Afgørelsens år for dansk film og tv

Efter flere års tilløb er der for alvor kommet gang i at analysere og finde modeller for at sikre grundlaget for produktion af dansk indhold i tv, film og radio. Ikke færre end fire analyser og udvalgsarbejder er sat i gang, og resultaterne heraf vil dryppe henover, hvad der ligner et afgørende år for hele økosystemet omkring dansk indholdsproduktion ikke blot på tv, men også på print, web og i biografer.

Det fjerde og sidste udvalg – Udvalg om den fremtidige finansiering af dansk, digital indholdsproduktion – er netop skudt i gang og skal på meget kort tid komme med forslag til modeller, der kan afløse eller videreføre bl.a. retransmissionsafgiften, som er en af de store finansieringskilder i produktionsmiljøet.

Hele denne analysefeber er udløst af en bredt funderet bekymring for, hvad der vil ske med bl.a. den model, som i tre årtier har forenet producenter, broadcastere og distributører i et økonomisk skæbnefællesskab. Producenterne har leveret indholdet, broadcasterne segmenteret det i tv-kanaler og distributørerne leveret det i pakker til forbrugerne.

Udvikling i streamingteknologien rokker ved dette fundament for finansieringen af dansk indhold. Ikke alene fordi udenlandske konkurrenter som Apple, Netflix og HBO ikke skal betale retransmissionsafgift, som med et provenu på over 800 mio. kr. om året fra de traditionelle tv-distributører er en af de vigtigste finansieringskilder. Også fordi nettet åbner for distribution fra broadcastere til forbrugere eller sågar fra producenter og rettighedshavere uden om broadcastere eller distributører.

Dertil kommer diskussionen mellem dagbladene og DR om nyhedsudbuddet på web. Dagbladene har set deres annonceindtægter forsvinde til aktører som Google og Facebook, og slås nu for at holde på læserne på deres digitale platforme bl.a. ved at anklage DR for at snylte på deres nyhedsproduktion

På sidelinjen står filmindustrien. Den nuværende filmstøtteordning udløber i 2018, og filminstituttet er blevet bedt om at komme op med forslag til nye forretningsmodeller, der kan skabe et ‘bæredygtigt fundament for produktion af danske film’ i den digitale virkelighed. Og imens presser produktionsmiljøet på for at få indført modeller, der skal lokke udenlandske tv- og filmproduktioner til landet ved hjælp af statsfinansierede rabatordninger.

For politikerne er udfordringen, at de reelt skal finde en løsning på, hvordan man bevarer en stærk dansksproget stemme inden for en medie- og kulturverden, der bliver stadigt mere globaliseret. Det er ikke kun et ideologisk slagsmål om størrelsen på DRs budgetter.

Eller som det er formuleret i kommissoriet til det senest nedsatte udvalg:

‘Originalt dansk produceret indhold (tv, film, musik, nyhedsproduktion osv.) er en afgørende faktor for at opretholde dansk kultur og sprog.’

Direktør Laila Kelp Rasmussen, BFE, opfordrer mediepolitikere og brancher til at arbejde tæt sammen om at finde løsningerne.

“Det er en stor opgave, som politikerne og brancherne står over for. Vi har brug for nogle bæredygtige løsninger, som holder en god balance mellem det offentlige og det private. Det offentlige kan ikke klare det alene. Tænk på, at alene tv-distributørerne hvert køber ind for over fire mia kr. om året hos de dansksprogede betalingskanaler og oven i det modtager Copydan omkring milliard kroner. Vi har brug for løsninger, som sikrer konkurrencedygtige kommercielle aktører,” siger hun.

Det første udvalgsarbejde, der skal ligge klart, er analysearbejdet under Filminstituttet. Det var oprindeligt aftalt, at instituttet skulle fremlægge sine overvejelser før jul, men fristen blev udsat, og nu forventes resultatet at være klar i løbet af maj.

Næste resultat er en ekspertanalyse, som reelt er en del af det nye udvalg om finansiering af dansk indhold. Eksperterne skal samle al viden om, hvordan vores tv-vaner ændrer sig i disse år, så det kan bruges til at beregne, hvordan indtægterne fra f.eks. retransmission vil udvikle sig.

I sommeren 2017 barsler det tredje udvalg med sin rapport, der skal gøre os klogere på, hvilken indflydelse om udenlandske aktører har på produktionen af dansk indhold. Det er så bredt formuleret, at det både omfatter skrevne medier – hvis annoncer i stigende grad siver over til Facebook og Google – og tv, hvis kunder dropper pakkerne og Vild med Dans til fordel for bl.a. HBOs syv sæsoner af Game of Thrones.

Og endelig til november  kommer så vurderingen af, hvordan vi finansierer dansk digitalt indhold på tv og film.

BFEs konference TV2017 sætter den 27. april fokus på diskussionen om fremtidig finansiering af dansk indhold. Læs mere om tilmelding og program.

