Medieforlig med lyspunkter

Den nye medieaftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti indeholder flere gode elementer, lyder vurderingen fra Branchen ForbrugerElektronik, BFE. Organisationen fremhæver især ønsket om at skærpe DRs public service profil og muligheden for en bredere udnyttelse af DR-indhold på andre medieplatforme.

”DR har en enorm betydning i det samlede danske medieudbud, og det er positivt, at medieaftalen lægger op til en klarere og mere veldefineret public service-profil for DR. Vi kan ikke undvære DR, men vi har brug for et DR med en skarpere dansk indholdsprofil, og det er der lagt op til,” siger Laila Kelp Rasmussen, direktør i BFE.

Hun fremhæver også, at DR vil blive pålagt at sikre, at tv-distributører får mulighed for at videresende hele DRs on demand-indhold som et samlet tilbud. I dag er det alene udsendelser fra DRs seks tv-kanaler, som i en kort periode kan findes som on-demand hos fx YouSee, Stofa og Waoo.

”Det er et godt eksempel på, at DR får en mere samarbejdende rolle, som er noget af det, vi har efterlyst. Det er godt for danskerne, at det bliver nemmere at få adgang til DRs indhold,” siger Laila Kelp Rasmussen.

Større public service pulje
Ifølge aftalen skal public service puljen vokse fra de nuværende 35 mio. kr. årligt til ca. 100 mio. kr. i 2023. Det er udtryk for et ønske om at øge udbuddet af ’dansk kvalitetsindhold’ med vægt på ’saglighed, væsentlighed og troværdighed’.

”Public service puljen skaber stor mangfoldighed i udbuddet af dansk indhold, og det er godt og vigtigt signal at øge puljen,” siger Laila Kelp Rasmussen.

Netflix skal til lommerne
Efter krav fra Dansk Folkeparti bliver internationale aktører som f.eks. Netflix og HBO Nordic pålagt at bruge to pct. af deres omsætning herhjemme på direkte investeringer i nyt dansksproget indhold.

”Det er naturligvis positivt, at der bliver flere om at bidrage til dansk indholdsproduktion, men der er forsat stor forskel på danske og udenlandske aktøres rettighedsbetalingerne, og den udfordring er ikke blevet løst med denne aftale. To pct. af Netflix’ danske omsætning kan næppe matche de 4,6 mia. kr. som danske tv-distributører bidrager med til dansk indhold hvert år,” siger Laila Kelp Rasmussen.

Provinsen bliver styrket
Et gennemgående træk i aftalen er, at der flyttes arbejdspladser og støttemidler til provinsen. Således skal halvdelen af medarbejderne og hele administrationen af Radio 247 flyttes ’vest for Storebælt’. Det samme gælder for en ny statslig finansieret tv-kanal med ’kulturindhold og folkeoplysning’, der også skal have hjemsted i den vestlige del af landet. Et nyt nævn, der skal fordele pengene fra public service puljen, skal ligeledes placeres i ’Vestdanmark’.

TV 2 regionerne får hver en million kroner mere i 2021 til dækning af kommunalvalg.

Regeringens forslag om en fremskyndet lukning af FM-båndet blev ikke til noget, og aftalen fastslår blot, at man nu følger den oprindelige hensigt. Lukning af FM-båndet kan tidligst komme på tale, når 50 pct. at radiolytningen, herunder også i biler, er flyttet til DAB, og tidligst to år derefter.

Behov for ensartede vilkår
Efter flere måneders forhandlinger er det endt med, at det kun er regeringen og Dansk Folkeparti, der står bag det nye medieforlig. Socialdemokratiets ordfører har i en første kommentar sagt, at partiet forbeholder sig ret til at rulle ’dele’ af forliget tilbage, såfremt partiet får mulighed for det efter et kommende valg.

”Det her er måske et af de mest afgørende medieforlig i mange år, og det havde været rart med et bredt forlig. Vi håber, der nu kan komme ro på området, så vi kan få de lige vilkår, som branchen har brug for,” siger Laila Kelp Rasmussen.

Mere om medieaftalen på Kulturministeriets hjemmeside.

BFE ønsker god sommer til alle. Nyhedsbrevet er tilbage efter sommerferien.

Danske film og serier slår amerikansk streaming

Trods stor succes for amerikanske tjenester som Netflix og HBO Nordic, klarer danske serier og film sig fortsat godt i konkurrencen. Så godt at det ifølge Det Danske Filminstitut, DFI, må feje alle påstande til side om, at danskerne hellere vil se Game of Thrones end Fasandræberne.

Instituttet har netop offentliggjort en større undersøgelse af danskernes forbrug og holdninger til film og serier. Resultaterne afliver mange myter om danskerne og deres forbrug af film og serie.

Ifølge specialkonsulent Sanne Juncker Pedersen, DFI, viser tallene, at interessen for spillefilm fortsat er meget høj trods den store succes for streamingtjenesterne og deres udbud af serier.

”Der har bredt sig en opfattelse af, at vi hellere vil se serier end film, men 99 pct. af danskerne ser fortsat film. Film og serier er ikke et enten eller forbrug, men et både og. Det samlede forbrug er vokset, og en tredjedel ville se flere film eller serier, hvis de havde bedre tid,” siger Sanne Juncker Pedersen.

Danske film på niveau
Mens der for tv og biograf regelmæssigt offentliggøres statistikker for antal seere og billetsalg, er streamingtjenesterne notorisk hemmelighedsfulde med deres visningstal. DFIs undersøgelse er den første, hvor man er i stand til at sætte tal på udbredelsen af film og serier på tværs af platforme.

Undersøgelsen piller noget af glansen af mange af de mest hypede og medieomtalte tv-serier som f.eks. House of Cards på Netflix. Serien er trods sine fem sæsoner og massiv omtale i medier og blandt bloggere aldrig nået længere ud end til ca. 20 pct. af danskerne. Filminstruktøren Thomas Vinterbergs Kollektivet, der fik premiere i januar 2016, er faktisk set af lige så stor andel.

