YouSee: Hækken ind til DR er blevet lidt høj

Kulturminister Mette Bock (LA) har efter aftale med medieordførerkredsen nedsat en række udvalg, som senest til efteråret skal komme med forslag til modeller for fremtidig finansiering af dansk indhold på film, tv, radio og net. Udvalgsarbejderne vil også danne grundlag for et nyt medieforlig, som skal være gældende fra udgangen af 2018.

I serien med interview med repræsentanter for medier og brancher er det denne gang mediedirektør Christian Morgan, TDC Group. Han mener bl.a., at ‘hækken nok er blevet lidt høj ind til vore gode naboer i DR’. Der er brug for, at de statsstøttede spillere bliver medspillere i tv-økosystemet.

Hvad ser du som de største udfordringer på mediemarkedet i dag?

“Danskernes forbrugsvaner ændrer sig meget hurtigt. Flere og flere vælger nye digitale tilbud til – i mange tilfælde som supplement, men for nogle også på bekostning af tilbuddene fra de traditionelle distributører. Hos YouSee fokuserer vi på at give danskerne mulighed for at samle alle de mest efterspurgte indholdsprodukter i en nem og intuitiv løsning. Det er ikke nemt, og det kræver mange investeringer at blive tilstrækkelig indholds- og platformsmæssig agil til at kunne skabe en simpel og intuitiv oplevelse. Men vi er på rette vej.”

Er der behov for, at mediemarkedet er underlagt offentlig regulering, eller mener du, at det helt bør overlades til de fri markedskræfter?

“Med et meget lille sprogområde er der helt sikkert brug for støtte og regulering for at sikre kvaliteten af dansk indhold. Problemet i dag er dog, at markedet er asymmetrisk reguleret, hvor i særdeleshed de danske traditionelle spillere bliver ramt af en rigid og gammeldags regulering, eksempelvis på ophavsretsområdet, mens de internationale spillere går fri.”

Hvilke områder på mediemarkedet har særligt behov for mere eller mindre offentlig regulering i forhold til at skabe bedre finansiering af dansk indhold?

“Ophavsrettigheder og hvordan disse klareres er som altid et vigtigt emne. Vi skal selvfølgelig sikre rimelig betaling til rettighedshaverne, men vi skal også sikre lige og transparent regulering for alle. Og vi skal sikre, at der tilstræbes samme fleksibilitet og agilitet i reguleringen, som vi som distributører ønsker at kunne levere til vores kunder. Vi må ikke prøve at fastholde en analog regulering i en digital verden.

Hvad er dine forventninger til de udvalgsarbejder, der nu er sat i gang?

“Hos TDC Group håber vi, at der tages et lidt bredere perspektiv, hvor der tages hensyn til hele tv-økosystemet, ikke blot rettighedshaverne og DR. Vi er alle uløseligt forbundet, og vi får brug for at styrke vores fælles tilbud på en bæredygtig og langsigtet måde.”

I hvilket omfang er der behov for, at staten med direkte økonomisk tilskud bidrager til at finansiere produktionen af dansk indhold?

“Der er helt sikkert betalingsvillighed for dansk indhold, men det er klart, at hvis der ingen statsstøtte var, ville vi have meget mindre dansk indhold. Vi tror med fordel, man kunne gøre alt statsstøttet indhold tilgængeligt for alle danskere. Man kunne f.eks. forestille sig, at alt statsstøttet indhold altid kunne tilgås fra distributørernes platform og på den måde være med til at styrke det danske tv-økosystem.

Medieproduktionen herhjemme bygger ifølge Slots- og Kulturstyrelsen på fire indtægtsområder: Reklamer/annoncering, licens, statsstøtte/0-moms og distribution/abonnement. Inden for hvilke af de fire områder er det vigtigst at få gennemført ændringer?

