BFE: Medieudspil kan skabe et sundere medieudbud

De private medier skal have større spillerum og bedre mulighed for at få del i de offentlige midler, fremgår det af regeringens udspil til nyt medieforlig. Det er positivt, fordi det kan skabe et sundere medieudbud med en bedre balance mellem de offentligt og de privat finansierede medier, mener Branchen ForbrugerElektronik (BFE).

”Forslaget om at udvide public service puljen er godt, omend vi gerne havde set den endnu større. Og det er godt, at DRs indhold skal være tilgængelig på andre platforme end hos DR selv. Begge dele er til gavn for hele mediemarkedet, og det kan medvirke til at skabe et mere robust marked med både offentlige og private medier. Vi mangler dog en løsning på, hvordan vi får lige vilkår til at distribuere indholdet, da tv-pakker betaler betydelige afgifter, som andre ikke skal betale,” siger direktør Laila Kelp Rasmussen, BFE.

Regeringen foreslår, at public service puljen udvides fra de nuværende 35 mio. kr. årligt til i alt ca. 220 mio. kr. i slutningen af aftaleperioden, som i øvrigt foreslås udvidet fra de nuværende fire til fem år. Der vil fremover kunne ydes støtte til produktion af audiovisuelt indhold på alle platforme.

Regeringen foreslår endvidere, at DR skal have færre tv-kanaler, fire mod i dag seks, og at der samtidig skal oprettes en ny tv-kanal med fokus på kulturindhold og folkeoplysning.

På radioområdet lægger regeringen op til at lukke for FM-båndet, når 50 pct. af radiolytningen er digital, dvs. på DAB, dog senest i 2021. Samtidig skal der oprettes en ny DAB-kanal med kulturindhold, herunder klassisk musik, og – ligesom den foreslåede tv-kanal – finansieret af en blanding af offentlig tilskud og reklameindtægter.

”Gode hensigter, men vi kunne dog ønske at få specificeret, at kun private udbydere kan byde ind på tv- og radiokanalerne, så disse indsatser er med til at styrke den offentlig-private balance og skabe mere mangfoldighed. Radio24syv har klart vist, at private kan skabe public service i høj kvalitet for færre midler,” siger Laila Kelp Rasmussen.

Endelig foreslår regeringen en revision af den såkaldte værditest for DR og de regionale TV 2-stationer. Den nuværende ordning, der skal sikre, at nye tjenester hos DR og de regionale stationer ikke konkurrerer med lignende kommercielle tjenester, har i praksis aldrig været anvendt. Ordningen skal revideres, så den ’får reel betydning’, hedder det.

Regeringens udspil indeholder ikke konkrete initiativer i forhold til det kommercielle tv-marked, hvor det såkaldte finansieringsudvalg under Kulturministeriet i december foreslog en afgift eller skat på udenlandske streamingtjenesters danske omsætning som et bidrag til finansiering af dansk indhold. Forslaget fik siden støtte af bl.a. S og DF ligesom regeringspartiet Venstre også har udtrykt sig positivt i forhold til ideen.

Det samlede udspil fra regeringen, som også omfatter en delvis privatisering af TV 2, 0-moms for digitale medier, ændring filmstøtte m.m.  kan hentes på Kulturministeriets hjemmeside.

Foto: Bjarke Ørsted

Et skridt nærmere afgift på Netflix 

De politiske ønsker om at presse udenlandske streamingtjenester som Netflix og HBO Nordic til at bidrage til dansk indholdsproduktion er kommet et godt skridt nærmere realisering efter en høring i Folketingets Kulturudvalg.

På høringen fastslog professor Thomas Riis, at der ikke er behov for ny EU-lovgivning, før Folketinget kan vælge at indføre en særlig afgift eller skat på udenlandske streamingtjenesters omsætning på det hjemlige marked. Han deltog i høringen som formand for det udvalg, som kort før jul kom med en række forslag til, hvordan man kan sikre fremtidig finansiering af dansk indhold.