Det samme billede tegner sig for HBO-serien Game of Thrones, som ved hver ny sæson kommenteres og hyldes af alle fra teenagere på Snapchat til erhvervskommentatorer i Børsen. Blot 24 pct. har faktisk set serien. Blandt de unge mellem 15 og 25 år er tallet 34 pct., men samme andel af de unge har set Mads Mikkelsen, Ole Thestrup, Nicolaj Lie Kaas m.fl. i filmen ’Mænd og Høns’. Fasandræberne baseret på en roman af Jussi Adler Olsen overgår den amerikanske serie og er set af 38 pct. af de unge.

Ekkokamre styrer medierne
Sanne Juncker Pedersen mener, at den generelle opfattelse af forbruget af serier og film bliver skævvredet i det, hun betegner som digitale nicheprægede ’ekkokamre’, hvor anmeldere, meningsdannere og læsere sætter uforholdsmæssig stor fokus på de udenlandske serier. Det skaber indtryk af, at de er mere set, end der reelt er tale om.

Hun nævner som eksempel HBO-serien The Handmaid’s Tale. I et filmmedie blev den i forbindelse med premieren på anden sæson fremhævet som en ’hitserie’ og ’en af de mest sete’ på HBO. Faktum er, at herhjemme har blot seks pct. over 15 år set serien.

Misforholdet mellem hype og faktisk udbredelse er særligt udtalt for tv-serier. DFI har undersøgt, hvor mange danskere der har set 100 forskellige serier, både danske og udenlandske. De ti mest populære er alle danske og med Matador, Badehotellet og Forbrydelsen på de tre første pladser. Først på 11. plads finder man en udenlandsk serie – førnævnte Game of Thrones

”Vi må konstatere, at dansk indhold i høj grad er i stand til at samle befolkningen på tværs af alle segmenter uanset, om vi taler om alder, køn eller uddannelse,” siger Sanne Juncker Pedersen.

Biografen er en social oplevelse
DFIs undersøgelse påviser en række forskelle i præferencer og adfærd, når det gælder film og serier og ikke mindst valg af platforme. For unge (15-25 år) er biografturen i høj grad en social oplevelse, hvor man ser film i selskab med kærester eller venner, mens serier oftere er et individuelt tidsfordriv for de unge.

Når de unge ser film på tv, er det gerne som del af en familieoplevelse. Faktisk foretrækker de fleste unge at se film på en fladskærm, mens det for serier lige så ofte sker på en computerskærm.

Undersøgelsen synes også endegyldigt at bekræfte påstanden om, at det for mange er ligegyldigt, om de ser film hjemme på fladskærmen eller i biografen. I hvert fald svarer 47 pct., at de foretrækker at se film hjemme, mens 36 pct. svarer, at de foretrækker biografen.

Flow-tv på niveau med YouTube
Biografen vinder dog klart, når man spørger til, hvilken platform der tilbyder det bedste udbud og kvalitet. Mellem 70 og 90 pct. mener, at biograferne både har det bedste udbud og den bedste kvalitet. Streamingtjenester som Netflix og HBO Nordic ligger som nummer to og tre, mens tv-stationernes flow-kanaler må se sig henvist til en fjerdeplads.

Faktisk vurderes tv-kanalerne til kun at ligge lige over eller på niveau med udbuddet på YouTube: 23 pct. af danskerne mener, at udbuddet på flow-tv er ’dårligt’ eller ’meget dårligt’ – samme andel som gælder bedømmelsen af udbuddet på YouTube. Til gengæld scorer tv-kanalerne noget bedre end YouTube i vurderingen af kvaliteten af indholdet.

DFIs undersøgelse er gennemført som en web-baseret spørgeskemaundersøgelse blandt 2560 danskere over 15 år. En præsentation af undersøgelsen kan ses på DFIs hjemmeside:

https://www.dfi.dk/nyheder/sadan-bruges-film-og-serier

Udsigten fra filmvinduerne bliver stadigt mere tåget

Visningsvinduerne – guldåren i filmbranchens traditionelle forretningsmodel – er under pres, og for nylig fik klemskruen et ekstra vrid, da Netflix købte rettigheder til to af vinderfilmene fra dette års Cannes-festival. De to film, Happy as Lazzaro og Girl, går nu direkte til streaming og kommer formentlig aldrig i biograferne på de Nord- og Sydamerikanske markeder.

Netop biografvisning er traditionelt filmbranchens vigtigste indtægtskilde. Her henter producenterne (herhjemme) 60-70 pct. af filmens indtægter, og det er dermed også en af de vigtigste knaster i diskussionen af fremtidens modeller for finansiering af dansk tv og film.

Casper Hald, direktør i den TDC-ejede streamingtjeneste Blockbuster, mener, at Netflix-handlen understreger behovet for at udvikle nye salgsmodeller.

”Vi har at gøre med globale spillere, som har musklerne til både selv at producere originalt indhold og til at købe alle rettigheder til nye film. Det skubber til en udvikling, hvor forbrugerne i højere grad forventer adgang til det nyeste indhold på streaming,” siger Casper Hald.

De hjemlige tv-udbydere tilbyder deres kunder at leje premierefilm via streamingstjenester, men ligesom i tilfældet med Blockbuster må de vente på, at filmen er spillet færdig i biografen. Casper Hald efterlyser en lanceringsstrategi for film, hvor billetsalget i højere grad går på to ben dels digitalt i hjemmet, dels fysisk i biografen, og at markedsføringen kombineres. I den traditionelle forretningsmodel har biografsalget ubetinget førsteret, og først efter fire måneders holdback kommer nye film til salg eller leje digitalt.