Udvalg på 9 skal finde fremtidens finansiering af dansk tv-indhold

Kulturminister Mette Bock (LA) har udpeget et udvalg på ni medlemmer, som inden for knap otte måneder skal løse en af mediebranchens helt store udfordringer; hvordan skal man i fremtiden finansierer produktionen af dansk indhold på bl.a. radio, tv og film.

Udvalget skulle ellers have været på plads og i gang med arbejdet i november 2016, men regeringsomdannelsen kom på tværs. Nu har den nye kulturminister så fået sat navne på de ni udvalgsmedlemmer, og den oprindelige deadline er rykket fra udgangen af sommeren til november.

Formaden, professor Thomas Riis fra Københavns Universitet, er en anelse betænkelig ved den korte tidshorisont og det potentielt meget store emnefelt. Han siger, at opgaven er forholdsvis bredt formuleret, og at det vil være nødvendigt for udvalget at begrænse sig.

”Vi vil nok mere tænke i løsningsmodeller frem for at forsøge at gennemføre en detaljeret analyse af hele området. Derfor er der måske risiko for, at nogle af mediepolitikerne kan blive skuffet, hvis de har en forventning om, at vi afdække alle aspekter i detaljer,” siger Thomas Riis.

Ifølge kommissoriet skal udvalget da også netop komme med forslag til modeller for, hvordan man løser udfordringen med at sikre dansk indhold i et mere og mere internationalt marked. I dag bidrager det såkaldte retransmissionsvederlag med omkring 800 mio. kr. om året til rettighedshaverne, og der en klar forventning om, at beløbet vil være faldende i takt med, at forbruget af bl.a. amerikanske on demand tjenester vokser på bekostning af traditionelt tv-forbrug.

’Originalt dansk produceret indhold (tv, film, musik, nyhedsproduktion osv.) er en afgørende faktor for at opretholde dansk kultur og sprog,’ hedder det bl.a. i kommissoriet.

Kommissoriet bemærker også, at mange annoncekroner bliver brugt på andre medietyper end tidligere, hvilket bl.a. rammer de kommercielle tv-stationer, som traditionelt henter omkring halvdelen af finansieringen fra reklamer.

”Vi kommer nok heller ikke bort fra, at vi også kommer til at se på annonceområdet,” siger Thomas Riis.

Ud over Thomas Riis består udvalget af yderligere tre professorer. Det er
Søren Sandfeld Jacobsen, Aalborg Universitet og Anker Brink Lund og Mark Lorenzen begge fra CBS. De øvrige medlemmer er advokaterne Katrine Schlüter Schierbeck og Peter Schønning, samt Martin Gormsen tidligere direktør i KODA og Copydan, Niels Breining tidligere direktør i YouSee og endelig bestyrelseskvinden Caroline Søeborg Ahlefeldt-Laurvig-Bille, som i sin tid stod bag IT-uddannelsen Space Invaders.

 

Foto: Rolf Konow

elektroniske enheder

BFE advarer mod ny afgiftsmodel på smartphones og IT udstyr

Medieordførerne og Ministeren blev i torsdags enige om at nedsætte et udvalg, der medio 2017 skal afgive anbefalinger til omlægningen af den såkaldte blankmedieordning.

Blankmedieordningen sikrer kunstnere kompensation for forbrugeres lovlige private kopier. Ordningen blev indført i 1993 og revideret i 2006, hvor taksterne i gennem en periode havde udgjort en stigende andel af produkternes værdi og havde resulteret i omfattende grænsehandel.

I 2016 fremsatte Liberal Alliance et forslag om at få ordningen afskaffet, fordi lagringen af musik og film erstattes af streaming-tjenester, men medieordførerne blev i stedet enige om at omlægge ordningen. Første skridt er at få et blankmedieudvalg til at undersøge, hvilke løse og integrerede lagringsmedier, der er egnede til privatkopiering af ophavsretligt beskyttet materiale, og i hvor stor udstrækning, der foretages lovlig privatkopiering på disse medier.

BFE er enige i, at kunstnere skal kompenseres for lovlig privatkopiering og at ordningen skal justeres, men da der er tale om en kompensation, er det vigtigt at afdække omfanget af forbrugernes kopiering. I dag afspiller forbrugerne hovedsageligt musik og film fra streaming-tjenester, hvor udbyderne har betalt kunsterne for retten til streaming og at give forbrugerne adgang til indholdet i off-line tilstand. Derfor er det efter BFEs opfattelse mere relevant at se på omfanget af kopieringen fremfor, hvilke elektroniske enheder, der kan bruges til formålet.

Debatten om en revision af blankmedieordningen sker over hele Europa, og der er valgt mange forskellige løsninger fra en statsfinansieret model i Finland og Island til England, hvor man har annulleret ordningen til Sverige, hvor CopySwede vil kræve 3,50 svenske kroner per GB (gigabyte) på en mobiltelefon.

BFE advarer imod, at blankmedieordningen ændrer sig til at blive en afgift på ny teknologi, der ikke længere hænger sammen med forbrugernes adfærd. Dette vil ske, hvis kompensationen ikke står mål med den faktuelle privatkopiering.

