Blandet modtagelse af forslag om ny afgift på blankmedier

Forslaget til en ny afgift for privates kopiering af egen musik og film er stødt på modstand hos Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, mens det har støtte i regeringen, industrien og hos forbrugernes repræsentanter.

Cheføkonom Martin Salamon siger, at Forbrugerrådet TÆNK principielt foretrækker en ordning som på biblioteksområdet, hvor rettighedshaverne kompenseres via skatten. Forbrugerne har generelt svært ved at se det rimelige i at skulle betale en afgift for deres i øvrigt lovlige adfærd blot fordi, de køber f.eks. en mobiltelefon, mener han.

”Det vil være mere forståeligt for forbrugerne med en ordning i stil med det, der gælder i biblioteksloven. Men det ligger ikke i kortene, at der bliver ændret på ordningen, og i det lys synes jeg, at forslaget ser fornuftigt ud. Det er i hvert fald bedre end det, der blev talt om fra starten,” siger Martin Salamon.

EU-regler afgørende
Sagen handler om at finde en afløser for den eksisterende blankmedieafgift, fordi den nuværende afgift kun omfatter løse hukommelsesenheder som f.eks. DVD-skiver. Ifølge EU-reglerne skal en afgift være platformneutral, så derfor skal den også omfatte f.eks. tablet og smartphone med indbygget hukommelse, hvis ordningen skal videreføres.

En revision af afgiften er blevet yderligere aktualiseret af, at provenuet fra afgiften er faldet som følge af lavere DVD-salg. Samtidig er der stor stigning i brugen af streaming-tjenester, hvor der ikke sker en kopiering, eller hvor forbrugerne faktisk betaler for adgang til at downloade og gemme f.eks. musik og film.

Et udvalg under Kulturministeriet har på basis af en analyse af danskernes adfærd, foreslået en ændring, der lægger forskellige afgifter på hhv. løse enheder og enheder med indbygget hukommelse som f.eks. en smartphone. Det vil samlet give et provenu på ca. 44 mio. kr. om året.

 

Socialdemokratisk skepsis
Socialdemokratiets medieordfører Mogens Jensen undrer sig over, hvordan udvalget er nået frem til de foreslåede afgifter.

”Jeg har svært ved at forstå, hvordan man på den ene side kan opgøre værdien af de filer, danskerne har kopieret, til ca. 1 mia. kr. samtidig med, at man foreslår en afgift, der skal indbringe 44 mio. kr. om året. Derfor har vi bedt om et møde med udvalget, hvor de kan fremlægge deres regnestykke, så vi kan forstå, hvad der ligger bag,” siger Mogens Jensen.

Dansk Folkepartis ordfører Morten Marinus er også skeptisk.

”Det ser lidt mystisk ud, at man lige præcis når frem til en afgift, der giver det samme provenu, som den nuværende afgift gav i 2005,” siger Morten Marinus.

Hos regeringspartiet Venstre mener medieordfører Britt Bager ikke, at man kan se bort fra udvalgets forslag.

”Jeg kan ikke forestille mig, at kulturministeren først sætter dette arbejde i gang, og så bagefter afviser det. Jeg kan sagtens følge de indsigelser, der er kommet fra rettighedshavernes side, men det er svært at se bort fra de anbefalinger, som udvalget er kommet med,” siger Britt Bager.

Rimeligt forslag
BFEs direktør Laila Kelp Rasmussen mener, at den voksende brug af streaming-tjenester erstatter behovet for en afgift både på løse og integrerede hukommelsesenheder.

”Kunsterne skal selvfølgelig kompenseres for den kopiering af film og musik, der skader deres omsætning. Undersøgelsen har imidlertid slået fast, at kopiering sker i et meget lille omfang, og det er få forbrugere, der står for hovedparten af den kopierede musik og film. Det er på ingen måde et overraskende eller mystisk resultat, at vi hellere vil streame, og det gode ved streaming er, at alle rettigheder betales direkte til kunsterne.” siger Laila Kelp Rasmussen. Hun fortsætter:

”Man skal overveje, om det er fornuftigt brug af ressourcer at opbygge et nyt afgiftssystem, der bliver dyrt og tungt at administrere – for en adfærd, der er uddøende. Der er jo kun forbrugerne til at betale. Vores forslag er, at man i en periode kompenserer kunstnerne over licensen eller finansloven – ligesom i Finland,”

Blankmedieafgiften blev indført i 1992 for at kompensere kunsterne for den indtægt, som de gik glip af ved, at forbrugerne tog kopier af f.eks. egne musik-CD’er frem for at købe en ekstra CD. Provenuet fra ordningen toppede med over 75 mio. kr. i 1996, og har med undtagelsen af enkelte år siden været faldende.

I 2008 var provenuet faldet så meget, at Folketinget besluttede at indføre en særlig DVD-garanti, så staten skulle betale forskellen mellem provenuet i 2005 (ca. 47 mio. kr.) og den samlede afgift i et givent år. Ifølge udvalgets rapport udgjorde statsgarantien i 2014 således 62 pct. af det beløb på ca. 27 mio. kr., der blev udbetalt til rettighedshaverne i året.

 

Fakta

Udvalgets forslag er evidens-baseret, dvs. det bygger på en undersøgelse af forbrugernes faktiske adfærd. Et konsulentfirma har således beregnet, at forbrugerne i dag ligger inde med kopier af musik- og film til en værdi på omkring fire mia. kr., hvis det hele skulle købes fra ny som CD’er eller DVD’er. Hvis man i stedet skulle købe sig adgang til det samme indhold på moderne streamingtjenester ville det imidlertid kun koste omkring en mia. kr.