”Ligesom vi har brug for et jævnt flow af nye film og serier for at skabe en forretning, har biograferne det jo også. Eksemplet fra Cannes viser, at det kan vi ikke nødvendigvis være sikre på fremover, hvis ikke vi bliver i stand til at udvikle en ny lanceringsstrategi,” siger han.

Diskussionen om en ligestilling mellem biografer og den digitale distribution har stået på i flere år, og trods enkelte forsøg med tidlig digital lancering af ’mindre’ film er der ikke for alvor sket ændringer i forretningsmodellen herhjemme. Biograferne mener, at en ligestilling med digital distribution vil føre til ’nedgang i både kvalitet, diversitet og volumen’ for dansk film, og producenter og distributører er yderst forsigtige med at vælge side.

I USA har det være ventet, at der i 2018 ville ske et gennembrud, og at premieredatoen på nettet vil rykke helt frem til blot 14 dage efter biografpremiere. De store filmselskaber tøver dog stadig, og nu lyder det, at gennembruddet nok først kommer inden for 12 til 18 måneder. Paramount, verdens næstældste filmselskab, tog forskud på begivenhederne, da selskabet i februar solgte de globale rettigheder til ’The Cloverfield Paradox’ til Netflix, så filmen fik amerikansk (og bl.a. også dansk) premiere direkte på Netflix. Den film ser formentlig aldrig et biograflærred.

Biografvinduet er afgørende
Lederen af juridisk afdeling hos Nordisk Film Distribution, Mads Kierkegaard Jørgensen, mener visningsvinduerne også i fremtiden vil være den bærende forretningsmodel.

”Vi tror fortsat på en vinduesstruktur, men sådan at den kan blive tilpasset de enkelte film. Det kan f.eks. være, at smalle film eller film, der klarer sig dårligt i biografen, hurtigere kan komme ud digitalt. Men for de fleste film vil biografvinduet være helt essentielt i forhold til at tjene pengene hjem, siger han.

Ifølge Mads Kierkegaard Jørgensen er den måde, man finansierer danske film med til at fastholde vinduesstrukturen. De fleste danske film hviler på et finansielt kludetæppe, hvor distributionsselskabet med en minimumsgaranti spiller en fremtrædende rolle i finansieringen. Af samme grund står distributøren ofte forrest i køen til at modtage penge fra billetindtægterne.

”Det kan blive svært at finansiere danske film, hvis man skal gøre det uden de massive indtægter fra biografvinduetne” siger Mads Kierkegaard Jørgensen.

Pengene tjent på seks uger
Biografernes førsteret bygger på en aftale mellem Danske Biografer og FAFID (foreningen af filmudlejere i Danmark) som senest blev revideret i 2011. Aftalen fastslår, at danske og udenlandske film har en holdback-periode på minimum 122 dage (fire måneder) fra premieredagen, hvor biograferne har eneret til visning af en film.

Filminstituttet har i ’Medie- og Filmpolitisk oplæg 2019-2022’ fra februar i år efterlyst en mere fleksibel struktur. Ifølge instituttet går der gennemsnitligt 4,5 måneder før danske film er tilgængeligt digitalt til trods for, at 93 pct. af billetindtægterne falder inden for de første 6 uger efter premieren. Dertil kommer, at de såkaldt smalle danske film ofte kun går i biografen 2-4 uger.

”En ventetid på op til 4 måneder er lang tid for en moderne filmforbruger, og markedsføring hen over den periode, hvor filmen ikke er tilgængelig, er både vanskelig og dyr,” hedder det bl.a. i oplægget.

Foto: Nordisk Film Biografer

Medieforhandlinger under tidspres – distributører advarer mod ensidige nedskæringer i DR

Det går trægt med forhandlingerne om et nyt, flerårigt medieforlig. Oprindeligt var der blandt politikere og embedsmænd håb om, at et forlig kunne være på plads inden den 14. juni, hvor Folkemødet på Bornholm begynder, men nu begynder forhandlerne at tvivle på, om partierne overhovedet kan lukke en aftale inden sommerferien.

DFs medieordfører Morten Marinus er skeptisk.

”De første tre møder gik alene med at gennemgå regeringens oplæg, og først i sidste uge (uge 19, red.) kom vi i gang med at tale om DR, men det var om småting efter min opfattelse. Vi skal være meget heldige, hvis vi når et forlig inden Sankthans. Jeg har foreslået ministeren, at vi udskyder forhandlingerne om mediestøtten til efteråret, for det er ikke så tidskritisk, og så koncentrerer os om de vigtige ting i forliget,” siger han.

Socialdemokratiets ordfører, Mogens Jensen, siger, at han ’selvfølgelig fortsat’ håber og forventer, at der kan indgås et bredt forlig, men at det i sidste ende er op til regeringen.

”Regeringen må gøre op med sig selv, om man vil stå fast på de ultimative krav, vi har hørt i forhold til f.eks. DR og TV 2 regionerne. Gør den det, bliver det ikke et bredt forlig,” siger han.

Både DF og S har lagt op til, at medieforliget skal indeholde et element, der sikrer, at udenlandske streamingtjenester som Netflix og HBO Nordic kommer til at bidrage til finansieringen af dansk indhold. Emnet blev end ikke nævnt i regeringens oplæg til medieforhandlingerne, og på forhånd har den afvist al snak om skat eller afgift på de udenlandske aktørers danske omsætning. Det er heller ikke det afgørende, mener de to partier.

”Det vigtige er, at de udenlandske aktører skal involveres i finansiering af dansk indholdsproduktion,” siger Morten Marinus.

Mogens Jensen mener, at det vil være ’at sparke en åben dør ind’.

”Thomas Riis-rapporten viste, at der i dansk lovgivning ikke noget til hinder for et pålæg til de internationale mediegiganter, og man har allerede gjort det i en række andre EU-lande. Vi skal have en løsning, så de kommer til at bidrage til finansiering af dansk indhold. Når vi ikke frem til en præcis aftale nu, skal der som et minimum være en formulering om det i forliget,” siger Mogens Jensen.