”Det er vores vurdering at det kan lade sig gøre med den nuværende lovgivning,” sagde Thomas Riis på et spørgsmål fra Mogens Jensen (S), om Danmark ligesom Frankrig kan ’gå enegang’ og indføre en afgift.

Penge fra internationale aktører er et element i netop Socialdemokratiets udspil til et nyt medieforlig, ’En stærk stemme i en global medieverden’, som nu er offentliggjort. Udspillet beskriver ti punkter (kaldet ’principper’) som partiets udgangspunkt for et medieforlig, og punkt nummer tre handler bl.a. om, at Netflix, HBO Nordic, Amazon m.fl. skal bidrage til finansiering af dansk indhold.

’Det kommende medieforlig skal sikre, at internationale aktører, der opererer i Danmark, også bidrager økonomisk til dansk indholdsproduktion,’ hedder det i oplægget.

Regeringens støtteparti, DF, har luftet lignende tanker, og da samme signaler har lydt fra Venstres medieordfører Brit Bager, står det efterhånden klart, at der kommer en eller anden form for afgiftsinstrument i et kommende forlig.

Der synes også at være enighed om, at provenuet fra en afgift skal indgå i en pulje til finansiering af dansk indholdsproduktion, som både danske og udenlandske aktører kan søge støtte fra. Mogens Jensen siger, at målet med en afgift for Socialdemokratiet er at skabe et incitament for udenlandske tjenester til at investere i dansk indhold.

”Jeg ser det som en vej til at skabe mere lige vilkår mellem de hjemlige og de udenlandske aktører,” siger han.

Ifølge den såkaldte finansieringsrapport fra Kulturministeriet bidrager tv-distributørerne med omkring 4,6 mia. kr. årligt til dansk indholdsproduktion i form af betaling til hhv. tv-stationer og rettighedshavere. Det er væsentligt mere, end staten yder i form af licens til bl.a. DR og de regionale tv-stationer. Men ifølge rapporten risikerer de kommercielle aktørers bidrag at falde med helt op mod 900 mio. kr. frem mod 2025 bl.a. som konsekvens af faldende rettighedsbetaling og færre seere på traditionelt flow-tv.

Tv-distributørerne har efterlyst en revision af rettighedsområdet, og bl.a. foreslået at flytte al rettighedsbetaling til broadcasterne for at sikre ensartet rettighedsbetaling, uanset hvordan tv-indhold bliver distribueret. Mogens Jensen afviser at røre ved det nuværende system for rettighedsbetaling.

”Grundlæggende mener jeg, at der er gode vilkår for det kommercielle marked i Danmark, men der er også behov for, at vi i et kommende forlig sikrer et godt samspil mellem de private og de licensfinansierede aktører, f.eks. gennem et teknologisamarbejde. Det væsentligste for os er at sikre, at det er muligt at tjene penge på at producere dansk indhold, og vores udgangspunkt er, at det skal ske med en aftalelicens,” siger han.

Aftalelicens er det princip, som anvendes i dag, hvor f.eks. Copydan på vegne af rettighedshaverne giver en tv-distributør licens til at sælge og distribuere tv-kanaler mod betaling. Copydan sørger så for at fordele betalingen til rettighedshaverne.

Det socialdemokratiske udspil til medieforlig beskæftiger sig generelt ikke ret meget med forholdene på det kommercielle tv-marked. Ud af de ti ’principper’ er det således kun punkt 3, der berører emnet med ønsket om at pålægge de udenlandske aktører at bidrage til dansk indholdsproduktion. De øvrige ni punkter handler hovedsaligt om DR, public service og ejerskabet af TV 2.

Socialdemokratiets medieudspil kan downloades fra partiets hjemmeside.

BFEs sætter fokus på den kommende mediaftale med konferencen TV2018. Konferencen er den 14. marts i København og har deltagelse af bl.a. kulturministeren og flere medieordførere. Tilmelding og program på bfe.dk.