Ifølge udvalget er den store mængde musik og film samlet og kopieret over en meget lang årrække, og på tidspunkter hvor forbrugernes adfærd var en anden. Derfor kan tallet ikke bruges til at beregne, hvad rettighedshaverne i dag går glip af ved forbrugernes private kopiering.

Ifølge udvalget er det kun ca. 17 pct. af forbrugerne som inden for de seneste halve år har kopieret musik eller film, og de fleste kun i beskedent omfang. Det er på den baggrund, at udvalget er nået frem til sit forslag om en afgift på 1,49 kr. på løse enheder og 15,42 kr. på integrerede enheder. Disse afgifter vil have et samlet provenu på ca. 44 mio. kr. De nuværende afgifter indbragte i 2016 et provenu på ca. 7,5 mio. kr (ekskl. den statslige DVD-garanti).

“Rapport fra Blankmedieudvalget”, september 2017, kan downloades fra Kulturministeriets hjemmeside.

IFA2017: Forbrugerne køber færre men større og dyrere fladskærme

Producenterne havde traditionen tro medbragt deres nyeste og mest avancerede fladskærme på IFA-messen i Berlin, og det er faktisk spot on, hvad mange forbrugere går efter i øjeblikket. Vi køber færre, men klart dyrere fladskærme i absolut topkvalitet, viser markedstal.

I årets syv første måneder udgjorde 4K-skærme 56 pct. af det hjemlige salg målt i styk. Det er en fremgang på 22 procentpoint i forhold til 2016 og tre gange andelen i 2015. Målt i kroner og øre fylder 4K-skærmene endnu mere, idet de udgør ikke mindre end 78 pct. af det samlede marked for fladskærme herhjemme.

Tallene blev fremlagt af analysefirmaet GfKs markedsanalytiker Christian Pagmert på BFEs pressemøde i Berlin forbindelse med IFA. Han sagde, at det vigende salg skal ses i lyset af, at salget i  2016 var ekstraordinært højt, da mange husstande valgte at købe nyt tv i forlængelse af, at YouSee lukkede for det analoge tv-signal i begyndelsen af året.

Efter de syv første måneder i år ligger styksalget således ca. 35 pct. under niveauet sidste år, men målt i omsætning er salget kun faldet ca. 26 pct. Billedet kan ændre sig senere på året, f.eks. i forbindelse med Black Friday, som i år er den 24. november. Fænomenet har på rekordtid udviklet sig til en veritabel udsalgsfest, hvor der på denne ene dag sælges lige så mange fladskærme, som på en gennemsnitlig måned, lyder det fra importørerne.

Nedgangen i salget i 2017 er primært sket inden for de mindre skærmstørrelser, dvs. under 40”. De mindre skærme udgør knap 30 pct. af salget målt i styk, men kun omkring ti pct. af omsætning. Situationen er stik modsat for skærme over 55”. De store skærmes markedsandel er også knap 30 pct. målt i antal, men de står nu for næsten halvdelen af branchens omsætning.

Teknologisk er markedet totalt domineret af de traditionelle LED (LCD)-skærme, som udgør ca. 98 pct. af alle solgte fladskærme i perioden fra januar til og med juli. De sidste to pct. er overvejende OLED-skærme, som med priser på omkring 11.000 for de billigste ser ud til at være nået ned i et prisleje, hvor mange hjem kan være med. Som det eneste segment – de to andre er LED og plasma – vokser salget af OLED-skærme og ligger foreløbig ca. 200 pct. over niveauet fra sidste år.

 

LG: Vi har fokus på premium markedet
Hos LG var der naturligt nok stor interesse for de ekstremt tynde OLED-skærme, som med en tykkelse på under fire mm nærmest klistrer sig op ad væggen. De såkaldte wallpaper fladskærme havde premiere på CES i Las Vegas i januar og er først kommet i dansk handel kort tid før åbningen af IFA.

Ifølge LGs nordiske markedschef Erik Åhsgren var den første sending af OLED-Wallpaper-tv stort set alle solgt på forhånd, og dem, der nåede ud i butikkerne, blev hurtigt sendt videre til kunderne. Ifølge Erik Åhsgren blev det første solgt i Elgiganten til en kvindelig kunde, som i adskillige år ikke havde haft tv i sit hjem. I den mere kuriøse ende kunne han fortælle, at en finsk butik havde haft besøg af en russisk kunde, som fik to skærme med sig hjem til den anden side af grænse.

LGs Wallpaper er kommet på markedet herhjemme i to versioner, en 65” til omkring 65.000 kr. og en 77” til ca. 200.000 kr. Forklaringen på den markante prisforskel er, at det indtil videre er noget dyrere at fremstille de polymer-baserede skærme i den helt store størrelse. LGs billigste OLED-skærm er et 55” tv til ca. 11.000 kr.

Ifølge Erik Åhsgren fokuserer LG på premium-markedet inden for fladskærme, og meget af væksten er udset til at komme fra OLED-skærmene.

”OLED-skærmene har i dag en markedsandel på ca. syv pct. af omsætningen herhjemme, men vi forventer, at vi når op på omkring ti pct. i fjerde kvartal i år. LGs primære marked er premium-segmentet; det er det eneste segment, der i øjeblikket vokser på det nordiske marked,” siger han.

 

Samsung: Fladskærmen er et kunstværk

En af de mere opsigtsvækkende nyheder fra Samsung på IFA var lancering af en serie fladskærme under fællesbetegnelsen The Frame. Det er 4K-fladskærme monteret i en enkel ramme, som til forveksling kan lige en traditionel skifteramme, og det er ikke helt tilfældigt.