Blandt BFEs medlemmer er det et udbredt ønske, at medieforliget ender med, hvad der betegnes som et ’mere fokuseret’ og ’samarbejdende’ DR. Og så mener de, at det beløb man evt. vil skære i DR bør føres tilbage til økosytemet i form af støtte til produktion af dansk indhold, f.eks. gennem en større public service pulje. Vi har samlet ønsker fra nogle af hjemlige mediedistributører:

Direktør Ulf Lund, SE/Stofa:

Vi håber på nogle mere konkrete anvisninger om DRs rolle som lokomotiv for den samlede danske mediebranche – producenter, distributører og broadcastere – gerne under overskriften ’Et fokuseret, åbent og samarbejdende DR’. Vi tror på, at 1 + 1 kan blive til 3, hvis DR deler mere gavmildt ud af sin statsfinansierede styrkeposition, og stopper med at se de private aktører som konkurrenter.

Af samme grund håber vi på, at en større del af DR-besparelsen vil blive brugt på at stimulere den danske indholdsproduktion uden for DR. Gerne i form af en endnu større Public Service Pulje, for med kravet om, at den private ansøger bidrager med mindst halvdelen af finansieringen, er synergierne helt oplagte.

Og så savner vi nogle konkrete tiltag, der modvirker, at de amerikanske tech-giganter med Google og Facebook i spidsen stjæler hele annoncekagen, uden at bidrage nævneværdigt til det danske samfund, hverken økonomisk eller kulturelt. Det handler ikke om at straffe Google og co., men alene at skabe fair og lige konkurrencevilkår, uden alt for mange udebanefordele.

 

Adm. direktør Jørgen Stensgaard, Waoo:

Vi er ikke uenige i, at man bør kigge på størrelsen og finansieringen af DR, men desværre synes den offentlig debat fuldstændig at være opslugt af dette emne. Der er mange andre emner, som kan være med til at farve det danske mediebillede i den kommende forligsperiode, som også kunne være interessante at få diskuteret i offentligheden. Branchens udfordringer med DR handler ikke udelukkende om finansieringen, men lige så meget samarbejdet og den generelle kultur i DR. DR og distributørerne er afhængige af hinanden, og det skal DR også forstå.

Det er vigtigt, at drøftelserne på Christiansborg også kigger på rammevilkårene for hele branchen (og ikke kun fokuserer på DR). Særligt skal der være lige vilkår og teknologineutralitet. Derudover er retransmissonsafgiften også stadig et emne, der bør drøftes, da den er stærkt konkurrenceforvridende. Mediedistributørerne er den største bidragyder til dansk indholdsproduktion, og det er i længden ikke holdbart, at retransmissionsafgiften i praksis kun rammer dem, mens der ikke er tilsvarende afgifter på primært udenlandske streamingtjenester.

Endelig mener vi, at det er vigtigt at holde sig for øje, at man ikke gennem beskæringen af DR tager penge ud af økosystemet. Der skal stadig tilflyde midler til dansk indholdsproduktion, så regeringens tanker omkring at styrke public service-puljen giver i det lys rigtig god mening. Vi er godt tilfreds med at Public service puljen bliver større og den må gerne blive endnu større men i overensstemmelse med besparelserne i DR.
Adm. direktør Martin Løbel, Teracom:

Det er virkelig glædeligt, at regeringen ønsker at understøtte radiomarkedet, gennem et udbud af en ny landsdækkende radiokanal på DAB, og at man påtænker igen at åbne for støtte fra Public Service Puljen til radio generelt. Vi får mere indhold ved at slippe kreativiteten fri på tværs af aktører.

Udbuddet af radiokanaler bygger på de gode erfaringer fra Radio24Syv og et ønske kunne være at man udbød endnu flere radiokanaler. Der er flere muligheder; en Danmarkskanal der styrker det lokale indhold og som fx TV 2 regionerne kunne drive, en klassisk musikkanal, som landsdelsorkestrene og museerne kunne drive, en sportskanal som kunne sendes i udbud.

Ideen om at slukke for FM i nær fremtid vil svække radioen som medieplatform generelt i Danmark. Frem for at svække FM, så skal vi meget hellere styrke indholdet på DAB+, så der kommer flere lyttere til på denne medieplatform og flere dansksprogede radiokanaler kan blive levedygtige. Der intet til hinder for at FM og DAB kan sameksistere til glæde for markedet og lytteres valgmuligheder.

YouSee tager næste skridt på indholdsmarkedet

I efteråret var det mode- og livsstiluniverset ChriChriTV, og nu er det så YouSee Comedy, et egenproduceret univers med kendte navne fra den hjemlige comedy-scene. Landets største tv-distributør er efter et langt tilløb og mange overvejelser begyndt at bevæge sig ind på indholdsmarkedet, reelt i konkurrence med de broadcastere, som historisk har været selskabets eneste og vigtigste indholdsleverandører.

”Vores strategi er, at vi skal mere aktivt ind i indhold, og det her er vores næste skridt, efter vi i efteråret fik ChriChriTV. Vi ønsker at kunne samle alt indhold på tværs af alle platforme, men det skal ikke kun være andres indhold, vi skal også have noget, som er vores eget, og som kunderne ikke kan få andre steder” siger Christian Morgan, mediedirektør i YouSee.

YouSee Comedy gik i luften den 1. maj og byder fra begyndelsen bl.a. på nye afsnit fra serien ’Dybvads Sofa’, et satireprogram med Magnus og Emil Millang kaldet ’Hva’ fanden’ samt, hvad der beskrives som et humoristisk hverdagsdrama i otte afsnit med titlen ’29’ om to 29-prige, der netop er blevet singler. De medvirkende er Julie Rudbæk og Jesper Zuschlag, der stod bag ’Generation SoMe’ og ’YouTuberne’ på DR3.

