Markedet kan sikre bedre udnyttelse af elektronikskrot

Der er både penge og markedsmuligheder i de store mængder WEEE (elektronikskrot), der hvert år kommer fra husholdninger og virksomheder. Med de rigtige rammevilkår kan der skabes et marked, der både sænker mængden af regulært skrot og giver længere levetid for mange typer elektronik.

Det er konklusionerne af tre års analysearbejde under den såkaldte frivillige aftale mellem miljø- og fødevareministeren og en række erhvervsorganisationer, herunder BFE. Erfaringerne fra arbejdet er blevet præsenteret den 21. februar på konferencen “WEEE goes circular – Resultater fra den frivillige aftale om WEEE”.

”Vores arbejde viser, at det faktisk er muligt at skabe cirkulære forretningsmodeller på markedsvilkår. Det kræver ændrede rammevilkår og regler, der gør det enklere at genbruge og genanvende forskellige former for elektronik,” siger Laila Kelp Rasmussen, direktør i BFE, Brancheforeningen Forbruger Elektronik.

De fire anbefalinger fra den frivillige aftale er,

  • at markedet selv kan sikre en bedre udnyttelse af WEEE i en cirkulær økonomi
  • at cirkulære forretningsmodeller bør sidestilles i lovgivningen
  • at indsamlingssystemet for brugt elektronik kan forbedres
  • at differentieret betaling af miljøbidrag ikke er vejen frem, da det ikke skaber et mærkbart incitament for mere miljøvenlige produkter – også kaldet ecodesign.

En af måderne at sikre en bedre cirkulær økonomi er eksempelvis, at der bliver skabt bedre mulighed for at forlænge levetiden for visse former for elektronik, f.eks. mobiltelefoner. Analyserne viser, at længere levetid kan reducere mængden af elektronikskrot med ca. 3.900 ton om året og samtidig skabe et marked til en værdi af ca. to mia. kr. om året.

”WEEE-direktivet modarbejder faktisk en sådan løsning i sin nuværende udformning, fordi indsamlingsmålene i direktivet tager ikke hensyn til det – indsamlingen af skrot falder jo ved øget genbrug. Men vi skal også se indad, da der er potentiale for at forbedre processerne ved genanvendelse” siger Laila Kelp Rasmussen.

I rapporten anbefales det at indrette kravene til elektronikfabrikanterne, så de tager hensyn til, om der er større eller mindre mulighed for at levetidsforlænge eller genbruge produkterne. Hvis et produkt har lang levetid eller mulighed for levetidsforlængelse, bør kravene fokusere på at det skal være nemt at reparere eller servicere. Har det kort levetid, bør kravene fokusere på, at det skal være nemt at adskille til genanvendelse og med lavere indhold af skadelige stoffer.

”Vi skal også være bedre til at skelne mellem affald og ressourcer, for når man har med affald at gøre, kan skrappe nationale ordninger gøre det svært at handle på tværs af landegrænser. Genanvendelse kræver volumen og det har vi ikke altid i Danmark. For at udvinde flere værdifulde materialer skal det være enklere at handle med skrot på tværs af EU. Elektronikskrot er blevet en ressource og det bør reglerne tilpasse sig,” siger Laila Kelp Rasmussen.

Rapportens anbefalinger trækker på en række rapporter, som kan downloades på di.dk/circularweee.

Bag den frivillige aftale står DI, DI Handel, DI Digital, BFE, FEHA, elretur og LWF. WEEE står for Waste from Electrical and Electronic Equipment og er EUs fællesbetegnelse for elektronikskrot.

Kamp om nyt tv-format

 

Vi har set det før med VHS vs Betamax i 1980erne og BlueRay vs HD-DVD i 2000erne , og nu skal vi til det igen. Denne gang står kampen om, hvilken af de nye HDR-formater som i de kommende år skal give os tv- og streamingoplevelser i en hidtil uset billedkvalitet.

På den nyligt overståede elektronikmesse i Las Vegas, CES 17, blev stillingskrigen bedst illustreret af LG, som havde gjort kort proces og udstyret firmaets nye supertynde fladskærme med alle fire eksisterende formater. Så er man som kunde sikret uanset, hvad der sker, men det er næppe en løsning, vi vil se bredt ud til samtlige producenter og i alle produkt-segmenter.

