Blandet modtagelse af forslag om ny afgift på blankmedier

Forslaget til en ny afgift for privates kopiering af egen musik og film er stødt på modstand hos Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, mens det har støtte i regeringen, industrien og hos forbrugernes repræsentanter.

Cheføkonom Martin Salamon siger, at Forbrugerrådet TÆNK principielt foretrækker en ordning som på biblioteksområdet, hvor rettighedshaverne kompenseres via skatten. Forbrugerne har generelt svært ved at se det rimelige i at skulle betale en afgift for deres i øvrigt lovlige adfærd blot fordi, de køber f.eks. en mobiltelefon, mener han.

”Det vil være mere forståeligt for forbrugerne med en ordning i stil med det, der gælder i biblioteksloven. Men det ligger ikke i kortene, at der bliver ændret på ordningen, og i det lys synes jeg, at forslaget ser fornuftigt ud. Det er i hvert fald bedre end det, der blev talt om fra starten,” siger Martin Salamon.

EU-regler afgørende
Sagen handler om at finde en afløser for den eksisterende blankmedieafgift, fordi den nuværende afgift kun omfatter løse hukommelsesenheder som f.eks. DVD-skiver. Ifølge EU-reglerne skal en afgift være platformneutral, så derfor skal den også omfatte f.eks. tablet og smartphone med indbygget hukommelse, hvis ordningen skal videreføres.

En revision af afgiften er blevet yderligere aktualiseret af, at provenuet fra afgiften er faldet som følge af lavere DVD-salg. Samtidig er der stor stigning i brugen af streaming-tjenester, hvor der ikke sker en kopiering, eller hvor forbrugerne faktisk betaler for adgang til at downloade og gemme f.eks. musik og film.

Et udvalg under Kulturministeriet har på basis af en analyse af danskernes adfærd, foreslået en ændring, der lægger forskellige afgifter på hhv. løse enheder og enheder med indbygget hukommelse som f.eks. en smartphone. Det vil samlet give et provenu på ca. 44 mio. kr. om året.

 

Socialdemokratisk skepsis
Socialdemokratiets medieordfører Mogens Jensen undrer sig over, hvordan udvalget er nået frem til de foreslåede afgifter.

”Jeg har svært ved at forstå, hvordan man på den ene side kan opgøre værdien af de filer, danskerne har kopieret, til ca. 1 mia. kr. samtidig med, at man foreslår en afgift, der skal indbringe 44 mio. kr. om året. Derfor har vi bedt om et møde med udvalget, hvor de kan fremlægge deres regnestykke, så vi kan forstå, hvad der ligger bag,” siger Mogens Jensen.

Dansk Folkepartis ordfører Morten Marinus er også skeptisk.

”Det ser lidt mystisk ud, at man lige præcis når frem til en afgift, der giver det samme provenu, som den nuværende afgift gav i 2005,” siger Morten Marinus.

Hos regeringspartiet Venstre mener medieordfører Britt Bager ikke, at man kan se bort fra udvalgets forslag.

”Jeg kan ikke forestille mig, at kulturministeren først sætter dette arbejde i gang, og så bagefter afviser det. Jeg kan sagtens følge de indsigelser, der er kommet fra rettighedshavernes side, men det er svært at se bort fra de anbefalinger, som udvalget er kommet med,” siger Britt Bager.

Rimeligt forslag
BFEs direktør Laila Kelp Rasmussen mener, at den voksende brug af streaming-tjenester erstatter behovet for en afgift både på løse og integrerede hukommelsesenheder.

”Kunsterne skal selvfølgelig kompenseres for den kopiering af film og musik, der skader deres omsætning. Undersøgelsen har imidlertid slået fast, at kopiering sker i et meget lille omfang, og det er få forbrugere, der står for hovedparten af den kopierede musik og film. Det er på ingen måde et overraskende eller mystisk resultat, at vi hellere vil streame, og det gode ved streaming er, at alle rettigheder betales direkte til kunsterne.” siger Laila Kelp Rasmussen. Hun fortsætter:

”Man skal overveje, om det er fornuftigt brug af ressourcer at opbygge et nyt afgiftssystem, der bliver dyrt og tungt at administrere – for en adfærd, der er uddøende. Der er jo kun forbrugerne til at betale. Vores forslag er, at man i en periode kompenserer kunstnerne over licensen eller finansloven – ligesom i Finland,”

Blankmedieafgiften blev indført i 1992 for at kompensere kunsterne for den indtægt, som de gik glip af ved, at forbrugerne tog kopier af f.eks. egne musik-CD’er frem for at købe en ekstra CD. Provenuet fra ordningen toppede med over 75 mio. kr. i 1996, og har med undtagelsen af enkelte år siden været faldende.

I 2008 var provenuet faldet så meget, at Folketinget besluttede at indføre en særlig DVD-garanti, så staten skulle betale forskellen mellem provenuet i 2005 (ca. 47 mio. kr.) og den samlede afgift i et givent år. Ifølge udvalgets rapport udgjorde statsgarantien i 2014 således 62 pct. af det beløb på ca. 27 mio. kr., der blev udbetalt til rettighedshaverne i året.

