTube i forhold andre aktører, fordi YouTube i modsætning til andre ikke behøver at indgå aftaler med rettighedshaverne, men blot skal fjerne indhold på begæring. Det er tosset, at vi giver udenlandske medievirksomheder bedre vilkår end de danske. Det er muligt, YouTubes reklamemodel kan skabe tilstrækkelig finansiering for noget indhold i enkelte store lande. Men i et lille land som Danmark er abonnementsfinansiering et must, og derfor bør det være sådan, at YouTube kun kan have indhold på, hvis rettighedshaverne har sagt ja til det. Det ser sort ud i fremtiden for produktionen af nyt dansk indhold, hvis man ikke fra politisk side tager situationen alvorligt og skaber lige vilkår for alle parter på markedet.”

Hvad er dine forventninger til de udvalgsarbejder, der nu er sat i gang?

“Det glæder mig meget, at udvalget endelig er kommet i gang. I Danmark er der gode forudsætninger for at finde løsninger, fordi der i Danmark har været meget innovation – både på de kreative områder og på udvikling af betalings-tv produktet med fx StartForfra og 48 timers catch up. Men det er også nødvendigt, fordi Danmark hurtigere bliver påvirket af teknologisk udvikling end andre lande, bl.a. fordi der i Danmark er en meget høj udbredelse af bredbånd, og fordi danskerne i europæisk sammenhæng er ‘early movers’. Derfor er det vigtigt arbejde. Det er også en svær opgave, fordi de lette løsninger i form af fx mere offentlig støtte ikke er en del af kommissoriet. Det er vigtigt at få kortlagt, hvad der er af modeller i andre lande i forhold til de amerikanske tjenester. Kan de modeller bruges i Danmark? Og hvis ikke, hvad er der så af muligheder?

I hvilket omfang er der behov for, at staten med direkte økonomisk tilskud bidrager til at finansiere produktionen af dansk indhold?

“Sagens kerne er, at det kun er danskerne, der bekymrer sig om at producere dansk indhold. Derfor er det nødvendigt, at staten gør meget for at få skabt en så stor diversitet i den danske produktion som muligt. Der er flere gode ordninger i Danmark, der med fordel kan udvikles yderligere.”

Medieproduktionen herhjemme bygger ifølge Slots- og Kulturstyrelsen på fire indtægtsområder: Reklamer/annoncering, licens, statsstøtte/0-moms og distribution/abonnement. Inden for hvilke af de fire områder er det vigtigst at få gennemført ændringer?

“At få gjort noget ved den positive særbehandling af YouTube, vil i høj grad gavne den danske indholdsproduktion, fordi det vil give danske aktører mulighed for at få en større del af omsætningen, og derved også give mulighed for at finansiere mere dansk indhold. Det vil gavne konkurrencesituationen markant samt gavne danske producenter og kunstnere, når YouTube rent faktisk kommer til at betale på lige fod med andre aktører. Det er vigtigt at holde sig for øje, at ophavsretsindtægter til kunstnerne alt andet lige giver lavere løn- og honorarkrav, hvad der resulterer i mere dansk indhold – og i at tv-stationer, tv-producenter og filmproducenter i højere grad tør satse på at gå nye veje, når der er en risikodeling.”

“Hvad bør politikerne prioritere højst i et kommende medieforlig?”

Helt grundlæggende at sikre en stor, mangfoldig og levedygtig dansk indholdsproduktion. Det er der et særligt behov for i lyset af, at de udenlandske tjenester med begrænset dansk indhold vinder frem. Spørgsmålet om YouTube er også vigtigt, men det er et EU-reguleret område, og derfor er det vigtigste at få en håndfast dansk holdning i EU til spørgsmålet.

BFEs konference TV2017 sætter den 27. april fokus på diskussionen om fremtidig finansiering af dansk indhold. Læs mere om tilmelding og program.

De aktuelle udvalgsarbejder har tidligere været omtalt i BFEs nyhedsbrev.

Waoo: Tv-markedet har brug for modernisering af rettighedssystemet

Kulturminister Mette Bock (LA) har efter aftale med medieordførerkredsen nedsat en række udvalg, som senest til efteråret skal fremlægge deres analyser af konkurrencesituationen på mediemarkedet og komme med forslag til modeller for fremtidig finansiering af dansk indhold på film, tv, radio og net. Udvalgsarbejderne vil også danne grundlag for et nyt medieforlig, som skal være gældende fra udgangen af 2018.

BFE har inviteret en række repræsentanter for medier og brancher til at give deres bud på de udfordringer som mediemarkedet står over for, og hvor der i særlig grad er behov for, at politikerne gennemfører reformer. Her er det Waoos adm. direktør Jørgen Steensgaard, som bl.a. efterlyser en modernisering af rettighedssystemet.

Hvad ser du som de største udfordringer på mediemarkedet i dag?

“TV-mediets berettigelse i dag står og falder med branchens evne til i fællesskab at imødekomme kundernes forventning til fleksibilitet, funktionalitet og pris. Og her har vi som branche nogle ret tydelige udfordringer – vi kæmper stadig med rent faktisk at kunne levere et produkt, som en stigende andel af kunderne efterspørger.

For at vi rent faktisk kan sikre den fortsatte relevans for og udbredelse af dansk indhold, må det tilsikres, at de danske og udenlandske aktører ligestilles i konkurrencen om kunderne. Det forudsætter, at systemet for rettighedsbetaling moderniseres – det kan ikke være rigtigt, at der forskel på de enkelte aktører, der bringer indholdet ud til kunderne, udelukkende baseret på, om man benytter den ene eller anden teknologi.