Gode erfaringer
Christian Morgan siger, at YouSee går efter et indhold, som lægger sig mellem traditionelt tv-indhold og det meget korte format, som ofte præger on demand indhold på nettet.

“Vi er glade for samarbejdet omkring ChriChriTV, som er et spændende brand for YouSee. Vi har dog også lært nogle ting. Blandt andet har de helt korte formater, typisk under 10 minutter, ikke været så populære hos os, som de er hos Christiane selv. Forbrugsmønsteret på vores platform ligner stadig mere det, vi kender fra traditionelt tv, hvor folk leder efter en lidt længere underholdningsoplevelse.”

To andre serier er allerede under produktion. Det er en reportageserie med de tidligere DR-værter Esben Bjerre Hansen og Peter Falktoft, som har påtaget sig opgaven med at tegne ’et humoristisk portræt af Kina og de danskere, der lever i det’. Den anden er en komedieserie, ’Melvin’, hvor man følger en afrikansk fodboldspiller, spillet af Melvin Kakooza, der er hentet til landet for at redde en mindre fodboldklub fra konkurs.

I løbet af året får ’29’ en sæson to med titlen ’30’, hvor hovedpersonerne er blevet et år ældre og nu slås med udfordringen med at være kommet i 30’erne.

Styrket kundeposition
”Det er eksperiment, men der ikke tvivl om, at hvis vores indholdsposition skal betyde noget og skal rykke på kundeoplevelsen, så skal det ikke bare være lidt add-on. Så vi vil udvikle det her, og der kommer flere ting i løbet af året,” siger Christian Morgan.

YouSee Comedy har en række danske stand-up’er blandt bidragyderne.

Beslutningen om at satse strategisk på indhold blev truffet i TDC-koncernen for mere end et år siden efter længere tids interne overvejelser. Det britiske teleselskab British Telecom valgte for et nogle år siden at opkøbe tv-rettighederne til bl.a. Champions League, men TDC har flere gange blankt afvist enhver snak om at købe sports-rettigheder som en genvej til indhold.

USA’s største kabel-operatør Comcast har over to omgange opkøbt og fået fuld kontrol med tv- og filmselskabet NBC Universal og befinder sig for tiden i en budkamp om tv-selskabet SKY, der har omkring 23 millioner kunder i Europa.

Uberørt af aflyst MTG-fusion
Ifølge Christian Morgan var planerne om YouSee Comedy på plads, inden TDC A/S i januar annoncerede en fusion med den svenske underholdningskoncern MTG. Fusionen blev som bekendt droppet, da en gruppe danske pensionskasser og en australsk investeringsfond kort efter fremsatte et opkøbstilbud, som selskabets bestyrelse valgte at anbefale til aktionærerne.

Christian Morgan ønsker ikke at udtale sig om, hvorvidt planerne om at investere i indhold kan blive påvirket af det nye ejerskab.

Delte rettigheder
YouSee og de medvirkende kunstnere deler rettighederne til programindholdet således, at YouSee har et eksklusivt ’visningsvindue’, hvor indholdet alene er tilgængeligt for kunder med tv-pakker hos YouSee. Herefter har kunstnerne mulighed for selv at tilbyde deres produktioner på egne platforme. Der er ikke planer om, at videresælge indhold til udsendelse hos tv-stationer.

YouSee Comedy produceres af produktionsselskabet Drive Studios, der også står bag ChriChriTV.

Vækstteam skal sparke fart i kreative erhverv

Regeringen har bedt en gruppe erhvervsfolk komme med forslag til, hvordan nye digitale forretningsmodeller kan skabe mere vækst og salg i kreative erhverv som film, tv, computerspil, design m.v.

Det nye såkaldte vækstteam får travlt. De 13 medlemmer med adm. direktør Jacob Holm, Fritz Hansen A/S, som formand har blot et halvt år til sit arbejde og skal på den tid bl.a. se på digitale muligheder og udfordringer, vækst- og støttevilkår, rekruttering m.m. for de kreative erhverv. Regeringen forventer, at teamets anbefalinger kan løfte væksten med ikke mindre end 25 pct.

“Det er mit – og regeringens – klare indtryk, at den digitale udvikling skaber nye vækstmuligheder for de kreative erhverv. I Danmark har vi stærke internationale kompetencer inden for fx film, mode, gaming, møbler, arkitektur og design,” siger erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) om initiativet.

De kreative erhverv er et bredt begreb og omfatter brancher fra arkitektur og mode til film og tv samt computerspil. I et dagbladsinterview har ministeren antydet, at hans forventninger især knytter sig til film, tv og spil, hvor han mener, at landet har mulighed for at blive en slags ’Europas Hollywood’.

Film og tv er i hvert fald et område, som tilsyneladende har stærkt brug for gode ideer og lønsomme digitale forretningsmodeller. Filminstituttet udsendte kort før jul en rapport – Analyse af filmbranchens nye forretningsmodeller– der konkluderede, at det til trods for ’nye finansieringsaktører’ og indtægter fra f.eks. Video On Demand ikke er lykkedes at udvikle nye, bæredygtige forretningsmodeller for produktionen af spillefilm.

De seneste tal viser, at eksporten af film, tv og spil faldt med ca. 11 pct. i 2016 til en værdi af 1,3 mia. kr.

To vigtige opgaver
Vicedirektør i Producentforeningen Jan Neiendam mener, at vækstteamet har to vigtige opgaver:

”Den ene er, at se på, hvordan man bedst udnytter det potentiale, der ligger inden for film, tv og spil i Danmark. Den anden er, hvordan vi herhjemme bliver konkurrencedygtige i forhold til lande som f.eks. Finland,” siger Jan Neiendam.