 

Fakta

Udvalgets forslag er evidens-baseret, dvs. det bygger på en undersøgelse af forbrugernes faktiske adfærd. Et konsulentfirma har således beregnet, at forbrugerne i dag ligger inde med kopier af musik- og film til en værdi på omkring fire mia. kr., hvis det hele skulle købes fra ny som CD’er eller DVD’er. Hvis man i stedet skulle købe sig adgang til det samme indhold på moderne streamingtjenester ville det imidlertid kun koste omkring en mia. kr.

Ifølge udvalget er den store mængde musik og film samlet og kopieret over en meget lang årrække, og på tidspunkter hvor forbrugernes adfærd var en anden. Derfor kan tallet ikke bruges til at beregne, hvad rettighedshaverne i dag går glip af ved forbrugernes private kopiering.

Ifølge udvalget er det kun ca. 17 pct. af forbrugerne som inden for de seneste halve år har kopieret musik eller film, og de fleste kun i beskedent omfang. Det er på den baggrund, at udvalget er nået frem til sit forslag om en afgift på 1,49 kr. på løse enheder og 15,42 kr. på integrerede enheder. Disse afgifter vil have et samlet provenu på ca. 44 mio. kr. De nuværende afgifter indbragte i 2016 et provenu på ca. 7,5 mio. kr (ekskl. den statslige DVD-garanti).

“Rapport fra Blankmedieudvalget”, september 2017, kan downloades fra Kulturministeriets hjemmeside.

IFA2017: Forbrugerne køber færre men større og dyrere fladskærme

Producenterne havde traditionen tro medbragt deres nyeste og mest avancerede fladskærme på IFA-messen i Berlin, og det er faktisk spot on, hvad mange forbrugere går efter i øjeblikket. Vi køber færre, men klart dyrere fladskærme i absolut topkvalitet, viser markedstal.

I årets syv første måneder udgjorde 4K-skærme 56 pct. af det hjemlige salg målt i styk. Det er en fremgang på 22 procentpoint i forhold til 2016 og tre gange andelen i 2015. Målt i kroner og øre fylder 4K-skærmene endnu mere, idet de udgør ikke mindre end 78 pct. af det samlede marked for fladskærme herhjemme.

Tallene blev fremlagt af analysefirmaet GfKs markedsanalytiker Christian Pagmert på BFEs pressemøde i Berlin forbindelse med IFA. Han sagde, at det vigende salg skal ses i lyset af, at salget i  2016 var ekstraordinært højt, da mange husstande valgte at købe nyt tv i forlængelse af, at YouSee lukkede for det analoge tv-signal i begyndelsen af året.

Efter de syv første måneder i år ligger styksalget således ca. 35 pct. under niveauet sidste år, men målt i omsætning er salget kun faldet ca. 26 pct. Billedet kan ændre sig senere på året, f.eks. i forbindelse med Black Friday, som i år er den 24. november. Fænomenet har på rekordtid udviklet sig til en veritabel udsalgsfest, hvor der på denne ene dag sælges lige så mange fladskærme, som på en gennemsnitlig måned, lyder det fra importørerne.

Nedgangen i salget i 2017 er primært sket inden for de mindre skærmstørrelser, dvs. under 40”. De mindre skærme udgør knap 30 pct. af salget målt i styk, men kun omkring ti pct. af omsætning. Situationen er stik modsat for skærme over 55”. De store skærmes markedsandel er også knap 30 pct. målt i antal, men de står nu for næsten halvdelen af branchens omsætning.

Teknologisk er markedet totalt domineret af de traditionelle LED (LCD)-skærme, som udgør ca. 98 pct. af alle solgte fladskærme i perioden fra januar til og med juli. De sidste to pct. er overvejende OLED-skærme, som med priser på omkring 11.000 for de billigste ser ud til at være nået ned i et prisleje, hvor mange hjem kan være med. Som det eneste segment – de to andre er LED og plasma – vokser salget af OLED-skærme og ligger foreløbig ca. 200 pct. over niveauet fra sidste år.

 

LG: Vi har fokus på premium markedet
Hos LG var der naturligt nok stor interesse for de ekstremt tynde OLED-skærme, som med en tykkelse på under fire mm nærmest klistrer sig op ad væggen. De såkaldte wallpaper fladskærme havde premiere på CES i Las Vegas i januar og er først kommet i dansk handel kort tid før åbningen af IFA.

Ifølge LGs nordiske markedschef Erik Åhsgren var den første sending af OLED-Wallpaper-tv stort set alle solgt på forhånd, og dem, der nåede ud i butikkerne, blev hurtigt sendt videre til kunderne. Ifølge Erik Åhsgren blev det første solgt i Elgiganten til en kvindelig kunde, som i adskillige år ikke havde haft tv i sit hjem. I den mere kuriøse ende kunne han fortælle, at en finsk butik havde haft besøg af en russisk kunde, som fik to skærme med sig hjem til den anden side af grænse.

