Boxer: Reguleringen af medie-markedet må rulles tilbage

Kulturminister Mette Bock (LA) har efter aftale med medieordførerkredsen nedsat en række udvalg, som senest til efteråret skal fremlægge deres analyser af konkurrencesituationen på mediemarkedet og komme med forslag til modeller for fremtidig finansiering af dansk indhold på film, tv, radio og net. Udvalgsarbejderne vil også danne grundlag for et nyt medieforlig, som skal være gældende fra udgangen af 2018.

BFE har inviteret en række repræsentanter for medier og brancher til at give deres bud på de udfordringer som mediemarkedet står over for, og hvor der i særlig grad er behov for, at politikerne gennemfører reformer. Her er det Boxers administrerende direktør Ulf Lund, som mener, at det væsentligste mål må være at styrke især de private medievirksomheders og indholdsproducenters evner til at tjene deres egne penge:

Hvad ser du som de største udfordringer på mediemarkedet i dag?

“Situationen er velbeskrevet: Det danske indhold er under pres, fordi danskerne i stigende grad bruger deres tid og penge hos de globale tech-giganter med Google, Apple, Amazon og Netflix i spidsen. Samtidig er det blandt de danske aktører i stigende grad ‘winner takes all’, hvor det kun er markedslederne, der klarer sig godt. Det går ud over den mangfoldighed, som vi altid hylder så højt i det kultur- og mediepolitiske.”

Er der behov for, at mediemarkedet er underlagt offentlig regulering, eller mener du, at det helt bør overlades til de fri markedskræfter?

“Markedet kan ikke klare opgaven alene. Dertil er Danmark for lille og produktion af kvalitets-tv for dyrt. Samtidig har vi som samfund – måske mere end nogensinde – brug for et stærkt udbud af public service indhold, som ikke kan finansieres på markedsvilkår. Globalisering, fragmentering, Trumpisme og fake news er virkelig vand på møllen for hele public service tankegangen. Så Trump er måske i virkeligheden den bedste gave, de seriøse danske medier med DR i spidsen kunne ønske sig.”

Hvilke områder på mediemarkedet har særligt behov for mere eller mindre offentlig regulering i forhold til at skabe bedre finansiering af dansk indhold?

“Jeg tror, man kan hjælpe de private medier ved at rulle en del regulering tilbage, fx på reklameområdet. Det nytter ikke noget, at vi holder den moralsk-etiske fane ekstra højt i Danmark, hvis det bare betyder, at vi flytter penge og arbejdspladser ud af landet og i øvrigt giver de udenlandske spillere en kæmpe udebanefordel. De store private tv-stationer rejste jo til England for mange år siden, men jeg synes, vi skal prøve at lokke dem hjem igen.”

Hvad er dine forventninger til de udvalgsarbejder, der nu er sat i gang?

“De letteste svar handler om en omfordeling af de statslige støttekroner, mens der indtil videre har været få reelle bud på, hvordan vi kan gøre kagen større. Hvis vi bare forlænger verden med brædder, kommer vi simpelthen ikke langt nok. Jeg gav det selv et skud i Politiken i lørdags, hvor jeg foreslog, at Danmark målrettet forsøger at overtage rollen som Europas tv-hub fra London efter Brexit. De forskellige udvalg bør også komme op i helikopteren og være klar til at slagte nogle hellige køer.”

I hvilket omfang er der behov for, at staten med direkte økonomisk tilskud bidrager til at finansiere produktionen af dansk indhold?

“Personligt mener jeg, at mine licenskroner er givet godt ud, men jeg er heller ikke blind for, at en større del af opgaven sagtens kan løftes af andre end DR. En mulig model kunne være at udvide public service puljen (evt. omdøbt til puljen for dansk indhold) med et par hundrede millioner kroner årligt og så gøre det muligt for alle tv-producenter at søge om støtte på lige vilkår. Det vil styrke mangfoldigheden at lade andre komme til truget, når det ikke er den største hest i stalden, som automatisk spiser det hele.”

