DR og TV 2 vil flytte public service fra flow til on demand tv

De statsejede tv-stationer DR og TV 2 planlægger begge at udvide deres respektive on demand-tjenester med mere indhold og flere seere i de kommende år. Det betyder, at public service-tv i stort omfang vil flytte fra de traditionelle flow-kanaler til de digitale tjenester DRTV og TV 2 Play, hvor seerne selv skal opsøge indholdet med både tekniske og seermæssige udfordringer til følge.

Hvad det sidste angår har direktør for DR Medier, Henriette Marienlund, for nylig beskrevet det på denne måde i Mediawatch:

“Vores udfordring er, at brugen af det mere specialiserede stof, vi har inden for samfund og kultur, på DRTV ikke er særligt god. Det betyder ikke, at det hele er skidt, eller at alt skal gøres op i seertal. Men den digitale brug af det her stof er der bare ikke endnu. Derfor skal formidlingen og tilgangen ændres, for ellers mister vi brugerne under 40 eller 50 år, når det kommer til samfund og kultur.”

Også TV 2 har konstateret, at der er forskel på seervanerne. Populære udsendelser på hoved-kanalen som ’Vild med dans’ og ’Danmark har talent’ har langtfra samme udbredelse på TV 2 Play, mens udsendelser fra fx. TV 2 Zulu får forholdsmæssigt større seertal på streamingtjenesten.

Lavere gennemsnitsalder
Hos DR er erfaringen, at seerne primært anvender DRTV til at få set udsendelser eller serier, som tidligere har været sendt på flow kanaler. Det er således totredjedele af seertiden, der bruges til udsendelser i arkiv. Digital chef i DR, Michael Arreboe, siger, at det især er fiktionsformater og indhold fra DR3, der trækker, hvilket, mener han, kan forklares med en lidt lavere gennemsnitsalder på brugerne af DRTV.

“Generelt er streaming svagest på det aktuelle her og nu indhold, såsom nyheder og sport, for alt andet lige er det mindre attraktivt at se en fodboldkamp eller nyheder fra i går,” siger Michael Arreboe.

På TV 2 Play har forbruget i de senere år bevæget sig i retning af mere live-tv, og ifølge digital direktør Anders Blauenfeldt bruger Play-kunderne nu over halvdelen af tiden på at streame flow-tv.

Målt i seertal og minutforbrug ligger det digitale univers stadig langt efter forbruget på det traditionelle netværksbaserede tv. DRs Michael Arreboe siger, at det er ca. ti pct. af det samlede forbrug af DR-indhold i dag ligger på streamning. Samme vurdering kommer fra Anders Blauenfeldt i forhold til TV 2 Play. Begge siger, at tallet er stigende.

Herre i eget hus vs stabile indtægter
De tekniske – og økonomiske – udfordringer for tv-stationerne består for en stor del i, hvor stor kapacitet de selv skal investere i, og i hvilken grad de skal satse på fortsat samarbejde med tv-distributørerne. Selv om stationerne med egen streamingkapacitet så at sige bliver herre i eget hus og får et direkte kundeforhold og – for en kommerciel station som TV 2 – en højere andel af abonnementsindtægten, er valget ikke indlysende.

Over halvdelen af TV 2s indtægter stammer fra abonnementsbetalinger, og af dem kommer langt den største del også fra kunderne hos tv-distributørerne. TV 2s adm. direktør Merete Eldrup har i et interview med Mediawatch betegnet tv-distributørerne som en ’mere stabil indtægtskilde’ end stationens egne Play-kunder.

Anders Blauenfeldt, der har ansvaret for TV 2s digitale strategi og herunder også investeringerne i streaming-platformen, siger om TV 2s planer:

”Vores helt grundlæggende strategi er i al overskuelig fremtid en kombination af direkte kundeforhold med distribution via streaming og et indirekte kundeforhold via distributørerne. Vores mål er ikke at flytte kunder over til streaming på TV 2 Play, men derimod at bevare relationen til kunderne – og hvis de bliver hos distributørerne er vi også glade for det.”

Millioninvesteringer af distributører
Tv-distributørerne har i de senere år investeret et trecifret millionbeløb i at bygge streaming-kapacitet for at tilbyde kunderne produkter, der kombinerer f.eks. traditionelt kabel-tv med web-tv og on demand funktioner som catchup og StartForfra. Samtidig har de udviklet boksløsninger, som gør det muligt tilbyde streamingtjenster som Viaplay, TV 2 Play og Netflix som del af tv-pakken.

Imens har både DR og TV 2 selv investeret i at opbygge streamingkapacitet til deres respektive on demand-tjenester. DR indgik i oktober sidste år en aftale med den amerikanske serviceudbyder Akamai, som i en periode på op til fire år får godt 200 mio. kr. for at sørge for at streame indhold fra DRTV ud til seerne. Akamai står ifølge DR for mellem 15 og 30 pct. af den globale internettrafik.

Michael Arreboe siger, at DR har øget bitrate på on demand, så den nu svarer til billedkvaliteten på et flow DTT-signal.

“Omkostningerne til streaming-distribution er variabel, idet vi betaler for mængden af data, som streames. Så flere brugere betyder en større regning til DR. Vi har dog indbygget prisregulering, så vi kan løfte en stor forventet stigning i streaming de kommende år med stort set samme budget,” siger Michael Arreboe.

Hos TV 2 vil Anders Blauenfeldt vil ikke sætte beløb på selskabets investeringer i on demand-kapacitet, men siger, at stationen foretrækker at købe kapacitet hos service-udbyderne.

”Vi er helt sikkert ikke på vej til at bygge vores egen netværksstruktur,” siger han.

Ligesom DR er det hos TV 2 Akamai, der sørger for at streame datastrømmene ud til kunderne. TV 2 har desuden købt Amazons cloudservice til at drive den komplicerede proces med login og kundeverifikation, når abonnenterne kobler sig på for at streame.

”Det er jo ikke et stabilt load hen over dagen, vi taler om. I nogle situationer har vi måske 100.000 kunder, der alle vil i gang med at streame inden for 15 sekunder,” siger han.

Drevet af nedskæringer
DRs satsning på DRTV er en direkte konsekvens af de nedskæringer, der rammer DR i det nye medieforlig. DR3 og DR Ultra lukker som flowkanaler og indholdet flyttes over til DRTV. Samtidig lægges DR2 og DRK sammen og bliver suppleret med et digitalt univers kaldet DR2+.

Ved lanceringen af planen i september hed det, at DRTV i fremtiden vil bliver hovedindgangen til stationen tv-indhold på linje med DR1.