LGs Wallpaper er kommet på markedet herhjemme i to versioner, en 65” til omkring 65.000 kr. og en 77” til ca. 200.000 kr. Forklaringen på den markante prisforskel er, at det indtil videre er noget dyrere at fremstille de polymer-baserede skærme i den helt store størrelse. LGs billigste OLED-skærm er et 55” tv til ca. 11.000 kr.

Ifølge Erik Åhsgren fokuserer LG på premium-markedet inden for fladskærme, og meget af væksten er udset til at komme fra OLED-skærmene.

”OLED-skærmene har i dag en markedsandel på ca. syv pct. af omsætningen herhjemme, men vi forventer, at vi når op på omkring ti pct. i fjerde kvartal i år. LGs primære marked er premium-segmentet; det er det eneste segment, der i øjeblikket vokser på det nordiske marked,” siger han.

 

Samsung: Fladskærmen er et kunstværk

En af de mere opsigtsvækkende nyheder fra Samsung på IFA var lancering af en serie fladskærme under fællesbetegnelsen The Frame. Det er 4K-fladskærme monteret i en enkel ramme, som til forveksling kan lige en traditionel skifteramme, og det er ikke helt tilfældigt.

Ud over at fungere som traditionelt tv har The Frame også en billedfunktion, hvor lysstyrke, farvemætning m.v. optimeres mhp. at vise kunstværker eller billeder. Når tv’et ikke er tændt, kan apparatet i stedet vise et maleri frem for blot en ’død’ sort rektangel på væggen.

Med The Frame følger adgang til 100 kendte kunstværker, som ifølge Samsung gengives ekstremt naturtro i forhold til originalerne. Ønsker man flere at vælge mellem, kan kunderne for en pris på 10 euro om måneden få adgang til yderligere 300 forskellige værker. Billedfunktionen kan aktiveres ved lys eller bevægelse i rummet.

Morten Bang, ansvarlig for tv-salget på det danske marked, siger, at The Frame fås i tre størrelser, 43”, 55” og 65”, til priser fra ca. 10.000 til 20.000 kr. Fladskærmens ramme fås i øvrigt også både i aluminium, lyst træ eller valnød.

Samsung tilbyder i modsætning til flere andre producenter ikke OLED-tv, men satser i stedet på den såkaldte quantum-dot-teknologi, QLED. Med QLED er det muligt skabe et LED-tv, som matcher – og ifølge Samsung på visse punkter overgår – OLED-skærmene i billedkvalitet. I topmodellerne har Samsung samlet alle de tekniske funktioner i en separat boks, 1-connect, som indeholder tv-tuner, HDMI-tilslutning, wifi osv. På den måde er det lykkedes at skabe lette og tynde skærme kun forbundet med et elkabel og et ultratyndt fiberkabel til 1-connectboksen.

Samsung bød også på nyheder inden for smarture med bl.a. et Samsung Gear Sport. Uret bygger videre på – og ligner umiddelbart – Gear S3, som blev annonceret på IFA 2016, men det er en anelse mindre end forbilledet. En af de væsentligste nyheder er 4 GB indbygget hukommelse og mulighed for download af musik fra Spotify. Gear Sport er vandtæt og kan klare fem et tryk på fem bar svarende til en vanddybe på op mod 50 m. Det skulle være nok for de fleste svømmere.

 

Grundig:  Madsniffer på markedet i 2018

Selv om Grundig for mange danskere stadig handler om radio og tv-apparater, breder det traditionsrige mærke sig over en lang række andre produkter til hjemmet. Blandt de store nyheder på IFA-standen var ikke blot nye OLED-fladskærme, men også en opdateret version af det køleskab med indbygget madkontrol, som producenten præsenterede som en vision på IFA2016.

På dette års IFA var ideen kommet et skridt videre. Den virker ved, at forbrugeren anbringer kød eller fisk i en boks (billedet), som passer til en særlig hylde i skabet, hvor snifferen er placeret. Herefter aktiveres snifferen med en knap og i løbet af få sekunder bliver det afgjort, om kød eller fisk stadig er friske og spiselige for mennesker, eller om det er mere tilrådeligt at kassere det. Grundigs nordiske markedschef Bård Nordhagen siger, at køleskabet med den indbyggede ’madsniffer’ ventes på markedet i 2018.

 

Philips: Sutteflaske og tandbørste på nettet

Philips havde flere nyheder med til IFA både inden for de mere traditionelle områder som tv og lyd, og så ikke mindst inden for kategorien connected home. Står det til det gamle europæiske brand skal såvel babyens sutteflaske som familiens tandbørste på nettet, så vi nemmere kan fortælle sundhedsplejersken om den mindstes vækst og udvikling, ligesom tandlæge kan checke, om vi børster over- og undermund lige godt.

Salget af bærbare, bluetoothbaserede højttalere og headsets vokser markant i disse år, og det afspejler sig i strategien for lydprodukterne fra Philips. På IFA messen præsenterede Philips nye støv- og vandafvisende bluetooth-højtalere med en rækkevidde på op til 30 meter. Den lange rækkevidde er opnået ved at fjerne de fleste metaldele fra højttaleren, så bluetooth-signalet ikke bliver bremset undervejs.