Medieproduktionen herhjemme bygger ifølge Slots- og Kulturstyrelsen på fire indtægtsområder: Reklamer/annoncering, licens, statsstøtte/0-moms og distribution/abonnement. Inden for hvilke af de fire områder er det vigtigst at få gennemført ændringer?

“Hvorfor ikke arbejde på alle fire fronter: Lad os få liberaliseret reklamereglerne, fremtidssikret licens-systemet, udvidet 0-momsen til digitale medier og moderniseret reglerne om retransmissionsafgift, så de amerikanske free riders kommer til at betale på lige fod med de danske. De danske aktører kan så til gengæld passende få nedsat deres betaling for digitale rettigheder, så vi tilskynder til endnu mere innovation på det område.

Men opsummeret synes jeg, at det væsentligste må være at styrke især de private medievirksomheders og indholdsproducenters evne til at tjene deres egne penge, først og fremmest ved at ophæve regulatoriske konkurrenceforvridninger, der i dag sætter dansk indhold væsentligt på bagkant af udenlandsk indhold. Hvis de private klarer sig godt, bliver DR også en langt mindre sten i skoen, og det vil givetvis være sundt for debatten.”

Hvad bør politikerne prioritere højst i et kommende medieforlig?

“Se ovenfor. Men hellere i dag end i går.”

Copydan: Skrappe reklameregler på tv hæmmer finansiering af dansk indhold

Kulturminister Mette Bock (LA) har efter aftale med medieordførerkredsen nedsat en række udvalg, som senest til efteråret skal fremlægge deres analyser af konkurrencesituationen på mediemarkedet og komme med forslag til modeller for fremtidig finansiering af dansk indhold på film, tv, radio og net. Udvalgsarbejderne vil også danne grundlag for et nyt medieforlig, som skal være gældende fra udgangen af 2018.

BFE har inviteret en række repræsentanter for medier og brancher til at give deres bud på de udfordringer som mediemarkedet står over for, og hvor der i særlig grad er behov for, at politikerne gennemfører reformer. Her er det Copydans direktør Jacob Hedebrink, som bl.a. mener, at de skrappe danske reklame-regler på tv reelt ikke beskytter udsatte seere og samtidig begrænser tv-stationernes indtægter:

Hvad ser du som de største udfordringer på mediemarkedet i dag?

“Det går nok lidt bedre i den danske medie- og kulturindustri, end kommercielle aktører og interesseorganisationer giver udtryk for. Både kommercielle tv-stationer og tv-distributører har samlet set pæne overskud, og for rettighedshaverne har indtægterne også fuldt med udviklingen på betalings tv-markedet. Men på den længere bane er det bekymrende, at der kommer udenlandske tjenester, der kun har begrænset dansk indhold, og som tager forbrugernes tid og penge (reklamer og abonnementer). Pengene forlader landet. Det er også bekymrende, at der er flere, der fravælger betalings-tv, fordi økosystemet i betalings-tv har en kæmpe betydning for finansieringen af dansk indhold.”

Er der behov for, at mediemarkedet er underlagt offentlig regulering, eller mener du, at det helt bør overlades til de fri markedskræfter?

“Mediemarkedet har gennem mange år været meget reguleret og realpolitisk vil det nok også være tilfældet fremover. Men det virker påfaldende, at der gennem årtier er opbygget restriktioner for både danske kommercielt finansierede tv-stationer og danske tv-distributører, der begrænser mulighederne for indtjening, når udenlandske aktører samtidig i langt højere grad har fri bane. Hvad gavner eksempelvis den stramme reklameregulering af aktører, som er forankret i Danmark, når børn og unge alligevel er på YouTube, hvor det vælter rundt med reklamer, sponsering og product placement? Måske situationen i dag er den, at reguleringen reelt giver en meget begrænset beskyttelse af de udsatte seergrupper, og samtidigt markant hæmmer mulighederne for at skaffe finansiering af dansk indhold.

