Vækstteam vil stramme kursen over for ulovlig streaming

Regeringens Vækstteam for kreative erhverv har afleveret sine anbefalinger, og de indeholder opsigtsvækkende anbefalinger til, hvordan man bremser ulovlig streaming og piratkopiering af film og tv.

Ifølge rapporten er ulovlige aktiviteter på nettet en direkte årsag til manglende vækst i de kreative erhverv.

”For samfundet som helhed udgør ulovlig kopiering og streaming på internettet fortsat en betydelig udfordring, som hæmmer den fremtidige udvikling af nye produkter og services og dermed innovation og vækst,” hedder det i anbefalingerne.

500 kr. i bøde
Vækssteamet mener, der er behov for en langt skrappere indsats, og foreslår både objektivt ansvar for bredbåndskunder og mulighed for administrativ blokering af hjemmesider.

En bredbåndskunde skal således kunne idømmes en bøde på 500 kr., hvis et ’teknologineutralt automatiseret varslingssystem’ tre gange har registreret, at kundens abonnement er blevet brugt til download eller streaming af ulovligt indhold.

Vækstteamet vil også droppe det nuværende krav om en dommerkendelse for at få blokeret for adgang til hjemmesider med ulovligt indhold. Det tager for lang tid, mener teamet, som foreslår, at SØIK (Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og international Kriminalitet) administrativt skal kunne pålægge bredbåndsudbyderne at blokere for bestemte hjemmesider.

I samme boldgade skal Justitsministeriet udpege en myndighedsinstans, der får ret til at blokere hjemmesider, hvis disse på sociale medier som Facebook reklamerer for ulovligt indhold.

Attraktive produkter er vejen frem
Formanden for Danske Mediedistributører, adm. direktør Jørgen Stensgaard, Waoo, er betænkelig ved forslagene.

”Ulovlig streamning og svindel med tv-abonnementer er naturligvis et fænomen, som vi bedst muligt skal forsøge at begrænse. Det skader hele den audiovisuelle branche. Men jeg har vanskeligt ved at se, at nidkær kontrol og overvågning af kundernes adfærd er det rette værktøj,” siger han.

Jørgen Stensgaard mener, at den ulovlige adfærd bedst bekæmpes ved at udvikle attraktive lovlige løsninger.

”Der vil altid være nogle få, der er ligeglade, men langt de fleste foretrækker at handle lovligt, og det er dem, vi skal have fokus på ved at udvikle gode kommercielle løsninger. Det har været virkningsfuldt på musikområdet, og vi er godt på vej på markedet for tv, serier og film,” siger Jørgen Stensgaard.

Incitamentsordning på vej
Blandt Vækstteamets øvrige forslag er en offentlig-privat venturefond efter finsk forbillede, som skal investere langsigtet i udvikling af dansk indholdsproduktion. Teamet anbefaler desuden en incitamentsordning, som kan gøre det mere attraktivt at placere produktionen af udenlandske film og serier i landet. Det imødekommer et længe næret ønske fra produktionsbranchen, som i flere år har peget på, at de fleste andre EU-lande har formået at tiltrække internationale produktioner ved at tilbyde f.eks. produktionsrabatter.

Jeppe Nygaard Christensen, adm. direktør i Ghost VFX, der er specialister i computereffekter til spillefilm, har beregnet, at hans virksomhed har mistet ordrer for omkring 130 mio. kr., fordi den ikke har været i stand til tilbyde samme vilkår som konkurrenter i andre lande.

Tre af de store virksomheder inden for den audiovisuelle branche, Nordisk Film, Unity Technologies og Sybo Games, bebudede samtidig med offentliggørelsen af Vækstteamets rapport, at de går med i erhvervsklyngen Vision Denmark. Målsætningen for samarbejdet i klyngen er på fem år at fordoble beskæftigelse og omsætning til hhv. 5000 ansatte og otte mia. kr. i omsætning inden for animation, film, spil, tv og XR.

Vækstteamets rapport med de i alt 21 anbefalinger kan downloades fra Erhvervsministeriets hjemmeside.

Voldsom vækst i interessen for ulovlige tv-abonnementer

Selv om der i de senere år er blevet lidt færre husstande med tv-abonnement, er der samtidig stor vækst på en del af tv-markedet, hvor der ikke burde være det. Tal fra Rettighedsalliancen viser, at der har været stor stigning i antallet af besøg på ulovlige internet-tjenster, der lokker med hele pakker af tv-kanaler eller livestreaming af sport til en brøkdel af, hvad de lovlige udbydere kan sælge dem til.

Ifølge Rettighedsalliancen steg antallet af besøg hos udbyderene af ulovlige tv-pakker med ikke mindre end 83 pct. i løbet af 2017. I samme periode steg besøgene hos tjenester, der ulovligt tilbyder livestreaming fra store sportsbegivenheder som f.eks. Champions League fodbold med 28 pct. i løbet af året.

