Sommerhilsen fra BFE – mens vi venter på…

BFEs nyhedsbrev går på sommerferie i dag, men det betyder ikke, at arbejdet i BFE ligger stille.

En af de vigtigste aktiviteter i øjeblikket er det udvalgsarbejde, som skal føre frem til anbefalinger til omlægning af den såkaldte blankmedieordning. Ordningen, der er fra 1993, sikrer kunstnere kompensation for forbrugernes lovlige kopier på f.eks. egne DVD-skiver.

Folketingets medieordførere er enige om, at ordningen skal lægges om, så den afspejler det faktum, at flere og flere forbrugere i dag streamer deres musik og film frem for at gemme underholdningen på DVD’er.

BFE er enige i, at kunstnere skal kompenseres for lovlig privatkopiering, og at ordningen skal justeres, men da der er tale om en kompensation, er det vigtigt at afdække omfanget af forbrugernes kopiering. BFE advarer mod, at blankmedieordningen ændrer sig til at blive en afgift på ny teknologi, der ikke længere hænger sammen med forbrugernes adfærd. Dette vil ske, hvis kompensationen ikke står mål med den faktuelle privatkopiering. BFE er særligt bekymret for, at det kan blive en ’giga-byte’-model, hvor forbrugerne skal betale en afgift i forhold til den hukommelseskapacitet, der er i f.eks. en smartphone.

Udspillet til en ny ordning er lige på trapperne, og BFE følger sagen.

Fremtidig finansiering
Og så byder efteråret på flere vigtige begivenheder i forhold til ikke mindst tv-markedet. Særligt det udvalg, der skal se på den fremtidige finansiering af dansk digital indholdsproduktion har betydning for BFEs medlemmer.

Udvalget skal komme med forslag til, hvordan man håndterer den udfordring, der ligger i, at forbruget af flow-tv går ned samtidig med, at forbruget af primært udenlandske streamingtjenester vokser. Den særlige retransmissionsafgift, som tv-distributørerne betaler til rettighedsorganisationer, risikerer at falde i de kommende år, fordi der ikke altid betales retransmissionsafgift af streaming. Som reglerne er i dag, er de efter BFEs opfattelse konkurrenceforvridende, fordi der ikke opkræves retransmissionsafgift, når DR lader forbrugerne streame DRs kanaler på f.eks. Apple TV.

Udvalget forventes at komme med sine anbefalinger i november.

Og så skal vi ikke glemme årets IFA-messe i Berlin, som i år finder den sted fra den 1. til 6. september. Med forventeligt 240.000 besøgende og 18.000 udstillere fra 70 forskellige lande er det uden konkurrence Europas vigtigste begivenhed inden for forbrugerelektronik. Vi vil som altid være på stede og rapportere fra messen.

God sommer.

MTG: Staten må skabe incitament til at udvikle og investere i dansk indhold

Kulturminister Mette Bock (LA) har efter aftale med medieordførerkredsen nedsat en række udvalg, som senest til efteråret skal komme med forslag til modeller for fremtidig finansiering af dansk indhold på film, tv, radio og net. Udvalgsarbejderne vil også danne grundlag for et nyt medieforlig, som skal være gældende fra udgangen af 2018.

I serien med interview med repræsentanter for medier og brancher er det denne gang adm. direktør Kim Poder, MTG Danmark. Han mener bl.a., at regeringen må overveje, om det er realistisk at få privatiseret TV 2 ‘…set i lyset af de igangværende retssager mod TV2 og den økonomiske usikkerhed, der er blevet væsentligt forøget efter Generaladvokatens forslag til afgørelse i EU-sagerne fra 30. maj i år.’

Hvad ser du som de største udfordringer på mediemarkedet i dag?

“Den største udfordring – som jeg ser som en spændende mulighed og vigtig opgave – er den digitale transformation, vi gennemgår i disse år. Vi skal sikre, at vi som branche og at vi som selskab forstår at tilpasse os de nye forbrugerbehov og konstant udvikle os.”

Er der behov for, at mediemarkedet er underlagt offentlig regulering, eller mener du, at det helt bør overlades til de fri markedskræfter?

“I min optik bør lovgiver give branchen de rette rammer, så vi sikres ens konkurrencevilkår og optimale udviklingsmuligheder. Detaljerede regler har det med hurtigt at blive forældet og dermed hæmme udvikling og mulighederne for omstilling. Vi oplever hver dag, at (for)brugeren er mere end nogensinde i centrum, og alle er optaget af at levere det bedste indhold på den bedste måde.”

Hvilke områder på mediemarkedet har særligt behov for mere eller mindre offentlig regulering i forhold til at skabe bedre finansiering af dansk indhold?

“Jeg mener, det er afgørende, at aktører på det danske marked behandles ens, og alle bidrager til det kreative økosystem, der sikrer, at vi har mulighed for at geninvestere i dansk indhold og hele tiden flytte og forny os.”