Hos TV 2 er det en konsekvens af en ny treårig strategiplan, at der skal oprustes på TV 2 Play. Stationen vil fortsat have seks flow-tv kanaler i de kommende år, men ledelsen har klart meldt ud, at det store indsatsområde bliver TV 2 Play.

Vækstteam vil stramme kursen over for ulovlig streaming

Regeringens Vækstteam for kreative erhverv har afleveret sine anbefalinger, og de indeholder opsigtsvækkende anbefalinger til, hvordan man bremser ulovlig streaming og piratkopiering af film og tv.

Ifølge rapporten er ulovlige aktiviteter på nettet en direkte årsag til manglende vækst i de kreative erhverv.

”For samfundet som helhed udgør ulovlig kopiering og streaming på internettet fortsat en betydelig udfordring, som hæmmer den fremtidige udvikling af nye produkter og services og dermed innovation og vækst,” hedder det i anbefalingerne.

500 kr. i bøde
Vækssteamet mener, der er behov for en langt skrappere indsats, og foreslår både objektivt ansvar for bredbåndskunder og mulighed for administrativ blokering af hjemmesider.

En bredbåndskunde skal således kunne idømmes en bøde på 500 kr., hvis et ’teknologineutralt automatiseret varslingssystem’ tre gange har registreret, at kundens abonnement er blevet brugt til download eller streaming af ulovligt indhold.

Vækstteamet vil også droppe det nuværende krav om en dommerkendelse for at få blokeret for adgang til hjemmesider med ulovligt indhold. Det tager for lang tid, mener teamet, som foreslår, at SØIK (Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og international Kriminalitet) administrativt skal kunne pålægge bredbåndsudbyderne at blokere for bestemte hjemmesider.

I samme boldgade skal Justitsministeriet udpege en myndighedsinstans, der får ret til at blokere hjemmesider, hvis disse på sociale medier som Facebook reklamerer for ulovligt indhold.

Attraktive produkter er vejen frem
Formanden for Danske Mediedistributører, adm. direktør Jørgen Stensgaard, Waoo, er betænkelig ved forslagene.

”Ulovlig streamning og svindel med tv-abonnementer er naturligvis et fænomen, som vi bedst muligt skal forsøge at begrænse. Det skader hele den audiovisuelle branche. Men jeg har vanskeligt ved at se, at nidkær kontrol og overvågning af kundernes adfærd er det rette værktøj,” siger han.

Jørgen Stensgaard mener, at den ulovlige adfærd bedst bekæmpes ved at udvikle attraktive lovlige løsninger.

”Der vil altid være nogle få, der er ligeglade, men langt de fleste foretrækker at handle lovligt, og det er dem, vi skal have fokus på ved at udvikle gode kommercielle løsninger. Det har været virkningsfuldt på musikområdet, og vi er godt på vej på markedet for tv, serier og film,” siger Jørgen Stensgaard.

Incitamentsordning på vej
Blandt Vækstteamets øvrige forslag er en offentlig-privat venturefond efter finsk forbillede, som skal investere langsigtet i udvikling af dansk indholdsproduktion. Teamet anbefaler desuden en incitamentsordning, som kan gøre det mere attraktivt at placere produktionen af udenlandske film og serier i landet. Det imødekommer et længe næret ønske fra produktionsbranchen, som i flere år har peget på, at de fleste andre EU-lande har formået at tiltrække internationale produktioner ved at tilbyde f.eks. produktionsrabatter.

Jeppe Nygaard Christensen, adm. direktør i Ghost VFX, der er specialister i computereffekter til spillefilm, har beregnet, at hans virksomhed har mistet ordrer for omkring 130 mio. kr., fordi den ikke har været i stand til tilbyde samme vilkår som konkurrenter i andre lande.

Tre af de store virksomheder inden for den audiovisuelle branche, Nordisk Film, Unity Technologies og Sybo Games, bebudede samtidig med offentliggørelsen af Vækstteamets rapport, at de går med i erhvervsklyngen Vision Denmark. Målsætningen for samarbejdet i klyngen er på fem år at fordoble beskæftigelse og omsætning til hhv. 5000 ansatte og otte mia. kr. i omsætning inden for animation, film, spil, tv og XR.

Vækstteamets rapport med de i alt 21 anbefalinger kan downloades fra Erhvervsministeriets hjemmeside.

Voldsom vækst i interessen for ulovlige tv-abonnementer

Selv om der i de senere år er blevet lidt færre husstande med tv-abonnement, er der samtidig stor vækst på en del af tv-markedet, hvor der ikke burde være det. Tal fra Rettighedsalliancen viser, at der har været stor stigning i antallet af besøg på ulovlige internet-tjenster, der lokker med hele pakker af tv-kanaler eller livestreaming af sport til en brøkdel af, hvad de lovlige udbydere kan sælge dem til.

Ifølge Rettighedsalliancen steg antallet af besøg hos udbyderene af ulovlige tv-pakker med ikke mindre end 83 pct. i løbet af 2017. I samme periode steg besøgene hos tjenester, der ulovligt tilbyder livestreaming fra store sportsbegivenheder som f.eks. Champions League fodbold med 28 pct. i løbet af året.

Den stigende interesse for ulovlige tv-tjenester er en af årsagerne til, at Rettighedsalliancen i samarbejde med Kulturministeriet, Teleindustrien og Dansk Industri i tirsdags relancerede kampagnen Share With Care, som første gang så dagens lys i 2013. Det er en kampagne, der skal skabe øget opmærksomhed omkring ulovlighederne på nettet og hjælpe forbrugerne med at skelne mellem lovlige og ulovlige film- og tv-tilbud på nettet.

Ved lanceringen sagde kulturminister Mette Bock (LA), at der er en direkte sammenhæng mellem betaling til lovlige tjenester og udbuddet af dansk indhold på film og tv.

”Hvis ikke kunstnerne får deres andel af indtægterne, så vil der simpelthen ikke være noget at se i fremtiden. Derfor skal vi som samfund bakke op om den her kampagne, og det tror jeg, danskerne godt kan forstå,” sagde Mette Bock.

Ingen præcise tal
Der findes ingen præcise tal for omfanget af ulovlighederne på nettet. Rettighedshavere, teleselskaber m.fl. har gennem årene forsøgt sig med forskellige analysemetoder, men noget præcist tal for hvor mange, hvor ofte og hvor meget findes ikke.

På musikmarkedet har de prisbillige streamingtjenester ført til et markant fald i ulovlighederne, selv om det stadig forekommer i et vist omfang. Det er er også en udbredt antagelse, at den ulovlige kopiering og streaming af film og tv har været aftagende, men Rettighedsalliancens tal indikerer, at der sker det stik modsatte.