Det er vigtigt, at lovgivningen følger med den digitale og globale udvikling, og skaber lige vilkår for alle aktører på markedet. På rettighedsområdet har vi i Danmark opbygget et unikt og robust system, der sikrer et godt økonomisk fundament for både de danske indholdsproducenter, tv-stationer og tv-distributører, samt at nye indholdsprodukter kan udvikles og lanceres løbende. Den danske model sikrer finansiering af nyt danskproduceret kvalitetsindhold, men i lyset af de globale aktørers indtog på det danske marked, kan der være et behov for at fremtidssikre systemet. Det er vigtigt at se på, hvordan der kan etableres modeller, der hindrer, at de udenlandske aktører kan cherry-picke dansk indhold uden at bidrage på lige fod med danske aktører, i hvert fald hvis der er tale om indhold med offentlig finansiering.”

Hvilke områder på mediemarkedet har særligt behov for mere eller mindre offentlig regulering i forhold til at skabe bedre finansiering af dansk indhold?

“Der er et markant behov for at få gjort noget ved, at YouTube kan drage fordel af en særregel, der begunstiger YouTube i forhold andre aktører, fordi YouTube i modsætning til andre ikke behøver at indgå aftaler med rettighedshaverne, men blot skal fjerne indhold på begæring. Det er tosset, at vi giver udenlandske medievirksomheder bedre vilkår end de danske. Det er muligt, YouTubes reklamemodel kan skabe tilstrækkelig finansiering for noget indhold i enkelte store lande. Men i et lille land som Danmark er abonnementsfinansiering et must, og derfor bør det være sådan, at YouTube kun kan have indhold på, hvis rettighedshaverne har sagt ja til det. Det ser sort ud i fremtiden for produktionen af nyt dansk indhold, hvis man ikke fra politisk side tager situationen alvorligt og skaber lige vilkår for alle parter på markedet.”

Hvad er dine forventninger til de udvalgsarbejder, der nu er sat i gang?

“Det glæder mig meget, at udvalget endelig er kommet i gang. I Danmark er der gode forudsætninger for at finde løsninger, fordi der i Danmark har været meget innovation – både på de kreative områder og på udvikling af betalings-tv produktet med fx StartForfra og 48 timers catch up. Men det er også nødvendigt, fordi Danmark hurtigere bliver påvirket af teknologisk udvikling end andre lande, bl.a. fordi der i Danmark er en meget høj udbredelse af bredbånd, og fordi danskerne i europæisk sammenhæng er ‘early movers’. Derfor er det vigtigt arbejde. Det er også en svær opgave, fordi de lette løsninger i form af fx mere offentlig støtte ikke er en del af kommissoriet. Det er vigtigt at få kortlagt, hvad der er af modeller i andre lande i forhold til de amerikanske tjenester. Kan de modeller bruges i Danmark? Og hvis ikke, hvad er der så af muligheder?

I hvilket omfang er der behov for, at staten med direkte økonomisk tilskud bidrager til at finansiere produktionen af dansk indhold?

“Sagens kerne er, at det kun er danskerne, der bekymrer sig om at producere dansk indhold. Derfor er det nødvendigt, at staten gør meget for at få skabt en så stor diversitet i den danske produktion som muligt. Der er flere gode ordninger i Danmark, der med fordel kan udvikles yderligere.”

Medieproduktionen herhjemme bygger ifølge Slots- og Kulturstyrelsen på fire indtægtsområder: Reklamer/annoncering, licens, statsstøtte/0-moms og distribution/abonnement. Inden for hvilke af de fire områder er det vigtigst at få gennemført ændringer?

“At få gjort noget ved den positive særbehandling af YouTube, vil i høj grad gavne den danske indholdsproduktion, fordi det vil give danske aktører mulighed for at få en større del af omsætningen, og derved også give mulighed for at finansiere mere dansk indhold. Det vil gavne konkurrencesituationen markant samt gavne danske producenter og kunstnere, når YouTube rent faktisk kommer til at betale på lige fod med andre aktører. Det er vigtigt at holde sig for øje, at ophavsretsindtægter til kunstnerne alt andet lige giver lavere løn- og honorarkrav, hvad der resulterer i mere dansk indhold – og i at tv-stationer, tv-producenter og filmproducenter i højere grad tør satse på at gå nye veje, når der er en risikodeling.”