Foto: Henrik Sørensen

Medieforliget i fokus på TV2018

Det kommende medieforlig er i fokus på TV2018, BFEs årlige konference om tv-markedet. Konferencen i år er den 14. marts i København og har deltagelse af bl.a. kulturministeren og flere medieordførere.

”Tv-markedet er under forandring i disse år, og medieforliget får stor betydning for udbuddet af dansk indhold og ikke mindst beskæftigelse og omsætning i tv-branchen. Det er det, vi vil sætte fokus på med konferencen i år,” siger direktør Laila Kelp Rasmussen, Branchen ForbrugerElektronik (BFE).

Et af de store emner i det kommende forlig bliver finansieringen af dansk indhold. En rapport fra et udvalg under Kulturministeriet, ’Fremtidens danske indholdsproduktion’, har vist, at ændringer i seervaner og forbrug kan føre til et fald i finansieringsgrundlaget for dansk indhold på op mod 900 mio kr., fra ca. 6,3 til 5,4 mia. kr. årligt. I beregningen er det forudsat, at licensen er uforandret, og dvs., at nedgangen alene sker på det kommercielle marked.

”De kommercielle aktører bidrager i dag med ca. 4,6 mia. kr. årligt til dansk produktion, og dermed overgår det værdien af licensen.  Så markedsforhold og konkurrencevilkår mellem kommercielle danske og udenlandske aktører har afgørende betydning for udbuddet af dansk indhold i fremtiden,” siger Laila Kelp Rasmussen.

Rapporten fra Kulturministeriet har 13 forskellige forslag til, hvordan man kan styrke finansieringsgrundlaget for dansk indhold. Blandt forslagene er, at udenlandske streamingtjenester skal bidrage til dansk indhold med en særlig afgift, ligesom der er ideer om et styrket samarbejde mellem DR og de kommercielle aktører samt en revision af rettighedsbetalingen.

”Ingen tvivl om, at medieordførerne og partierne har en både vanskelig og vigtig opgave. Vi ser frem til at høre medieordførernes tanker om det kommende forlig,” siger Laila Kelp Rasmussen.

På TV2018 vil kulturminister Mette Bock (LA) kommentere regeringens forslag til medieforlig – hvis det ligger klart. Blandt oplægsholderne er også formanden for finansieringsudvalget Thomas Riis og Ole Højlund Olesen, Deloitte. BFEs formand Jørgen Stensgaard og DRs generaldirektør Marie Rørbye Rønn vil diskutere, hvordan offentligt støttet dansk indholdsproduktion kan virke som lokomotiv for dansk indholdsproduktion.

Ny BFE-formand: DR skal være lokomotiv for tv-branchen  

Branchen ForbrugerElektronik, BFE, har valgt ny formand, den 47-årige adm. direktør for Waoo, Jørgen Stensgaard. Han afløser Ole Fruekilde Madsen, Stofa, der trådte tilbage kort før jul.

Jørgen Stensgaard tiltræder netop, som Folketingets partier står over for at indlede forhandlingerne om et nyt medieforlig.

”Det er et forlig, som kan komme til at betyde rigtig meget for både vores medlemmer og tv-branchen som helhed. BFEs medlemmer er med en årlig betaling på ca. 4,5 mia. kr. den klart største bidragyder til produktionen af dansk indhold på tv og radio. Det kan komme under pres, hvis ikke Folketinget er opmærksom på at skabe lige vilkår mellem danske og udenlandske aktører,” siger han.

BFE-formanden peger på, at amerikanske streaming-giganter i øjeblikket har mere lempelige vilkår end danske tv-udbydere i forhold til bl.a. rettighedsbetaling og forbrugerbeskyttelse.

Jørgen Stensgaard efterlyser også et mere fokuseret DR i et nyt medieforlig.