Hvad er dine forventninger til de udvalgsarbejder, der nu er sat i gang?

“Mit håb er, at der findes løsninger til gavn for (for)brugerne og branchen. Dansk indhold har utrolig høj værdi, og meningen med udvalgene er vel at fokusere på, hvordan vi skaber nogle rammebetingelser for alle, der sikrer et fortsat stærkt og mangfoldigt udbud af dansk indhold i en global verden. Det er helt klart mit håb.”

I hvilket omfang er der behov for, at staten med direkte økonomisk tilskud bidrager til at finansiere produktionen af dansk indhold?

“Jeg tror ikke, at den form for økonomisk støtte er den afgørende faktor. Dansk indhold er helt essentielt for os, der lever af at levere underholdning til danskerne og for vores eget vedkommende investerer vi massivt i disse år. Når det så er sagt, ser jeg flere gode grunde til, at staten er med til at skabe særlige incitamenter for at udvikle og investere i dansk indhold – Fx at øge udbuddet og originaliteten i danskproduceret indhold med mulighed for flere nicher.”

Medieproduktionen herhjemme bygger ifølge Slots- og Kulturstyrelsen på fire indtægtsområder: Reklamer/annoncering, licens, statsstøtte/0-moms og distribution/abonnement. Inden for hvilke af de fire områder er det vigtigst at få gennemført ændringer?

“Jeg mener, det er vigtigt at få afklaret DTT’s (digital tv-distributions) fremtid. Med udsigt til en ny ejer af Boxer TV og et forestående udbud af næste licensperiode vil der ske ændringer, som påvirker markedet.”

Hvad bør politikerne prioritere højst i et kommende medieforlig?

“Fra politisk hold bør man få afklaret, hvor stor DR skal være, og hvordan DR skal sameksistere med branchen i øvrigt. Derudover skal politikerne vurdere, om det giver rent faktisk er muligt med et salg af TV2 set i lyset af de igangværende retssager mod TV2 og den økonomiske usikkerhed, der er blevet væsentligt forøget efter Generaladvokatens forslag til afgørelse i EU-sagerne fra 30. maj i år.”

Fem debatter, det er værd at følge på Folkemødet

Med flere end 700 arrangører og 3185 begivenheder over de fire dage er det umuligt at nå det hele og ikke mindre svært at vælge det rigtige på dette års folkemøde på Bornholm. Branchen Forbruger Elektronik giver her sit bud på fem debatter, det er værd at bruge tid på.

1 Ny skat på hardware – skal teknologi finansiere kunsten?

Vores første forslag er en debat om en mulig kommende afgift på mobiler og computere. Medieordførerne i Folketinget vil have undersøgt, om den såkaldte blankbåndsafgift skal erstattes af en ny afgift påmobiltelefoner, TV og gadgets. Afgiften blev indført for at sikre kunstnerne betaling, når brugerne lovligt gemte kopier af musik og film på f.eks. bånd eller DVD’er. Nu overvejer man at indføre en tilsvarende afgift på hukommelseskort, selv om flere og flere foretrækker at streame musik og film frem for at gemme kopier. Teknologiekspert Nicolai Sonne fra DR giver sit bud på det fremtidige medieforbrug og i panelet deltager vicedirektør Vagn Jelsøe, Forbrugerrådet, adm. direktør Jacob Hedebrink, Copydan, direktør Laila Kelp Ramussen, BFE og direktør Mette Lundberg, ITB.

Torsdag 15/6, H12 IT-Paratskib, fra kl. 16.30 til 17.30. Arrangør: IT Branchen og BFE.

2 Medie-debat: Kampen om mediernes fremtid

Vores forslag nummer to handler om, hvilket indhold i medierne staten i fremtiden skal finansiere, og hvem der skal producere det? Traditionelt har det alene været radio og tv-stationer, der har produceret og sendt public service indhold, men kulturminister Mette Bock (LA) har erklæret sig åben for, at andre aktører, f.eks. dagblade, kan få en rolle som public service udbydere. Debatten kommer i forlængelse af public service udvalgets rapport i efteråret og som oplæg til efterårets forhandlinger om en nyt medieforlig. I debatten deltager foruden kulturministeren bl.a. Venstres medieordfører Britt Bager, Socialdemokratiets Mogens Jensen og Dansk Folkepartis Morten Marinus.