(teksten fortsætter grafen)


I alliancens årsrapport for 2017 hedder det, at det samlede antal besøg på ulovlige film- og serietjenester på nettet er vokset med 67 pct. på et år. Stigningen skyldes primært meget aktivitet i første halvdel af 2017, mens tallene for december 2017 faktisk er lavere end tallene for januar 2016. Lederen af Rettighedsalliancen, Maria Fredenslund, siger dog, at de foreløbige tal for 2018 bekræfter den stigning, der blev fundet i 2017.

Rettighedsalliancens data leveres af firmaerne SimilarWeb og MarkMonitor, der hhv. er specialister i ekstern måling af hjemmesidetrafik (dvs. uden adgang til logfiler) og beskyttelse af mærkevarerettigheder på nettet.

Men meget klare indikationer
Svindel på tv-markedet foregår på nettet både ved salg af abonnement og ved en slags pay-per-view.

Ved abonnement tapper de ulovlige tjenester tv-signaler fra lovlige udbydere og samler dem i store kanal-pakker, der sælges til en brøkdel af, hvad lovlige udbyder kan tilbyde dem til. Tv-seningen sker typisk ved, at køberen downloader et program eller en app, som giver adgang til de pågældende tv-kanaler.

Hvis det drejer sig om livestreaming fra store internationale sportsbegivenheder sker forbruget direkte fra den enkelte hjemmeside eller IP-adresse.

(teksten fortsætter efter graferne)

Som nævnt steg antallet af besøg på hjemmesider, der udbyder ulovlige tv-abonnementer med 83 pct. 2017, mens besøgene på sider med begivenhedsstreaming voksede med 28 pct. Og selv om besøgstallene ikke siger noget om det faktiske forbrug af ulovlige tv-produkter, mener Rettighedsalliancen, at tallet klart indikerer et stigende omfang.

Man behøver kun besøge en ulovlige tjenestes hjemmeside én gang for at downloade det nødvendige software for at få adgang til de berørte tv-kanaler, hedder det. Og hvad angår streaming, så afspejler et besøg på hjemmeside med streaming ofte også et faktisk forbrug.

Guide til forbrugerne
Et vigtigt element i arbejdet med at guide brugerne til de lovlige tjenester er, når teleselskaberne på baggrund af domstolskendelser blokerer for netadgang til de ulovlige tjenester. Erfaringerne viser ifølge Rettighedsalliancen, at trafikken til hjemmesider med ulovligt indhold hurtigt falder med op mod 75 pct., efter at en blokering er iværksat.

Som en yderligere hjælp til forbrugerne har aktørerne bag kampagnen indført en ny tjeneste, FilmFinder.dk, som er en praktisk guide til, hvor en given film eller tv-serie kan ses lovligt. Tjenesten omfatter indtil videre dog kun ikke-biografaktuelle film og tv-serier.

Ved lanceringen af Share With Care i tirsdags efterlyste marketingdirektør Liselotte Bauer Mols, SE/Stofa, at tjenesten blev udvidet til også at dække bl.a. tv-sport netop fordi forbruget af ulovlige streaming inden for dette område er voksende.

Antipirat-organisationen Nordic Content Protection anslog i 2017, at ca. 50.000 danske husstande abonnerer på en ulovlig tv-tjeneste.

DR-samarbejde bliver en nøgle til fremtidens tv-distribution

Den ny public service-kontrakt mellem kulturministeren og DR kan komme til et spille en vigtig rolle i udviklingen af fremtidens marked for dansk tv-indhold. En betydelig del af DRs tv-indhold vil i de kommende år udelukkende blive produceret til streamingtjenesten DRTV, og det er nu op til DR at udvikle det, der i kontrakten omtales som en ’sund model for distribution’, i samarbejde med rettighedshaverne og tv-distributørerne.

”Det er en utrolig spændende, men ikke nødvendigvis nem opgave, som vi ser frem til at medvirke til at løse. De rammer, vi i dag opererer med, stammer i stor udstrækning fra en tid, hvor flow-tv var det eneste, man kendte, og de er på mange punkter forældede. Reelt er opgaven at finde en bæredygtig model for dansk tv-indhold i konkurrence med de internationale streamingtjenster,” siger formanden for Danske Mediedistributører, adm. direktør Jørgen Stensgaard, Waoo.

DRTV bliver indgangen til DR
Som konsekvens af nedskæringerne i DRs budgetter og public service kontrakten skal DR senest i 2020 nedlægge tre af de nuværende seks flowkanaler, DR3, DR Ultra, og DR K. Til gengæld sker der en markant oprustning på DRTV, som ifølge DR vil komme til at rangere på linje med hovedkanalen DR1:

’DRTV vil således sammen med DR1 være hovedindgangene til DR’s TV-tilbud, og DR3 og DR Ultra vil fra 2020 være rene digitale universer. Under navnet DR2+ bliver der desuden udviklet digitalt samfunds- og kulturstof til DRTV,’ hedder det fra DR.

Med DRs planer er der kommet fokus på en længerevarende diskussion om behovet for en modernisering af rettighedssystemet på tv-markedet. Som det er i dag, betaler distributørerne en retransmissionsafgift for at distribuere DRs flow-kanaler, samtidig med, at de betaler særskilt afgift for at tilbyde tv-kunderne streamingfunktioner som f.eks. start-forfra eller tv-arkiv, hvor tidligere udsendelser er tilgængelig on demand i kortere eller længere tid.

Rettighedsbetalingen er imidlertid forskellig afhængig af, om tv-seeren vælger at hente indholdet fra DRTV eller hos en streamingtjeneste fra en tv-distributør. Og der kan yderligere være forskel i rettighedsbetalingen, hvis der er tale om dansk indhold, der streames via f.eks. Apple TV.

”Det hjemlige system har helt klart sin styrke. Det var i kraft af det, at vi herhjemme var blandt de første i Europa til at indføre nye attraktive digitale tv-tjenester. Men systemet har også skævheder, og det skal vi have set på, hvis vi skal bevare et stabilt økosystem for dansk tv-indhold,” siger Jørgen Stensgaard.

Værdi i hele kæden
På en konference på Christiansborg i forrige uge arrangeret af Copydan var samarbejdet mellem DR og rettighedshavere og distributører et dominerende tema. DRs generaldirektør Marie Rørbye Rønn betegnede kravene i public service kontrakten mellem kulturministeren og DR som en opgave, der lægger op til samarbejde på mange nye områder.

”Det er en udviklingsopgave, hvor vi skal bringe kultur- og samfundsstoffet ind i streamingverdenen, og det er en opgave, som vi rigtigt gerne tager på os,” sagde hun.

YouSees mediedirektør Christian Morgan finder signalerne fra DR positive.