Ud over at fungere som traditionelt tv har The Frame også en billedfunktion, hvor lysstyrke, farvemætning m.v. optimeres mhp. at vise kunstværker eller billeder. Når tv’et ikke er tændt, kan apparatet i stedet vise et maleri frem for blot en ’død’ sort rektangel på væggen.

Med The Frame følger adgang til 100 kendte kunstværker, som ifølge Samsung gengives ekstremt naturtro i forhold til originalerne. Ønsker man flere at vælge mellem, kan kunderne for en pris på 10 euro om måneden få adgang til yderligere 300 forskellige værker. Billedfunktionen kan aktiveres ved lys eller bevægelse i rummet.

Morten Bang, ansvarlig for tv-salget på det danske marked, siger, at The Frame fås i tre størrelser, 43”, 55” og 65”, til priser fra ca. 10.000 til 20.000 kr. Fladskærmens ramme fås i øvrigt også både i aluminium, lyst træ eller valnød.

Samsung tilbyder i modsætning til flere andre producenter ikke OLED-tv, men satser i stedet på den såkaldte quantum-dot-teknologi, QLED. Med QLED er det muligt skabe et LED-tv, som matcher – og ifølge Samsung på visse punkter overgår – OLED-skærmene i billedkvalitet. I topmodellerne har Samsung samlet alle de tekniske funktioner i en separat boks, 1-connect, som indeholder tv-tuner, HDMI-tilslutning, wifi osv. På den måde er det lykkedes at skabe lette og tynde skærme kun forbundet med et elkabel og et ultratyndt fiberkabel til 1-connectboksen.

Samsung bød også på nyheder inden for smarture med bl.a. et Samsung Gear Sport. Uret bygger videre på – og ligner umiddelbart – Gear S3, som blev annonceret på IFA 2016, men det er en anelse mindre end forbilledet. En af de væsentligste nyheder er 4 GB indbygget hukommelse og mulighed for download af musik fra Spotify. Gear Sport er vandtæt og kan klare fem et tryk på fem bar svarende til en vanddybe på op mod 50 m. Det skulle være nok for de fleste svømmere.

 

Grundig:  Madsniffer på markedet i 2018

Selv om Grundig for mange danskere stadig handler om radio og tv-apparater, breder det traditionsrige mærke sig over en lang række andre produkter til hjemmet. Blandt de store nyheder på IFA-standen var ikke blot nye OLED-fladskærme, men også en opdateret version af det køleskab med indbygget madkontrol, som producenten præsenterede som en vision på IFA2016.

På dette års IFA var ideen kommet et skridt videre. Den virker ved, at forbrugeren anbringer kød eller fisk i en boks (billedet), som passer til en særlig hylde i skabet, hvor snifferen er placeret. Herefter aktiveres snifferen med en knap og i løbet af få sekunder bliver det afgjort, om kød eller fisk stadig er friske og spiselige for mennesker, eller om det er mere tilrådeligt at kassere det. Grundigs nordiske markedschef Bård Nordhagen siger, at køleskabet med den indbyggede ’madsniffer’ ventes på markedet i 2018.

 

Philips: Sutteflaske og tandbørste på nettet

Philips havde flere nyheder med til IFA både inden for de mere traditionelle områder som tv og lyd, og så ikke mindst inden for kategorien connected home. Står det til det gamle europæiske brand skal såvel babyens sutteflaske som familiens tandbørste på nettet, så vi nemmere kan fortælle sundhedsplejersken om den mindstes vækst og udvikling, ligesom tandlæge kan checke, om vi børster over- og undermund lige godt.

Salget af bærbare, bluetoothbaserede højttalere og headsets vokser markant i disse år, og det afspejler sig i strategien for lydprodukterne fra Philips. På IFA messen præsenterede Philips nye støv- og vandafvisende bluetooth-højtalere med en rækkevidde på op til 30 meter. Den lange rækkevidde er opnået ved at fjerne de fleste metaldele fra højttaleren, så bluetooth-signalet ikke bliver bremset undervejs.

Flere end 400.000 streamer tv dagligt

Hjemmets fladskærm er konge af danskernes tv-forbrug, men smartphone, iPad og computerskærme gnaver sig stille og roligt til større markedsandele. Flere end 400.000 danskere – eller rundt regnet hver 8. tv-seer – nupper i løbet af dagen nogle minutters tv på andre enheder end fladskærme, viser tal fra Kantar Gallup for uge 32.

Trods det store antal, udgør streaming dog kun beskedne 2,5 pct. af det samlede daglige tv-forbrug. Hjemmets fladskærm med signal fra de traditionelle kilder som kabel, DTT eller satellit er fortsat danskernes ubestridte tv-favorit, og dér langt det største tv-forbrug sker.

Ifølge Frank Klausen, direktør for TV Meter hos Kantar Gallup, er det DRs streaming app, der trækker det store læs. Indholdet på app’en er frit tilgængelig for alle, og eksempelvis mange af de yngste seere benytter app’en til f.eks. at se indhold fra DR Ramasjang on demand.

”Der er nok heller ikke så mange, der streamer, når DR sender en film, men det er lidt noget andet, når det handler om live sport. Det kan godt være, man ikke lige kan se alle detaljer på en smartphone, men man kan få stemningen med,” siger Frank Klausen

Det var formentlig også derfor, at der under kvindelandsholdets finalkamp ved EM blev sat rekord for fodbold i år med ca. 49.000 streamning-seere i gennemsnit under de to halvlege. Med samlet 1,4 mio. seere under kampen, der blev vist på både DR og TV 2, var fladskærmen igen den dominerende, men over tre pct. af seerne så altså kampen på nettet.