“Hvad bør politikerne prioritere højst i et kommende medieforlig?”

Helt grundlæggende at sikre en stor, mangfoldig og levedygtig dansk indholdsproduktion. Det er der et særligt behov for i lyset af, at de udenlandske tjenester med begrænset dansk indhold vinder frem. Spørgsmålet om YouTube er også vigtigt, men det er et EU-reguleret område, og derfor er det vigtigste at få en håndfast dansk holdning i EU til spørgsmålet.

BFEs konference TV2017 sætter den 27. april fokus på diskussionen om fremtidig finansiering af dansk indhold. Læs mere om tilmelding og program.

De aktuelle udvalgsarbejder har tidligere været omtalt i BFEs nyhedsbrev.

Waoo: Tv-markedet har brug for modernisering af rettighedssystemet

Kulturminister Mette Bock (LA) har efter aftale med medieordførerkredsen nedsat en række udvalg, som senest til efteråret skal fremlægge deres analyser af konkurrencesituationen på mediemarkedet og komme med forslag til modeller for fremtidig finansiering af dansk indhold på film, tv, radio og net. Udvalgsarbejderne vil også danne grundlag for et nyt medieforlig, som skal være gældende fra udgangen af 2018.

BFE har inviteret en række repræsentanter for medier og brancher til at give deres bud på de udfordringer som mediemarkedet står over for, og hvor der i særlig grad er behov for, at politikerne gennemfører reformer. Her er det Waoos adm. direktør Jørgen Steensgaard, som bl.a. efterlyser en modernisering af rettighedssystemet.

Hvad ser du som de største udfordringer på mediemarkedet i dag?

“TV-mediets berettigelse i dag står og falder med branchens evne til i fællesskab at imødekomme kundernes forventning til fleksibilitet, funktionalitet og pris. Og her har vi som branche nogle ret tydelige udfordringer – vi kæmper stadig med rent faktisk at kunne levere et produkt, som en stigende andel af kunderne efterspørger.

For at vi rent faktisk kan sikre den fortsatte relevans for og udbredelse af dansk indhold, må det tilsikres, at de danske og udenlandske aktører ligestilles i konkurrencen om kunderne. Det forudsætter, at systemet for rettighedsbetaling moderniseres – det kan ikke være rigtigt, at der forskel på de enkelte aktører, der bringer indholdet ud til kunderne, udelukkende baseret på, om man benytter den ene eller anden teknologi.

En anden udfordring set fra distributørernes position i markedet er den store diskrepans, der er mellem kundernes ønske om at have adgang til frit at vælge kanaler og indhold og rettighedshavernes modvillighed mod at gøre dette muligt.

Endelig er det i min optik også et stort problem, at digital funktionalitet er så højt prissat, som tilfældet er. Den voldsomme betaling, som i dag pålægges de digitale tjenester, er med til at hæmme innovationen og udviklingen af de funktioner, som er essentiel for at sikre, at der fortsat er TV-kanaler, som det danske indhold kan vises på! Hvorfor er der overhovedet denne interessemodsætning – vi burde vel som branche have fælles interesse i at levere godt, relevant indhold til kunderne?”

Er der behov for, at mediemarkedet er underlagt offentlig regulering, eller mener du, at det helt bør overlades til de fri markedskræfter?

“I forhold til det evigt tilbagevendende spørgsmål, om det danske indhold vil kunne klare sig uden politisk beskyttelse, er jeg ikke så bekymret. Hvis blot indholdet er relevant nok og nemt tilgængeligt for kunderne, så skal det nok kunne klare sig i konkurrencen med det udenlandske indhold.