Fredag 16/7, F10 Primetime 2, fra kl. 14.00 til 14.45. Arrangør Egmont

3 Hvordan sikrer vi dansk indhold på TV?

Danmark er et af de lande i verden med flest nationale tv-kanaler i forhold til indbyggertal, men hvor længe endnu? Mange – især unge – fravælger i stigende grad traditionelt tv, og det kan i fremtiden betyde færre tv-kanaler og dermed også færre midler til at finansiere dansksproget indhold på tv. Branchen og mediepolitikerne skal i fællesskab forsøge at finde nye veje. Debatten står mellem generaldirektør Maria Rørbye Rønn, DR, direktør Merete Eldrup, TV 2, adm. direktør Ulf Lund, Boxer, og medieordførerne fra Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet.

Fredag 16/6, E5 Medieteltet, Kampeløkke Havn, kl. 17.45 til 18.30. Arrangør Teracom

4 Er streaming en tikkende bombe under dansk tv-produktion?

Det fjerde forslag er i samme boldgade og handler om, hvilken betydning streaming har for finansiering af dansk indhold. Debatten tager udgangspunkt i, at ikke alle udbydere betaler afgift til rettighedshaverne, når de tilbyder streaming til kunderne. Socialdemokratiets Mogens Jensen, adm. direktør Niels Duedahl, SE/Stofa, generaldirektør Maria Rørbye Rønn, DR, Alternativets Rasmus Nordqvist og direktør Claus Bülow Christensen (Copenhagen Future TV Conference) kommer med deres respektive bud på, hvordan streamingtjenesterne kan bidrage til at sikre produktion af dansk indhold fremover.

Lørdag 17/6, F23, Det lille Røgeri, kl 10.00 til 10.45. Arrangør SE/Stofa

5 Mads og Folkemødet

De færreste kan efterhånden gå ind i en elevator uden at hive mobilen frem og tjekke de seneste nyheder eller opdateringer på Facebook. Den digitale verden påvirker vores dagligdag i de mindste detaljer, og det kan ikke undgå at påvirke vores adfærd. Hvad dilemmaer det skaber for vores livsførelse vil journalist Mads Steffensen fra DRs Mads og Monopolet diskutere med Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen, Dansk Folkepartis formand Kristian Thuesen Dahl, kulturminister Mette Bock (LA), integrationsminister Inger Støjbjerg (V) og koncernchef Pernille Erenbjerg (TDC).

Lørdag 17/6, F8 Røgeriets Eventtelt 3, kl. 15.00 til 16.00. Arrangør: TDC

Ny mærkning skal sætte skub i energibesparelser igen

De fleste elapparater er i dag så energieffektive, at de klumper sig sammen oppe i den fine ende af karakterskalaen med A+’er. Det er i sig selv en succes, men det har også den bivirkning, at udviklingen i retning af stadigt lavere elforbrug er ved at gå i stå, fordi producenterne ikke kan opnå bedre vurdering end A+++.

Derfor vil EU-kommissionen have en revision af mærkningsordningen, så producenterne igen får et stærkt incitament til at udvikle mere energivenlige apparater inden for f.eks. forbrugerelektronik som tv. Den nye mærkning vil komme i butikkerne i slutningen af 2019.

“Producenterne har været dygtige til at promovere energivenlige produkter, og forbrugerne har taget mærkningsordningen til sig. Men vi kan ikke blive ved med at lægge +’er på ordningen, fordi forbrugerne i forvejen har vanskeligt ved at afkode forskellene mellem +’erne. Så mister mærkningen sin virkning,” siger fuldmægtig i Energistyrelsen, Bjarke Hansen om baggrunden for revisionen.

Tilbage til den gamle skala
Den nuværende skala fra D (det laveste niveau = mest energislugende apparater) til A+++ (højeste niveau) blev indført i 2010 i konsekvens af, at apparaterne dengang var begyndt at klumpe sig sammen i kategorien A. Og nu er det samme så sket med A+++, hvorfor kommissionen så at sige vil starte forfra og gå tilbage til den gamle skala.

Når den nye ordning træder i kraft, vil elapparaterne igen blive mærket på en skala fra A til G. Men denne gang risikerer man ikke igen at skulle fylde +’er på efter nogle år. I stedet vil man rekalibrere skalaen, når 30 pct. af produkterne på et marked er kommet op i kategori A, eller når mindst halvdelen af produkterne er nået op i A eller B.

På markedet sent 2019
Den nye mærkning indføres med en forordning, som ventes endelig vedtaget efter sommerferien 2017. Herefter har kommissionen 15 måneder til at kalibrere den nye skala fra A til G. Skalaen vil blive fastsat sådan, at der fra begyndelsen ikke vil være apparater i kategorierne A eller B. De mest energivenlige tv vil altså bære mærket C.

Når kalibreringen er på plads, har tv-producenterne yderligere 12 måneder til at indrette sig efter den nye skala. Forbrugerne vil derfor først møde de nye mærker i slutningen af 2019, hvor butikkerne får 14 dage til at udskifte de gamle mærker.

“Så er det op til producenterne at udvikle apparater, som kan klassificere til B eller A,” siger Bjarke Hansen.