”Tv-markedet bevæger sig i retning af, at kunderne i større udstrækning efterspørger både flow-tv og on demand indhold, så det er helt klart positivt, at vi fremover skal se flow og on demand som en samlet pakke fra DR. Men det handler ikke kun om at sørge for, at DR kommer ud til på alle platforme Vi har behov for at modernisere systemet, så det sikrer hele værdikæden,” siger han.

Adm. direktør Ulf Lund, Boxer, mener, at kontrakten rummer flere positive elementer, og han hæfter sig særligt ved det tættere samarbejde mellem DR og de øvrige aktører på tv-markedet.

“DR spiller en utrolig vigtig opgave i forhold til at sikre en dansksproget modvægt til den udfordring, som vi står over for fra primært amerikanske underholdningsgiganter, og det er positivt, at DR nu klart og utvetydigt forpligter sig til at agere lokomotiv for den samlede danske indholdsbranche. Ordet ‘samarbejde’ er faktisk brugt hele otte gange i public service kontrakten, og vi glæder vi os til at tale åbent med DR om, hvordan vi får det ført ud i livet,” siger Ulf Lund.

CEO for Nordic Entertainment Group, Danmark, Kim Poder, lægger vægt på kravene om, at DR skal stille egenproduktioner, som DR ikke selv anvender, til rådighed for andre aktører på markedsvilkår. Særligt DRs børneunivers mener han kan være interessant for private aktører som NENT.

”Vi respekterer selvfølgelig, at vi ikke bare kan plukke de enkelte programmer titel for titel, men det er vil heller ikke være rimeligt, at man skal købe det hele,” siger han.

Den ny public kontrakt har ifølge kulturminister Mette Bock (LA) til formål at skabe et mere fokuseret DR og den vil ifølge ministeren ’cementere DRs rolle som kulturinstitution’.

”DR skal adressere den øgede digitalisering og danskernes forandrede medievaner ved distributionen af DR’s indhold – og samtidig vil samarbejdsrelationerne med både private aktører og kulturlivet blive styrket,” siger Mette Bock.

Public service kontrakten kan hentes her.

BFE fusionerer med Danske Mediedistributører

På mandag 1. oktober får tv-markedet en ny brancheorganisation med fokus på dansk tv-infrastruktur og indhold. Branchen ForbrugerElektronik, BFE, der hidtil har fungeret som fælles talerør for tv-distributører og hardwareleverandører, fusionerer med Danske Mediedistributører samtidig med, at hardwareleverandørerne udtræder af det formelle samarbejde i BFE. I forbindelse med ændringen fratræder BFEs hidtidige direktør.

”Vi ønsker et mere skærpet fokus på dansk infrastruktur og indhold, og det kan vi bedst gøre med en forening, som alene repræsenterer tv-distributørerne. Vores medlemmer er reelt rygraden i tv-markedet, og vores fokus bliver at sikre en dansk infrastruktur i topklasse, som kan tilgodese både kundernes ønsker og rettighedshaveres, producenters og broadcasteres behov for at kunne tilbyde attraktivt dansk tv-indhold,” siger foreningens formand, adm. direktør Jørgen Stensgaard, Waoo.

BFE har siden 1992 fungeret som paraplyorganisation for Danske Mediedistributører med medlemmer som YouSee, Stofa, Waoo m.fl. og Leverandørforeningen ForbrugerElektronik, LFE, med medlemmer som Samsung, LG m.fl. Leverandørforeningen udtræder på mandag af BFE, som samtidig fusioneres ind i Danske Mediedistributører.

”Vi har haft et særdeles godt samarbejde med hardwareleverandørerne, og vi kommer forsat til at arbejde sammen på en lang række områder inden for teknologi, standarder osv. Men som forening vil vi fremover primært fokusere på tv-distributørernes interesser,” siger Jørgen Stensgaard.

Claus Holm, der landechef for Samsung og formand for LFE, siger, at leverandørerne er i færd med at undersøge mulighederne for at etablere et bredere organisatorisk samarbejde, der afspejler, at fladskærme i stigende omfang knyttes sammen med anden forbrugerelektronik i hjemmet.

”Men vi har altid haft et fortrinligt samarbejde med distributørerne, og det vil fortsætte. Tv-indhold, teknologi og distribution hører naturligt sammen,” siger Claus Holm.

Omkring 90 pct. landets husstande er i dag kunder hos medlemmerne af Danske Mediedistributører. Tv-distributørerne betaler årligt omkring 4,6 mia. kr. til broadcastere og rettighedshavere i vederlag og afgifter, og det er dermed den største enkeltkilde til finansiering af dansk indhold på tv og radio.

”En af vores store opgaver bliver at arbejde for en modernisering af rettighedsbetalingen, så vi får lige vilkår mellem udenlandske og danske aktører, og mulighed for at udvikle nye digitale indholdsprodukter med fokus på dansk indhold. Vi får en anden vigtig opgave med at bidrage til at udvikle nye modeller for distribution af public service indhold, som det er lagt op til i den nye public servicekontrakt for DR,” siger Jørgen Stensgaard.

Laila Kelp Rasmussen fratræder
I forbindelse med ændringerne fratræder direktør for BFE, cand. polit. Laila Kelp Rasmussen. Hun har stået i spidsen for BFE siden efteråret 2012, og har før det været ansat i Viasat og TV 2.

”Jeg blev ansat for at være med til at skabe en ny retning for BFE, og jeg er stolt af, hvordan vi fik ændret fokus fra distributionsplatforme og ny teknik til at handle om dansk indhold og om at skabe en bedre hverdag via teknologi. Det har været en særdeles spændende tid, men jeg synes også, at det er det rette tidspunkt at stoppe nu, hvor organisationen ændres, og der skal rulles en ny strategi ud,” siger hun.

Fratrædelsen sker ifølge Jørgen Stensgaard efter gensidig aftale.

”Laila har gjort en stor indsats for BFE både udadtil og indadtil i forhold til at få de to brancheorganisationer til at arbejde sammen om fælles mål. Hun har spillet en stor rolle i at få sat fokus på den betydning, som tv-distributørerne har for det danske tv-marked i form af finansiering og tv-udbud,” siger Jørgen Stensgaard

I forbindelse med fusionen mellem BFE og Danske Mediedistributører indtræder Nordic Entertainment Group og Altibox i medlemskredsen. Danske Mediedistributører vil herefter have følgende medlemmer: YouSee, Stofa, Boxer, Waoo, Canal Digital, Nordic Entertainment Group og Altibox.

Den formelle fusion mellem BFE og Danske Mediedistributører gennemføres i løbet af året. Foreningerne tegnes af formanden, adm.direktør Jørgen Stensgaard, Waoo.