Der vil snarere være en udvikling, hvor skærmproducenter, filmindustri, streamingtjenester og broadcastere vælger et format,som passer bedst til deres specifikke behov, omend det ikke nødvendigvis bliver den samme for alle. Fremtidens fladskærme vil formentlig understøtte et eller flere af hver af disse formater, så forbrugerne ikke bliver tvunget ud i svære valg mellem det ene eller det andet format.

HDR – high dynamic range – handler om at tilføre skærmbillederne flere nuancer både i forhold til farve og lysstyrke. De fleste kender fornemmelsen af at kigge på et billede, der forekommer lidt ‘fladt’ i forhold til det, vi kan se med det menneskelige øje. Der mangler nogle nuancer både i farverne og i forholdet mellem lys og mørke.

Med HDR vil vi få billeder, som i dynamik minder om det, vi kan se med øjet. Med en teknisk forklaring bliver det muligt at øge spændvidden fra de ca. seks blændetrin i dagens billede-standard til helt op til 16-18 blændetrin eller mere. Rigeligt til at tilfredsstille det menneskelige øje, som typisk kan skelne ca. 14 blændetrin. Vi kan altså se mange flere nuancer, end der faktisk er muligt at gengive på en typisk fladskærm i dag.

Interessen for at udvikle HDR-teknologien er bl.a. blevet styrket af en test gennemført af den europæiske tv-organisation EBU. Den viste, at den typiske tv-seer oplevede en større kvalitetsforbedring ved at skifte mellem SDR og HDR (større billeddynamik) end mellem HD og 4k/UHD (større billedopløsning).

De fire bejlere til titlen som det dominerende format er, HDR10, Dolby Vision, HLG og Advanced HDR.

HDR10

Et åbent format, som er udviklet af skærmproducenterne selv, og som formentlig alle HDR-tv understøtter. Formatet kræver ikke specifik eller proprietær hardware, så skærmproducenterne undgår at benytte licenskrævende hardware fra andre producenter.

Dolby Vision

Et proprietær format, som kræver at apparatet er udstyret med en chip fra Dolby. De fleste store Hollywood-producenter, bl.a. Warner, Lionsgate og Universal, har bebudet at de vil levere indhold, der understøtter Dolby Vision, så man kan med nogen ret sige, at Dolbys løsning er filmproducenternes favorit.

HLG

Et format udviklet af BBC og dets japanske søster tv-station NHK. HLG – Hybrid Log-Gamma, er ligesom HDR10 et åbent format, som er tilpasset tv-stationernes komplekse produktionsforhold med en blanding af live-tv og båndede optagelser. Det adskiller sig fra f.eks. HDR10 ved, at det alene indeholder et billede-signal og ikke har brug for metadata til at styre gengivelsen på fladskærmen. Det er desuden bagudkompatibelt med den ældre SDR-standard, så ældre apparater kan gengive signalet.

Advanced HDR

Den sidst tilkomne HDR-løsning er udviklet af Technicolor, et af de store teknologinavne i filmindustrien. Technicolors format understøtter både produktion af originalt HDR indhold, men kan også anvendes til at opskalere indhold produceret i SDR til HDR-kvalitet.

HLG fra danske tv-stationer

Hverken DR eller TV 2 har endnu taget stilling til, hvilken teknologi man vil satse på, men alt taler for, at de begge vælger at implementere HLG. Formatet er skræddersyet til traditionel broadcastet flow-tv, altså hvor man sender samme signal til samtlige modtagere uden mulighed for at tilpasse billedsignalet til den enkelte modtager. Det er desuden bagudkompatibelt med (til den tid) ældre fladskærme, som kun kan gengive i SDR-kvalitet.

Når det kommer til streaming og blu-ray-film er fremtiden mere usikker. I de fleste artikler om emnet bedømmes Dolby Vision til at være den bedste og mest fleksible løsning, men hardwareproducenterne er ikke begejstrede for at skulle betale licens til Dolby for at anvende dets hardware-løsning. Og meget kan blive afgjort af, hvilket format der har det bedste udbud af indhold.

PÅ CES17 var LG den eneste af de store producenter, som har taget konsekvensen af HDR-fejden og valgt at understøtte alle fire formater med deres nye generation af OLED-tv,. Panasonics nyeste OLED, EZ1000, understøtter HDR10 og HLG. Sonys nye A1 OLED mestrer både HDR10 og Dolby vision. Samsungs QLED holder sig indtil videre til skærmproducenternes egen HDR-standard.