Producentforeningen har været primus motor i etableringen af Vision Denmark, hvis formål er at give landet en ’global førerposition inden for indenfor udvikling, anvendelse og eksport af digitale visuelle løsninger’. Både erhvervsliv og det offentlige skal lære at anvende filmiske fortællinger, virtual reality, spil-logik osv. inden for f.eks. undervisning og oplæring, produktion, patientvejledning osv.

Samtidig har filmindustrien presset på for, at landet i lighed med en række andre EU-lande indfører såkaldte produktionsrabatter, hvor udenlandske filmselskaber kan få forskellige former for rabat, når de henlægger hele eller dele af filmproduktionen herhjemme. Danske producenter benytter flittigt ordninger af den karakter i udlandet som led i finansieringen af et filmprojekt. Den canadiske ordning spillede eksempelvis en væsentlig rolle i finansieringsmodellen for filmen ’Min søsters børn og Guldgraverne’, som bl.a. blev indspillet i Canada.

Kæmpepotentiale i spil
Ifølge Jan Neiendam har særligt spilindustrien klart bevist, at der er et stort potentiale i de kreative danske erhverv, men at udfordringen er at skabe bedre sammenhæng mellem de forskellige faser i udviklingen af kreative ideer.

”Man kan måske få støtte til at prøve at udvikle en ide. Når man skal forsøge at konkretisere den og få den prøvet af, skal man søge en anden form for støtte, hvor vægten ligger anderledes. Og så gentager det hele sig, når man skal forsøge at finde finansiering med en kombination af offentlige og private investorer.”

Som eksempel på potentialet nævner han virksomheden SYBO, der står bag spillet Subway Surfers. Spillet er downloadet ca. 1,8 milliarder gange, og hver dag er der omkring 25 millioner brugere verden over, der bruger app’en.

”Målt på antal brugere er SYBO faktisk landets største medie- og underholdningsvirksomhed, der er bare ikke ret mange, der kender den,” siger Jan Neiendam.

Faldende beskæftigelse
Det er anden gang på blot seks år, at der bliver nedsat et vækstteam for de kreative erhverv. Da det første blev nedsat under den socialdemokratiskledede regering i 2012, viste beregninger, at der var ca. 85.000 ansatte i branchen. Blandt initiativerne dengang var ’bedre forretningsmæssige kompetencer’, ’hurtigere markedsmodning’ og en plan om at gøre landet til et vækstcenter for ’arkitektur, mode og design’.

Der er ikke fortaget nogen evaluering af effekten af det første vækstteam, men i forbindelse med etablering af det nye vækstteam skriver Erhvervsministeriet, at branchen i dag beskæftiger ca. 79.000 ansatte, altså et fald på ca. 6.000 personer eller syv pct. siden 2012.

Brian Mikkelsen lægger ikke skjul på, at han har store forventninger til det nye væksteam.

”Vi skal være ambitiøse. Det har jeg ikke lagt skjul på. Vækstteamets opgave er netop at komme med anbefalinger til regeringen om, hvad der skal til for at skabe vækst i de kreative erhverv – ikke mindst med de nye og digitale forretningsmodeller, som breder sig. Dem ser jeg frem til at modtage.”

Stofa vil ud i hele landet

”Det er aldrig tilfredsstillende at have underskud, men det er et resultat af et bevidst valg. Vi har en langsigtet plan og har foretaget betydelige investeringer i 2017, og det er baggrunden for, at vi ender med et tab på ca. 40 mio. kr. for året. Når vi afleverer regnskabet for 2018, vil det se helt anderledes ud.”

Sune Nabe Frederiksen, der fra nytår afløste Ole Fruekilde Madsen som adm. direktør for Stofa, er fortrøstningsfuld, selv om landets næststørste tv-distributør i det netop offentliggjorte regnskab for 2017 må notere et underskud. Det er andet år i træk, at bundlinjen i Stofa viser tilbagegang i forhold til året før.

Adm. direktør Sune Nabe Frederiksen.

”Vi skal naturligvis drive en lønsom forretning, og det kommer vi også til. Selv om resultatet er et underskud, er vi også en forretning i fremgang. Vi fik fire procent flere kunder i 2017, så antallet af husstande med produkter fra Stofa vokser, og det bekræfter mig i, at vi gør noget rigtigt, siger han.

Landsdækkende udbyder
Strategien for Stofa har ændret sig markant, siden selskabet i 2012 blev del af den sønderjyske energikoncern SE. Hvor Stofa tidligere alene tilbød tv og bredbånd via coax, har virksomheden efter SEs overtagelse bevæget sig i retning af at blive en mere traditionel teleudbyder med produkter både på fiber, coax og mobil. Det seneste skridt er, at Stofa fra den 1. april, er begyndt at tilbyde bredbånd via ADSL.

”Vores strategi har været at udvikle Stofa til at konkurrere med TDC i hele landet. Det er logisk, når vi ved, at halvdelen af de kunder, der forlader os i løbet af et år, gør det, fordi de flytter til områder, hvor vi ikke er til stede med netværk. Dem kan vi nu tilbyde at fortsætte som Stofa-kunder, fordi vi kan tilbyde bredbånd i hele landet.”

Stofas investeringer i 2017 fordeler sig på tre områder: Bedre teknisk stabilitet specielt på streaming, opgradering af coax-nettet til DOCSIS 3.1 dvs. bredbåndshastigheder på op til 1 Gbit/s og endelig sikkerhed.

”Vi vil positionere os på sikkerhed, og hjælpe kunderne med at navigere sikkert på nettet. Den senere tids diskussioner viser klart, at det er et tema, som optager mange. Jeg mener ikke, det er nok bare at tilbyde en simpel netværksadgang, uanset om det er en gigabit-forbindelse. Vi skal tage et ansvar for at levere en sikker netadgang.”