Kontaktperson for BFE og Danske Mediedistributører er konsulent Ib Konrad Jensen, tlf. 40741310 eller ikj@bfe.dk.

Fed lyd og nye kæmpefladskærme – IFA leverede igen overraskelser

Fladskærme kan tilsyneladende ikke blive for store. Forbrugerne køber stadigt større skærme, og skal man tro de sydkoreanske elektronikgiganter LG og Samsung har vi slet ikke nået grænsen endnu.

På den netop overståede IFA-messe i Berlin toppede LG skalaen ved at præsentere en mikroLED-skærm på 173” svarende til næsten 4,5 meter i diagonalen. Dermed overgik LG ærkerivalen Samsung, som på CES i januar præsenterede en modulopbygget skærm, The Wall, på 146”.

Hverken LG eller Samsung har været flittige til at fortælle om priser på disse giganter, eller hvornår de bliver tilgængelige for almindelige forbrugerne. Men at prisen bliver 6-cifret, er der ingen tvivl om.

8K-fladskærme på markedet
Man skal også have seks cifre på bankkontoen, hvis man vil have fingrene i den største af de nye 8K-fladskærme, som Samsung sender på markedet i denne måned, efter de har haft debut på IFA. Der findes ganske vist ikke hverken flowtv-kanaler eller streaming-tjenester i den ekstremt høje opløsning på nuværende tidspunkt, men det er ikke afgørende, mener Samsung.

4K-skærmen til venstre viser det originale SD-signal, mens skærmen til højre viser signalet opskaleret til 8K.

Selskabets 8K-skærme er takket være sine avancerede processorer og kunstig intelligens i stand til at opskalere f.eks. 4K-signaler til fuldgode 8K-billeder. Det blev illustreret med en opstilling på messen, hvor man på den ene skærm kunne se et billede i SD, HD eller 4K – og på den anden det samme signal udsat for en 8K-opskalering. Der var tale om en mærkbar forbedring for selv det noget gnidrede SD-billede, mens effekten ikke overraskende var klart bedst, når der var tale om et 4K-billede opskaleret til 8K.

Et 8K billede indeholder ca. fire gange så mange informationer som 4K og hele 16 gange mere end det HD-billede, vi kender fra de fleste flowtv-kanaler i dag. Selve opskaleringen sker kort fortalt ved den indbyggede processor løbende sammenligner billedsignalet med informationer om former og objekter i en stor billeddatabase, hvorefter den danner et nyt billede i 8K-opløsning.

Et 4K-tvsignal kræver en bitrate på 20-25 Mbit/s. Skal man have en god billedkvalitet med 8K, lyder nogle vurderinger, at man skal op i nærheden af 80 Mbit/s, når det handler om actionfyldte billeder, f.eks. live sport.

Samsungs 8K-fladskærm kommer i tre størrelser, 65, 75 og 85 tommer, og prisen går fra knap 40.000 kr. for 65” til 115.000 kr. 85” udgaven. Eventuelle købere kan så håbe, at de planlagte 8K-signaler fra OL i Tokyo 2020 vil blive tilbudt danske husstande.

Kæmpestore, bølgende vægge beklædt med OLED-skærme har afløst LGs tunnel på IFA-messen.

OLED vinder fortsat marked
LG havde også en 8K OLED skærm med på IFA, men det var uden pris eller leveringstidspunkt. Til gengæld har selskabet fuld tryk på produktionen af sine 4K OLED skærme, og kan her lune sig ved visheden om, at satsningen på OLED i det såkaldte premium-segment ser ud til at lønne sig.

Salget af OLED-skærme er målt i antal mere end fordoblet fra 1. halvår 2017 til samme periode i år. I kroner og øre er stigningen på hele 80 pct. i perioden samtidig med, at gennemsnitsprisen på disse skærme faktisk er faldet med ca. 17 pct. OLED-skærmene står nu for 12 pct. af den samlede omsætning på fladskærmsmarkedet.

Stiller man sig op ved udgangsdøren og kigger på de store papkasser med fladskærme, som kunderne bærer ud, vil der stå LG på hver femte kasse. Men kigger man på butikkernes omsætning, står LG for en fjerdedel.

Store skærme sælger
Ifølge markedsanalytiker Christian Pagmert fra GfK er næsten 3 ud af 4 nye skærme af typen 4K, og målt i kroner sad 4K-skærmene på 88 pct. af markedet i årets første halvdel.

Statistikken fortæller også, at de hjemlige forbrugere er mere end villige til at bruge penge på store fladskærme. Godt 37 pct. af de skærme, der blev kørt hjem fra elektronik-butikkerne i årets første halvdel, var over 55”, men de udgjorde op mod 60 pct. af omsætningen på fladskærmsmarkedet.

Fed lyd fra B&O
Hjemlige B&O var også på IFA, hvor produktchef Heidi Hausted Fredberg præsenterede Beosound Edge, en nyudviklet og temmelig anderledes designet højttalerenhed. Edge – der som bekendt betyder kant – skal skabe associationer til en mønt, der står på højkant. Eller et stations-ur på en banegård.

Beosound Edge kan begge dele; stå på højtkant på gulvet eller hænge ud fra væggen som et ur.

Produktchef Heidi Hausted Fredberg, B&O, ved præsentationen af Beosound Edge.

Højttaleren er designet, så den kan fungere som en lydmæssig rumdeler. Som udgangspunkt er den sat op til at afgive lyd 360 grader rundt, men brugeren kan vælge, at lyden primært skal sendes til den ene eller anden side, eksempelvis til køkken eller stue i det moderne køkkenalrum. Man kan skrue op og ned for lyden ved at puffe højttaleren til højre eller venstre – op eller ned, hvis den hænger på væggen. Pris 23.000 kr.

Aibo blev modtaget som en stjerne under topchefen Kenichiro Yoshidas præsentation.

Det første bjæf i Europa
Hvis nuttethedsfaktoren var det afgørende, var det nok Sonys lille robothund Aibo der ville stå som stjernen over alle produktnyheder på dette års IFA-messe i Berlin. Det lille charmerende stykke legetøj blev genintroduceret på CES Las Vegas i januar og bjæffede for første gang på europæisk jord under IFA.

Ved lanceringen på CES antydede Sony en pris på omkring 2000 dollar, men når den endelig kommer på markedet her i september ligger prisen på ca. 2900 dollar (små 20.000 kr.). Det inkluderer tre års abonnement på en cloud-service, en slags digital hundeskole, der med tiden bl.a. vil gøre den ’klogere’ og bedre til at identificere og genkende ting.