”Man siger populært, at den store skærm har fået børn, og de er stadig ret små målt i tv-sening. Men vi ved også, at dem på 55+ ikke ser ret meget tv på streaming, så andelen af streaming-brugere er en hel del højere i de yngre grupper, og forbruget vokser,” siger Frank Klausen.

De fire store broadcastere på det danske marked tilbyder alle streamingløsninger, ligesom abonnenterne hos de store tv-distributører også har adgang til at streame tv.

Kantar Gallup introducerede ved årsskiftet en ny målemetode, som samler tv-forbruget fra alle platforme. Det har umiddelbart ført til en stigning i det samlede tv-forbrug, men da der samtidig er kommet flere husstande uden traditionelt tv-apparat med i målingen, er der samtidig sket et fald i danskernes gennemsnitlige tv-forbrug.

Sommerhilsen fra BFE – mens vi venter på…

BFEs nyhedsbrev går på sommerferie i dag, men det betyder ikke, at arbejdet i BFE ligger stille.

En af de vigtigste aktiviteter i øjeblikket er det udvalgsarbejde, som skal føre frem til anbefalinger til omlægning af den såkaldte blankmedieordning. Ordningen, der er fra 1993, sikrer kunstnere kompensation for forbrugernes lovlige kopier på f.eks. egne DVD-skiver.

Folketingets medieordførere er enige om, at ordningen skal lægges om, så den afspejler det faktum, at flere og flere forbrugere i dag streamer deres musik og film frem for at gemme underholdningen på DVD’er.

BFE er enige i, at kunstnere skal kompenseres for lovlig privatkopiering, og at ordningen skal justeres, men da der er tale om en kompensation, er det vigtigt at afdække omfanget af forbrugernes kopiering. BFE advarer mod, at blankmedieordningen ændrer sig til at blive en afgift på ny teknologi, der ikke længere hænger sammen med forbrugernes adfærd. Dette vil ske, hvis kompensationen ikke står mål med den faktuelle privatkopiering. BFE er særligt bekymret for, at det kan blive en ’giga-byte’-model, hvor forbrugerne skal betale en afgift i forhold til den hukommelseskapacitet, der er i f.eks. en smartphone.

Udspillet til en ny ordning er lige på trapperne, og BFE følger sagen.

Fremtidig finansiering
Og så byder efteråret på flere vigtige begivenheder i forhold til ikke mindst tv-markedet. Særligt det udvalg, der skal se på den fremtidige finansiering af dansk digital indholdsproduktion har betydning for BFEs medlemmer.

Udvalget skal komme med forslag til, hvordan man håndterer den udfordring, der ligger i, at forbruget af flow-tv går ned samtidig med, at forbruget af primært udenlandske streamingtjenester vokser. Den særlige retransmissionsafgift, som tv-distributørerne betaler til rettighedsorganisationer, risikerer at falde i de kommende år, fordi der ikke altid betales retransmissionsafgift af streaming. Som reglerne er i dag, er de efter BFEs opfattelse konkurrenceforvridende, fordi der ikke opkræves retransmissionsafgift, når DR lader forbrugerne streame DRs kanaler på f.eks. Apple TV.

Udvalget forventes at komme med sine anbefalinger i november.

Og så skal vi ikke glemme årets IFA-messe i Berlin, som i år finder den sted fra den 1. til 6. september. Med forventeligt 240.000 besøgende og 18.000 udstillere fra 70 forskellige lande er det uden konkurrence Europas vigtigste begivenhed inden for forbrugerelektronik. Vi vil som altid være på stede og rapportere fra messen.

God sommer.

MTG: Staten må skabe incitament til at udvikle og investere i dansk indhold

Kulturminister Mette Bock (LA) har efter aftale med medieordførerkredsen nedsat en række udvalg, som senest til efteråret skal komme med forslag til modeller for fremtidig finansiering af dansk indhold på film, tv, radio og net. Udvalgsarbejderne vil også danne grundlag for et nyt medieforlig, som skal være gældende fra udgangen af 2018.

I serien med interview med repræsentanter for medier og brancher er det denne gang adm. direktør Kim Poder, MTG Danmark. Han mener bl.a., at regeringen må overveje, om det er realistisk at få privatiseret TV 2 ‘…set i lyset af de igangværende retssager mod TV2 og den økonomiske usikkerhed, der er blevet væsentligt forøget efter Generaladvokatens forslag til afgørelse i EU-sagerne fra 30. maj i år.’

Hvad ser du som de største udfordringer på mediemarkedet i dag?

“Den største udfordring – som jeg ser som en spændende mulighed og vigtig opgave – er den digitale transformation, vi gennemgår i disse år. Vi skal sikre, at vi som branche og at vi som selskab forstår at tilpasse os de nye forbrugerbehov og konstant udvikle os.”

Er der behov for, at mediemarkedet er underlagt offentlig regulering, eller mener du, at det helt bør overlades til de fri markedskræfter?

“I min optik bør lovgiver give branchen de rette rammer, så vi sikres ens konkurrencevilkår og optimale udviklingsmuligheder. Detaljerede regler har det med hurtigt at blive forældet og dermed hæmme udvikling og mulighederne for omstilling. Vi oplever hver dag, at (for)brugeren er mere end nogensinde i centrum, og alle er optaget af at levere det bedste indhold på den bedste måde.”

