Copydan: Skrappe reklameregler på tv hæmmer finansiering af dansk indhold

Kulturminister Mette Bock (LA) har efter aftale med medieordførerkredsen nedsat en række udvalg, som senest til efteråret skal fremlægge deres analyser af konkurrencesituationen på mediemarkedet og komme med forslag til modeller for fremtidig finansiering af dansk indhold på film, tv, radio og net. Udvalgsarbejderne vil også danne grundlag for et nyt medieforlig, som skal være gældende fra udgangen af 2018.

BFE har inviteret en række repræsentanter for medier og brancher til at give deres bud på de udfordringer som mediemarkedet står over for, og hvor der i særlig grad er behov for, at politikerne gennemfører reformer. Her er det Copydans direktør Jacob Hedebrink, som bl.a. mener, at de skrappe danske reklame-regler på tv reelt ikke beskytter udsatte seere og samtidig begrænser tv-stationernes indtægter:

Hvad ser du som de største udfordringer på mediemarkedet i dag?

“Det går nok lidt bedre i den danske medie- og kulturindustri, end kommercielle aktører og interesseorganisationer giver udtryk for. Både kommercielle tv-stationer og tv-distributører har samlet set pæne overskud, og for rettighedshaverne har indtægterne også fuldt med udviklingen på betalings tv-markedet. Men på den længere bane er det bekymrende, at der kommer udenlandske tjenester, der kun har begrænset dansk indhold, og som tager forbrugernes tid og penge (reklamer og abonnementer). Pengene forlader landet. Det er også bekymrende, at der er flere, der fravælger betalings-tv, fordi økosystemet i betalings-tv har en kæmpe betydning for finansieringen af dansk indhold.”

Er der behov for, at mediemarkedet er underlagt offentlig regulering, eller mener du, at det helt bør overlades til de fri markedskræfter?

“Mediemarkedet har gennem mange år været meget reguleret og realpolitisk vil det nok også være tilfældet fremover. Men det virker påfaldende, at der gennem årtier er opbygget restriktioner for både danske kommercielt finansierede tv-stationer og danske tv-distributører, der begrænser mulighederne for indtjening, når udenlandske aktører samtidig i langt højere grad har fri bane. Hvad gavner eksempelvis den stramme reklameregulering af aktører, som er forankret i Danmark, når børn og unge alligevel er på YouTube, hvor det vælter rundt med reklamer, sponsering og product placement? Måske situationen i dag er den, at reguleringen reelt giver en meget begrænset beskyttelse af de udsatte seergrupper, og samtidigt markant hæmmer mulighederne for at skaffe finansiering af dansk indhold.

Det er vigtigt, at lovgivningen følger med den digitale og globale udvikling, og skaber lige vilkår for alle aktører på markedet. På rettighedsområdet har vi i Danmark opbygget et unikt og robust system, der sikrer et godt økonomisk fundament for både de danske indholdsproducenter, tv-stationer og tv-distributører, samt at nye indholdsprodukter kan udvikles og lanceres løbende. Den danske model sikrer finansiering af nyt danskproduceret kvalitetsindhold, men i lyset af de globale aktørers indtog på det danske marked, kan der være et behov for at fremtidssikre systemet. Det er vigtigt at se på, hvordan der kan etableres modeller, der hindrer, at de udenlandske aktører kan cherry-picke dansk indhold uden at bidrage på lige fod med danske aktører, i hvert fald hvis der er tale om indhold med offentlig finansiering.”

Hvilke områder på mediemarkedet har særligt behov for mere eller mindre offentlig regulering i forhold til at skabe bedre finansiering af dansk indhold?

“Der er et markant behov for at få gjort noget ved, at YouTube kan drage fordel af en særregel, der begunstiger YouTube i forhold andre aktører, fordi YouTube i modsætning til andre ikke behøver at indgå aftaler med rettighedshaverne, men blot skal fjerne indhold på begæring. Det er tosset, at vi giver udenlandske medievirksomheder bedre vilkår end de danske. Det er muligt, YouTubes reklamemodel kan skabe tilstrækkelig finansiering for noget indhold i enkelte store lande. Men i et lille land som Danmark er abonnementsfinansiering et must, og derfor bør det være sådan, at YouTube kun kan have indhold på, hvis rettighedshaverne har sagt ja til det. Det ser sort ud i fremtiden for produktionen af nyt dansk indhold, hvis man ikke fra politisk side tager situationen alvorligt og skaber lige vilkår for alle parter på markedet.”

Hvad er dine forventninger til de udvalgsarbejder, der nu er sat i gang?

“Det glæder mig meget, at udvalget endelig er kommet i gang. I Danmark er der gode forudsætninger for at finde løsninger, fordi der i Danmark har været meget innovation – både på de kreative områder og på udvikling af betalings-tv produktet med fx StartForfra og 48 timers catch up. Men det er også nødvendigt, fordi Danmark hurtigere bliver påvirket af teknologisk udvikling end andre lande, bl.a. fordi der i Danmark er en meget høj udbredelse af bredbånd, og fordi danskerne i europæisk sammenhæng er ‘early movers’. Derfor er det vigtigt arbejde. Det er også en svær opgave, fordi de lette løsninger i form af fx mere offentlig støtte ikke er en del af kommissoriet. Det er vigtigt at få kortlagt, hvad der er af modeller i andre lande i forhold til de amerikanske tjenester. Kan de modeller bruges i Danmark? Og hvis ikke, hvad er der så af muligheder?

I hvilket omfang er der behov for, at staten med direkte økonomisk tilskud bidrager til at finansiere produktionen af dansk indhold?

“Sagens kerne er, at det kun er danskerne, der bekymrer sig om at producere dansk indhold. Derfor er det nødvendigt, at staten gør meget for at få skabt en så stor diversitet i den danske produktion som muligt. Der er flere gode ordninger i Danmark, der med fordel kan udvikles yderligere.”

Medieproduktionen herhjemme bygger ifølge Slots- og Kulturstyrelsen på fire indtægtsområder: Reklamer/annoncering, licens, statsstøtte/0-moms og distribution/abonnement. Inden for hvilke af de fire områder er det vigtigst at få gennemført ændringer?

“At få gjort noget ved den positive særbehandling af YouTube, vil i høj grad gavne den danske indholdsproduktion, fordi det vil give danske aktører mulighed for at få en større del af omsætningen, og derved også give mulighed for at finansiere mere dansk indhold. Det vil gavne konkurrencesituationen markant samt gavne danske producenter og kunstnere, når YouTube rent faktisk kommer til at betale på lige fod med andre aktører. Det er vigtigt at holde sig for øje, at ophavsretsindtægter til kunstnerne alt andet lige giver lavere løn- og honorarkrav, hvad der resulterer i mere dansk indhold – og i at tv-stationer, tv-producenter og filmproducenter i højere grad tør satse på at gå nye veje, når der er en risikodeling.”

“Hvad bør politikerne prioritere højst i et kommende medieforlig?”

Helt grundlæggende at sikre en stor, mangfoldig og levedygtig dansk indholdsproduktion. Det er der et særligt behov for i lyset af, at de udenlandske tjenester med begrænset dansk indhold vinder frem. Spørgsmålet om YouTube er også vigtigt, men det er et EU-reguleret område, og derfor er det vigtigste at få en håndfast dansk holdning i EU til spørgsmålet.

BFEs konference TV2017 sætter den 27. april fokus på diskussionen om fremtidig finansiering af dansk indhold. Læs mere om tilmelding og program.

De aktuelle udvalgsarbejder har tidligere været omtalt i BFEs nyhedsbrev.