LG præsenterede tidligere i år sin digitale husalf, CLOi, som kan hjælpe med at holde snor i hjemmets maskinpark, indholdet i køleskabet, status på vaskemaskine og i øvrigt fungere som knudepunkt for kommunikation mellem familiemedlemmerne.

Lille CLOi var der igen på IFA, men den havde også selskab af de noget større industriversioner, der kan fungere som lufthavns-guide eller medhjælper ved indkøb. Den store nyhed var SuitBot, som vel bedst kan betegnes som en slags exoskelet. Teknologien er velkendt inden for sundhedssektoren, hvor exoskeletter kan anvendes til at hjælpe bevægelseshandicappede. Men LGs SuitBot er designet til at hjælpe f.eks. lagerarbejdere med tunge løft.

LG gav ingen indikationer på priser eller leveringsdatoer.

YouSee og Waoo i offensiven med underholdning og streaming

To af landets store tv-distributører benyttede dette års IFA-messe i Berlin til at lancere nye initiativer på tv-markedet. Det TDC-ejede YouSee skruer yderligere op for den satsning på eget tv- og streaming-indhold, som selskabet indledte sidste efterår, mens det elværksejede fiberselskab Waoo er på markedet med det første rent streamingbaserede tv-produkt.

Begge tv-udbydere pegede på de langsigtede tendenser på tv-markedet som grundlag for deres offensiv. Det samlede marked for tv-underholdning er vokset markant de senere år, men væksten er sket inden for streaming, mens forbruget af flow-tv falder. Og mens streaming tidligere især var populært blandt de yngste kundegrupper, er væksten nu størst blandt de ældste.

Aldrig mere end 30 sek. væk
YouSee er med 1,3 mio. tv-kunder landets største udbyder. Her har man valgt en strategi, hvor man kombinerer det traditionelle tv-udbud med streaming-tjenester som HBO Nordic og Viasat Film samtidig med, at selskabet opbygger en portefølje af originalt dansk indhold og udenlandske serier, som YouSee har eksklusive rettigheder til.

Det hele samlet og serveret i samme applikation.

”Vores mål er, at du aldrig skal være mere end 30 sekunder fra det indhold, du gerne vil se,” som den nyudnævnte YouSee-direktør Jacob Mortensen udtrykte det ved præsentationen i Berlin.

Introduktionen af streamingtjenester i Bland Selv pakkerne, fik efterspørgslen til at skyde i vejret.

Da YouSee i februar i år åbnede for, at kunderne kunne vælge bl.a. HBO Nordic i selskabets Bland Selv pakker førte det til en stigning i antallet af kunder med denne løsning. Interessen var størst blandt kunder med Mellem- og Fuldpakke; over halvdelen af dem, der skifter i dag, vælger den store Bland Selv pakke med op til 36 fritvalgskanaler. Samlet har YouSee i dag ca. 175.000 kunder med Bland Selv-løsningen, svarende til knap 14 pct. af alle tv-kunder.

Egen tv-kanal fra årsskiftet
På pressemødet afslørede YouSees mediedirektør, Christian Morgan, at YouSee fra årsskiftet lancerer en egen tv-kanal med blandet indhold af dansk og udenlandsk underholdning primært rettet mod yngre målgrupper. Kanalen får egen programflade og reklamer som traditionelle flowkanaler men bliver suppleret af et ondemand-univers med op mod 600 titler.

YouSee tog hul på strategien med originalt dansk indhold med lanceringen af ChriChriTV i efteråret 2017, og det fik yderligere en dimension med introduktionen af YouSee Comedy i maj. Begge bliver del af den kommende tv-kanal, som også vil byde på indhold fra 20th Century Fox, et af verdens største filmselskaber, samt serier som Suits og Good Doctor, som YouSee har rettigheder til på det danske marked.

”Selvom mange af vores kunder streamer på livet løs, foretrækker mange fortsat at se med via traditionelt tv, og den nye kanal bliver tilgængelig for alle vores tv-kunder,” sagde Christian Morgan.

Afløser for gammeldags tv
Strategien hos fiberselskabet Waoo er også at bygge bro mellem det traditionelle flow-tv-univers og de populære streamingtjenester. Indtil nu med fokus på at flytte streaming-tjenesterne ind på tv-platformen og integrere dem i den samme brugerflade som flow-kanalerne, som da Waoo i 2013 var den første udbyder til at tilbyde Netflix direkte på selskabets tv-boks.

På sit pressemøde i Berlin fortalte adm. direktør Jørgen Stensgaard, at Waoo tager endnu et skridt og vil tilbyde kunderne tv-abonnementer via internettet, dvs. uden behov for fx. antenne, boks eller indlagt kabel-tv. Ønsker man adgang til en tv-pakke fra en dansk distributør, har man i fremtiden blot brug for en computer og en god bredbåndsforbindelse.

”Vi er kommet til et punkt, hvor man ikke længere er bundet af at have f.eks. kabel tv eller satellitmodtager for at kunne abonnere på en tv-pakke. Streaming-teknologien er blevet så veludviklet og robust, at den nu er blevet et alternativt på lige fod med de gammeldags tv-løsninger,” sagde adm. direktør Jørgen Stensgaard, Waoo.

Streamingabonnementet Waoo TV Go kræver ingen form for installation og skal blot bestilles og aktiveres på nettet. Kunderne kan streame til computere, tablet og smartphone, men foretrækker man en fladskærm, kan det ske med f.eks. ChromeCast.

Kunderne kan vælge mellem 100 kanaler i Waoo Flex. Priserne går fra 0 kr/mdl (bl.a. DR-kanalerne) til 90 kr/mdl for bl.a. 3+.

Waoo TV Go kan kombineres med en af Waoos eksisterende tv-pakker eller med det nye Waoo Flex, som også blev lanceret i Berlin. Waoo Flex er et produkt, hvor kunden selv vælger indholdet og antallet af tv-kanaler; der er 100 kanaler at vælge mellem, men man kan nøjes men én enkelt kanal, hvis det er det, man vil.

”En moderne tv-forbruger forventer maksimal fleksibilitet og fuld valgfrihed. Det er det, vi gerne vil tilbyde. Det her er fremtidens TV-løsning,” siger Jørgen Stensgaard.

Fokus på kunder uden tv
Med TV Go og Flex vil Waoo forsøge at ramme de kunder, der har fravalgt den traditionelle tv-løsning. De nyeste statistikker fra Kulturministeriet viser, at det efterhånden er over 11 pct. af landets husstande, der ikke har tv i hjemmet. Blandt ’Unge enlige og par uden børn’ er det ifølge Slots-og kulturstyrelsen helt op til 37 pct.

