Udsigten fra filmvinduerne bliver stadigt mere tåget

Visningsvinduerne – guldåren i filmbranchens traditionelle forretningsmodel – er under pres, og for nylig fik klemskruen et ekstra vrid, da Netflix købte rettigheder til to af vinderfilmene fra dette års Cannes-festival. De to film, Happy as Lazzaro og Girl, går nu direkte til streaming og kommer formentlig aldrig i biograferne på de Nord- og Sydamerikanske markeder.

Netop biografvisning er traditionelt filmbranchens vigtigste indtægtskilde. Her henter producenterne (herhjemme) 60-70 pct. af filmens indtægter, og det er dermed også en af de vigtigste knaster i diskussionen af fremtidens modeller for finansiering af dansk tv og film.

Casper Hald, direktør i den TDC-ejede streamingtjeneste Blockbuster, mener, at Netflix-handlen understreger behovet for at udvikle nye salgsmodeller.

”Vi har at gøre med globale spillere, som har musklerne til både selv at producere originalt indhold og til at købe alle rettigheder til nye film. Det skubber til en udvikling, hvor forbrugerne i højere grad forventer adgang til det nyeste indhold på streaming,” siger Casper Hald.

De hjemlige tv-udbydere tilbyder deres kunder at leje premierefilm via streamingstjenester, men ligesom i tilfældet med Blockbuster må de vente på, at filmen er spillet færdig i biografen. Casper Hald efterlyser en lanceringsstrategi for film, hvor billetsalget i højere grad går på to ben dels digitalt i hjemmet, dels fysisk i biografen, og at markedsføringen kombineres. I den traditionelle forretningsmodel har biografsalget ubetinget førsteret, og først efter fire måneders holdback kommer nye film til salg eller leje digitalt.

”Ligesom vi har brug for et jævnt flow af nye film og serier for at skabe en forretning, har biograferne det jo også. Eksemplet fra Cannes viser, at det kan vi ikke nødvendigvis være sikre på fremover, hvis ikke vi bliver i stand til at udvikle en ny lanceringsstrategi,” siger han.

Diskussionen om en ligestilling mellem biografer og den digitale distribution har stået på i flere år, og trods enkelte forsøg med tidlig digital lancering af ’mindre’ film er der ikke for alvor sket ændringer i forretningsmodellen herhjemme. Biograferne mener, at en ligestilling med digital distribution vil føre til ’nedgang i både kvalitet, diversitet og volumen’ for dansk film, og producenter og distributører er yderst forsigtige med at vælge side.

I USA har det være ventet, at der i 2018 ville ske et gennembrud, og at premieredatoen på nettet vil rykke helt frem til blot 14 dage efter biografpremiere. De store filmselskaber tøver dog stadig, og nu lyder det, at gennembruddet nok først kommer inden for 12 til 18 måneder. Paramount, verdens næstældste filmselskab, tog forskud på begivenhederne, da selskabet i februar solgte de globale rettigheder til ’The Cloverfield Paradox’ til Netflix, så filmen fik amerikansk (og bl.a. også dansk) premiere direkte på Netflix. Den film ser formentlig aldrig et biograflærred.

Biografvinduet er afgørende
Lederen af juridisk afdeling hos Nordisk Film Distribution, Mads Kierkegaard Jørgensen, mener visningsvinduerne også i fremtiden vil være den bærende forretningsmodel.

”Vi tror fortsat på en vinduesstruktur, men sådan at den kan blive tilpasset de enkelte film. Det kan f.eks. være, at smalle film eller film, der klarer sig dårligt i biografen, hurtigere kan komme ud digitalt. Men for de fleste film vil biografvinduet være helt essentielt i forhold til at tjene pengene hjem, siger han.

Ifølge Mads Kierkegaard Jørgensen er den måde, man finansierer danske film med til at fastholde vinduesstrukturen. De fleste danske film hviler på et finansielt kludetæppe, hvor distributionsselskabet med en minimumsgaranti spiller en fremtrædende rolle i finansieringen. Af samme grund står distributøren ofte forrest i køen til at modtage penge fra billetindtægterne.

”Det kan blive svært at finansiere danske film, hvis man skal gøre det uden de massive indtægter fra biografvinduetne” siger Mads Kierkegaard Jørgensen.

Pengene tjent på seks uger
Biografernes førsteret bygger på en aftale mellem Danske Biografer og FAFID (foreningen af filmudlejere i Danmark) som senest blev revideret i 2011. Aftalen fastslår, at danske og udenlandske film har en holdback-periode på minimum 122 dage (fire måneder) fra premieredagen, hvor biograferne har eneret til visning af en film.

Filminstituttet har i ’Medie- og Filmpolitisk oplæg 2019-2022’ fra februar i år efterlyst en mere fleksibel struktur. Ifølge instituttet går der gennemsnitligt 4,5 måneder før danske film er tilgængeligt digitalt til trods for, at 93 pct. af billetindtægterne falder inden for de første 6 uger efter premieren. Dertil kommer, at de såkaldt smalle danske film ofte kun går i biografen 2-4 uger.

”En ventetid på op til 4 måneder er lang tid for en moderne filmforbruger, og markedsføring hen over den periode, hvor filmen ikke er tilgængelig, er både vanskelig og dyr,” hedder det bl.a. i oplægget.

Foto: Nordisk Film Biografer