”Efter vores opfattelse vil det være en fordel for alle, hvis DR koncentrerer sig om ’kerne public service’, dvs. nyheder, dokumentar, drama og kultur. Vi mener også, der er behov for, at DR i højere grad betragter de kommercielle aktører som medspillere. DRs rolle er at være lokomotiv for den samlede værdikæde frem for at optræde som konkurrent,” siger Jørgen Steensgaard.

BFE er brancheorganisation for aktørerne på to af de store markeder inden for medier og underholdning, nemlig radio- og tv-udbydere som YouSee, SE/Stofa Boxer, Canal Digital og Waoo samt producenter og importører af forbrugerelektronik som fladskærme, musikanlæg m.v.

BFE skal have ny formand

Branchen ForbrugerElektronik og Danske Mediedistributører skal have ny formand. Den hidtidige formand, Ole Fruekilde Madsen, Stofa, er trådt ud af bestyrelsen, og næstformanden, Jørgen Stensgaard, Waoo, er blevet konstitueret som formand.

Foreningerne forventes at udpege en ny formand ved næste bestyrelsesmøde i begyndelsen af februar 2018.

Direktør Sune Nabe Frederiksen er nyt medlem af bestyrelsen for BFE og Danske Mediedistributører som repræsentant for Stofa.

CES-topchef: 5G vil ændre vores verden

Der er intet over eller ved siden af Consumer Electronics Show, CES, verdens største messe for forbrugerteknologi. Det er her, at amerikanske, asiatiske og europæiske virksomheder præsenterer deres nyeste teknologier og produkter og dermed udstikker retningen for, hvordan vores arbejds-, daglig- og fritidsliv vil forme sig de kommende år.

Næste gang bliver i dagene fra den 9. til 12. januar 2018. Flere end 170.000 branchefolk fra 150 lande ventes sammen med 100 internationale delegationer til Las Vegas i USA for at deltage i CES 2018.

Forud for arrangementet har BFE via email interviewet Gary Shapiro, mangeårig administrerende direktør for den amerikanske brancheorganisation Consumer Technology Association, der står bag CES. Gary Shapiro er uddannet jurist og har bl.a. skrevet bøgerne ‘Ninja Innovation’ og ‘The Comeback: How Innovation Will Restore the American Dream’.

Gennembrud for 5G

Gary Shapiro, inden for hvilke områder (fladskærme, robotter, droner, bilindustrien osv.) forventer du at se de vigtigste nyheder på CES 2018? Med vigtig mener vi teknologier, der med stor sandsynlighed vil føre til væsentlige ændring i produktdesign, forretningsmodeller eller markeder?

”På CES 2018 kommer vi til at se gennembrud på tværs af det forbrugerteknologiske økosystem med fokus på 5G, kunstig intelligens (AI), robotter, droner, selvkørende køretøjer samt AR og VR (Augmented og Virtual Reality). Opkobling (connectivity) er det, der driver den digitale udvikling, og her vil 5G ændre spillereglerne på næsten alle markeder med hurtigere hastigheder og op til fem gange hurtigere reaktionstid sammenlignet med dagens netværker.”

Hvilke områder vil have størst indvirkning på hverdagen for forbrugernes liv i de næste par år?

”5G vil være en katalysator for vækst, der binder vores fysiske og digitale verdener sammen. De ​​nye produkter og tjenester, der drives af 5G, vil ændre forbrugernes arbejds- og dagligliv og vores fritid, og det vil have store konsekvenser inden for transport, sundhed, logistik og meget mere.

Vi ser også allerede, hvordan maskinlæring forbedrer processer og automatisering på arbejdspladser, og det er et område, som vil accelerere de kommende år. Digitale assistenter vil blive allestedsnærværende ledsagere, der kan guide og hjælpe os hvor som helst og når som helst i alt fra mobile enheder over biler til smarte højttalere. Stemmestyring bliver standarden inden for menneske-maskine interaktion (HMI), og vi har i 2017 set, at ’voice shopping’ er på vej til at blive det nye e-handel.”