Foreningsmarkedet vokser
Stofa har traditionelt haft et forholdsvist stort antal kunder blandt antenne- og boligforeninger, og det marked vil der fortsat være fokus på. En del mindre foreninger har valgt at nedlægge sig selv eller lade sig opkøbe, men Sune Nabe Frederiksen siger, at Stofa ikke er på jagt efter at overtage nødlidende foreninger.

”Det er snarere det modsatte. Det har en kæmpe værdi for kunderne, at de har en lokal forening at gå til. Vi har gentegnet kontrakter med samtlige de foreninger, hvor aftalerne udløb i 2017, og vi har samtidig haft en tilgang af boligforeninger i 2017. Vores mål er at blive den førende foreningsleverandør herhjemme.”

Tv-boks forsinket
På tv-området døjer Stofa med, at få den nye boks baseret på Android TV klar til lancering. Den nye platform blev annonceret i forbindelse med elektronikmessen CES i januar 2017, men det har trukket ud med at få boksen klar.

”Den kommer først på markedet, når den er stabil og vi kan give kunderne en god oplevelse med den. Ellers giver det ingen mening,” siger Sune Nabe Frederiksen.

Med boksen integreres traditionelt flow-tv med netbaserede streamingtjester som Netflix og HBO Nordic, så det bliver muligt at tilbyde pakker med både tv og streaming, ligesom kunderne får mulighed for selv at tilføje app på boksen. Canal Digital har ligeledes annonceret, at de er på vej med boks baseret på Android TV.

BFE: Medieudspil kan skabe et sundere medieudbud

De private medier skal have større spillerum og bedre mulighed for at få del i de offentlige midler, fremgår det af regeringens udspil til nyt medieforlig. Det er positivt, fordi det kan skabe et sundere medieudbud med en bedre balance mellem de offentligt og de privat finansierede medier, mener Branchen ForbrugerElektronik (BFE).

”Forslaget om at udvide public service puljen er godt, omend vi gerne havde set den endnu større. Og det er godt, at DRs indhold skal være tilgængelig på andre platforme end hos DR selv. Begge dele er til gavn for hele mediemarkedet, og det kan medvirke til at skabe et mere robust marked med både offentlige og private medier. Vi mangler dog en løsning på, hvordan vi får lige vilkår til at distribuere indholdet, da tv-pakker betaler betydelige afgifter, som andre ikke skal betale,” siger direktør Laila Kelp Rasmussen, BFE.

Regeringen foreslår, at public service puljen udvides fra de nuværende 35 mio. kr. årligt til i alt ca. 220 mio. kr. i slutningen af aftaleperioden, som i øvrigt foreslås udvidet fra de nuværende fire til fem år. Der vil fremover kunne ydes støtte til produktion af audiovisuelt indhold på alle platforme.

Regeringen foreslår endvidere, at DR skal have færre tv-kanaler, fire mod i dag seks, og at der samtidig skal oprettes en ny tv-kanal med fokus på kulturindhold og folkeoplysning.

På radioområdet lægger regeringen op til at lukke for FM-båndet, når 50 pct. af radiolytningen er digital, dvs. på DAB, dog senest i 2021. Samtidig skal der oprettes en ny DAB-kanal med kulturindhold, herunder klassisk musik, og – ligesom den foreslåede tv-kanal – finansieret af en blanding af offentlig tilskud og reklameindtægter.

”Gode hensigter, men vi kunne dog ønske at få specificeret, at kun private udbydere kan byde ind på tv- og radiokanalerne, så disse indsatser er med til at styrke den offentlig-private balance og skabe mere mangfoldighed. Radio24syv har klart vist, at private kan skabe public service i høj kvalitet for færre midler,” siger Laila Kelp Rasmussen.

Endelig foreslår regeringen en revision af den såkaldte værditest for DR og de regionale TV 2-stationer. Den nuværende ordning, der skal sikre, at nye tjenester hos DR og de regionale stationer ikke konkurrerer med lignende kommercielle tjenester, har i praksis aldrig været anvendt. Ordningen skal revideres, så den ’får reel betydning’, hedder det.

Regeringens udspil indeholder ikke konkrete initiativer i forhold til det kommercielle tv-marked, hvor det såkaldte finansieringsudvalg under Kulturministeriet i december foreslog en afgift eller skat på udenlandske streamingtjenesters danske omsætning som et bidrag til finansiering af dansk indhold. Forslaget fik siden støtte af bl.a. S og DF ligesom regeringspartiet Venstre også har udtrykt sig positivt i forhold til ideen.

Det samlede udspil fra regeringen, som også omfatter en delvis privatisering af TV 2, 0-moms for digitale medier, ændring filmstøtte m.m.  kan hentes på Kulturministeriets hjemmeside.

Foto: Bjarke Ørsted

Et skridt nærmere afgift på Netflix 

De politiske ønsker om at presse udenlandske streamingtjenester som Netflix og HBO Nordic til at bidrage til dansk indholdsproduktion er kommet et godt skridt nærmere realisering efter en høring i Folketingets Kulturudvalg.

På høringen fastslog professor Thomas Riis, at der ikke er behov for ny EU-lovgivning, før Folketinget kan vælge at indføre en særlig afgift eller skat på udenlandske streamingtjenesters omsætning på det hjemlige marked. Han deltog i høringen som formand for det udvalg, som kort før jul kom med en række forslag til, hvordan man kan sikre fremtidig finansiering af dansk indhold.

”Det er vores vurdering at det kan lade sig gøre med den nuværende lovgivning,” sagde Thomas Riis på et spørgsmål fra Mogens Jensen (S), om Danmark ligesom Frankrig kan ’gå enegang’ og indføre en afgift.

Penge fra internationale aktører er et element i netop Socialdemokratiets udspil til et nyt medieforlig, ’En stærk stemme i en global medieverden’, som nu er offentliggjort. Udspillet beskriver ti punkter (kaldet ’principper’) som partiets udgangspunkt for et medieforlig, og punkt nummer tre handler bl.a. om, at Netflix, HBO Nordic, Amazon m.fl. skal bidrage til finansiering af dansk indhold.