Statslig tv-dominans kvæler private medieinitiativer

Den statslige indflydelse på mediemarkedet er så massiv, at det hæmmer ideudvikling og bremser en bæredygtig udvikling af f.eks. nye digitale medier, mener medieforskeren Nils G. Indahl, ekstern lektor ved Københavns Universitet. Han er medforfatter til en ny rapport om danske medier, der er udgivet af den liberale tænketank Cepos.

Ifølge Nils G. Indahl indtager Danmark en særstilling, når det gælder statslig mediedominans sammenlignet med lande som Norge, Sverige og Tyskland. I alle tre lande, fylder de statslige tv-medier langt mindre i det samlede mediebillede, og i alle tre lande er der større fokus på at fremme private medieproducenter for at opnå et mere mangfoldigt mediebillede.

Rapporten konkluderer, at ’Statsstøtten til DR er [..] med til at hæmme den markedsdrevne innovation’, bl.a. fordi man fra politisk hold har accepteret, at DR lancerer medietjenester på områder, hvor private medier ellers kunne udvikle en forretning.

Et konkret eksempel er EUs krav om, at der skal ske en såkaldt ex ante evaluering af nye medietjenesters samfundsmæssige værdi, altså at man skal vurdere om et nyt initiativ kan påvirke eller kvæle lignende ideer fra private medier, inden de går i luften. Kravet blev indført i 2007, men i de første fire år lod man i realiteten DR kontrollere sig selv, og selv om reglerne blev strammet i 2011 er der fortsat ikke tale om en fuldstændig uafhængig vurdering, mener Nils G. Indahl.

Kort snor i Tyskland
“Det er bemærkelsesværdigt, at dr.dk og tv2.dk har en så dominerende position herhjemme, som tilfældet er. Hvis man i Danmark havde taget ex ante-testen lige så alvorligt som f.eks. i Tyskland, kunne man godt forestille sig, at begge statslige tv-stationer havde fået forbud mod at drive generelle nyhedstjenester på nettet, fordi det sker i direkte konkurrence med private nyhedstjenester,” siger Nils G. Indahl.

Ifølge rapporten er dr.dk og tv2.dk hhv. nummer 1 og 2 på listen over de mest benyttede webtjenester herhjemme, mens ingen af de statslige tv-stationer at finde blandt de 15 mest besøgte nyhedstjenester i Tyskland.

I Tyskland er de statslige tv-stationer begrænset til kun at omtale egne nyhedshistorier og programmer på nettet.

Norden som ét mediemarked
Ud af den samlede danske mediestøtte på 5,2 mia. kr. går alene 3,7 mia. kr. til DR i form af licens. På tv-markedet er statens medier ifølge rapporten dominerende med 66 pct. af seertiden, men det er også tilfældet på det generelle nyhedsmarked, selv om de faktisk sakser de fleste af deres topnyheder fra private. Samlet er 47 pct. af alle nyhedsjournalister i dag ansat på statslige medier, og fortsætter udviklingen som hidtil, vil et flertal af alle journalister om få år være statsansat.

Regeringen har bebudet, at TV 2 skal privatiseres, og samtidig er der lagt op til en beskæring af DRs budgetter. Sker det, vil det nærme sig situationen i Norge, hvor TV 2 er ejet af den danske mediekoncern Egmont. Det er det rigtige at gøre, mener Nils G. Indahl, men skal man skabe et bæredygtigt grundlag for et privat mediemarked er det samtidig nødvendig at se på det nordiske marked i sin helhed.

“Med en privatisering af TV 2 vil vi stadig have samme dilemma som i Norge, nemlig hvordan sikrer vi grundlaget for innovation og udvikling af nye privatdrevne medieformer. Vi er nødt til i større grad at betragte Norden som ét marked, fordi det er sådan f.eks. de store udenlandske spillere som Apple og Netflix ser på os. Det kan være en god idé at privatisere TV 2 og at beskære DR og i den sammenhæng lægge flere opgaver ud til private producenter. Men det er en fejl at se det som et isoleret dansk marked med danske producenter. Vi skal se det i en nordisk sammenhæng,” siger Nils G. Indahl.

Foto: TV 2