Mange lande overgår EU

Vi antager, at USA, Asien og Europa i årevis har været de dominerende områder inden for teknologisk innovation, men er det det rigtige billede? Hvor er smeltediglen vedrørende innovationer og produktnyheder i forbrugerelektronik?

”Den teknologiske sektor driver den globale økonomi, skaber arbejdspladser, forbinder samfund og forbedrer generelt levemulighederne. På CES 2018 offentliggør vi for første gang en international undersøgelse, der sammenligner innovationsevnen i 38 lande og EU. I store træk viser undersøgelsen, at halvdelen af landene er på samme niveau eller højere end EU.

EU er en vigtig bidragyder til den globale teknologiske industri, eksempelvis med Holland og Frankrig som lande, der lægger stor vægt på innovation og startup som en vej til at fremme økonomisk vækst. Men EU har en historie med at begunstige europæiske teknologier, og protektionisme har en historie med at kvæle innovation.”

Teknlogi løser problemer

Hvis du ser tilbage på de seneste fem til ti år, hvilke nye produkter fra CES har så haft den største indvirkning på vores hverdag?

”Siden 1967 er alle banebrydende nye produkter blevet præsenteret første gang på CES, herunder video, dvd-afspiller, HDTV, 4K Ultra HD-tv, high-res audio, tabletter, 3D-printere og meget mere. De produkter og løsninger, der introduceres hvert år på CES, ændrer vores liv. Det, vi begynder at se nu, er teknologi, der hjælper med at løse mange af verdens problemer.

F.eks., at droner hjælper redningsfolk med at søge efter ofre og tilskadekomne. Virtual Reality spiller en rolle inden for sundhedssektoren og hjælper f.eks. i behandling af posttraumatisk stresssyndrom (PTSD). Robotter overtager risikofyldte opgaver, eksempelvis søgning efter sprængstoffer og landminer. Og kunstig intelligens overtager trivielle opgaver som lagerstyring, ligesom det kan fungere som støtte for mennesker med synsnedsættelse. Selvkørende el-biler vil gøre forurening, trafikkøer og ulykker til begreber fra fortiden. De virksomheder, der udstiller hos CES, omdefinerer vores branche, driver vores globale økonomi og gør vores verden til et bedre sted.”

BFE deltager i CES 2018 sammen med en gruppe af danske medier.

BFE ønsker alle en god jul og et godt nytår.

Stærkt dansk indhold kræver lige vilkår på tv-markedet 

Kulturministeriet offentliggjorde den 7. december den længe ventede rapport om den fremtidige finansiering af dansk digitalt indhold. I den forbindelse bringer Berlingske Business i dag en kommentar fra BFEs direktør Laila Kelp Rasmussen.

I kommentaren peger Laila Kelp Rasmussen bl.a. på, at DRs og TV 2s strategier på streaming-området er udtryk for en unfair konkurrence over for de private tv-distributører. DR ved at ville inkludere kommercielle udenlandske produktioner i sit streaming tilbud, og TV 2 ved at sælge sine tv-kanaler på streaming til en pris, der er lavere end den engrospris, som distributørerne skal betale.

Indlægget kan læses på dette link:
https://www.business.dk/debat/staerkt-dansk-indhold-kraever-lige-vilkaar-paa-tv-markedet

Kulturministeriets rapport, ‘Fremtidens danske indholdsproduktion’, oplister en række anbefalinger til, hvordan man kan sikre en fremtidig finansiering af dansk indhold på et marked, som bliver mere og mere præget af stærke udenlandske aktører. Blandt anbefalingerne er, at der indføres en særlig afgift på udenlandske streamingtjenester i lighed med lignende ordninger i andre EU-lande.

