Medieforlig med lyspunkter

Den nye medieaftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti indeholder flere gode elementer, lyder vurderingen fra Branchen ForbrugerElektronik, BFE. Organisationen fremhæver især ønsket om at skærpe DRs public service profil og muligheden for en bredere udnyttelse af DR-indhold på andre medieplatforme.

”DR har en enorm betydning i det samlede danske medieudbud, og det er positivt, at medieaftalen lægger op til en klarere og mere veldefineret public service-profil for DR. Vi kan ikke undvære DR, men vi har brug for et DR med en skarpere dansk indholdsprofil, og det er der lagt op til,” siger Laila Kelp Rasmussen, direktør i BFE.

Hun fremhæver også, at DR vil blive pålagt at sikre, at tv-distributører får mulighed for at videresende hele DRs on demand-indhold som et samlet tilbud. I dag er det alene udsendelser fra DRs seks tv-kanaler, som i en kort periode kan findes som on-demand hos fx YouSee, Stofa og Waoo.

”Det er et godt eksempel på, at DR får en mere samarbejdende rolle, som er noget af det, vi har efterlyst. Det er godt for danskerne, at det bliver nemmere at få adgang til DRs indhold,” siger Laila Kelp Rasmussen.

Større public service pulje
Ifølge aftalen skal public service puljen vokse fra de nuværende 35 mio. kr. årligt til ca. 100 mio. kr. i 2023. Det er udtryk for et ønske om at øge udbuddet af ’dansk kvalitetsindhold’ med vægt på ’saglighed, væsentlighed og troværdighed’.

”Public service puljen skaber stor mangfoldighed i udbuddet af dansk indhold, og det er godt og vigtigt signal at øge puljen,” siger Laila Kelp Rasmussen.

Netflix skal til lommerne
Efter krav fra Dansk Folkeparti bliver internationale aktører som f.eks. Netflix og HBO Nordic pålagt at bruge to pct. af deres omsætning herhjemme på direkte investeringer i nyt dansksproget indhold.

”Det er naturligvis positivt, at der bliver flere om at bidrage til dansk indholdsproduktion, men der er forsat stor forskel på danske og udenlandske aktøres rettighedsbetalingerne, og den udfordring er ikke blevet løst med denne aftale. To pct. af Netflix’ danske omsætning kan næppe matche de 4,6 mia. kr. som danske tv-distributører bidrager med til dansk indhold hvert år,” siger Laila Kelp Rasmussen.

Provinsen bliver styrket
Et gennemgående træk i aftalen er, at der flyttes arbejdspladser og støttemidler til provinsen. Således skal halvdelen af medarbejderne og hele administrationen af Radio 247 flyttes ’vest for Storebælt’. Det samme gælder for en ny statslig finansieret tv-kanal med ’kulturindhold og folkeoplysning’, der også skal have hjemsted i den vestlige del af landet. Et nyt nævn, der skal fordele pengene fra public service puljen, skal ligeledes placeres i ’Vestdanmark’.

TV 2 regionerne får hver en million kroner mere i 2021 til dækning af kommunalvalg.

Regeringens forslag om en fremskyndet lukning af FM-båndet blev ikke til noget, og aftalen fastslår blot, at man nu følger den oprindelige hensigt. Lukning af FM-båndet kan tidligst komme på tale, når 50 pct. at radiolytningen, herunder også i biler, er flyttet til DAB, og tidligst to år derefter.

Behov for ensartede vilkår
Efter flere måneders forhandlinger er det endt med, at det kun er regeringen og Dansk Folkeparti, der står bag det nye medieforlig. Socialdemokratiets ordfører har i en første kommentar sagt, at partiet forbeholder sig ret til at rulle ’dele’ af forliget tilbage, såfremt partiet får mulighed for det efter et kommende valg.

”Det her er måske et af de mest afgørende medieforlig i mange år, og det havde været rart med et bredt forlig. Vi håber, der nu kan komme ro på området, så vi kan få de lige vilkår, som branchen har brug for,” siger Laila Kelp Rasmussen.

Mere om medieaftalen på Kulturministeriets hjemmeside.

BFE ønsker god sommer til alle. Nyhedsbrevet er tilbage efter sommerferien.

Danske film og serier slår amerikansk streaming

Trods stor succes for amerikanske tjenester som Netflix og HBO Nordic, klarer danske serier og film sig fortsat godt i konkurrencen. Så godt at det ifølge Det Danske Filminstitut, DFI, må feje alle påstande til side om, at danskerne hellere vil se Game of Thrones end Fasandræberne.

Instituttet har netop offentliggjort en større undersøgelse af danskernes forbrug og holdninger til film og serier. Resultaterne afliver mange myter om danskerne og deres forbrug af film og serie.

Ifølge specialkonsulent Sanne Juncker Pedersen, DFI, viser tallene, at interessen for spillefilm fortsat er meget høj trods den store succes for streamingtjenesterne og deres udbud af serier.