Den stigende interesse for ulovlige tv-tjenester er en af årsagerne til, at Rettighedsalliancen i samarbejde med Kulturministeriet, Teleindustrien og Dansk Industri i tirsdags relancerede kampagnen Share With Care, som første gang så dagens lys i 2013. Det er en kampagne, der skal skabe øget opmærksomhed omkring ulovlighederne på nettet og hjælpe forbrugerne med at skelne mellem lovlige og ulovlige film- og tv-tilbud på nettet.

Ved lanceringen sagde kulturminister Mette Bock (LA), at der er en direkte sammenhæng mellem betaling til lovlige tjenester og udbuddet af dansk indhold på film og tv.

”Hvis ikke kunstnerne får deres andel af indtægterne, så vil der simpelthen ikke være noget at se i fremtiden. Derfor skal vi som samfund bakke op om den her kampagne, og det tror jeg, danskerne godt kan forstå,” sagde Mette Bock.

Ingen præcise tal
Der findes ingen præcise tal for omfanget af ulovlighederne på nettet. Rettighedshavere, teleselskaber m.fl. har gennem årene forsøgt sig med forskellige analysemetoder, men noget præcist tal for hvor mange, hvor ofte og hvor meget findes ikke.

På musikmarkedet har de prisbillige streamingtjenester ført til et markant fald i ulovlighederne, selv om det stadig forekommer i et vist omfang. Det er er også en udbredt antagelse, at den ulovlige kopiering og streaming af film og tv har været aftagende, men Rettighedsalliancens tal indikerer, at der sker det stik modsatte.

(teksten fortsætter grafen)


I alliancens årsrapport for 2017 hedder det, at det samlede antal besøg på ulovlige film- og serietjenester på nettet er vokset med 67 pct. på et år. Stigningen skyldes primært meget aktivitet i første halvdel af 2017, mens tallene for december 2017 faktisk er lavere end tallene for januar 2016. Lederen af Rettighedsalliancen, Maria Fredenslund, siger dog, at de foreløbige tal for 2018 bekræfter den stigning, der blev fundet i 2017.

Rettighedsalliancens data leveres af firmaerne SimilarWeb og MarkMonitor, der hhv. er specialister i ekstern måling af hjemmesidetrafik (dvs. uden adgang til logfiler) og beskyttelse af mærkevarerettigheder på nettet.

Men meget klare indikationer
Svindel på tv-markedet foregår på nettet både ved salg af abonnement og ved en slags pay-per-view.

Ved abonnement tapper de ulovlige tjenester tv-signaler fra lovlige udbydere og samler dem i store kanal-pakker, der sælges til en brøkdel af, hvad lovlige udbyder kan tilbyde dem til. Tv-seningen sker typisk ved, at køberen downloader et program eller en app, som giver adgang til de pågældende tv-kanaler.

Hvis det drejer sig om livestreaming fra store internationale sportsbegivenheder sker forbruget direkte fra den enkelte hjemmeside eller IP-adresse.

(teksten fortsætter efter graferne)

Som nævnt steg antallet af besøg på hjemmesider, der udbyder ulovlige tv-abonnementer med 83 pct. 2017, mens besøgene på sider med begivenhedsstreaming voksede med 28 pct. Og selv om besøgstallene ikke siger noget om det faktiske forbrug af ulovlige tv-produkter, mener Rettighedsalliancen, at tallet klart indikerer et stigende omfang.

Man behøver kun besøge en ulovlige tjenestes hjemmeside én gang for at downloade det nødvendige software for at få adgang til de berørte tv-kanaler, hedder det. Og hvad angår streaming, så afspejler et besøg på hjemmeside med streaming ofte også et faktisk forbrug.

Guide til forbrugerne
Et vigtigt element i arbejdet med at guide brugerne til de lovlige tjenester er, når teleselskaberne på baggrund af domstolskendelser blokerer for netadgang til de ulovlige tjenester. Erfaringerne viser ifølge Rettighedsalliancen, at trafikken til hjemmesider med ulovligt indhold hurtigt falder med op mod 75 pct., efter at en blokering er iværksat.

Som en yderligere hjælp til forbrugerne har aktørerne bag kampagnen indført en ny tjeneste, FilmFinder.dk, som er en praktisk guide til, hvor en given film eller tv-serie kan ses lovligt. Tjenesten omfatter indtil videre dog kun ikke-biografaktuelle film og tv-serier.

Ved lanceringen af Share With Care i tirsdags efterlyste marketingdirektør Liselotte Bauer Mols, SE/Stofa, at tjenesten blev udvidet til også at dække bl.a. tv-sport netop fordi forbruget af ulovlige streaming inden for dette område er voksende.

Antipirat-organisationen Nordic Content Protection anslog i 2017, at ca. 50.000 danske husstande abonnerer på en ulovlig tv-tjeneste.

DR-samarbejde bliver en nøgle til fremtidens tv-distribution

Den ny public service-kontrakt mellem kulturministeren og DR kan komme til et spille en vigtig rolle i udviklingen af fremtidens marked for dansk tv-indhold. En betydelig del af DRs tv-indhold vil i de kommende år udelukkende blive produceret til streamingtjenesten DRTV, og det er nu op til DR at udvikle det, der i kontrakten omtales som en ’sund model for distribution’, i samarbejde med rettighedshaverne og tv-distributørerne.