”Det er et interessant forslag, at andre aktører også skal være med til at betale: Det vil betyde, at der kommer flere penge ind i miljøet – eller i det mindste kan det kompensere for det fald, der er risiko for med det nuværende system,” siger Laila Kelp Rasmussen og fortsætter:

”Men det ændrer ikke ved den grundlæggende problemstilling, at tv-distributørerne i dag gennem afgifter til rettighedshaverne de facto er med til at delfinansiere dansk indhold, som de statsejede tv-stationer frit kan stille til rådighed som streaming. Ud over de 3,5 mia. kr. som distributørerne betaler til tv-stationerne, betaler de også ca. 1,1 mia. kr. i rettighedsbetaling; det er stort set det samme som hele den samlede private branche af tv-producenter omsætter på et år.”

Rapporten anbefaler også, at DRs egenproducerede indhold bliver stillet frit tilgængelig for tv-distributørerne.

”Det er glædeligt, at udvalget kommer med dette forslag. Vi finder det helt naturligt, at DR må tage det skridt, for den nuværende model skaber ubalance på markedet.”

Rapporten fra Kulturministeriet er omtalt og kan downloades fra dette link.

https://kum.dk/temaer/rapport-fremtidens-danske-indholdsproduktion/

Tv-distributører samler alt indhold i én boks

Tv-distributørerne supplerer i stigende omfang deres traditionelle kerneprodukt med nye streamingbaserede tjenester som Netflix og HBO. Det sker med nye avancerede tv-bokse, som gør det muligt at integrere flow tv med både egne on-demand tjenester og de film- og serietjenester, som i de senere år har ædt markedsandele fra tv.

Det seneste udspil kommer fra Canal Digital, som i lang årrække har været en af de væsentlige udbydere af både satellit- og kabel-tv herhjemme. Selskabet har netop bebudet en ny tv-boks baseret på Android-TV, hvor satellit-tv (i UHD-kvalitet, hvis broadcasteren tilbyder det) vil være tilgængelig på lige fod med både andre betalingstjenester  og reklamefinansierede tjenester som YouTube.

”Det handler om at skabe et produkt, hvor kunderne kan samle deres forskellige tjenester, frem for at de skal have besvær med at have det på flere enheder. På boksen er der fuld integration mellem live-tv, streaming og andre tjenester, så kunden har adgang til alle sine tjenester ét sted,” siger kommerciel direktør Claus Petersen, Canal Digital.

Både Waoo og YouSee har tidligere lanceret løsninger, hvor f.eks. Netflix kan integreres i deres respektive tv-bokse. Hos Waoo har Netflix ligefrem fået sin egen knap på fjernbetjeningen, mens YouSee senest har gjort HBO Nordic til en ’tv-kanal’, som man kan vælge i selskabets bland-selv tv-løsninger.

Kundeforholdet i centrum
Android-TV er en åben platform, hvor kunderne har adgang til tjenester, der udbydes som app i Androids play-butik. Den åbne platform illustrerer også det dilemma, som mange tv-distributører befinder sig i, nemlig i hvilken grad man skal prioritere, at der kun er ét kundeforhold eller acceptere, at konkurrerende tjenester også kan bruge platformen.

”Satellitsignalet er for os stadig det primære, og vi fastholder kundeforholdet i form af boks og tv-abonnement, men vi giver samtidig kunderne adgang til alle de andre tjenester, som ligger på platformen. Alle vil selvfølgelig helst kunne fastholde kundeforholdet, og der er nok lidt en stillingskrig på markedet, hvor man kæmper om netop det. Det er da heller ikke nogen hemmelighed, at vi lige som andre distributører arbejder på at lave alliancer med indholdsudbydere, også fordi det er enklere for kunden. Et eksempel er Paramount+, hvor vores kunder med Family frit kan streame film og tv-serier fra Paramount,” siger Claus Petersen.

Stemmestyret fjernbetjening
SE Stofa har i lighed med Canal Digital også valgt at basere deres nye boks på Android TV. Ved præsentationen af den nye boks i januar, understregede Stofas adm. direktør Ole Fruekilde Madsen også de gode muligheder for at samle flow-tv og streaming i samme enhed. Og begge distributører har fremhævet stemmestyring, hvor man ved at tale til en mikrofon i fjernbetjeningen f.eks. kan bede om at få vist f.eks. hvilke afsnit af ’De unge mødre’, der ligger tilgængelig som on-demand.