Hvilke områder på mediemarkedet har særligt behov for mere eller mindre offentlig regulering i forhold til at skabe bedre finansiering af dansk indhold?

“Jeg mener, det er afgørende, at aktører på det danske marked behandles ens, og alle bidrager til det kreative økosystem, der sikrer, at vi har mulighed for at geninvestere i dansk indhold og hele tiden flytte og forny os.”

Hvad er dine forventninger til de udvalgsarbejder, der nu er sat i gang?

“Mit håb er, at der findes løsninger til gavn for (for)brugerne og branchen. Dansk indhold har utrolig høj værdi, og meningen med udvalgene er vel at fokusere på, hvordan vi skaber nogle rammebetingelser for alle, der sikrer et fortsat stærkt og mangfoldigt udbud af dansk indhold i en global verden. Det er helt klart mit håb.”

I hvilket omfang er der behov for, at staten med direkte økonomisk tilskud bidrager til at finansiere produktionen af dansk indhold?

“Jeg tror ikke, at den form for økonomisk støtte er den afgørende faktor. Dansk indhold er helt essentielt for os, der lever af at levere underholdning til danskerne og for vores eget vedkommende investerer vi massivt i disse år. Når det så er sagt, ser jeg flere gode grunde til, at staten er med til at skabe særlige incitamenter for at udvikle og investere i dansk indhold – Fx at øge udbuddet og originaliteten i danskproduceret indhold med mulighed for flere nicher.”

Medieproduktionen herhjemme bygger ifølge Slots- og Kulturstyrelsen på fire indtægtsområder: Reklamer/annoncering, licens, statsstøtte/0-moms og distribution/abonnement. Inden for hvilke af de fire områder er det vigtigst at få gennemført ændringer?

“Jeg mener, det er vigtigt at få afklaret DTT’s (digital tv-distributions) fremtid. Med udsigt til en ny ejer af Boxer TV og et forestående udbud af næste licensperiode vil der ske ændringer, som påvirker markedet.”

Hvad bør politikerne prioritere højst i et kommende medieforlig?

“Fra politisk hold bør man få afklaret, hvor stor DR skal være, og hvordan DR skal sameksistere med branchen i øvrigt. Derudover skal politikerne vurdere, om det giver rent faktisk er muligt med et salg af TV2 set i lyset af de igangværende retssager mod TV2 og den økonomiske usikkerhed, der er blevet væsentligt forøget efter Generaladvokatens forslag til afgørelse i EU-sagerne fra 30. maj i år.”

Fem debatter, det er værd at følge på Folkemødet

Med flere end 700 arrangører og 3185 begivenheder over de fire dage er det umuligt at nå det hele og ikke mindre svært at vælge det rigtige på dette års folkemøde på Bornholm. Branchen Forbruger Elektronik giver her sit bud på fem debatter, det er værd at bruge tid på.

1 Ny skat på hardware – skal teknologi finansiere kunsten?

Vores første forslag er en debat om en mulig kommende afgift på mobiler og computere. Medieordførerne i Folketinget vil have undersøgt, om den såkaldte blankbåndsafgift skal erstattes af en ny afgift påmobiltelefoner, TV og gadgets. Afgiften blev indført for at sikre kunstnerne betaling, når brugerne lovligt gemte kopier af musik og film på f.eks. bånd eller DVD’er. Nu overvejer man at indføre en tilsvarende afgift på hukommelseskort, selv om flere og flere foretrækker at streame musik og film frem for at gemme kopier. Teknologiekspert Nicolai Sonne fra DR giver sit bud på det fremtidige medieforbrug og i panelet deltager vicedirektør Vagn Jelsøe, Forbrugerrådet, adm. direktør Jacob Hedebrink, Copydan, direktør Laila Kelp Ramussen, BFE og direktør Mette Lundberg, ITB.

Torsdag 15/6, H12 IT-Paratskib, fra kl. 16.30 til 17.30. Arrangør: IT Branchen og BFE.

2 Medie-debat: Kampen om mediernes fremtid

Vores forslag nummer to handler om, hvilket indhold i medierne staten i fremtiden skal finansiere, og hvem der skal producere det? Traditionelt har det alene været radio og tv-stationer, der har produceret og sendt public service indhold, men kulturminister Mette Bock (LA) har erklæret sig åben for, at andre aktører, f.eks. dagblade, kan få en rolle som public service udbydere. Debatten kommer i forlængelse af public service udvalgets rapport i efteråret og som oplæg til efterårets forhandlinger om en nyt medieforlig. I debatten deltager foruden kulturministeren bl.a. Venstres medieordfører Britt Bager, Socialdemokratiets Mogens Jensen og Dansk Folkepartis Morten Marinus.

Fredag 16/7, F10 Primetime 2, fra kl. 14.00 til 14.45. Arrangør Egmont

3 Hvordan sikrer vi dansk indhold på TV?

Danmark er et af de lande i verden med flest nationale tv-kanaler i forhold til indbyggertal, men hvor længe endnu? Mange – især unge – fravælger i stigende grad traditionelt tv, og det kan i fremtiden betyde færre tv-kanaler og dermed også færre midler til at finansiere dansksproget indhold på tv. Branchen og mediepolitikerne skal i fællesskab forsøge at finde nye veje. Debatten står mellem generaldirektør Maria Rørbye Rønn, DR, direktør Merete Eldrup, TV 2, adm. direktør Ulf Lund, Boxer, og medieordførerne fra Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet.