Waoo er primært fiberudbyder men tilbyder også tv via fiber. Af selskabets i alt ca. 325.000 fiberkunder har ca. halvdelen også valgt at købe Waoos nuværende tv-produkt. Det er den anden halvdel, der kun abonnerer på bredbånd, som Waoo har i kikkerten med det nye streamingbaserede tv-produkt.

Waoo TV Go vil i første omgang kun blive tilbudt Waoos egne fiberkunder, selv om der teknisk set ikke ville være noget i vejen for at tilbyde det til kunder med bredbånd fra andre udbydere. Det handler først og fremmest om stabilitet og kvalitet.

”Hvis vi kommer til at se garantier for hastigheder og stabilitet, kan vi ikke afvise, at vi på et senere tidspunkt tilbyder det til kunder med bredbånd fra andre udbydere – men vi vil ikke gå på kompromis med kvaliteten,” sagde Jørgen Stensgaard.

Robotterne vil vrimle på IFA 2018

Den kommende IFA-messe i Berlin fortsætter, hvor CES i Las Vegas slap i januar; i robotternes tegn. Ikke kun ved at præsentere flere af de nuttede digitale husassistenter, der forbinder bl.a. fladskærm, lydanlæg og køleskab, men også med et stærkt fokus på de udfordringer, der følger med stadigt mere avanceret kunstig intelligens og autonome robotter.

De besøgende på messen kan komme lidt tættere på robotdilemmaerne på IFA+, en teknologikonference der finder sted parallelt med den store hardware-udstilling. Med temaer som superintelligens, moralske maskiner og hyperrealitet sætter konferencen i år særligt fokus på forholdet mellem mennesker og maskiner, eller som det hedder i et af indlæggene: ’mellem biologisk og ikke biologisk intelligens’.

Blandt dem, man kan møde, er den spanske kunster Moon Ribas, der har en seismisk sensor indopereret i den ene fod. Sensoren sætter hende i stand til at fornemme jordskælv, uanset hvor på jorden de finder sted.

En anden af deltagerne er Poppy Crum, seniorforsker ved Dolby Laboratories, hvor hun eksperimenterer med at udvikle maskiner, der bedre er i stand til at forstå mennesker.

Poppy Crum mener, at man bør begynde at tale om ’empatisk teknologi’, hvor det naturlige kognitive og følelsesmæssige skel mellem mennesker og maskiner udviskes. Menneskelige reaktioner udtrykt gennem mimik, åndedræt, kropsvarme, gestik osv. kan i dag aflæses af sensorer og dermed også tolkes af maskiner, så de kan forstå mere diskrete menneskelige signaler. ’Post-poker fjæs æraen’, som hun kalder det.

Er man til mere dagligdags teknologi, er IFAs hovedattraktion som altid hardware-udstillingen med dens fascinerende præsentation af det absolut nyeste inden for hjemmets elektronik. Modsat CES, der også byder på ideer og prototyper, der aldrig kommer længere end til udstillingshallerne, kan man på IFA være nogenlunde sikker på, at det man kan se, også vil være til at finde i europæiske butikker inden for overskuelig fremtid.

På nettet florerer der som altid op til IFA masser af rygter om de nye fladskærme, mobiler eller wearables fra internationale elektronikgiganter som Samsung, LG, Sony, Philips osv.

Ligesom i tidligere år arrangerer BFE et dansk pressemøde i forbindelse med IFA. Det er i år fredag 31. august kl. 9 på Hotel Bristol i Salon Cecilienhof. Tilmelding til bfe@bfe.dk

IFA åbner for publikum fredag 31. august og varer frem til og med den 5. september .

Medieforlig med lyspunkter

Den nye medieaftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti indeholder flere gode elementer, lyder vurderingen fra Branchen ForbrugerElektronik, BFE. Organisationen fremhæver især ønsket om at skærpe DRs public service profil og muligheden for en bredere udnyttelse af DR-indhold på andre medieplatforme.

”DR har en enorm betydning i det samlede danske medieudbud, og det er positivt, at medieaftalen lægger op til en klarere og mere veldefineret public service-profil for DR. Vi kan ikke undvære DR, men vi har brug for et DR med en skarpere dansk indholdsprofil, og det er der lagt op til,” siger Laila Kelp Rasmussen, direktør i BFE.

Hun fremhæver også, at DR vil blive pålagt at sikre, at tv-distributører får mulighed for at videresende hele DRs on demand-indhold som et samlet tilbud. I dag er det alene udsendelser fra DRs seks tv-kanaler, som i en kort periode kan findes som on-demand hos fx YouSee, Stofa og Waoo.

”Det er et godt eksempel på, at DR får en mere samarbejdende rolle, som er noget af det, vi har efterlyst. Det er godt for danskerne, at det bliver nemmere at få adgang til DRs indhold,” siger Laila Kelp Rasmussen.

Større public service pulje
Ifølge aftalen skal public service puljen vokse fra de nuværende 35 mio. kr. årligt til ca. 100 mio. kr. i 2023. Det er udtryk for et ønske om at øge udbuddet af ’dansk kvalitetsindhold’ med vægt på ’saglighed, væsentlighed og troværdighed’.

”Public service puljen skaber stor mangfoldighed i udbuddet af dansk indhold, og det er godt og vigtigt signal at øge puljen,” siger Laila Kelp Rasmussen.

Netflix skal til lommerne
Efter krav fra Dansk Folkeparti bliver internationale aktører som f.eks. Netflix og HBO Nordic pålagt at bruge to pct. af deres omsætning herhjemme på direkte investeringer i nyt dansksproget indhold.

”Det er naturligvis positivt, at der bliver flere om at bidrage til dansk indholdsproduktion, men der er forsat stor forskel på danske og udenlandske aktøres rettighedsbetalingerne, og den udfordring er ikke blevet løst med denne aftale. To pct. af Netflix’ danske omsætning kan næppe matche de 4,6 mia. kr. som danske tv-distributører bidrager med til dansk indhold hvert år,” siger Laila Kelp Rasmussen.

Provinsen bliver styrket
Et gennemgående træk i aftalen er, at der flyttes arbejdspladser og støttemidler til provinsen. Således skal halvdelen af medarbejderne og hele administrationen af Radio 247 flyttes ’vest for Storebælt’. Det samme gælder for en ny statslig finansieret tv-kanal med ’kulturindhold og folkeoplysning’, der også skal have hjemsted i den vestlige del af landet. Et nyt nævn, der skal fordele pengene fra public service puljen, skal ligeledes placeres i ’Vestdanmark’.

TV 2 regionerne får hver en million kroner mere i 2021 til dækning af kommunalvalg.

