Invitation til BFEs IFA-pressemøde fredag 2. september 2016

BFE inviterer presse og medlemmer til IFA-pressemøde fredag 2. september 2016 kl. 9-10

Sted: Seminarzentrum Berlin, Kantstraße 47, 10625 Berlin, Tyskland

Bekræft deltagelse til Laila Kelp Rasmussen på mail LKR@bfe.dk eller sms +45 2260 6548

 

PROGRAM

Markedstrends og forventninger

V/ Christian Pagmert, Market Research Consultant, GfK

Næste generations bredbånd

V/ Jacob Mortensen, Vicedirektør YouSee

Digital radio i Europa

V/ Jørn Erik Jensen, Former President of World DAB

Afrunding

V/ Laila Kelp Rasmussen, Direktør, BFE

4K tv på vej til danskerne

Tv-forbrugere med smag for de nyeste billed-teknologier kan begynde at glæde sig – men må samtidig også væbne sig med lidt tålmodighed. I løbet af efteråret er der premiere på den første danske tv-kanal i det nye billed-format kaldet 4K eller UHD, men der kommer til at gå tid, før 4K bliver tilgængelig endsige standard hos alle hjemlige tv-udbydere.

Spørger man de fem store hjemlige tv-udbydere er holdningen generelt afventede i forhold til at lancere flow-tv i 4K. Dog har Waoo som den eneste besluttet at åbne for 4K på flow-tv, når Viasat lancerer deres første 4K-kanal i løbet af efteråret. Kanalen vil blandt andet byde på fodboldkampe fra Champions League og den spanske La Liga.

“Vores net og tekniske set-up er allerede klar til 4K/UHD, og eksempelvis er Netflix’ 4K udbud tilgængelig for vores kunder allerede nu. Vi investerer i 4K-teknologi, fordi det tydeliggør den ydeevne, som en fiberforbindelse har. MTG/ Viasats satsning på UHD kommer i vores Viasat TV Pakke,” siger adm. direktør Jørgen Stensgaard, Waoo.

De øvrige store tv-udbydere, YouSee, Stofa/SE og Canal Digital overvejer mulighederne, men vil endnu ikke ud med konkrete planer. Boxer forventer ikke et større marked for 4K for ’almindelige tv-seere’.

Massiv udbredelse i 2020
Ifølge en ny international undersøgelse, ‘2016 global 4K/UHD industry survey’, forventer et stort flertal på 88 pct. af tv-distributørerne, at de vil have indført 4K som del af deres kanaludbud i 2020. Ca. tre ud af fire forventer, at de allerede om to år vil udbyde tv-kanaler i 4K. Faktisk, viser undersøgelsen, vil der i Vesteuropa allerede i år blive udbudt 33 flow-tv kanaler i 4K. Kun i Asien vil der med 46 kanaler være et større udbud.

Viasat annoncerede deres kommende 4K-kanal i foråret, og for nylig har Sky bebudet to nye 4K-kanaler på deres satellit-tjeneste i Tyskland. Den ene vil byde på én bundesligakamp i 4K i hver spillerunde, og den anden kanal vil sende udvalgte kampe fra Champions League i 4K.

Viasats og Skys initiativer bekræfter tendensen i den internationale undersøgelse, hvor to ud af tre distributører og producenter forventer, at det vil være live sport, der vil trække udviklingen, som det også var tilfældet for HD-tv.

SNL Kagan, konsulentfirmaet bag undersøgelsen, påpeger dog, at streamingtjenester over det åbne internet som f.eks. Netflix, som i dag har enkelte film i 4K, også vil medvirke til at skubbe på udviklingen på det traditionelle tv-marked:

“OTT-udbyderne vil presse traditionelle distributører af betalings-tv til hurtigt at tilbyde 4K-indhold. Og så snart en større tv-udbyder introducerer 4K, vil andre udbydere følge med for ikke at blive betragtet som teknologiske efternølere”, hedder det i rapporten.

Danske forventninger
Som nævnt har kun Waoo konkrete planer om 4K, mens de to kabel-udbydere, YouSee og Stofa, begge er afventende.