“For os i TDC Group er det afgørende at skabe et bæredygtigt kommercielt marked for produktion af dansk indhold, dvs. produktion af dansk indhold udenfor DR. Den primære finansieringskilde af kommercielt dansk indhold er de danske tv-distributører – enten direkte via betalinger til Copydan, Koda m.fl. eller mere indirekte via betaling til broadcasterne. Hvis vi lægger betalingen for kanaler, reklameindtægter på YouSees kunder og betaling til rettighedshaverne sammen, bidrager YouSee med mere end 3 mia. kr. til broadcastere og rettighedshavere.

De danske tv-distributører oplever i disse år faldende efterspørgsel – i særdeleshed efter større pakker. Det er ikke kun et problem for os, det er et problem for finansieringen af dansk indhold.

Vi bliver naturligvis nødt til at skabe nogle bedre produkter med mere fleksibilitet og mindre rigide rettighedsmodeller, der ikke hæmmer innovation. Vi bør finde ind til et samarbejde på tværs af den danske tv-værdikæde, hvor vi arbejder sammen om at sikre fremtiden for det danske kvalitetsindhold.”

Hvad bør politikerne prioritere højst i et kommende medieforlig?

“Der er mange, der taler om at finde den rigtige balance mellem public service og kommercielle aktører. Og vi kan sagtens se, at det er en meget relevant samtale. Vi mener også, at hækken nok er blevet lidt for høj hos vores gode naboer hos DR. Ligesom vi selvfølgelig også mener, at reguleringen på ophavsretsområdet skal være lige for alle markedsaktører. Men det er også vigtigt, at man i et land som Danmark, hvor vi formodentlig de næste mange år forsat vil have størstedelen af al sening på DR og TV2, anerkender, at der er behov for, at de store statsstøttede spillere er medspillere i tv-økosystemet for at sikre en bæredygtig sameksistens. Vi skal sammen skabe den bedst mulige platform for fantastisk dansk public service og kommercielt indhold.”

Stofa: Hele værdikæden må i spil for at sikre fremtiden for dansk tv

Kulturminister Mette Bock (LA) har efter aftale med medieordførerkredsen nedsat en række udvalg, som senest til efteråret skal fremlægge deres analyser af konkurrencesituationen på mediemarkedet og komme med forslag til modeller for fremtidig finansiering af dansk indhold på film, tv, radio og net. Udvalgsarbejderne vil også danne grundlag for et nyt medieforlig, som skal være gældende fra udgangen af 2018.

I serien med interview med repræsentanter for medier og brancher er det denne gang adm. direktør Ole Fruekilde Madsen fra Stofa, landets næststørste tv-distributør. Han opfordrer til, at ‘hele værdikæden’ arbejder sammen om den omstilling, der er nødvendig for at sikre et stærkt dansk tv-marked i fremtiden.

Hvad ser du som de største udfordringer på mediemarkedet i dag?

“Tv-markedet er jo under en voldsom transformation i disse år, hvor det primært handler om at være i stand til at omstille sine produkter og tjenester til dét, som forbrugerne efterspørger. Det er lykkedes i mange brancher at lave en digital omstilling, som den vi ser nu, så det kan lade sig gøre. Men det forudsætter, at hele værdikæden er indstillet på at være med til omstillingen. Vi kan i distributørleddet ikke blot beslutte os for at lave nye tjenester – vi er nødt til at have rettighedshaverne med, hvis det skal lade sig gøre. Her er det desværre vores oplevelse, at det nuværende rettighedssystem er temmelig stift, som et resultat af både offentlig regulering og markedsfejl. Det mener vi, at vi skal have gjort noget ved nu.

Et godt eksempel er skævvridningen af konkurrencen, hvor internationale giganter, der viser dansk indhold, slipper for at kompensere og betale indholdsproducenterne. Mens vores kunder omvendt skal betale for det samme. Her skal systemet laves om, så det ikke hæmmer konkurrencen eller produktionen af dansk kvalitetsindhold.