”Der har bredt sig en opfattelse af, at vi hellere vil se serier end film, men 99 pct. af danskerne ser fortsat film. Film og serier er ikke et enten eller forbrug, men et både og. Det samlede forbrug er vokset, og en tredjedel ville se flere film eller serier, hvis de havde bedre tid,” siger Sanne Juncker Pedersen.

Danske film på niveau
Mens der for tv og biograf regelmæssigt offentliggøres statistikker for antal seere og billetsalg, er streamingtjenesterne notorisk hemmelighedsfulde med deres visningstal. DFIs undersøgelse er den første, hvor man er i stand til at sætte tal på udbredelsen af film og serier på tværs af platforme.

Undersøgelsen piller noget af glansen af mange af de mest hypede og medieomtalte tv-serier som f.eks. House of Cards på Netflix. Serien er trods sine fem sæsoner og massiv omtale i medier og blandt bloggere aldrig nået længere ud end til ca. 20 pct. af danskerne. Filminstruktøren Thomas Vinterbergs Kollektivet, der fik premiere i januar 2016, er faktisk set af lige så stor andel.

Det samme billede tegner sig for HBO-serien Game of Thrones, som ved hver ny sæson kommenteres og hyldes af alle fra teenagere på Snapchat til erhvervskommentatorer i Børsen. Blot 24 pct. har faktisk set serien. Blandt de unge mellem 15 og 25 år er tallet 34 pct., men samme andel af de unge har set Mads Mikkelsen, Ole Thestrup, Nicolaj Lie Kaas m.fl. i filmen ’Mænd og Høns’. Fasandræberne baseret på en roman af Jussi Adler Olsen overgår den amerikanske serie og er set af 38 pct. af de unge.

Ekkokamre styrer medierne
Sanne Juncker Pedersen mener, at den generelle opfattelse af forbruget af serier og film bliver skævvredet i det, hun betegner som digitale nicheprægede ’ekkokamre’, hvor anmeldere, meningsdannere og læsere sætter uforholdsmæssig stor fokus på de udenlandske serier. Det skaber indtryk af, at de er mere set, end der reelt er tale om.

Hun nævner som eksempel HBO-serien The Handmaid’s Tale. I et filmmedie blev den i forbindelse med premieren på anden sæson fremhævet som en ’hitserie’ og ’en af de mest sete’ på HBO. Faktum er, at herhjemme har blot seks pct. over 15 år set serien.

Misforholdet mellem hype og faktisk udbredelse er særligt udtalt for tv-serier. DFI har undersøgt, hvor mange danskere der har set 100 forskellige serier, både danske og udenlandske. De ti mest populære er alle danske og med Matador, Badehotellet og Forbrydelsen på de tre første pladser. Først på 11. plads finder man en udenlandsk serie – førnævnte Game of Thrones

”Vi må konstatere, at dansk indhold i høj grad er i stand til at samle befolkningen på tværs af alle segmenter uanset, om vi taler om alder, køn eller uddannelse,” siger Sanne Juncker Pedersen.

Biografen er en social oplevelse
DFIs undersøgelse påviser en række forskelle i præferencer og adfærd, når det gælder film og serier og ikke mindst valg af platforme. For unge (15-25 år) er biografturen i høj grad en social oplevelse, hvor man ser film i selskab med kærester eller venner, mens serier oftere er et individuelt tidsfordriv for de unge.

Når de unge ser film på tv, er det gerne som del af en familieoplevelse. Faktisk foretrækker de fleste unge at se film på en fladskærm, mens det for serier lige så ofte sker på en computerskærm.

Undersøgelsen synes også endegyldigt at bekræfte påstanden om, at det for mange er ligegyldigt, om de ser film hjemme på fladskærmen eller i biografen. I hvert fald svarer 47 pct., at de foretrækker at se film hjemme, mens 36 pct. svarer, at de foretrækker biografen.

Flow-tv på niveau med YouTube
Biografen vinder dog klart, når man spørger til, hvilken platform der tilbyder det bedste udbud og kvalitet. Mellem 70 og 90 pct. mener, at biograferne både har det bedste udbud og den bedste kvalitet. Streamingtjenester som Netflix og HBO Nordic ligger som nummer to og tre, mens tv-stationernes flow-kanaler må se sig henvist til en fjerdeplads.

Faktisk vurderes tv-kanalerne til kun at ligge lige over eller på niveau med udbuddet på YouTube: 23 pct. af danskerne mener, at udbuddet på flow-tv er ’dårligt’ eller ’meget dårligt’ – samme andel som gælder bedømmelsen af udbuddet på YouTube. Til gengæld scorer tv-kanalerne noget bedre end YouTube i vurderingen af kvaliteten af indholdet.

DFIs undersøgelse er gennemført som en web-baseret spørgeskemaundersøgelse blandt 2560 danskere over 15 år. En præsentation af undersøgelsen kan ses på DFIs hjemmeside:

https://www.dfi.dk/nyheder/sadan-bruges-film-og-serier

Udsigten fra filmvinduerne bliver stadigt mere tåget

Visningsvinduerne – guldåren i filmbranchens traditionelle forretningsmodel – er under pres, og for nylig fik klemskruen et ekstra vrid, da Netflix købte rettigheder til to af vinderfilmene fra dette års Cannes-festival. De to film, Happy as Lazzaro og Girl, går nu direkte til streaming og kommer formentlig aldrig i biograferne på de Nord- og Sydamerikanske markeder.