Jeg er tilhænger af at lade fri efterspørgsel drive udviklingen, hvis det på nogen måde er muligt, men der er nogle udfordringer i den danske mediebranche, som nødvendiggør regulering. Det vigtigste for branchen er at sikre, at vi har stærk, fair konkurrence i alle led i værdikæden. Det sikrer i sidste ende indhold af høj kvalitet, det sikrer innovation og det sikrer de bedste priser for forbrugerne. Hvis den konkurrence kun kan skabes ved hjælp af forskellige former for regulering, så må det være sådan.”

Hvilke områder på mediemarkedet har særligt behov for mere eller mindre offentlig regulering i forhold til at skabe bedre finansiering af dansk indhold?

“Først og fremmest skal vi forholde os til, om vi ønsker bedre eller blot mere finansiering? Politikere og branche bliver nemt fanget i en diskurs, hvor mere er bedre. Måske det ville være mere frugtbart at forholde sig til, om vi gør tingene på den rigtige måde?

Målet bør være at skabe de bedste vilkår for hele den danske mediebranche – nogle steder vil det betyde deregulering, mens det på andre områder er gavnligt med ny regulering. Jeg håber, at det igangværende finansieringsudvalg tør kigge på, om de nuværende finansieringsmodeller er de rigtige, og ikke blot bevidstløst tilstræbe at udvide den nuværende regulering. Jeg håber, vi får benyttet lejligheden til at gennemtænke hele finansieringsmodellen, så vi får en model, der er gearet til fremtiden.”

Hvad er dine forventninger til de udvalgsarbejder, der nu er sat i gang?

“Desværre, jeg nærer ikke synderligt store forhåbninger. Jeg savner fremdrift og politisk mod. De eksisterende kommissorier og politiske udmeldinger indikerer, at vi ender med at bevare status quo, eller i hvert fald en variant heraf. Bare den tid, det tog at nedsætte udvalg til finansiering af dansk indhold, var nedslående.”

I hvilket omfang er der behov for, at staten med direkte økonomisk tilskud bidrager til at finansiere produktionen af dansk indhold?

“Hvis spørgsmålet går på, om vi skal satse på mere statsfinansieret TV-indhold, er der set fra min stol ikke noget behov. Der findes i forvejen licensmidler, fonde og puljer, så udfordringen er nærmere, at disse er underlagt begrænsninger. Man kunne med fordel gøre det nemmere for flere at få fat i de midler. At sætte produktion af indhold på finansloven vil være den helt forkerte vej at gå – selvom det selvfølgelig kan blive en konsekvens for DR, hvis man ikke kan finde en levedygtig erstatning for licensen.”

Medieproduktionen herhjemme bygger ifølge Slots- og Kulturstyrelsen på fire indtægtsområder: Reklamer/annoncering, licens, statsstøtte/0-moms og distribution/abonnement. Inden for hvilke af de fire områder er det vigtigst at få gennemført ændringer?

“Hvilken finansieringsmodel, der fylder mest, afhænger i høj grad af, hvor i branchen man sidder. For os i distributionsleddet er der stort behov for at få etableret bedre vilkår for levering af danske indhold til kunderne. Og her er der bestemt nogle helt klare forbedringsmuligheder, eksempelvis en reform af retransmissionsmodellen.”

Hvad bør politikerne prioritere højst i et kommende medieforlig?

“Jeg mener ikke DRs rolle i det danske medielandskab er til at komme uden om. Politikerne bør tage fløjlshandskerne af og give DRs størrelse og dominans af hele branchen et grundigt forårseftersyn.

Desuden er det vigtigt, at der sker en modernisering af systemet for rettighedsbetaling og retransmisson, så vi får gjort op med den utidssvarende teknologidiskrimination og modstand mod innovation, som begrænser vores mulighed for at møde kundernes ønsker og den internationale konkurrence.”

BFEs konference TV2017 sætter den 27. april fokus på diskussionen om fremtidig finansiering af dansk indhold. Læs mere om tilmelding og program.

De aktuelle udvalgsarbejder har tidligere været omtalt i BFEs nyhedsbrev.

