BFE skal have ny formand

Branchen ForbrugerElektronik og Danske Mediedistributører skal have ny formand. Den hidtidige formand, Ole Fruekilde Madsen, Stofa, er trådt ud af bestyrelsen, og næstformanden, Jørgen Stensgaard, Waoo, er blevet konstitueret som formand.

Foreningerne forventes at udpege en ny formand ved næste bestyrelsesmøde i begyndelsen af februar 2018.

Direktør Sune Nabe Frederiksen er nyt medlem af bestyrelsen for BFE og Danske Mediedistributører som repræsentant for Stofa.