Det er efter BFEs opfattelse særligt bekymrende at gennemføre en ”gigabyte-model”, da taksterne ikke afspejler forbrugernes adfærd, fordi en fordobling af kapaciteten ikke medfører en fordobling af den lovlige privatkopiering. Derudover skal man passe på med kompensationens størrelse. For et år siden blev en iPhone 6 solgt med en lagerkapacitet fra 8 til 128 GB mens en iPhone 7 i dag sælges fra 32 til 256 GB. De svenske forbrugere skal derfor betale op mod 1,000 svenske kroner i afgift for en mobiltelefon og afgiftsniveauet er sat betragteligt i vejret på bare ét år.

”Det er positivt, at politikerne beder om en markedsundersøgelse, men jeg kan være bekymret for, om der er mere fokus på at fastslå hvilke enheder, der kan bruges til privatkopiering fremfor, om det overhovedet finder sted på elektroniske enheder, udtaler Laila Kelp Rasmussen og fortsætter ”Jeg vil især gerne advare mod, at man ender med en gigabyte-model, som på ingen tid får afgiften til at eksplodere på grund af den hastige teknologiske udvikling. Og det er jo temmelig absurd, hvis forbrugerne skal betale skyhøje afgifter for en adfærd, de ikke har.”

BFE er gået sammen med IT-Branchen i et fælles arbejder for at få en model, der tager afsæt i virkeligheden. Parterne vil sammen give indspil til en fair revision af blankmedievederlaget, der sikrer, at forbrugerne ikke skal betale flere gange for det samme indhold.

Teracom vil skabe nyt radiounivers

Det kan blive en meget anderledes radio-oplevelse, danskerne vågner op til, når en stribe nye landsdækkende radiokanaler går i luften fra den 1.oktober 2017. Svenskejede Teracom blev kort før jul valgt som såkaldt gatekeeper på det kommercielle DAB+ net, og Teracom har et radikalt andet bud på, hvem der skal drive radiostationer.

Hvor æteren i dag er domineret af traditionelle radioudbydere med DR som den altdominerende aktør, lægger Teracom op til, at alt fra virksomheder til sportsklubber, partier eller dagblade kan blive radioudbydere på det nye net.

“Det handler om at få noget indhold, som er interessant for mange. Skaber man en kanal, som mange lytter til, vil det være med til at gøre DAB+ nettet mere attraktivt, og det er det, der er vores interesse,” siger adm. direktør Martin Løbel, Digital Radio Teracom A/S.

Med gatekeeper-rollen har Teracom forpligtet sig til at opbygge og drive det kommercielle DAB-blok 1, så mindst 80 pct. af landet er dækket. Nettet skal stå klart den 1. oktober 2017, hvor de første radiokanaler også forventes at skrue op for lyden.

Anslået ca. 40 pct. af befolkningen har i dag en DAB/DAB+ radio, så potentialet – og behovet – for vækst er stort. Af samme grund sender Teracom invitationen bredt ud for at få så mange bud og forslag som muligt.

Ifølge Martin Løbel er det eneste reelle krav til kommende radiostationer, at de lever op til bestemmelserne i radio/tv-loven, som bl.a. fastsætter regler for ansvar, reklamer, sponsorater osv.

“Ud over kravene i loven stiller vi ikke  krav til eventuelle aktører, og hvis der kommer så mange forslag ind, at der ikke er plads i nettet til alle, må det enten være først-til-mølle eller måske en auktion, der afgør, hvem der skal have en kanal. Det har vi ikke taget stilling til endnu. Men vi kommer ikke til at gøre os til herre over, om en kanal skal gives til en radiokanal med musik eller sport,” siger Martin Løbel.

Teracom skønner, at der vil være plads til ca. 18 landsdækkende kanaler. Det endelige antal afhænger af, hvor stor båndbredde de enkelte radiokanaler ønsker. En kanal vil typisk efterspørge en båndbredde på 64 kbit/s, men det er muligt at købe sig kapacitet til f.eks. 128 kbit/s (samme båndbredde som f.eks. DRs P6 Beat).

Marin Løbel siger, at Teracom er i dialog med flere mulige kommende radioudbydere, og at interessen for egen landsdækkende radiokanal er meget positiv.

“Teknisk er det forholdsvist enkelt at etablere en radiokanal. Vi skal så at sige blot have et signal fra en mikserpult, så er man ude over hele landet. Men selvfølgelig kræver det også, at man har adgang til et studie, studieværter osv., men her kan en løsning være, at man vælger at gå til de etablerede radiostationer eller medievirksomhed og lejer sig faciliteter og mandskab,” siger han.

Ifølge Kantor Gallup lytter hver dansker over 12 år i gennemsnit 1 time og 53 minutters radio hver dag ugen igennem. DRs P4 og P3 er hhv. den mest og næstmest lyttede radiokanal med samlet over halvdelen af den samlede radiolytning. Radio Nova er på tredjepladsen med ca. fem pct. af lytningen.

Kommerciel radio står i dag for ca. 25 pct. af radiolytningen (2015). En fremgang på tre point i forhold til året før, ifølge Slots- og Kulturstyrelsen.