DR: Tre afgørende udfordringer for de danske medier

Kulturminister Mette Bock (LA) har efter aftale med medieordførerkredsen nedsat en række udvalg, som senest til efteråret skal fremlægge deres analyser af konkurrencesituationen på mediemarkedet og komme med forslag til modeller for fremtidig finansiering af dansk indhold på film, tv, radio og net. Udvalgsarbejderne vil også danne grundlag for et nyt medieforlig, som skal være gældende fra udgangen af 2018.

BFE har inviteret en række repræsentanter for medier og brancher til at give deres bud på de udfordringer som mediemarkedet står over for, og hvor der i særlig grad er behov for, at politikerne gennemfører reformer. Her det DRs generaldirektør Maria Rørbye Rønn:

Hvad ser du som de største udfordringer på mediemarkedet i dag?

“Der er tre helt afgørende udfordringer: For det første er vi midt i en digital omstilling, som går utrolig stærkt, hvor de ‘gamle’ distributionsplatforme som trykte aviser, fm-radio og flow-tv erstattes af nye. Den omstilling er en bunden opgave for alle danske medier – private såvel som public-service medier. Ellers bliver vi simpelthen valgt fra af befolkningen.

Samtidig ser vi, at store udenlandske medier rykker ind på det danske marked og løber med både opmærksomheden og annoncekronerne. Derfor bliver vi nødt til at forstå, at vi ikke konkurrerer med hinanden i en lille lukket andedam. Hvis vi skal kunne bide skeer med Netflix, Facebook og YouTube, så kræver det, at vi står sammen og indser, at vi har en fælles interesse i at værne om det danske indhold.

Sidst men ikke mindst ser vi, at især er de yngre målgruppers medievaner, er blevet mere digitale. Public service-udvalget refererede til det som en decideret ’generationskløft’, og det er ingen hemmelighed, at især de yngre målgrupper i højere grad end resten af befolkningen søger mod de internationale mediers digitale tilbud.”

Er der behov for, at mediemarkedet er underlagt offentlig regulering, eller mener du, at det helt bør overlades til de fri markedskræfter?

“Selvfølgelig er der behov for offentlig regulering og i det hele taget for en offensiv og ambitiøs mediepolitik. Både fordi vi er et lille land og sprogområde, og fordi der er uendelig meget medieindhold, som aldrig nogensinde vil blive en god forretning og dermed heller aldrig vil finde vej til de kommercielle tv og radio-stationer. Her tænker jeg selvfølgelig på sådan noget som videns- og kulturprogrammer, men også på stærk tv-dramatik og børneindhold, som vi har en lang og stolt tradition for i Danmark.

Derfor skal vi have høje ambitioner for, hvad det er for et dansk medie- og kulturtilbud, vi i fremtiden ønsker for et stærkt folkestyre i et lille land. Her kunne vi faktisk godt lære noget af de andre nordiske lande.”

Hvilke områder på mediemarkedet har særligt behov for mere eller mindre offentlig regulering i forhold til at skabe bedre finansiering af dansk indhold?

“I forhold til reguleringen af public service-medierne, så er det jo sådan, at politikerne definerer opgaven og fastsætter de overordnede rammer. Sådan skal det også være. Derimod er det vigtigt, at den konkrete udmøntning og prioriteringerne overlades til medierne selv. Det er er heldigvis også en udvikling, vi har set i forbindelse med de seneste medieaftaler og public service-kontrakter, og den er helt nødvendig i en tid med digital omstilling, hvor ingen kan forudsige, præcis hvor hurtigt det går, og hvordan medievanerne udvikler sig.”

Hvad er dine forventninger til de udvalgsarbejder, der nu er sat i gang?

“De er store. F.eks. synes jeg, at det er vigtigt, at der nu kigges på, hvordan vi sikrer finansieringen af det danske indhold i fremtiden.

Vi har jo i dag et aftalesystem, hvor public service-medierne betaler for at klarere rettigheder, og hvor de kommercielle tv-distributører tilsvarende betaler for det indhold, de stiller til rådighed for deres kunder. Og begge dele er med til at sikre udviklingen af dansk indholdsproduktion.