Fredag 16/6, E5 Medieteltet, Kampeløkke Havn, kl. 17.45 til 18.30. Arrangør Teracom

4 Er streaming en tikkende bombe under dansk tv-produktion?

Det fjerde forslag er i samme boldgade og handler om, hvilken betydning streaming har for finansiering af dansk indhold. Debatten tager udgangspunkt i, at ikke alle udbydere betaler afgift til rettighedshaverne, når de tilbyder streaming til kunderne. Socialdemokratiets Mogens Jensen, adm. direktør Niels Duedahl, SE/Stofa, generaldirektør Maria Rørbye Rønn, DR, Alternativets Rasmus Nordqvist og direktør Claus Bülow Christensen (Copenhagen Future TV Conference) kommer med deres respektive bud på, hvordan streamingtjenesterne kan bidrage til at sikre produktion af dansk indhold fremover.

Lørdag 17/6, F23, Det lille Røgeri, kl 10.00 til 10.45. Arrangør SE/Stofa

5 Mads og Folkemødet

De færreste kan efterhånden gå ind i en elevator uden at hive mobilen frem og tjekke de seneste nyheder eller opdateringer på Facebook. Den digitale verden påvirker vores dagligdag i de mindste detaljer, og det kan ikke undgå at påvirke vores adfærd. Hvad dilemmaer det skaber for vores livsførelse vil journalist Mads Steffensen fra DRs Mads og Monopolet diskutere med Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen, Dansk Folkepartis formand Kristian Thuesen Dahl, kulturminister Mette Bock (LA), integrationsminister Inger Støjbjerg (V) og koncernchef Pernille Erenbjerg (TDC).

Lørdag 17/6, F8 Røgeriets Eventtelt 3, kl. 15.00 til 16.00. Arrangør: TDC

Ny mærkning skal sætte skub i energibesparelser igen

De fleste elapparater er i dag så energieffektive, at de klumper sig sammen oppe i den fine ende af karakterskalaen med A+’er. Det er i sig selv en succes, men det har også den bivirkning, at udviklingen i retning af stadigt lavere elforbrug er ved at gå i stå, fordi producenterne ikke kan opnå bedre vurdering end A+++.

Derfor vil EU-kommissionen have en revision af mærkningsordningen, så producenterne igen får et stærkt incitament til at udvikle mere energivenlige apparater inden for f.eks. forbrugerelektronik som tv. Den nye mærkning vil komme i butikkerne i slutningen af 2019.

“Producenterne har været dygtige til at promovere energivenlige produkter, og forbrugerne har taget mærkningsordningen til sig. Men vi kan ikke blive ved med at lægge +’er på ordningen, fordi forbrugerne i forvejen har vanskeligt ved at afkode forskellene mellem +’erne. Så mister mærkningen sin virkning,” siger fuldmægtig i Energistyrelsen, Bjarke Hansen om baggrunden for revisionen.

Tilbage til den gamle skala
Den nuværende skala fra D (det laveste niveau = mest energislugende apparater) til A+++ (højeste niveau) blev indført i 2010 i konsekvens af, at apparaterne dengang var begyndt at klumpe sig sammen i kategorien A. Og nu er det samme så sket med A+++, hvorfor kommissionen så at sige vil starte forfra og gå tilbage til den gamle skala.

Når den nye ordning træder i kraft, vil elapparaterne igen blive mærket på en skala fra A til G. Men denne gang risikerer man ikke igen at skulle fylde +’er på efter nogle år. I stedet vil man rekalibrere skalaen, når 30 pct. af produkterne på et marked er kommet op i kategori A, eller når mindst halvdelen af produkterne er nået op i A eller B.

På markedet sent 2019
Den nye mærkning indføres med en forordning, som ventes endelig vedtaget efter sommerferien 2017. Herefter har kommissionen 15 måneder til at kalibrere den nye skala fra A til G. Skalaen vil blive fastsat sådan, at der fra begyndelsen ikke vil være apparater i kategorierne A eller B. De mest energivenlige tv vil altså bære mærket C.

Når kalibreringen er på plads, har tv-producenterne yderligere 12 måneder til at indrette sig efter den nye skala. Forbrugerne vil derfor først møde de nye mærker i slutningen af 2019, hvor butikkerne får 14 dage til at udskifte de gamle mærker.

“Så er det op til producenterne at udvikle apparater, som kan klassificere til B eller A,” siger Bjarke Hansen.

YouSee: Hækken ind til DR er blevet lidt høj

Kulturminister Mette Bock (LA) har efter aftale med medieordførerkredsen nedsat en række udvalg, som senest til efteråret skal komme med forslag til modeller for fremtidig finansiering af dansk indhold på film, tv, radio og net. Udvalgsarbejderne vil også danne grundlag for et nyt medieforlig, som skal være gældende fra udgangen af 2018.

I serien med interview med repræsentanter for medier og brancher er det denne gang mediedirektør Christian Morgan, TDC Group. Han mener bl.a., at ‘hækken nok er blevet lidt høj ind til vore gode naboer i DR’. Der er brug for, at de statsstøttede spillere bliver medspillere i tv-økosystemet.

Hvad ser du som de største udfordringer på mediemarkedet i dag?

“Danskernes forbrugsvaner ændrer sig meget hurtigt. Flere og flere vælger nye digitale tilbud til – i mange tilfælde som supplement, men for nogle også på bekostning af tilbuddene fra de traditionelle distributører. Hos YouSee fokuserer vi på at give danskerne mulighed for at samle alle de mest efterspurgte indholdsprodukter i en nem og intuitiv løsning. Det er ikke nemt, og det kræver mange investeringer at blive tilstrækkelig indholds- og platformsmæssig agil til at kunne skabe en simpel og intuitiv oplevelse. Men vi er på rette vej.”