Netop biografvisning er traditionelt filmbranchens vigtigste indtægtskilde. Her henter producenterne (herhjemme) 60-70 pct. af filmens indtægter, og det er dermed også en af de vigtigste knaster i diskussionen af fremtidens modeller for finansiering af dansk tv og film.

Casper Hald, direktør i den TDC-ejede streamingtjeneste Blockbuster, mener, at Netflix-handlen understreger behovet for at udvikle nye salgsmodeller.

”Vi har at gøre med globale spillere, som har musklerne til både selv at producere originalt indhold og til at købe alle rettigheder til nye film. Det skubber til en udvikling, hvor forbrugerne i højere grad forventer adgang til det nyeste indhold på streaming,” siger Casper Hald.

De hjemlige tv-udbydere tilbyder deres kunder at leje premierefilm via streamingstjenester, men ligesom i tilfældet med Blockbuster må de vente på, at filmen er spillet færdig i biografen. Casper Hald efterlyser en lanceringsstrategi for film, hvor billetsalget i højere grad går på to ben dels digitalt i hjemmet, dels fysisk i biografen, og at markedsføringen kombineres. I den traditionelle forretningsmodel har biografsalget ubetinget førsteret, og først efter fire måneders holdback kommer nye film til salg eller leje digitalt.

”Ligesom vi har brug for et jævnt flow af nye film og serier for at skabe en forretning, har biograferne det jo også. Eksemplet fra Cannes viser, at det kan vi ikke nødvendigvis være sikre på fremover, hvis ikke vi bliver i stand til at udvikle en ny lanceringsstrategi,” siger han.

Diskussionen om en ligestilling mellem biografer og den digitale distribution har stået på i flere år, og trods enkelte forsøg med tidlig digital lancering af ’mindre’ film er der ikke for alvor sket ændringer i forretningsmodellen herhjemme. Biograferne mener, at en ligestilling med digital distribution vil føre til ’nedgang i både kvalitet, diversitet og volumen’ for dansk film, og producenter og distributører er yderst forsigtige med at vælge side.

I USA har det være ventet, at der i 2018 ville ske et gennembrud, og at premieredatoen på nettet vil rykke helt frem til blot 14 dage efter biografpremiere. De store filmselskaber tøver dog stadig, og nu lyder det, at gennembruddet nok først kommer inden for 12 til 18 måneder. Paramount, verdens næstældste filmselskab, tog forskud på begivenhederne, da selskabet i februar solgte de globale rettigheder til ’The Cloverfield Paradox’ til Netflix, så filmen fik amerikansk (og bl.a. også dansk) premiere direkte på Netflix. Den film ser formentlig aldrig et biograflærred.

Biografvinduet er afgørende
Lederen af juridisk afdeling hos Nordisk Film Distribution, Mads Kierkegaard Jørgensen, mener visningsvinduerne også i fremtiden vil være den bærende forretningsmodel.

”Vi tror fortsat på en vinduesstruktur, men sådan at den kan blive tilpasset de enkelte film. Det kan f.eks. være, at smalle film eller film, der klarer sig dårligt i biografen, hurtigere kan komme ud digitalt. Men for de fleste film vil biografvinduet være helt essentielt i forhold til at tjene pengene hjem, siger han.

Ifølge Mads Kierkegaard Jørgensen er den måde, man finansierer danske film med til at fastholde vinduesstrukturen. De fleste danske film hviler på et finansielt kludetæppe, hvor distributionsselskabet med en minimumsgaranti spiller en fremtrædende rolle i finansieringen. Af samme grund står distributøren ofte forrest i køen til at modtage penge fra billetindtægterne.

”Det kan blive svært at finansiere danske film, hvis man skal gøre det uden de massive indtægter fra biografvinduetne” siger Mads Kierkegaard Jørgensen.

Pengene tjent på seks uger
Biografernes førsteret bygger på en aftale mellem Danske Biografer og FAFID (foreningen af filmudlejere i Danmark) som senest blev revideret i 2011. Aftalen fastslår, at danske og udenlandske film har en holdback-periode på minimum 122 dage (fire måneder) fra premieredagen, hvor biograferne har eneret til visning af en film.

Filminstituttet har i ’Medie- og Filmpolitisk oplæg 2019-2022’ fra februar i år efterlyst en mere fleksibel struktur. Ifølge instituttet går der gennemsnitligt 4,5 måneder før danske film er tilgængeligt digitalt til trods for, at 93 pct. af billetindtægterne falder inden for de første 6 uger efter premieren. Dertil kommer, at de såkaldt smalle danske film ofte kun går i biografen 2-4 uger.

”En ventetid på op til 4 måneder er lang tid for en moderne filmforbruger, og markedsføring hen over den periode, hvor filmen ikke er tilgængelig, er både vanskelig og dyr,” hedder det bl.a. i oplægget.

Foto: Nordisk Film Biografer