“Stofa vurderer løbende på mulighederne og interessen for at modtage indhold i 4K. Det gør vi dels med udgangspunkt i broadcasternes planer for at sende 4K, dels ud fra de tilbagemeldinger vi får fra både vores slutkunder og fra antenneforeningerne. Bliver 4K tv fremtiden inden for flow-tv? Er tv-indhold sendt i 4K noget kunderne, medlemmerne og foreningerne efterspørger – dét er vi meget opmærksomme på,” siger Martin Dalgaard-Lassen, Produktudviklingschef i Stofa.

Hos YouSee lyder svaret fra Jacob Mortensen, direktør for YouSee TV: “På nuværende tidspunkt har vi ingen konkrete planer for 4K-indhold – ej heller eventuel prissætning. Det betyder ikke, at vi ikke er opmærksomme på eller gør os overvejelser om 4K. 4K er især et produkt for dem, der ønsker en endnu bedre tv-oplevelse, og vi forventer generelt i markedet i fremtiden, at der vil komme 4K-produkter, som er betalbare/rentable.”

De fleste udbydere – både herhjemme og internationalt – forventer, at flow-tv i 4K i første omgang vil blive et premium-produkt med højere priser end traditionelt SD/HD indhold. Med tiden vil prisforskellen udjævnes.

“På kort sigt ja – men vi forventer også, at det på sigt – ligesom ved overgangen til HD – relativt hurtigt vil blive en del af standardudbuddet,” siger Martin Dalgaard-Lassen, Stofa.

Hos Waoo har man ikke umiddelbart planer om at lægge ekstra pris på alene pga. billedkvaliteten, men at man ’afventer at se prisniveauet fra producenterne’.

Hos Canal Digital siger kommunikationsdirektør Catja Middelboe Andersen, at ‘vi følger 4K udviklingen nøje’.

Størst forbehold over for 4K er der hos Boxer, hvor man tvivler på, at 4K har den store appel til den almindelige tv-seer. “Det er vores opfattelse, at efterspørgslen på 4K primært vil ligge hos feinschmeckere, hvorimod den almindelige seer den dag i dag med ganske almindeligt HD har fået et ualmindeligt godt billede, der modsvarer væksten på størrelsen af fladskærmene. På den front er vi ved at nå en grænse, fordi det simpelthen er de færreste stuer, der har vægge, hvor der kan sidde meget mere end en 55-65″ fladskærm,” siger adm. direktør Ulf Lund, Boxer.

 

Om 4K
4K-standarden har ca. fire gange så høj billedopløsning som standard HD, deraf betegnelsen 4K. 4K skærme har en linjeopløsning på min. 3840 pixel vandret og 2160 pixel lodret. Standard HD har en opløsning på 1280 x 720 pixel. 4K-signalet kræver en bitrate på 15-20 Mbit/s, hvor HD-tv typisk sendes med en bitrate på 8-10 Mbit/s, men kan sendes med bitrater på helt ned til 3-5 Mbit/s med moderne komprimeringsudstyr.

 

Om salg af tv med 4K

Nyeste salgstal for 4K-tv afsløres på BFEs pressemøde i forbindelse med den årlige hardwaremesse, IFA. Pressemødet finder i år sted fredag den 2. september fra kl. 9 til 10 på Seminar Zentrum Berlin, Kantstraße 47, 10625 Berlin. Tilmelding til Laila Kelp Rasmussen på mail LKR@bfe.dk eller sms: +45 2260 6548

Direktør for BFE, Laila Kelp Rasmussen

På tide at sætte rammer for DR

Direktør for BFE, Laila Kelp Rasmussen

Direktør for BFE, Laila Kelp Rasmussen

Vi har brug for et stærkt DR som leverandør af et nødvendigt public service indhold på tv og radio. Men vi kan godt undvære et DR, som med 3,7 mia. licenskroner i ryggen vokser i alle tænkelige retninger i jagten på seere og lyttere både på indholds- og distributionssiden. Derfor efterlyser vi klare politiske rammer for DR

 

Læs mit indlæg på Mediawatch