En anden udfordring set fra distributørernes position i markedet er den store diskrepans, der er mellem kundernes ønske om at have adgang til frit at vælge kanaler og indhold og rettighedshavernes modvillighed mod at gøre dette muligt.

Endelig er det i min optik også et stort problem, at digital funktionalitet er så højt prissat, som tilfældet er. Den voldsomme betaling, som i dag pålægges de digitale tjenester, er med til at hæmme innovationen og udviklingen af de funktioner, som er essentiel for at sikre, at der fortsat er TV-kanaler, som det danske indhold kan vises på! Hvorfor er der overhovedet denne interessemodsætning – vi burde vel som branche have fælles interesse i at levere godt, relevant indhold til kunderne?”

Er der behov for, at mediemarkedet er underlagt offentlig regulering, eller mener du, at det helt bør overlades til de fri markedskræfter?

“I forhold til det evigt tilbagevendende spørgsmål, om det danske indhold vil kunne klare sig uden politisk beskyttelse, er jeg ikke så bekymret. Hvis blot indholdet er relevant nok og nemt tilgængeligt for kunderne, så skal det nok kunne klare sig i konkurrencen med det udenlandske indhold.

Jeg er tilhænger af at lade fri efterspørgsel drive udviklingen, hvis det på nogen måde er muligt, men der er nogle udfordringer i den danske mediebranche, som nødvendiggør regulering. Det vigtigste for branchen er at sikre, at vi har stærk, fair konkurrence i alle led i værdikæden. Det sikrer i sidste ende indhold af høj kvalitet, det sikrer innovation og det sikrer de bedste priser for forbrugerne. Hvis den konkurrence kun kan skabes ved hjælp af forskellige former for regulering, så må det være sådan.”

Hvilke områder på mediemarkedet har særligt behov for mere eller mindre offentlig regulering i forhold til at skabe bedre finansiering af dansk indhold?

“Først og fremmest skal vi forholde os til, om vi ønsker bedre eller blot mere finansiering? Politikere og branche bliver nemt fanget i en diskurs, hvor mere er bedre. Måske det ville være mere frugtbart at forholde sig til, om vi gør tingene på den rigtige måde?

Målet bør være at skabe de bedste vilkår for hele den danske mediebranche – nogle steder vil det betyde deregulering, mens det på andre områder er gavnligt med ny regulering. Jeg håber, at det igangværende finansieringsudvalg tør kigge på, om de nuværende finansieringsmodeller er de rigtige, og ikke blot bevidstløst tilstræbe at udvide den nuværende regulering. Jeg håber, vi får benyttet lejligheden til at gennemtænke hele finansieringsmodellen, så vi får en model, der er gearet til fremtiden.”

Hvad er dine forventninger til de udvalgsarbejder, der nu er sat i gang?

“Desværre, jeg nærer ikke synderligt store forhåbninger. Jeg savner fremdrift og politisk mod. De eksisterende kommissorier og politiske udmeldinger indikerer, at vi ender med at bevare status quo, eller i hvert fald en variant heraf. Bare den tid, det tog at nedsætte udvalg til finansiering af dansk indhold, var nedslående.”

I hvilket omfang er der behov for, at staten med direkte økonomisk tilskud bidrager til at finansiere produktionen af dansk indhold?

“Hvis spørgsmålet går på, om vi skal satse på mere statsfinansieret TV-indhold, er der set fra min stol ikke noget behov. Der findes i forvejen licensmidler, fonde og puljer, så udfordringen er nærmere, at disse er underlagt begrænsninger. Man kunne med fordel gøre det nemmere for flere at få fat i de midler. At sætte produktion af indhold på finansloven vil være den helt forkerte vej at gå – selvom det selvfølgelig kan blive en konsekvens for DR, hvis man ikke kan finde en levedygtig erstatning for licensen.”

Medieproduktionen herhjemme bygger ifølge Slots- og Kulturstyrelsen på fire indtægtsområder: Reklamer/annoncering, licens, statsstøtte/0-moms og distribution/abonnement. Inden for hvilke af de fire områder er det vigtigst at få gennemført ændringer?

“Hvilken finansieringsmodel, der fylder mest, afhænger i høj grad af, hvor i branchen man sidder. For os i distributionsleddet er der stort behov for at få etableret bedre vilkår for levering af danske indhold til kunderne. Og her er der bestemt nogle helt klare forbedringsmuligheder, eksempelvis en reform af retransmissionsmodellen.”

Hvad bør politikerne prioritere højst i et kommende medieforlig?

“Jeg mener ikke DRs rolle i det danske medielandskab er til at komme uden om. Politikerne bør tage fløjlshandskerne af og give DRs størrelse og dominans af hele branchen et grundigt forårseftersyn.

Desuden er det vigtigt, at der sker en modernisering af systemet for rettighedsbetaling og retransmisson, så vi får gjort op med den utidssvarende teknologidiskrimination og modstand mod innovation, som begrænser vores mulighed for at møde kundernes ønsker og den internationale konkurrence.”

BFEs konference TV2017 sætter den 27. april fokus på diskussionen om fremtidig finansiering af dansk indhold. Læs mere om tilmelding og program.

De aktuelle udvalgsarbejder har tidligere været omtalt i BFEs nyhedsbrev.