Regeringens forslag om en fremskyndet lukning af FM-båndet blev ikke til noget, og aftalen fastslår blot, at man nu følger den oprindelige hensigt. Lukning af FM-båndet kan tidligst komme på tale, når 50 pct. at radiolytningen, herunder også i biler, er flyttet til DAB, og tidligst to år derefter.

Behov for ensartede vilkår
Efter flere måneders forhandlinger er det endt med, at det kun er regeringen og Dansk Folkeparti, der står bag det nye medieforlig. Socialdemokratiets ordfører har i en første kommentar sagt, at partiet forbeholder sig ret til at rulle ’dele’ af forliget tilbage, såfremt partiet får mulighed for det efter et kommende valg.

”Det her er måske et af de mest afgørende medieforlig i mange år, og det havde været rart med et bredt forlig. Vi håber, der nu kan komme ro på området, så vi kan få de lige vilkår, som branchen har brug for,” siger Laila Kelp Rasmussen.

Mere om medieaftalen på Kulturministeriets hjemmeside.

BFE ønsker god sommer til alle. Nyhedsbrevet er tilbage efter sommerferien.

Danske film og serier slår amerikansk streaming

Trods stor succes for amerikanske tjenester som Netflix og HBO Nordic, klarer danske serier og film sig fortsat godt i konkurrencen. Så godt at det ifølge Det Danske Filminstitut, DFI, må feje alle påstande til side om, at danskerne hellere vil se Game of Thrones end Fasandræberne.

Instituttet har netop offentliggjort en større undersøgelse af danskernes forbrug og holdninger til film og serier. Resultaterne afliver mange myter om danskerne og deres forbrug af film og serie.

Ifølge specialkonsulent Sanne Juncker Pedersen, DFI, viser tallene, at interessen for spillefilm fortsat er meget høj trods den store succes for streamingtjenesterne og deres udbud af serier.

”Der har bredt sig en opfattelse af, at vi hellere vil se serier end film, men 99 pct. af danskerne ser fortsat film. Film og serier er ikke et enten eller forbrug, men et både og. Det samlede forbrug er vokset, og en tredjedel ville se flere film eller serier, hvis de havde bedre tid,” siger Sanne Juncker Pedersen.

Danske film på niveau
Mens der for tv og biograf regelmæssigt offentliggøres statistikker for antal seere og billetsalg, er streamingtjenesterne notorisk hemmelighedsfulde med deres visningstal. DFIs undersøgelse er den første, hvor man er i stand til at sætte tal på udbredelsen af film og serier på tværs af platforme.

Undersøgelsen piller noget af glansen af mange af de mest hypede og medieomtalte tv-serier som f.eks. House of Cards på Netflix. Serien er trods sine fem sæsoner og massiv omtale i medier og blandt bloggere aldrig nået længere ud end til ca. 20 pct. af danskerne. Filminstruktøren Thomas Vinterbergs Kollektivet, der fik premiere i januar 2016, er faktisk set af lige så stor andel.

Det samme billede tegner sig for HBO-serien Game of Thrones, som ved hver ny sæson kommenteres og hyldes af alle fra teenagere på Snapchat til erhvervskommentatorer i Børsen. Blot 24 pct. har faktisk set serien. Blandt de unge mellem 15 og 25 år er tallet 34 pct., men samme andel af de unge har set Mads Mikkelsen, Ole Thestrup, Nicolaj Lie Kaas m.fl. i filmen ’Mænd og Høns’. Fasandræberne baseret på en roman af Jussi Adler Olsen overgår den amerikanske serie og er set af 38 pct. af de unge.

Ekkokamre styrer medierne
Sanne Juncker Pedersen mener, at den generelle opfattelse af forbruget af serier og film bliver skævvredet i det, hun betegner som digitale nicheprægede ’ekkokamre’, hvor anmeldere, meningsdannere og læsere sætter uforholdsmæssig stor fokus på de udenlandske serier. Det skaber indtryk af, at de er mere set, end der reelt er tale om.

Hun nævner som eksempel HBO-serien The Handmaid’s Tale. I et filmmedie blev den i forbindelse med premieren på anden sæson fremhævet som en ’hitserie’ og ’en af de mest sete’ på HBO. Faktum er, at herhjemme har blot seks pct. over 15 år set serien.

Misforholdet mellem hype og faktisk udbredelse er særligt udtalt for tv-serier. DFI har undersøgt, hvor mange danskere der har set 100 forskellige serier, både danske og udenlandske. De ti mest populære er alle danske og med Matador, Badehotellet og Forbrydelsen på de tre første pladser. Først på 11. plads finder man en udenlandsk serie – førnævnte Game of Thrones

”Vi må konstatere, at dansk indhold i høj grad er i stand til at samle befolkningen på tværs af alle segmenter uanset, om vi taler om alder, køn eller uddannelse,” siger Sanne Juncker Pedersen.

Biografen er en social oplevelse
DFIs undersøgelse påviser en række forskelle i præferencer og adfærd, når det gælder film og serier og ikke mindst valg af platforme. For unge (15-25 år) er biografturen i høj grad en social oplevelse, hvor man ser film i selskab med kærester eller venner, mens serier oftere er et individuelt tidsfordriv for de unge.

Når de unge ser film på tv, er det gerne som del af en familieoplevelse. Faktisk foretrækker de fleste unge at se film på en fladskærm, mens det for serier lige så ofte sker på en computerskærm.

Undersøgelsen synes også endegyldigt at bekræfte påstanden om, at det for mange er ligegyldigt, om de ser film hjemme på fladskærmen eller i biografen. I hvert fald svarer 47 pct., at de foretrækker at se film hjemme, mens 36 pct. svarer, at de foretrækker biografen.

Flow-tv på niveau med YouTube
Biografen vinder dog klart, når man spørger til, hvilken platform der tilbyder det bedste udbud og kvalitet. Mellem 70 og 90 pct. mener, at biograferne både har det bedste udbud og den bedste kvalitet. Streamingtjenester som Netflix og HBO Nordic ligger som nummer to og tre, mens tv-stationernes flow-kanaler må se sig henvist til en fjerdeplads.

Faktisk vurderes tv-kanalerne til kun at ligge lige over eller på niveau med udbuddet på YouTube: 23 pct. af danskerne mener, at udbuddet på flow-tv er ’dårligt’ eller ’meget dårligt’ – samme andel som gælder bedømmelsen af udbuddet på YouTube. Til gengæld scorer tv-kanalerne noget bedre end YouTube i vurderingen af kvaliteten af indholdet.

DFIs undersøgelse er gennemført som en web-baseret spørgeskemaundersøgelse blandt 2560 danskere over 15 år. En præsentation af undersøgelsen kan ses på DFIs hjemmeside:

https://www.dfi.dk/nyheder/sadan-bruges-film-og-serier