Er der behov for, at mediemarkedet er underlagt offentlig regulering, eller mener du, at det helt bør overlades til de fri markedskræfter?

“Med et meget lille sprogområde er der helt sikkert brug for støtte og regulering for at sikre kvaliteten af dansk indhold. Problemet i dag er dog, at markedet er asymmetrisk reguleret, hvor i særdeleshed de danske traditionelle spillere bliver ramt af en rigid og gammeldags regulering, eksempelvis på ophavsretsområdet, mens de internationale spillere går fri.”

Hvilke områder på mediemarkedet har særligt behov for mere eller mindre offentlig regulering i forhold til at skabe bedre finansiering af dansk indhold?

“Ophavsrettigheder og hvordan disse klareres er som altid et vigtigt emne. Vi skal selvfølgelig sikre rimelig betaling til rettighedshaverne, men vi skal også sikre lige og transparent regulering for alle. Og vi skal sikre, at der tilstræbes samme fleksibilitet og agilitet i reguleringen, som vi som distributører ønsker at kunne levere til vores kunder. Vi må ikke prøve at fastholde en analog regulering i en digital verden.

Hvad er dine forventninger til de udvalgsarbejder, der nu er sat i gang?

“Hos TDC Group håber vi, at der tages et lidt bredere perspektiv, hvor der tages hensyn til hele tv-økosystemet, ikke blot rettighedshaverne og DR. Vi er alle uløseligt forbundet, og vi får brug for at styrke vores fælles tilbud på en bæredygtig og langsigtet måde.”

I hvilket omfang er der behov for, at staten med direkte økonomisk tilskud bidrager til at finansiere produktionen af dansk indhold?

“Der er helt sikkert betalingsvillighed for dansk indhold, men det er klart, at hvis der ingen statsstøtte var, ville vi have meget mindre dansk indhold. Vi tror med fordel, man kunne gøre alt statsstøttet indhold tilgængeligt for alle danskere. Man kunne f.eks. forestille sig, at alt statsstøttet indhold altid kunne tilgås fra distributørernes platform og på den måde være med til at styrke det danske tv-økosystem.

Medieproduktionen herhjemme bygger ifølge Slots- og Kulturstyrelsen på fire indtægtsområder: Reklamer/annoncering, licens, statsstøtte/0-moms og distribution/abonnement. Inden for hvilke af de fire områder er det vigtigst at få gennemført ændringer?

“For os i TDC Group er det afgørende at skabe et bæredygtigt kommercielt marked for produktion af dansk indhold, dvs. produktion af dansk indhold udenfor DR. Den primære finansieringskilde af kommercielt dansk indhold er de danske tv-distributører – enten direkte via betalinger til Copydan, Koda m.fl. eller mere indirekte via betaling til broadcasterne. Hvis vi lægger betalingen for kanaler, reklameindtægter på YouSees kunder og betaling til rettighedshaverne sammen, bidrager YouSee med mere end 3 mia. kr. til broadcastere og rettighedshavere.

De danske tv-distributører oplever i disse år faldende efterspørgsel – i særdeleshed efter større pakker. Det er ikke kun et problem for os, det er et problem for finansieringen af dansk indhold.

Vi bliver naturligvis nødt til at skabe nogle bedre produkter med mere fleksibilitet og mindre rigide rettighedsmodeller, der ikke hæmmer innovation. Vi bør finde ind til et samarbejde på tværs af den danske tv-værdikæde, hvor vi arbejder sammen om at sikre fremtiden for det danske kvalitetsindhold.”

Hvad bør politikerne prioritere højst i et kommende medieforlig?

“Der er mange, der taler om at finde den rigtige balance mellem public service og kommercielle aktører. Og vi kan sagtens se, at det er en meget relevant samtale. Vi mener også, at hækken nok er blevet lidt for høj hos vores gode naboer hos DR. Ligesom vi selvfølgelig også mener, at reguleringen på ophavsretsområdet skal være lige for alle markedsaktører. Men det er også vigtigt, at man i et land som Danmark, hvor vi formodentlig de næste mange år forsat vil have størstedelen af al sening på DR og TV2, anerkender, at der er behov for, at de store statsstøttede spillere er medspillere i tv-økosystemet for at sikre en bæredygtig sameksistens. Vi skal sammen skabe den bedst mulige platform for fantastisk dansk public service og kommercielt indhold.”

Stofa: Hele værdikæden må i spil for at sikre fremtiden for dansk tv

Kulturminister Mette Bock (LA) har efter aftale med medieordførerkredsen nedsat en række udvalg, som senest til efteråret skal fremlægge deres analyser af konkurrencesituationen på mediemarkedet og komme med forslag til modeller for fremtidig finansiering af dansk indhold på film, tv, radio og net. Udvalgsarbejderne vil også danne grundlag for et nyt medieforlig, som skal være gældende fra udgangen af 2018.

I serien med interview med repræsentanter for medier og brancher er det denne gang adm. direktør Ole Fruekilde Madsen fra Stofa, landets næststørste tv-distributør. Han opfordrer til, at ‘hele værdikæden’ arbejder sammen om den omstilling, der er nødvendig for at sikre et stærkt dansk tv-marked i fremtiden.

Hvad ser du som de største udfordringer på mediemarkedet i dag?