’Det kommende medieforlig skal sikre, at internationale aktører, der opererer i Danmark, også bidrager økonomisk til dansk indholdsproduktion,’ hedder det i oplægget.

Regeringens støtteparti, DF, har luftet lignende tanker, og da samme signaler har lydt fra Venstres medieordfører Brit Bager, står det efterhånden klart, at der kommer en eller anden form for afgiftsinstrument i et kommende forlig.

Der synes også at være enighed om, at provenuet fra en afgift skal indgå i en pulje til finansiering af dansk indholdsproduktion, som både danske og udenlandske aktører kan søge støtte fra. Mogens Jensen siger, at målet med en afgift for Socialdemokratiet er at skabe et incitament for udenlandske tjenester til at investere i dansk indhold.

”Jeg ser det som en vej til at skabe mere lige vilkår mellem de hjemlige og de udenlandske aktører,” siger han.

Ifølge den såkaldte finansieringsrapport fra Kulturministeriet bidrager tv-distributørerne med omkring 4,6 mia. kr. årligt til dansk indholdsproduktion i form af betaling til hhv. tv-stationer og rettighedshavere. Det er væsentligt mere, end staten yder i form af licens til bl.a. DR og de regionale tv-stationer. Men ifølge rapporten risikerer de kommercielle aktørers bidrag at falde med helt op mod 900 mio. kr. frem mod 2025 bl.a. som konsekvens af faldende rettighedsbetaling og færre seere på traditionelt flow-tv.

Tv-distributørerne har efterlyst en revision af rettighedsområdet, og bl.a. foreslået at flytte al rettighedsbetaling til broadcasterne for at sikre ensartet rettighedsbetaling, uanset hvordan tv-indhold bliver distribueret. Mogens Jensen afviser at røre ved det nuværende system for rettighedsbetaling.

”Grundlæggende mener jeg, at der er gode vilkår for det kommercielle marked i Danmark, men der er også behov for, at vi i et kommende forlig sikrer et godt samspil mellem de private og de licensfinansierede aktører, f.eks. gennem et teknologisamarbejde. Det væsentligste for os er at sikre, at det er muligt at tjene penge på at producere dansk indhold, og vores udgangspunkt er, at det skal ske med en aftalelicens,” siger han.

Aftalelicens er det princip, som anvendes i dag, hvor f.eks. Copydan på vegne af rettighedshaverne giver en tv-distributør licens til at sælge og distribuere tv-kanaler mod betaling. Copydan sørger så for at fordele betalingen til rettighedshaverne.

Det socialdemokratiske udspil til medieforlig beskæftiger sig generelt ikke ret meget med forholdene på det kommercielle tv-marked. Ud af de ti ’principper’ er det således kun punkt 3, der berører emnet med ønsket om at pålægge de udenlandske aktører at bidrage til dansk indholdsproduktion. De øvrige ni punkter handler hovedsaligt om DR, public service og ejerskabet af TV 2.

Socialdemokratiets medieudspil kan downloades fra partiets hjemmeside.

BFEs sætter fokus på den kommende mediaftale med konferencen TV2018. Konferencen er den 14. marts i København og har deltagelse af bl.a. kulturministeren og flere medieordførere. Tilmelding og program på bfe.dk.

Foto: Henrik Sørensen

Medieforliget i fokus på TV2018

Det kommende medieforlig er i fokus på TV2018, BFEs årlige konference om tv-markedet. Konferencen i år er den 14. marts i København og har deltagelse af bl.a. kulturministeren og flere medieordførere.

”Tv-markedet er under forandring i disse år, og medieforliget får stor betydning for udbuddet af dansk indhold og ikke mindst beskæftigelse og omsætning i tv-branchen. Det er det, vi vil sætte fokus på med konferencen i år,” siger direktør Laila Kelp Rasmussen, Branchen ForbrugerElektronik (BFE).

Et af de store emner i det kommende forlig bliver finansieringen af dansk indhold. En rapport fra et udvalg under Kulturministeriet, ’Fremtidens danske indholdsproduktion’, har vist, at ændringer i seervaner og forbrug kan føre til et fald i finansieringsgrundlaget for dansk indhold på op mod 900 mio kr., fra ca. 6,3 til 5,4 mia. kr. årligt. I beregningen er det forudsat, at licensen er uforandret, og dvs., at nedgangen alene sker på det kommercielle marked.

”De kommercielle aktører bidrager i dag med ca. 4,6 mia. kr. årligt til dansk produktion, og dermed overgår det værdien af licensen.  Så markedsforhold og konkurrencevilkår mellem kommercielle danske og udenlandske aktører har afgørende betydning for udbuddet af dansk indhold i fremtiden,” siger Laila Kelp Rasmussen.

Rapporten fra Kulturministeriet har 13 forskellige forslag til, hvordan man kan styrke finansieringsgrundlaget for dansk indhold. Blandt forslagene er, at udenlandske streamingtjenester skal bidrage til dansk indhold med en særlig afgift, ligesom der er ideer om et styrket samarbejde mellem DR og de kommercielle aktører samt en revision af rettighedsbetalingen.

”Ingen tvivl om, at medieordførerne og partierne har en både vanskelig og vigtig opgave. Vi ser frem til at høre medieordførernes tanker om det kommende forlig,” siger Laila Kelp Rasmussen.

På TV2018 vil kulturminister Mette Bock (LA) kommentere regeringens forslag til medieforlig – hvis det ligger klart. Blandt oplægsholderne er også formanden for finansieringsudvalget Thomas Riis og Ole Højlund Olesen, Deloitte. BFEs formand Jørgen Stensgaard og DRs generaldirektør Marie Rørbye Rønn vil diskutere, hvordan offentligt støttet dansk indholdsproduktion kan virke som lokomotiv for dansk indholdsproduktion.