Hverken SE Stofa eller Canal Digital har endnu sat dato på, hvornår den nye boks kommer i handlen. Det seneste nye fra SE Stofa er, at boksen forventes klar i første kvartal 2018, og Claus Petersen fortæller, at lanceringsdatoen for Canal Digitals boks vil blive meldt ud inden udgangen af 2017.


Tv på 17 måder

De fire store danske tv-distributører følger i store træk den samme strategi i forhold til at tilbyde indhold på nye platforme. Alle fire tilbyder eksempelvis mulighed for at se tv på farten med app til både iPhone og Android-baserede smartphone ligesom web-tv også hører med i produktpaletten. Til gengæld kan der være forskel på f.eks., hvor mange browsere man understøtter på computer-platformen. Nogle nøjes med de to mest udbredte browsere på hhv. Windows og Mac, mens en enkelt har valgt at understøtte fire browsere på hver af de to operativ-systemer.

Tæller man alle understøttede platforme og formater løber det nemt op i flere end ti forskellige platforme, som hver enkelt distributør skal være i stand til at servicere og vedligeholde. Hos en af distributørerne vil man nå op i omegnen af 17 forskellige med eksisterende og planlagte platforme.

Tv-distributører investerer massivt i streaming-teknologi

De hjemlige tv-distributører har indledt, hvad der formentlig er branchens hidtil dyreste og mest gennemgribende omstillingsproces. På få år skal den traditionelle forretning med fokus på salg af tv i små og store pakker omstilles til et marked, hvor tv-pakker, enkeltkanaler, filmleje og serietjenester bliver samlet i ét og samme digitale underholdningsunivers.

”Den udvikling, vi er midt i nu, er en lige så stor omstilling for måden, vi ser tv og underholdning på, som introduktionen af mobiltelefonen var for vores talekommunikation,” siger tv-direktør Jacob Mortensen, YouSee.

Streaming tager magten

YouSee, Stofa og Waoo, som i alt har over to millioner tv-kunder, taler om investeringer i to- og trecifrede millionbeløb nu og i de kommende år i udvikling og drift af streamingplatforme.  Waoos administrerende direktør Jørgen Steensgaard siger, at streaming i dag udgør omkring halvdelen af Waoos årlige investeringer og 30-40 pct. af selskabets årlige driftsudgifter.

”Vi er gået fra en investering på 0 kr. for fem år siden til ca. 50 pct. af Waoo’s samlede investering i dag, og jeg forventer, det vil stige til 75 pct. over de næste fem år. Driftsomkostninger til streaming udgør 30-40 pct. af driftsbudgettet i dag og forventes over de næste fem år at stige til 60-70 pct. af driftsbudgettet,” siger Jørgen Stensgaard.

Kæmpe teknisk udfordring

Udfordringen for tv-distributørerne er, at deres kunder i hastigt voksende omfang har fået smag for selv at vælge tid og sted for, hvornår de vil se tv eller film. Det betyder, at distributørerne ikke længere kan nøjes med at opbygge og vedligeholde netværk, som blot kan levere de samme flow tv-kanaler i HD-kvalitet til alle.

”Vi skal som tv-distributører omfavne og udvikle en helt ny teknologi på helt andre platforme og med en markant større kompleksitet, end da vi kun sendte et lineært tv-signal ud,” siger Jacob Mortensen, YouSee.

I dag vil kunderne stå frit til at kunne vælge mellem f.eks. et nyt afsnit af Game of Thrones fra HBO Nordic, dumpe ind midt i TV 2s nyhedsudsendelse og starte den forfra eller se et afsnit af Matador fra DRs arkiv. Og kunden forventer, at billederne begynder at flyde inden for få sekunder og i samme høje kvalitet, som de er vant til fra tv-pakkerne.