Et andet eksempel er, at politikerne har anmodet om en øget grad af frit kanalvalg. Men når vi som tv-distributører forsøger at give forbrugerne det frit valg, bliver vi bremset af rettighedshaverne, som vi har en oplevelse af hellere vil fastholde markedet, som det var engang.”

Er der behov for, at mediemarkedet er underlagt offentlig regulering, eller mener du, at det helt bør overlades til de fri markedskræfter?

“Mediemarkedet er allerede omfattet af en masse offentlig regulering, bl.a. enerettigheder, licensregler, mv. Et af de problemer, vi oplever, er, at markedskræfterne er blevet hæmmet. Der er skabt monopoltilstande, hvor det europæiske marked er opdelt i nationale markeder, og hvor der er sket en enorm koncentration af en række rettigheder mv. Priserne for indhold er steget og steget samtidig med, at flere og flere forbrugere fravælger traditionelt tv – og herunder også kommercielt tv.

Det er her vores synspunkt, at markedet for rettigheder er for koncentreret, og dér, hvor markedet ikke fungerer, kan man overveje, om regulering fremover er den rigtige løsning. Sagen er, at man ikke fra politisk side kan lave regler, der skaber en høj koncentration og markedsfejl for derefter at vende det blinde øje til, når markedsproblemerne så melder sig. Men det er for tidligt at lægge sig fast på en løsning nu.”

Hvilke områder på mediemarkedet har særligt behov for mere eller mindre offentlig regulering i forhold til at skabe bedre finansiering af dansk indhold?

“For et lille sprogområde som Danmark er det helt essentielt, at vi sikrer gode vilkår for produktion af dansk kvalitetsindhold. Det er derfor helt uforståeligt, når store internationale giganter kan vise dansk tv-indhold uden at betale for det, mens vores kunder skal betale for det samme indhold.

Der bør derfor kigges på at skabe bedre muligheder for digital distribution, så dansk indhold distribueres så bredt som muligt. Det er essentielt at stille krav om åbenhed, transparens og ikke-diskrimination i forhold til den måde rettigheder til indhold bliver solgt på. Der er derfor ikke bare en lille detalje, der kan reguleres – det er hele systemet med rettigheder til distribution, som skal kigges efter i sømmene. Systemet er for stift og skal gøres mere fleksibelt.”

Hvad er dine forventninger til de udvalgsarbejder, der nu er sat i gang?

“Vi har meget store forventninger til udvalgsarbejdet. Mulighederne for at lave den helt store ændring af systemet er i spil, idet kommissoriet er ret bredt, og kan se på alt fra indholdsproduktion til distribution mv. Udvalget er samtidig sammensat af kvalificeret bemanding. Så der er tale om stort politisk mod og velvilje til at sikre et nødvendigt servicetjek af systemet. Det vil vi gerne kvittere for.”

I hvilket omfang er der behov for, at staten med direkte økonomisk tilskud bidrager til at finansiere produktionen af dansk indhold?

“Jeg tror ikke, man kommer helt uden om at give direkte støtte til dansk indhold, specielt ikke når det har en public service-karakter. Men jeg tror også, man kan komme langt ved at hjælpe markedet på vej og åbne op for flere digitale modeller og en større regulering af koncentrationen i salget af rettigheder.”

Medieproduktionen herhjemme bygger ifølge Slots- og Kulturstyrelsen på fire indtægtsområder: Reklamer/annoncering, licens, statsstøtte/0-moms og distribution/abonnement. Inden for hvilke af de fire områder er det vigtigst at få gennemført ændringer?

“Jeg tror det er relevant at se på alle områder. Og det er netop den mulighed, vi har nu, fordi hele systemet er i spil. Derfor handler det ikke om at indsnævre fokusområdet, men tværtimod om at få det hele i spil. Når det er sagt, så handler vores primære indvendinger om distribution og abonnements-siden, hvor vi jo har vores ekspertise.”