“Tv-markedet er jo under en voldsom transformation i disse år, hvor det primært handler om at være i stand til at omstille sine produkter og tjenester til dét, som forbrugerne efterspørger. Det er lykkedes i mange brancher at lave en digital omstilling, som den vi ser nu, så det kan lade sig gøre. Men det forudsætter, at hele værdikæden er indstillet på at være med til omstillingen. Vi kan i distributørleddet ikke blot beslutte os for at lave nye tjenester – vi er nødt til at have rettighedshaverne med, hvis det skal lade sig gøre. Her er det desværre vores oplevelse, at det nuværende rettighedssystem er temmelig stift, som et resultat af både offentlig regulering og markedsfejl. Det mener vi, at vi skal have gjort noget ved nu.

Et godt eksempel er skævvridningen af konkurrencen, hvor internationale giganter, der viser dansk indhold, slipper for at kompensere og betale indholdsproducenterne. Mens vores kunder omvendt skal betale for det samme. Her skal systemet laves om, så det ikke hæmmer konkurrencen eller produktionen af dansk kvalitetsindhold.

Et andet eksempel er, at politikerne har anmodet om en øget grad af frit kanalvalg. Men når vi som tv-distributører forsøger at give forbrugerne det frit valg, bliver vi bremset af rettighedshaverne, som vi har en oplevelse af hellere vil fastholde markedet, som det var engang.”

Er der behov for, at mediemarkedet er underlagt offentlig regulering, eller mener du, at det helt bør overlades til de fri markedskræfter?

“Mediemarkedet er allerede omfattet af en masse offentlig regulering, bl.a. enerettigheder, licensregler, mv. Et af de problemer, vi oplever, er, at markedskræfterne er blevet hæmmet. Der er skabt monopoltilstande, hvor det europæiske marked er opdelt i nationale markeder, og hvor der er sket en enorm koncentration af en række rettigheder mv. Priserne for indhold er steget og steget samtidig med, at flere og flere forbrugere fravælger traditionelt tv – og herunder også kommercielt tv.

Det er her vores synspunkt, at markedet for rettigheder er for koncentreret, og dér, hvor markedet ikke fungerer, kan man overveje, om regulering fremover er den rigtige løsning. Sagen er, at man ikke fra politisk side kan lave regler, der skaber en høj koncentration og markedsfejl for derefter at vende det blinde øje til, når markedsproblemerne så melder sig. Men det er for tidligt at lægge sig fast på en løsning nu.”

Hvilke områder på mediemarkedet har særligt behov for mere eller mindre offentlig regulering i forhold til at skabe bedre finansiering af dansk indhold?

“For et lille sprogområde som Danmark er det helt essentielt, at vi sikrer gode vilkår for produktion af dansk kvalitetsindhold. Det er derfor helt uforståeligt, når store internationale giganter kan vise dansk tv-indhold uden at betale for det, mens vores kunder skal betale for det samme indhold.

Der bør derfor kigges på at skabe bedre muligheder for digital distribution, så dansk indhold distribueres så bredt som muligt. Det er essentielt at stille krav om åbenhed, transparens og ikke-diskrimination i forhold til den måde rettigheder til indhold bliver solgt på. Der er derfor ikke bare en lille detalje, der kan reguleres – det er hele systemet med rettigheder til distribution, som skal kigges efter i sømmene. Systemet er for stift og skal gøres mere fleksibelt.”

Hvad er dine forventninger til de udvalgsarbejder, der nu er sat i gang?

“Vi har meget store forventninger til udvalgsarbejdet. Mulighederne for at lave den helt store ændring af systemet er i spil, idet kommissoriet er ret bredt, og kan se på alt fra indholdsproduktion til distribution mv. Udvalget er samtidig sammensat af kvalificeret bemanding. Så der er tale om stort politisk mod og velvilje til at sikre et nødvendigt servicetjek af systemet. Det vil vi gerne kvittere for.”

I hvilket omfang er der behov for, at staten med direkte økonomisk tilskud bidrager til at finansiere produktionen af dansk indhold?

“Jeg tror ikke, man kommer helt uden om at give direkte støtte til dansk indhold, specielt ikke når det har en public service-karakter. Men jeg tror også, man kan komme langt ved at hjælpe markedet på vej og åbne op for flere digitale modeller og en større regulering af koncentrationen i salget af rettigheder.”

Medieproduktionen herhjemme bygger ifølge Slots- og Kulturstyrelsen på fire indtægtsområder: Reklamer/annoncering, licens, statsstøtte/0-moms og distribution/abonnement. Inden for hvilke af de fire områder er det vigtigst at få gennemført ændringer?

“Jeg tror det er relevant at se på alle områder. Og det er netop den mulighed, vi har nu, fordi hele systemet er i spil. Derfor handler det ikke om at indsnævre fokusområdet, men tværtimod om at få det hele i spil. Når det er sagt, så handler vores primære indvendinger om distribution og abonnements-siden, hvor vi jo har vores ekspertise.”

Hvad bør politikerne prioritere højst i et kommende medieforlig?

“Det bør sikres, at der ikke sker en konkurrencemæssig skævvridning på distributionsmarkedet – lige konkurrencevilkår bør være et ret ydmygt ønske. Herudover skal man sikre, at den koncentration af økonomisk magt, der sker på rettighedssiden bliver mødt af krav om åbenhed, transparens og ikke-diskrimination. Så hele systemet bliver mindre stift og i endnu bedre grad kan tjene forbrugernes efterspørgsel på tv-markedet, som i denne tid forandrer sig voldsomt og med stor hast. Distributørerne har her brug for mere frihed til at kunne tilgodese kundernes ønsker.”