”Det er en utrolig spændende, men ikke nødvendigvis nem opgave, som vi ser frem til at medvirke til at løse. De rammer, vi i dag opererer med, stammer i stor udstrækning fra en tid, hvor flow-tv var det eneste, man kendte, og de er på mange punkter forældede. Reelt er opgaven at finde en bæredygtig model for dansk tv-indhold i konkurrence med de internationale streamingtjenster,” siger formanden for Danske Mediedistributører, adm. direktør Jørgen Stensgaard, Waoo.

DRTV bliver indgangen til DR
Som konsekvens af nedskæringerne i DRs budgetter og public service kontrakten skal DR senest i 2020 nedlægge tre af de nuværende seks flowkanaler, DR3, DR Ultra, og DR K. Til gengæld sker der en markant oprustning på DRTV, som ifølge DR vil komme til at rangere på linje med hovedkanalen DR1:

’DRTV vil således sammen med DR1 være hovedindgangene til DR’s TV-tilbud, og DR3 og DR Ultra vil fra 2020 være rene digitale universer. Under navnet DR2+ bliver der desuden udviklet digitalt samfunds- og kulturstof til DRTV,’ hedder det fra DR.

Med DRs planer er der kommet fokus på en længerevarende diskussion om behovet for en modernisering af rettighedssystemet på tv-markedet. Som det er i dag, betaler distributørerne en retransmissionsafgift for at distribuere DRs flow-kanaler, samtidig med, at de betaler særskilt afgift for at tilbyde tv-kunderne streamingfunktioner som f.eks. start-forfra eller tv-arkiv, hvor tidligere udsendelser er tilgængelig on demand i kortere eller længere tid.

Rettighedsbetalingen er imidlertid forskellig afhængig af, om tv-seeren vælger at hente indholdet fra DRTV eller hos en streamingtjeneste fra en tv-distributør. Og der kan yderligere være forskel i rettighedsbetalingen, hvis der er tale om dansk indhold, der streames via f.eks. Apple TV.

”Det hjemlige system har helt klart sin styrke. Det var i kraft af det, at vi herhjemme var blandt de første i Europa til at indføre nye attraktive digitale tv-tjenester. Men systemet har også skævheder, og det skal vi have set på, hvis vi skal bevare et stabilt økosystem for dansk tv-indhold,” siger Jørgen Stensgaard.

Værdi i hele kæden
På en konference på Christiansborg i forrige uge arrangeret af Copydan var samarbejdet mellem DR og rettighedshavere og distributører et dominerende tema. DRs generaldirektør Marie Rørbye Rønn betegnede kravene i public service kontrakten mellem kulturministeren og DR som en opgave, der lægger op til samarbejde på mange nye områder.

”Det er en udviklingsopgave, hvor vi skal bringe kultur- og samfundsstoffet ind i streamingverdenen, og det er en opgave, som vi rigtigt gerne tager på os,” sagde hun.

YouSees mediedirektør Christian Morgan finder signalerne fra DR positive.

”Tv-markedet bevæger sig i retning af, at kunderne i større udstrækning efterspørger både flow-tv og on demand indhold, så det er helt klart positivt, at vi fremover skal se flow og on demand som en samlet pakke fra DR. Men det handler ikke kun om at sørge for, at DR kommer ud til på alle platforme Vi har behov for at modernisere systemet, så det sikrer hele værdikæden,” siger han.

Adm. direktør Ulf Lund, Boxer, mener, at kontrakten rummer flere positive elementer, og han hæfter sig særligt ved det tættere samarbejde mellem DR og de øvrige aktører på tv-markedet.

“DR spiller en utrolig vigtig opgave i forhold til at sikre en dansksproget modvægt til den udfordring, som vi står over for fra primært amerikanske underholdningsgiganter, og det er positivt, at DR nu klart og utvetydigt forpligter sig til at agere lokomotiv for den samlede danske indholdsbranche. Ordet ‘samarbejde’ er faktisk brugt hele otte gange i public service kontrakten, og vi glæder vi os til at tale åbent med DR om, hvordan vi får det ført ud i livet,” siger Ulf Lund.

CEO for Nordic Entertainment Group, Danmark, Kim Poder, lægger vægt på kravene om, at DR skal stille egenproduktioner, som DR ikke selv anvender, til rådighed for andre aktører på markedsvilkår. Særligt DRs børneunivers mener han kan være interessant for private aktører som NENT.

”Vi respekterer selvfølgelig, at vi ikke bare kan plukke de enkelte programmer titel for titel, men det er vil heller ikke være rimeligt, at man skal købe det hele,” siger han.

Den ny public kontrakt har ifølge kulturminister Mette Bock (LA) til formål at skabe et mere fokuseret DR og den vil ifølge ministeren ’cementere DRs rolle som kulturinstitution’.

”DR skal adressere den øgede digitalisering og danskernes forandrede medievaner ved distributionen af DR’s indhold – og samtidig vil samarbejdsrelationerne med både private aktører og kulturlivet blive styrket,” siger Mette Bock.

Public service kontrakten kan hentes her.