”Tidligere skulle vi levere de samme 100 tv-kanaler til alle kunder i én strøm. Nu skal vi levere de samme 100 kanaler i alle mulige afarter, og på flere og flere platforme. Uden at være specifik vil jeg sige, at der er tale om investeringer i et stort tocifret millionbeløb,” siger produktdirektør Martin Dalgaard-Lassen, SE Stofa.

Store krav til kapacitet

Mange forbinder streaming med amerikanske udbydere som Netflix og HBO, men faktisk lancerede de hjemlige tv-distributørerne deres første streaming-tilbud flere år før, Netflix og HBO kom til landet. I begyndelsen var det dog forholdsvis få kunder, der benyttede sig af tjenesterne. I kølvandet på lanceringen af de amerikanske tjenester har et stigende antal forbrugere fået smag for at se tv ondemand.

Den helt afgørende forskel mellem traditionel tv-distribution og streaming er, at med streaming får hver eneste kunde sin egen individuelle datastrøm. Så i stedet for at sende det samme tv-signal til 500.000 kunder, skal man teoretisk være i stand til at sende 500.000 unikke datastrømme.

Ved store tv-begivender som en fodboldkamp kan det give udfordringer. De fleste kunder vil stadig foretrække at se kampen på hjemmets fladskærm, men en del vil være i en situation, hvor de vælger at streame i stedet, og det kan sætte systemerne under pres. For nylig valgte YouSee eksempelvis at begrænse adgangen til visse ondemand-tjenester midlertidigt for at sikre tilstrækkelig kapacitet til de kunder, der ville se landskampen mellem Danmark og Armenien som streaming.

Som det udtrykkes af Waoos administrerende direktør Jørgen Stensgaard:

”Kapacitetsbehovet er styret af antallet af kunder, som på samme tid finder det interessant at streame – modsat flow TV, hvor kapacitetsbehovet er konstant og upåvirket af antallet af kunder, som ser programmet. Det betyder, at kapaciteten til at streame til mange kunder skal være tilstede og monitoreres tæt ved peak belastning.”

Kamp om rettigheder

Udvikling af streamingløsninger er ikke kun et spørgsmål om teknologi men også om rettigheder. Selv om tv-distributørerne altid har betalt for retten til at distribuere tv til danskerne gennem f.eks. kabelnet eller via satellit, omfatter dette ikke automatisk retten til også at sende tv-signalet som streaming via internettet.

Forhandlingerne mellem distributørerne og rettighedsorganisationen CopyDan har ført til, at der er blevet introduceret et nyt begreb kaldet digitale rettigheder. Det betyder, at hvis en distributør ønsker at tilbyde kunderne at se en tv-kanal som streaming, skal der betales særskilt for dette. Og hvis kunden også ønsker at have mulighed for at se tv-signalet tidsforskudt, f.eks. med en StartForfra-funktion eller bare at lade signalet gå via en chromecast-enhed, udløser det yderligere rettighedsbetaling.

”De danske tv-distributører var blandt de første i Europa til at lancere streaming-tilbud, men den største udfordring har hele tiden været at få forhandlet de digitale rettigheder på plads. Det tager typisk halve eller hele år, og det koster ekstra at sende tv-indhold ud på to måder, selv om det er til samme forbruger,” siger Laila Kelp Rasmussen, BFE, der er brancheorganisation for tv-distributørerne.

Hun fortsætter:

”Som det er i dag, agerer vi i et rettighedsregime, som er udtænkt i en analog tidsalder. Forbrugerne tager det for givet, at de kan se deres yndlingsserie som catch-up, men de forventer ikke, at det gør deres tv-pakke dyrere. Prisen på rettighederne udgør i dag en stadigt voksende andel af distributørernes samlede udgifter, og denne udvikling er uholdbar – især fordi nye aktører i markedet ikke betaler for digitale rettigheder. Vi ser frem til, hvilke løsningsforslag Finansieringsudvalget under Kulturministeriet byder ind med i november, når de aflægger deres rapport om fremtiden for dansk digitalt indhold.