Men vi har også en fælles udfordring, som handler om, at indholdet i stigende grad formidles på nye måder og af nye internationale spillere. Så jeg håber, at udvalgsarbejdet kommer med fremadrettede bud på, hvordan vi kan bringe det eksisterende aftalesystem over i en ny digital medievirkelighed. Det handler om at sikre, at den økonomi, der er forudsætningen for en stærk dansk indholdsproduktion også er til stede i en fremtid, hvor flere og flere modtager deres indhold via nettet. Det har vi alle en interesse i at finde løsninger på – både medierne, distributørerne og ikke mindst rettighedshaverne og det kreative produktionsmiljø.”

I hvilket omfang er der behov for, at staten med direkte økonomisk tilskud bidrager til at finansiere produktionen af dansk indhold?

“Jeg tror man må sige, at det er en nødvendighed i et moderne demokrati og et lille sprogområde som det danske. I al fald hvis man ønsker at give sine borgere et uafhængigt og frit tilgængeligt medietilbud, som understøtter vores sprog og kultur, og som er med til at stimulere en demokratisk samtale på tværs i samfundet.

Derudover er det en selvstændig pointe, at samspillet mellem de offentligt finansierede- og de private medier er med til at højne det samlede niveau, skabe dynamik og løfte kvaliteten, hvilket alt sammen i sidste ende kommer borgerne til gode. Det er i al fald det billede, der tegner sig, når man ser på mange af de internationale analyser, som er lavet om samspillet i markedet.”

Medieproduktionen herhjemme bygger ifølge Slots- og Kulturstyrelsen på fire indtægtsområder: Reklamer/annoncering, licens, statsstøtte/0-moms og distribution/abonnement. Inden for hvilke af de fire områder er det vigtigst at få gennemført ændringer?

“Der er gennem årene lavet omfattende analysearbejde, der beskriver fordele og ulemper ved forskellige finansieringsmodeller for public service. Senest peger en rapport fra 2014 på både fordele og ulemper ved henholdsvis licens, medieskat, abonnement mv.

Det, som er helt afgørende for public service medierne, er, at det er en model, der understøtter den politiske uafhængighed og omfatter flerårige aftaler, der sikrer en vis økonomisk stabilitet og et længere udviklingsperspektiv.

Derudover er det naturligvis også en væsentlig pointe, at vi med den nuværende model er ejet og finansieret af befolkningen. Det er en daglig – og vigtig – reminder for alle os, som skal levere indholdet, om, hvem vi er til for. Men i sidste ende er og bliver det selvfølgelig en politisk beslutning, hvordan man vælger at finansieringen skal se ud.”

Hvad bør politikerne prioritere højst i et kommende medieforlig?

“Da Public Service-udvalget kom med sine anbefalinger tilbage i november, så var en af de centrale pointer, at hvis det offentligt støttede medieindhold skal gøre en reel forskel for befolkningen, så nytter det ikke, at man kun ser på udbuddet alene. Så skal man også se på, om folk rent faktisk finder frem til indholdet og om de aktivt vælger det til. Derfor har vi brug for medier med en vis tyngde og gennemslagskraft – medier som rager op selv i en global verden. Og derfor nytter det ikke blot at smøre public service-smørret tyndere ud.

Jeg håber, at man fra politisk side går til forhandlingerne med høje ambitioner for det danske indhold. Jeg håber, man vil tænke nyt og offensivt. Det handler jo om, hvordan vi sikrer, at der også om fem og 10 år er et stærkt dansk medietilbud af høj kvalitet, som et fuldgyldigt alternativ til det omfattende udenlandske indholdstilbud. Og som jeg var inde på før, så kræver det bl.a., at rammerne i medieaftalen giver plads til at foretage en helt nødvendig digital omstilling og følge med brugernes medievaner.”

BFEs konference TV2017 sætter den 27. april fokus på diskussionen om fremtidig finansiering af dansk indhold. Læs mere om tilmelding og program.

De aktuelle udvalgsarbejder har tidligere været omtalt i BFEs nyhedsbrev.