Hvad bør politikerne prioritere højst i et kommende medieforlig?

“Det bør sikres, at der ikke sker en konkurrencemæssig skævvridning på distributionsmarkedet – lige konkurrencevilkår bør være et ret ydmygt ønske. Herudover skal man sikre, at den koncentration af økonomisk magt, der sker på rettighedssiden bliver mødt af krav om åbenhed, transparens og ikke-diskrimination. Så hele systemet bliver mindre stift og i endnu bedre grad kan tjene forbrugernes efterspørgsel på tv-markedet, som i denne tid forandrer sig voldsomt og med stor hast. Distributørerne har her brug for mere frihed til at kunne tilgodese kundernes ønsker.”

Salget af OLED-skærme på vej op

Prisforskellene mellem LED- og OLED-fladskærme er indsnævret betragteligt de senere år, og nu begynder man at kunne spore det i salget herhjemme. Fra 2015 til 2016 fordobledes salget af OLED-skærme på det hjemlige marked, og det har taget endnu mere fart i første kvartal i år, hvor salget ligger ca. 230 pct. over niveauet i samme kvartal sidste år.

Hos LG, der er verdens største producent af OLED-skærme, mener man, at væksten bl.a. skyldes en kombination af design, billedkvalitet og brugervenlighed.

”OLED har bedre design og billedkvalitet sammenlignet med LCD/LED skærme, og det er en af årsagerne. Den anden er, at vi er lykkedes med en god markedsføring i Norden både gennem effektiv markedsføring og godt samarbejde med vores kunder,” siger go-to-market manager hos LG i Norden, Erik Åhsgren.

Analog sluk i 2016
Væksten i OLED-salget skal ses i lyset af, at det samlede salg af fladskærme i første kvartal 2017 ligger betragteligt under tallet for samme periode sidste år. I februar 2016 slukkede landets største tv-udbyder, YouSee, for det analoge tv-signal, og det fik ekstraordinært mange til at købe nyt digitalt tv i begyndelsen af 2016.

Det samlede salg af fladskærme i første kvartal i år var således ca. 45 pct. under niveauet sidste år og endte på i alt 106.000 stk., viser tal fra analysevirksomheden GFK, der følger udviklingen på det nordiske marked. OLED-skærmene udgør fortsat en beskeden del af det samlede marked, og selv en stigning på nogle få tusinde styk giver en forholdsmæssig stor vækst.

Fortsat prisfald i vente
Selv om OLED er blevet billigere i de senere år, er de generelt stadig dyrere end LED-skærme, og ’tiden må vise’, om prisforskellen mindskes yderligere eller helt forsvinder, mener Erik Åhsgren.

”Det har at gøre med economics of scale. Vi vokser pt, og det samme gør vores produktion. OLED skærme har færre componenter end LCD og en mere enkel produktionsproces, så alt taler for en fortsat indsnævring af prisforskellen, men det er meget svært at forudse, om og hvornår OLED evt. biver lige så billig som LED,” siger Erik Åhsgren.

Udviklingen i første kvartal bekræfter en tendens i retning af, at de større og dyrere skærme fylder mere i markedet. 4k-skærme, der har en langt bedre billedopløsning end de nu traditionelle HD-skærme, udgør således ca. 55 pct. af nysalget målt i styk og hele 75 pct. af salgsværdien.

Det første kommercielle OLED-tv kom på markedet for blot otte år siden, og det forholdsvis høje prisniveau har indtil videre lagt en dæmper på salget herhjemme. Ud over LG, tilbyder bl.a. også SONY, Philips, Loewe og Panasonic tv baseret på OLED-teknologien. Samsung, der er største producent af skærme, har valgt at satse på en konkurrerende teknologi kaldet QLED.

I 2016 blev der samlet solgt ca. 540.000 fladskærme herhjemme mod ca. 539.000 i 2015.